It-kriminelle forsøger i stor stil at udnytte Corona-krisen. Der har blandt andet været flere forsøg på at få borgere til at indtaste personlige oplysninger på en falsk hjemmeside, der ligner Sundhedsstyrelsen.
Nu har DK-Hostmaster indledt et aktivt samarbejde med Rigspolitiet for at slå ned på snyderiet.
Konkret hjælper DK-Hostmaster ordensmagten med at opspore nye domænenavne, der kan sættes i forbindelse med it-kriminalitet.
»Helt konkret oplyser DK Hostmaster hver dag Rigspolitiet om nye registreringer, hvorefter Rigspolitiet står for den videre proces. DK Hostmaster er derved ikke med i opklaringsarbejdet eller beslutningsprocessen omkring hvilke domænenavne, der udtages til undersøgelse,« skriver DK-Hostmaster i en pressemeddelelse, hvor Rigspolitiet fortæller, at samarbejdet giver resultater.
»I denne Covid-19 periode er der tale om et værdifuldt samarbejde, som vi sætter meget pris på. Det giver os mulighed for væsentligt hurtigere at gribe ind over for de hjemmesider, der alene er skabt til at snyde andre,« udtaler politiinspektør Henrik Sønderby i meddelelsen.
Samarbejdet mellem DK-Hostmaster og Rigspolitiet blev sat i værk, da store dele af Danmark blev lukket ned.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.