DMI's supercomputer mellem de 60 kraftigste i verden

Selv om Danmark i øjeblikket er røget ud af listen over de kraftigste supercomputere i verden, så vil en ny supercomputer til Danmarks Meteorologiske Institut om kort tid sikre Danmark en plads blandt de 60 kraftigste computere i verden.

Det bliver kun en døgnflue, at Danmark ikke er med på listen over de kraftigste computere i verden. Om kort tid sætter Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) strøm til deres nye Cray XT5, der med sine 35 teraflops vil give Danmark en placering som nummer 54 på listen over de kraftigste computere i verden Top500.org.

Som tidligere omtalt på Version2.dk har Danmark i øjeblikket ikke en eneste computer, der kan mænge sig i den absolutte superliga, når det gælder computerkraft.

Ifølge DMI kommer den nye Cray XT5 til at bestå af to clustre med hver tre kabinetter, der hver rummer 64 bladeservere baseret på AMD's Opteron processor. Hele herligheden kommer til at spinde med de omtalte 35 teraflops og løber op i den nette indkøbssum af 45 millioner kroner.

Ifølge DMI's oplysninger skal den nye computer gerne køre på fuld kraft til oktober i år.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Uffe Kousgaard

Hvad er den kraftigste CPU? Jeg har altid syntes det er lidt snyd, når man kobler en masse computere sammen og siger, at man så har én meget kraftig computer. Det svarer næsten til at stille 20 Citröen Saxo efter hinanden og lade de bagerste skubbe på de forreste. Det kan godt være tophastigheden stiger til mere end, hvad en enkelt kan klare alene, men man har da ikke fået en hurtigere bil af den grund?

  • 0
  • 0
#2 Andreas Bach Aaen

Hvor mange CPUer mon der er pr. blade server..... Der er i alt fald en tyk pris. Mon ikke det er er enorme mængder ram og storage, nogle store ethernet switche, samt ikke mindst noget special software, der koster kassen?

Og jo DMI har selv sagt ikke brug for en super computer med voldsomt hurtige enkelt CPUer. DMI arbejder med problemer der egner sig til parallelisering.

  • 0
  • 0
#3 Poul-Henning Kamp Blogger

Der er i alt fald en tyk pris. Mon ikke det er er enorme mængder ram og storage, nogle store ethernet switche, samt ikke mindst noget special software, der koster kassen?

Det mesh der forbinder CPU'erne i Crays XT5 er ikke ethernet, men derimod en af CPU'ens egne hypertransport porte forbundet med et switch-fabric via Crays "SeaStar" interface.

Så vidt jeg husker har hver SeaStar omkring 30-50 GB/s båndbredde til resten af systemet.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere