DMI skifter 10 år gammelt CMS ud med TYPO3

Efter 10 år med content managementsystemet Livelink går Danmarks Meteorologiske Institut nye veje med open source-CMS'et TYPO3.

Vejrudsigtsfabrikken DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, har de seneste 10 år lagt indhold på dmi.dk med content managementsystemet Livelink.

Men det er nu forældet, og DMI skifter derfor i de kommende måneder over til det danskudviklede open source-CMS TYPO3.

Konsulenthuset MOC kommer til at stå for opgaven, og det nye TYPO3-baserede dmi.dk ventes klar omkring årsskiftet.

»Vi har været fint tilfredse med Livelink, men det bærer præg af sin alder. Nu fik vi muligheden for at prøve noget nyt, og vi valgte TYPO3 på grund af brugervenligheden og den kemi, vi har sammen med MOC,« siger kommunikationschef i DMI, Bjarne Siewertsen, til Version2.

Med 65 millioner sidevisninger om måneden er dmi.dk et af de absolut største sites herhjemme.

Medarbejdere skal selv publicere indhold

Det nye CMS skal gøre det nemmere for DMI at koble flere af sine medarbejdere på CMS'et og integrere det med sociale tjenester som Facebook og Twitter.

»Lige nu har vi omkring 10 brugere af Livelink, som lægger indhold på sitet. Men vi har hundredvis af medarbejdere hos DMI, som skriver glimrende indhold. Der er ingen grund til, at vi lægger indholdet på dmi.dk for folk. Det kan de lige så godt selv gøre,« siger Bjarne Siewertsen.

DMI havde også content managementsystemerne Drupal og eZ Publish fra norske eZ Systems inde i overvejelserne, men endte med TYPO3 på grund af brugervenligheden.

»Hver af de tre havde deres fordele og ulemper. Men den daglige brugergrænseflade i TYPO3 var nemmest at gå til. Det var vigtigt for os,« siger Bjarne Siewertsen til Version2.

Prisen for konsulenttimer til MOC, efteruddannelse af DMI's egne medarbejdere og ny serverhardware ventes at løbe op i omkring to millioner kroner for 2012. Dertil skal lægges udgifter til videreudvikling efter lanceringen af det nye dmi.dk, hvor der blandt andet skal indarbejdes nye, zoombare kort til DMI's tjenester.

Livelink er produceret af Opentext og er i dag ikke længere et selvstændigt produkt, men en del af selskabets nyere Opentext ECM Suite.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Olesen

Så vil jeg håbe at de fjerner den nuværende (åndsvage) måde til at vise den lokale vejrudsigt på.
- Tryk på landsdel og derefter endnu et tryk på opdater, for at vise den lokale verjudsigt. WTF...
Det er ikke kun 10 år gammel usability, men noget som stammer fra starten af halvfemserne! Welcome to 2012...

Jacob Christian Munch-Andersen

Jeg kan ikke se at det skulle være CMSets skyld at den navigation er lidt mærkelig, under alle omstændigheder er det noget de fint ville kunne rette uden at skifte.

Helt generelt synes jeg da egentlig at DMI har en rigtig god side, den svarer hurtigt og har vist at den også holder til den serverstorm som følger med ekstreme vejrbegivenheder.

Jeg kan ikke se andet end at DMI slår en sekser om, alle de ting som i årevis bare har virket vil der igen potentielt være problemer med.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder