DMI’s nye supercomputer kommer til at stå i Island
Når Dansk Meteorologisk Institut (DMI) skal have installeret en ny supercomputer til at forudsige vejret fra næste år, kommer den ikke til at stå ved instituttets nuværende placering på Lyngbyvej i København. Den får i stedet plads nær det Islandske Meteorologiske Institut (IMO) ved Reykjavik i Island.
Det giver både adgang til billigere køling og 100 pct. CO2-neutral energi ifølge DMI, der regner med at bruge de sparede penge på at gøre computeren endnu hurtigere.
Den nye High Performance Computer (HPC) kommer til at være omtrent ti gange hurtigere end DMI’s nuværende computer og kan blandt andet simulere nye vejrmodeller, som kan forudsige vejret langt mere præcist end hidtil.
Placeringen i Island vil årligt spare instituttet for 440 MWh om året, hvilket svarer til omkring 100 husstandes elforbrug. Det skyldes, at vejret i Island generelt er køligere året rundt end i Danmark. Samtidig kommer den islandske elektricitet fra vedvarende energikilder som vandkraft og geotermisk energi.
I den oprindelige HPC-løsning skulle halvdelen af budgettet bruges på computeren, og halvdelen på strøm, køling og vedligeholdelse. Ved at placere den i Island kan DMI bruge op mod 75 pct. af budgettet på selve computeren.
Vi kan forvente de nye og mere præcise vejrprognoser fra fjerde kvartal næste år, hvor HPC’en efter planen skal sættes i drift.
DMI opgraderer hvert sjette år sin vejrcomputer for at kunne håndtere de stigende datamængder. De seneste gange har computerne kostet omkring 40 mio. kr.
- emailE-mail
- linkKopier link

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Skriften på væggen har været i et stykke tid at vi nok ikke skal regne med at der vil være serverdrift i Danmark i fremtiden. Maskinerne vil stå i udlandet med adgang til billigere ressourcer, det være sig både energi og arbejdskraft. Ligeledes vil udviklingen af software på disse systemer også komme fra udlandet(der har været en række fine artikler om dette her på sitet).
Der vil stadig være brug for projektledere til at styre diverse projekter, oursourcing konsulenter til at hjælpe med at flytte arbejdet udenlands.
Det er uden større betydning hvor folk sidder og bruger systemet. Vi ser der jo f.eks. også i regnskabsafdelinger flyttes udenlands hvor fakturaer køres til øst Europa for at blive scannet hvorefter det hele håndteres af nye medarbejdere i Indien.
Hvad jeg får at vide af cheferne hvor jeg sidder, er der ikke brug for folk i Danmark der har IT teknisk viden men folk der kan styre de udenlandske firmaers leverancer.
Dette er vist et eksempel på, at vores energipriser /-afgifter flytter en serviceydelse ud af landet?
Alt andet lige havde det nok været nemmere at købe den billige strøm fra Island, hvis ikke der var afgifter ved importen og brugen. Og så bevare IT-arbejdspladserne i DK. Her er det endda staten som både elforbruger og modtager af afgiften der blot skulle få det til at gå op.
Bortset fra kølingsspørgsmålet, altså...
Der er for langt mellem Island og fastlands-Europa til, at man kan bruge de kabler der umiddelbart er tilgængelige i dag. Der var dog en kabel-producent (Alstom?) der for nogle måneder siden annoncerede en ny type kabel, der vil muliggøre den distance + lidt mere - i hvert fald frem til UK. Så Islandsk strøm i fastlands-Europa er nok ikke så mange år væk.Alt andet lige havde det nok været nemmere at købe den billige strøm fra Island, hvis ikke der var afgifter ved importen og brugen.
Alt andet lige havde det nok været nemmere at købe den billige strøm fra Island, hvis ikke der var afgifter ved importen og brugen.
Du glemmer prisen for transport af strømmen. Etablering af elkabel fra Island til kontinentet er ikke helt billigt at få lagt. Det vil selvfølgelig have en negativ indflydelse på kW prisen
Dette er vist et eksempel på, at vores energipriser /-afgifter flytter en serviceydelse ud af landet?
Nej, det er et eksempel på at geografi har stor betydning for energiforbrug.
</p>
<blockquote>
<blockquote>
<p>Re: Man kunne også flytte strømmen i stedet for computeren?</p>
</blockquote>
</blockquote>
<blockquote>
<blockquote>
<p>Dette er vist et eksempel på, at vores energipriser /-afgifter flytter
en serviceydelse ud af landet?</p>
</blockquote>
</blockquote>
<p>Nej, det er et eksempel på at geografi har stor betydning for energiforbrug.
Strøm og køling er langt billigere på Island pga. overskud af vandkraft og et koldt klima med adgang til rigelige koldt vand.
Samtidig har man et moderne land med udviklet infrastruktur.
Det er helt forkert at tro, skatter og afgifter har betydning for rentabiliteten af en statslig operation. Det er udelukkende den kWh pris - nåja her MWh pris - der skal betales eksternt, der indgår i realøkonomien. Energiafgifter går jo blot fra statens DMIs budget og ind på statens/FMs budget for indtægter på afgifter. Uanset afgiftens størrelse kommer der ikke mere eller mindre i Corydons statskasse.
Afgifter kan være tyngende og styrende for privates energikøb. De kan også virke sådan for den enkelte styrelse. Men for offentlige myndigheder er det tom kassetænkning.
Men her er der da en meget god grund til med afgifter også at sende store private el-forbrugere til fx Island, hvor strømmen er billig, rigelig og desuden rigtig grøn.
Jeg er ganske enig med Erik Jensen i, at man ikke kan forvente større ny IT drift i Danmark. Ingen geografi/intet land kan langsigtet opretholde en aktivitet, hvis andre kan tilbyde en grundlæggende realøkonomisk fordel.
Det er ikke EU, der grundlæggende har påført os problemerne med vore arbejdspladser, løntryk og social dumpning.
Det er flyvemaskiner, en fragt på 1000$/container helt fra Kina eller en i sammenhængen næsten gratis fiber til Indien eller Island. Det kan man ikke ændre! Man kan kun komme til at bruge milliarder på til slut alligevel at ligne Don Quixote.
Men man kan måske - og det må vi meget håbe - finde nicher, hvor vi kan være smartere, hurtigere og bedre end så mange andre og der finde grundlag for vor fremtidige velstand.
Lars :)
Der er sandsynligvis enklere adgang til miljøvenlig strøm på Island sammenholdt med Grønland.
Gennemsnits- og maksimumtemperaturen er lavere i Grønland. Det må betyde mindre elforbrug til køling. De 440 Mwh/år bør i forvejen være inden for rækkevidde fra de 5 vandkraftværker, der allerede dækker 70% af Grønlands samlede elforbrug. I tillæg bør man kunne afsætte overskudsvarmen til varmtvandsforsyningen - især hvis der kommer en gæv, jysk købmand ind over projektet.
Er det så kun på kort sigt der er en besparelse?
I betragtning af hvor vigtig kølingen er for en sådan supercomputer, så er det beskæmmende at Cray kun nævner den en passant i specifikationerne. Det er også mærkeligt at DMI's bestående er rent luftkølet fra det hævede gulv, i stedet for at indeholde sin egen kølekreds tilsluttet kølevand. På Island kan de nok tillade sig bare at skrue termostaten ned, uden at omkostningerne løber løbsk.
I dag bruger man "friköling". I stedet for at have en meget nöjagtig temperatur-kontrol og tilhörende klimaanläg, cirkulerer man simpelthen luften i serverhallen gennem en varmeveksler koblet til udeluften. Maskinerne er ret ligeglade med om luften er 15 eller 30 grader - Ja, der ryger teoretisk et par år af livslängden i den höje ende, men, en moderne server ryger som regel ud efter 2-3 år fordi MIPS/W retfärdiggör en ny.Det er også mærkeligt at DMI's bestående er rent luftkølet fra det hævede gulv, i stedet for at indeholde sin egen kølekreds tilsluttet kølevand.
Nye servere er bygget til at kunne operere i højere temperaturer. 25 grader eller mere er ikke noget problem for dem (der er varmere inden i serveren).Maskinerne er ret ligeglade med om luften er 15 eller 30 grader - Ja, der ryger teoretisk et par år af livslängden i den höje ende, men, en moderne server ryger som regel ud efter 2-3 år fordi MIPS/W retfärdiggör en ny.
Æv - hvis man ikke engang kan få Danmark til at placere en supercomputer i Grønland, må den luftkastel fra Tele Greenlands side om at det nye søkabel kan tiltrække datacentre til landet anses for at være endegyldig død.
Forbindelsen må da også koste en "sjat" mellem Danmark og Island. De kan vel næppe nøjes med et par Megabit/s, og hvad med latency ? Betyder det ikke noget i den sammenhæng.
Synes den vinkel mangler på artiklen....
De kan vel næppe nøjes med et par Megabit/s, og hvad med latency ? Betyder det ikke noget i den sammenhæng.
Danice-kablet har en kapacitet på 24,8 TB/s, og der er 35 ms latency mellem Danmark og Island.
Danice-kablet har en kapacitet på 24,8 TB/s, og der er 35 ms latency mellem Danmark og Island.
Fra hvor jeg sidder i København er der en round-trip tid på ca. 31 ms til Reykjavik, over en IP tjeneste. Det giver en latency på <16 ms, end-to-end over IP; de 35 ms for DANICE kan jeg ikke genkende. DANICE opgiver selv CPH-REY til 14.9 ms.
"Kapacitet" for et søkabel (eller andre transmissions-løsninger) er en ret teoretisk størelse - især hvis der som her er tale om maximum kapacitet. Det dækker jo over, hvad der med det aktuelle (eller planlagte) transmissionsudstyr kan opnås ved fuld udbydning, altså ved anvendelse af det fulde optiske spektrum på alle fibre. I den her sammenhæng kan 25 Tbps bedste læses som "der er rigeligt plads til upgrades hvis nogen vil betale".
Mon ikke det "blot" er batchkørsler som får lov at hygge sig deroppe i Island og med intervaller sender nogle store filer til Danmark. Kan ikke forestille mig der er brug for realtime kommunikation udover management af jobs.
Jeg tror ikke det er så slemt. Island har et 5 Tb/s kabel fra København, så båndbredden er god nok.Forbindelsen må da også koste en "sjat" mellem Danmark og Island.
Jeg tror ikke det er så slemt. Island har et 5 Tb/s kabel fra København, så båndbredden er god nok.
Ja, men hvad med f.eks. latency ? Og selvom der er "nok" båndbredde, så er et søkabel jo ikke billigt, så det er jo nødvendigvis ikke en billig forbindelse. Så det der er sparet i strøm, kan det dække andre omkostninger. Som sagt, så mangler der i min optik noget om det i artiklen....
Ja, men hvad med f.eks. latency ?
Der er ca 2000 km mellem Reykjavik og København og det svarer til 10 ms eller 20 ms i ekstra pingtid udover, hvad man ville få lokalt på Lyngbyvej. Det er ganske sikkert helt uden betydning for supercomputer anvendelse.
Javel et søkabel koster en bondegård set med privatøkonomiske øjne. Men at bruge en enkelt fiber eller måske nærmere en del af en fiber er ikke en stor udgift i denne sammenhæng.
Hvis DMI kan anvende eksisterende kapacitet på universitetsnettene som PHK antyder, er det nok samlet set nærmest gratis.
Er det ikke Facebook, der kørere et stort datacenter ved en elv i det norlige Sverige også af hensyn til el og køling?
Lars :)
PS! Normalt skal datamaskiner være bygget til vand/væske køling, det er ikke noget man lige kan eftermontere.
Den udmelding tror jeg ikke danske Asetek (https://asetek.com/) er helt enig i. De vil nok sige at deres vandkøling er nemt at eftermontere....PS! Normalt skal datamaskiner være bygget til vand/væske køling, det er ikke noget man lige kan eftermontere.
Er det ikke Facebook, der kørere et stort datacenter ved en elv i det norlige Sverige også af hensyn til el og køling?
"Zero carbon emission" hosting er et meget aktuelt emne, både for outsourcing udbydere og store tjenester som FB. Sverige og British Columbia har været foran, drevet af bl.a. afgifter og regner for offentlige ydelser, men der er sites mange steder nu.
Facebook bor ganske rigtigt i Luleå med et stort driftscenter, tæt på vandkraft etc. Google har tilsvarende overtaget og ombygget en finsk savværk med tilhørende hydro-power facilitet.
PS! Normalt skal datamaskiner være bygget til vand/væske køling, det er ikke noget man lige kan eftermontere.
Jeg er ret sikker på at Crays clusters allerede er vandkølede, ihvertfald højdensitetsmodellerne.
MHT latency er en vejrmodel grundlæggende set et batch-job.
Data transporten er primært input af observationer, der kommer fra hele verden (og specielt ECMWF) og om de transporteres til Danmark eller Island er et fedt.
Output er nogle store matricer svarende til bestemte tidspunkter i modelkørslen.
Ja, men hvad med f.eks. latency ?
Du har ikke brug for mindre latens for at snakke med denne supercomputer, end når du kommunikerer med en vilkårlig amerikansk server via SSH.
Ja, men hvad med f.eks. latency ? Og selvom der er "nok" båndbredde, så er et søkabel jo ikke billigt, så det er jo nødvendigvis ikke en billig forbindelse.
Jeg er ret sikker på at DMI kører under NORDUnet til Island...
Måske skulle man prøve at eksperimentere med vandkøling.. Pak dem pænt ind og sænk dem i havet ved Island.. Under kontrollerbar forhold, naturligvis. :-)
Ovenstående er en simplificeret udgave af idéen.. :-)
Ja man kunne jo bruge de brugte pladevarmevekslere fra Risø reaktorens kølesystem. så saltvand ikke kommer ind i selve computeren. genbrug er vejen frem til sparet mønt.
når der er oversvømmelse ved Ryparken station pga. skybrud. :-) Men ja ikke nogen dum idé.
... så længe det ikke ender, som da UNI-C flyttede deres supercomputer til Island.