DMI's vejrdata er formentlig et af de statslige datasæt, der er relevant for flest mennesker. De færreste virksomheder kan påstå at være fuldstændig uafhængige af vejrets gøren og laden, og de potentielle use cases for data om vand, vind og varme spænder sig fra energiproduktion og transport til detailhandel og landbrug.
Når DMI til efteråret tager første skridt på vejen mod at frisætte instituttets vejrdata, er det derfor med en forventning om, at efterspørgslen bliver massiv.
Interessen er allerede mærkbar, fortæller Morten Thaarup, der siden august har stået i spidsen for DMI's nye afdeling for frie data.
»Jeg har tidligere arbejdet for Skat, og det er noget, alle har en holdning til. Men det er intet i sammenligning med vejret,« fortæller han.
»Vi er for eksempel blevet kontaktet af et undertøjsfirma, der var interesseret i at bruge vejrdata til at lave prognoser for deres logistik. Og af en autohjælp, der gerne ville optimere bemanding alt efter vejret.«
DMI's traditionelle data-kunder, som p.t. køber data fra instituttet, er også interesseret i de nye muligheder. I landbruget kan frie meteorologiske data for eksempel åbne for automatiske varslingssystemer. Og alene i landbruget har Deloitte tidligere estimeret, at vejrdata kan betyde en økonomisk gevinst på over 100 millioner kroner årligt.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
