Dobbelt knock-out lukkede ZX-land

4. og sidste kapitel i Version2's historie om Sinclair-computerne i Danmark. ZX bliver udreklameret af en handelsmand fra Horsens og nye, interessante computere dukker op med "rigtige" styresystemer.

ZX-Data havde på få år solgt 500 ZX80'ere, 10.000 ZX81 og nu også 17.000 ZX Spectrum. Og vi i firmaet kendte efterhånden produktcyklussen, især toppunktet, dér hvor en model begynder at glide ned af bakken, køberinteressen falder og noget nyt må ske.

Den endelige nedtur havde to trin.

Første trin startede, da Sinclair begyndte at udvikle efterfølgeren til Spectrummen. Quantum Leap, QL.

Sinclair omgærdede QL med en masse intellektuelt hype. Maskinen ville blive særlig avanceret, den skulle kunne helt koloenormt superplus ekstra meget, kunne programmeres på en fantastisk måde, være hurtig, bygge på den nyeste teknologi ? plus have rigtigt tastatur, indbyggede lagerdrev og være til at betale.

Glemt firmware
Det lød jo super, og vi blev endnu mere opstemte, da vi hørte, at maskinen skulle bygges omkring en Motorola 68000-processor. Det var sympatisk, the right thing. Ganske vist skulle den også have Sinclairs Microdrive, som vi bestemt ikke var glade for. Men til gengæld var der en form for LAN i den, serielle porte, noget, der smagte af styresystem og en super-Basic.

Men drømmen brast, da vi fik den første test-QL hjem. Den var helt tydeligt ikke klar til at blive solgt. Dårligt bygget igen-igen, tilmed ikke færdigudviklet, ustabil, forsynet med mere eller mindre klampede redningsforsøg med en ekstra ROM udenpå, fordi Sinclair Researchs udviklere var kommet til at glemme at gøre plads til vigtig firmware.

Maskinens grad af færdighed var tilbage i pre-ZX80-kvalitet. De fleste af ZX80'erne kunne i det mindste køre, når vi solgte dem. QL'en kunne klart ikke bringes på markedet. Vi var nede på tælling.

Men hvad gjorde det på den korte bane. Vi havde jo stadig Spectrum.

Så rent strategisk begyndte min onkel i ZX-Data Svend Garbarsch at se sig om efter noget nyt at sælge, og vi havde jo resten af Spectrummens liv til at finde et nyt produkt.

Anden kæberasler

Mens vi så på nye mulige produkter, kom knock-out nummer to. Commodore fra Horsens-kanten. Nedturen begyndte med annoncer. Masser af annoncer. Store, halvfrække annoncer for Commodore 64.

Vi så i ZX-Data med et halvt øje, at vi ikke kunne matche Commodores marketingbudgetter. Og præget af britisk pænhed kunne vi ikke få os selv til at skrive annoncer med de samme sproglige undertoner.

Det særlige økonomiske problem var, at godt nok havde vi succes, men vores indkøbspriser lå for højt til at vi kunne have ret meget forhandlernet og der var simpelthen ikke millioner på lager til store annoncekampagner.

I løbet af no time var C64 alle drenges drøm og Spectrum var på vej ud af det danske marked. Spectrum overlevede meget længere i England, hvor der var et stort trofast community, også selv om Sinclair Research selv gik nedenom og hjem på grund af den defekte QL og et par andre uheldige projekter.

Selv fik jeg det aldrig godt med C64, primært pga 6502-koden.

Jupiter Ace

Hvad gjorde ZX-Data i stedet?

Vi prøvede at tage Jupiter Ace hjem. En Forth-baseret computer i en mellemting mellem ZX80 og ZX Spectrum-kvalitet, udviklet af bortløbne Sinclair-folk. Forth-sproget er et halvfortolket sprog, som læner sig kraftigt op af en stak. Sproget er derfor ret enkelt at implementere i en ROM, og da folkene bag Ace'en var matematikglade, var de overbeviste om, at det var meget bedre at lære at programmere i sådan et halvnørdet sprog end i Basic.

De tog fejl, det vidste vi efter få timers arbejde med maskinen, og et af de få eksemplarer, som overlevede, legede jeg selv med i en periode. Blandt andet hyggede jeg mig med en hånd-disassemblering af maskinens rom, som var ret fornuftigt lagt ud med let adgang til hooks, så man kunne gribe ind og bestemme over hardwaren selv.

Fysisk var kabinettet på Ace'en værre end ZX80, selvom tastaturet var på Spectrum-niveau. Dén maskine kunne vi godt opgive.

Rigtige computere

Et andet forsøg var Memotech-maskiner. Her talte vi om rigtig gedigne Z80-baserede computere med solide tastaturer, lækre kabinetter i sort aluminium, stabile print, ingen slinger i valsen.

Personligt fik jeg tiltusket mig en Memotech med to diskdrev og en rigtig monitor og med CP/M-styresystem. Efter den var der ingen vej tilbage til Spectrum/QL eller noget i den stil for mig. Memotech'en var en rigtig computer med noget, der nærmede sig et rigtigt styresystem.

Med den blev assemblerkodning til en fornøjelse. Pludselig havde man adgang til rigtigt værktøj, herunder compilere. Mens jeg nørdede med blandt andet at skrive en hele database i assembler, inspireret af Spectrum-programmet Master File, kom Turbo Pascal ud og da det i løbet af no-time var oppe på min Memotech, var der slet ikke nogen vej tilbage. Nu kunne jeg skrive Pascalprogrammer og kort efter endda versionere til de IBM PC'er, som begyndte at dukke op.

På Memotechen kunne jeg også køre Wordstar-klonen Newword. Også derfor var der ingen vej tilbage. Selv i dag har jeg skrivevaner fra Newword. For eksempel blev et punktum efter et linjeskift i Wordstar/Newword fortolket som starten på en kommando. Det var let at læse. Jeg blev for eksempel inspireret til at skrive...

..hertil

... og bruge det til at huske, hvor langt i teksten, jeg var nået med en gennemskrivning. Den vane hænger ved.

Comalsponsor

Folkeskolen begyndte at røre på sig. Vi så selvfølgelig det marked dukke op, og da det stod klart, at skolerne ville kræve Comal som programmeringssprog, ikke Basic, måtte vi i gang med at se på, om der kunne bygges en Comal til for eksempel Memotech-maskinerne.

Faktisk sponserede ZX-Data en Memotech af de helt overudstyrede til en jysk udvikler, som arbejdede på en Comal. På en eller anden måde forduftede projektet, never to be seen og uden at vi fik noget ud af investeringen. Og Memotech forsvandt ud af markedet uden den store succes.

Vi i ZX-Data kiggede også på Amstrad, som var klart mere professionelle end Sinclair (og senere overtog fallitboet efter Sinclair Research). Amstrads maskiner kunne være med eller uden CP/M og var køreklar og driftsikre. Men vi fik ikke forhandlingen. Vi kiggede også på Acorn og BBC-micro og igen... Vi fik ikke forhandlingen.

Efter disse forsøg måtte ZX-Data bøje sig og gå konkurs. Vores runde var forbi, nye spillere spammede Danmark til med C64'ere og PC'er.

Nye græsgange

Ovre hos C64-konkurrenten i Horsens sad så vidt jeg ved en ung mand ved navn Poul-Henning. Men hvad han lavede dér, er en anden historie, som måske kan fortsættes en gang her på Version2.

Som fortalt i det første af de fire kapitler, er anledningen til at fortælle historien, at manden bag ZX-Data, journalisten Svend Garbarsch, som var overtegnedes onkel, døde i slutningen af august, 75 år gammel.

Efter ZX-oprydningen fandt Svend tilbage til skrivefaget og havde blandt andet en hyggelig klumme i et ugeblad, ligesom han lejlighedsvis optrådte som læserbrevsskribent på Bagsiden af Version2's moderskib, Nyhedsmagasinet Ingeniøren, under dæknavnet onkel Svend!

PS. Overtegnede blev som en udløber af al sjov og ballade i ZX-Data også journalistisk aktiveret. Blandt andet i opstarten af et computermagasin. Chefredaktøren hed Ole Grünbaum og jeg husker et bestemt, ret utraditionelt redaktionsmøde i Oles hjem - stort set uden artikelsnak, for Ole havde travlt med at spille et eller andet brætspil, så vi ku' da lige slå os ned og...

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (20)
Peter Mogensen

...interessant. Jeg overvejede faktisk at købe en Sinclair QL i 1985. Rart at få bekræftet at det var en klog beslutning at lade være.
Istedet blev det til en Atari 130XE. Ikke nogen fantastisk maskine, men god at lære af.

Uffe R. B. Andersen

Ovre hos C64-konkurrenten i Horsens sad så vidt jeg ved en ung mand ved navn Poul-Henning.

Det kender jeg alt for godt. Flere års arbejde ender med nederlag og konkurs, uden man forstår hvorfor. Man gjorde sit bedste, man gav sig fuldt ud, men konkurrenten var bare bedre.

Og mange år efter erfarer man, at ovre hos konkurrenten sad en ung, nu dog lidt ældre, mand ved navn Poul-Henning. Det er heldigvis ingen skam at tabe til en der er bedre :-)

Stig Johansen

Det er interessant at læse om - hmm.. græsrodsbevægelsen(?)

Men der hvor jeg arbejdede(HP) havde vi allerede i '80 store computere, små computere og bordcomputere/workstations med højopløselig farvegrafik.

Bordcomputerne - de største/kraftigste kostede dog 200K+, så de var forbeholdt de største danske virksomheder.

Men som alle formentlig ved, så er det ikke produktionsomkostninger der er prisdannende, men udviklingsomkostninger set i relation til forventet tilbagebetalingsperiode.

Det var PC'ernes indtog, der for alvor tog fart omkring 85-86, der betød at mængderne kunne retfærdiggøre en lavere pris, og dermed tilgængelig for 'de fleste'.

Derudover fatter jeg ikke en bjælde af dette udsagn:

Det lød jo super, og vi blev endnu mere opstemte, da vi hørte, at maskinen skulle bygges omkring en Motorola 68000-processor. Det var sympatisk, the right thing.

Hvad gjorde Motorola's 68000 til 'the right thing' i forhold til intels 80000 processor(e)?

Peter Mogensen

Hvad gjorde Motorola's 68000 til 'the right thing' i forhold til intels 80000 processor(e)?

Jeg går ud fra at du snakker om starten på x86 serien? (80186/80286)?
Nu ved jeg jo ikke om det var de valg folk stod med dengang, men hvis man har kigget på arkitekturen og instruktionsættet og sammenlignet dem på de processorer, så er man ikke i tvivl om at 68k var langt mere elegant.

Stig Johansen

Jeg går ud fra at du snakker om starten på x86 serien? (80186/80286)?

Jo, det var sådan lidt en (pragmatisk) provokation.

'Religionskrigen' stod mellem
Motorola - Intel
68000 - 8086
68010 - 80186
68020 - 80286
68030 - 80386
68040 - 80486

Provokationen gik ud på om de var baserede på 68000 eller 680x0, samt at hvis 680x0 var 'the right thing', så sad vi nok ikke med intel(instruktionssæt) i dag.
(Jeg har ikke nogen præferencer for hverken det ene eller det andet).

Der var også 'Religionskrig' inden for minicomputer området (200+brugere) hvorvidt 16 bit's eller 32 bit's var bedst.

Der gik et stykke tid, for uagtet at 32 bit's systemer - på papiret - var hurtigere, så var der lige det med backwards compatibility.

32-bits systemer i compatibility mode var noget langsommere end 16 bits native mode.

Man recompilerede ikke bare ERP systemer med mere end 250 mandeår på bagen.

Lidt den samme problemstilling med 64 bit ctr. 32 bit i dag (på PC'ere).

Peter Mogensen

Provokationen gik ud på om de var baserede på 68000 eller 680x0, samt at hvis 680x0 var 'the right thing', så sad vi nok ikke med intel(instruktionssæt) i dag.

Du sidder heller ikke med 8086/80286 instruktionssæt i dag. Du sidder højst med i386, som er en noget anden størrelse. Desuden så er der stadig talrige 68k systemer i produktion i microcontrollere.
http://www.freescale.com/webapp/sps/site/homepage.jsp?nodeId=0162468rH3YTLC

Og iøvrigt, så er det jo sket et par gange i historien at det ikke var det bedste produkt, der løbet af med sejren af andre grunde end kvalitet.

Rolf Ask Clausen

[quote]Hvad gjorde Motorola's 68000 til 'the right thing' i forhold til intels 80000 processor(e)?

Jeg går ud fra at du snakker om starten på x86 serien? (80186/80286)?
Nu ved jeg jo ikke om det var de valg folk stod med dengang, men hvis man har kigget på arkitekturen og instruktionsættet og sammenlignet dem på de processorer, så er man ikke i tvivl om at 68k var langt mere elegant.[/quote]

Netop. Vi havde selvfølgelig få konkrete erfaringer med 68k, men der var ikke meget tvivl om arkitektur og instruktionssæt. Det så super godt ud!

John Larsson

Motorolas mikroprocessorer var navnlig gode til blokoperationer, hvilket gav nogle fordele for grafiktunge applikationer (panoreringer). Zilogs mikroprocessorer var knyttet til C/PM (vel dog snarere omvendt!)og Intels til MS-DOS. Personlig syntes jeg at Zilogs processorer var de bedste for blandet problemløsning.

Ellers vil jeg bare sige: BØRN!! ;-) I skulle have været med og maskinkode en Ferranti Orion i 1963... der kunne man føle arven efter Bletchley Park!

Lars Bjerregaard

Kan huske da jeg første gang læste om, og senere så og rørte ved en Memotech- WOW! Superlækker, jeg kløede over det hele for at få en. Men den var vist nok lidt for dyr for min pengepung på det tidspunkt, noget med 3000 Kr. eller så. Damn.

Tak for en herlig artikelserie. Det var ren nostalgi, og du fik mig til at røre igen ved min barnefascination af 'hjemmecomputere' som de hed på det tidspunkt. Højdepunktet var nok da et decideret tempel for disse, butikken hed vist 'Tron', blev startet på gammeltorv i Kbh. Hold da fest, det var som at komme til Mekka.

Jesper Zuschlag

Butikken hed Centron og jeg husker den ganske godt. Den var vist nok ejet af H. Christensen & Søn som var det samme firma der overtog agenturet af Sinclair efter ZX-Data og introducerede QL'en i Danmark (til kr 9995 hvis jeg husker ret, en helt vanvittig pris og en stor skuffelse for mig - det var uden for min rækkevidde på det tidspunkt). Jeg husker stadigvæk en fast "rute" hjem fra skolen; Centron, Fantask og Groser Data. Der var altid en masse børn og unge der "hang ud" i de forretninger... Åh, memory lane ;-)

Finn Christensen

Kan huske da jeg første gang læste om, og senere så og rørte ved en Memotech- WOW! Superlækker, jeg kløede over det hele for at få en. Men den var vist nok lidt for dyr for min pengepung på det tidspunkt, noget med 3000 Kr. eller så. Damn.

Ja den Memotech MTX er et kært minde, og blev min indgang til Assembler og Pascal etc. Jeg fik den både udbygget med CP/M dobbelt diskettedrev og til sidst 1Mb ramdrive - 254 Kb som jeg selv fiksede op til den gigantiske størrelse..

Jeg kunne samtlige opkoder udenad og kunne håndprogrammerer Assembler på papir overalt og lang fra maskinen. Tænk hvis jeg aldrig havde mødt MTX'en, så var min verden med garanti blevet noget helt andet.. ;-)

John Larsson

IBM-PC'ere Rolf! Den gang var der også andre "personal computers". Fik selv købt en IBM-PC, en Commodore PC-40, men beholdt min gamle slæbbare Osborne (hed den ikke executive?). I december 1986 fik jeg købt en SAM med en tidlig 386-processor, så Commodoren røg i mølpose indtil jeg fik den afsat for 14.000 dask et par år senere! Osbornen blev skænket til russiske forskere i 1992!

Åge Monrad

Det var den vilde computer, som var - og er til dels stadig - ren kult. At denne påstand ikke er grebet ud af den blå luft kan man overbevise sig om ved at søge på google. Her giver "C64" 8,55 mio. match.
Jeg var ansat hos Commodore i et års tid, lige da C64 kom til landet, og skulle lave den danske manual. Tekstbehandling var for mig en ny ting, så det tog sin tid, og WYSIWYG var et ganske ukent begreb,... nej man skulle sætte koder ind.
Computeren var udstyret med (efter datidens standard) en sublim grafik og lyd. Lyden kom fra noget så avanseret som en synthesizer. At så lagringsmediet i starten var ret ringe (en speciel båndoptager) er en anden ting. Senere kom der en diskettestation til, og så blev loadhastigheden og sikkerheden væsentlig bedre.
At prisen blev sat - efter datidens normer - meget lavt, var nok med til at gøre at konkurrenterne så lidt skævt til maskinen. Med et forhandlernet i en landsdækkende boghhandlerkæde var maskinen til at få øje på i gadebilledet, og den var nem at få fat i. Det var måske også med til at gøre den så populær.
Åge Monrad

Jens Michaelsen

Folkeskolerne fik også Piccoloer fra Regnecentralen; det var en CP/M maskine med 64kB memory og to 5¼" diskettedrev;den havde separat tastatur - den var vist Z80 baseret. Jeg havde selv en privat fra omkring 1986, så det var altså en PC - Personal Computer - Tilhørende printer var en Oki nåleprinter. Den kørte RC-tekst og kunne køre Basic og vist også senere Comal80.

Søren Schack Hansen

Jeg savner en bemærkning om 'Butleren'fra midten af 80'erne.
Den var dansk fremstillet, bedre end Piccolinen, var forsynet med separat floppydiskdrev, der kunne læse Piccoloens og piccolinens floppyer, og kostede en tredjedel af Piccoloens. Programmeringssprog Comal.
Den havde på det tidspunkt ret stor succés i skoleverdenen. Producenten og konstruktøren, en civilingeniør med efternavnet Pelle, havde store ordrer liggende og indrettede en fabrik til fremstillingen. Så faldt den ene kommune efter den anden fra og annullerede ordrerne, da kommunaldirektørerne var mere bekendt med Regnecentralens produkter og købte 'Piccoloen' i stedet, og producenten stod pludselig med flere tusind 'Butlere', han ikke kunne sælge, og fremtidsplaner om en 32 bit maskine med farvegrafik, der blev til intet.
Det var en særdeles solid maskine, og driftsikker. Jeg ved det, for jeg havde 5 stykker, der røg på gulvet, blev samlet op og fortsatte ufortrødent.

Olav M.J. Christiansen Blogger

Vi kiggede ogs
å på Acorn og BBC-micro og igen... Vi fik ikke forhandlingen.

Hvornår var dette?

Jeg var medejer af Rex Data/Royal Data, som havde forhandlingen af Acorn/BBC i slutningen af firserne. Det var dog efter BBC'ens storhedstid, så det var Archimedes vi fokuserede på (ARM-baserede desktop-computere).

Det var dog en ren hobbyvirksomhed, som aldrig gav overskud (der var stort set ingen avance), så vi lukkede den endeligt, da jeg tog til Grønland i 1993.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder