DK Hostmaster strammer id-krav til udenlandske registranter

Fup-websider med efternavnet .dk skal begrænses fra nytår, hvor kravene skærpes til udlændinge, der vil registrere DK-domæner.

DK Hostmaster vil øge kravene til udlændinge, som vil registrere et DK-domæne.

»Vi kan se at misbruget af domænenavne til at lave kriminalitet med er i vækst,« siger DK Hostmaster direktør Jakob Bring Truelsen til DR P4 Østjylland.

»Det har det været i nogle år.«

Det drejer sig især om hjemmesider, der sælger mærkevarer - som web-forbrugerne aldrig modtager.

I dag skal der kun en post- og email-adresse til, for at registrere et DK-domæne fra udlandet. Men fra 1. januar skærpes kravene til identifikation.

»Det kan vi blandt andet få ved at få tilsendt en kopi af pas eller identifikationskort, og det vil også gøre, at nogle bliver frasorteret og ikke får deres domænenavn, fordi de ikke kan dokumentere deres identitet.«

DK Hostmaster vil benytte samme værktøjer, som banker bruger i forbindelse mod hvidvaskning, fortæller Jakob Bring Truelsen til Version2. Der er er tale en branchestandard, som sikrer, at dokumenter ikke er det rene fup.

»Det er det bedste niveau, vi kan få lige nu.«

Kravene vil gøre det nemmere for politiet at efterforske, når der svindles med de danske domæner, mener Jakob Bring Truelsen.

»Og vi kan jo se, at de mennesker, der står bag denne kriminalitet, hele tiden kommer på nye måder at bedrive kriminalitet på. Derfor er vi også nødt til at være i bevægelse.«

Nuværende domæner med udenlandske ejere vil også blive gennemgået, og nogle af ejerne vil blive stillet overfor de nye dokumentationskrav.

Kravene strammes også for nye danske domæneejere, der fra nytår skal benytte NemID, når de ønsker at oprette nye domæner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Gurli Ganstrup

Du kan købe friske "fullz" inkl. stjålne kopier af pas, kørekort, sygesikring, etc. fra samme person for en flad tier, hvis du køber dem bulk af de IT-kriminelle.

Enhver idiot (korrektion - enhver IT-kriminel) kan finde ud af at købe en stjålet udenlandsk identitet og sende den til DK hostmaster.

Det eneste vi får ud af det tiltag er, at de lovlydige udenlandske borger, der sender kopier af deres ID-dokumenter, får dem stjålet når de IT-kriminelle målretter angrebene mod DK hostmaster.

Kys Gurli

  • 2
  • 2
#2 Eskild Nielsen

Bankerne dyrker også det at få et billede af deres kunders pas. Det, der er behov for er et billede af kunden der viser sit pas til en af bankens medarbejdere, således at der er en kæde af tillid.

  • 6
  • 0
#4 Niels Danielsen

Der har tidligere ikke været de store krav til at oprette et domæne, og det mener jeg fortsat ikke der skal være. Det skal være muligt at oprette en domæne til E-Mail, eller til hjemmeside for en lokal forening uden det store bøvl. (Og det med pas det hjælper ikke noget)

Jeg mener også at det eksisterende system med certifikat udbydere har spillet falit. Det er vel ikke noget der forhindre et Kinisisk firma i at registrere et dansk domæne med samme domæne navn som firmanavnet, og få et EV certifikat på dette. Jeg kan simpelt ikke se hvorfor at firmaer som Symantec, Commodo, etc. skal have noget at sige mht. til om et firma skal se legal ud i Dansk sammenhæng. Jeg mener at det skal være nationalstater, virksomheds registrere etc. der skal udstede den slags certifikater. Hvis en side giver sig ud for at være en dansk internet butik, ja så skal der være et gyldigt certifikat fra CVR registeret. Hvis den sælger økologiske gulerødder, ja så skal der være et Ø mærke certifikat fra fødevarestyrelsen ud over CVR certifikatet. https://www.version2.dk/comment/355545#comment-355545

  • 1
  • 0
#5 Casper Pedersen

Og vi skal stole på at DK-Hostmaster ikke deler vores information med 3. part. Hvorfor ikke "bare" gøre som man gør andre steder; hvis der er nogen der melder en butil til politiet, så kan de bed om at få domænet blokeret/slettet.

At DK-Hostmaster skal begyndet at lege politi er ikke en fremelse af rets sikkerheder ... og jeg stoler ikke på at de ikke vil misbruge deres ret til at slettet et domæne uden at følge dansk lov.

Nop.

  • 0
  • 0
#8 Kenneth Raarup Dornhoff

Hvis en side giver sig ud for at være en dansk internet butik, ja så skal der være et gyldigt certifikat fra CVR registeret. Hvis den sælger økologiske gulerødder, ja så skal der være et Ø mærke certifikat fra fødevarestyrelsen ud over CVR certifikatet.

Det giver jo desværre fortsat ikke den store garanti for, at butikken ikke er et svindelnummer. Man hører jo ofte om div. fupfirmaer IRL, som på papiret ser reelle nok ud, indtil det efter nogen tid viser sig at være de rene luftkasteller. Når man har svindlet et tilstrækkeligt antal blåøjede uskyldige for en god sum penge, bliver selskabet likvideret på den ene eller anden måde, og så starter ejeren noget nyt op og fortsætter.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere