Djøf-kommission: Behov for teknologitilsyn til kontrol af techgiganter

Illustration: PixieMe/Bigstock
Fagforeningen anbefaler tilsyn med juridiske og økonomiske ressourcer til at slå ned på techgiganter, der har for nemt ved at omgå persondataloven og udnytte data om brugere.

En kommission fra fagforeningen Djøf konkluderer i ny rapport, at der fra politisk side er behov for at etablere et teknologitilsyn, der kan kontrollere techgiganter, som bryder loven. Myndighederne kritiseres i rapporten for at være ude af stand til at følge med den teknologiske udvikling, hvorfor techgiganter som Facebook, Google, Apple og deslige potentielt har for nemt ved at undvige de gældende love.

Det skriver Politiken.

Og ifølge rapporten fra Djøf, juristernes og økonomernes fagforening, er der brug for netop juridiske og økonomiske ressourcer til dette teknologitilsyn, hvilket skal give muligheden for at være lige så dygtig som de store virksomheder. Teknologitilsynet skal ifølge Djøf udbygge det nuværende datatilsyn, der i rapporten kritiseres for at have været for svag til at holde øje med, at techgiganter og andre virksomheder overholder lovene for blandt andet persondataloven.

Et teknologitilsyn er ét ud af 16 forslag fra kommissionens side til, hvordan de danske myndigheder på tilstrækkelig ansvarlig bevis kan sætte rammerne for techgiganterne. Udover tilsynet anbefaler Djøf også etableringen af et teknologiråd, der kan orientere politikere og beslutningstagere om fornuftige lovforslag på denne front. Data indsamlet via sociale medier til kommercielt brug skal også slettet efter 12 måneder senest, lyder et af forslagene fra Djøfs kommission.

Finansieringen af råd og tilsyn kan ifølge rapporten fra Djøf komme fra en beskatning på 5 pct. af techgiganternes omsætning. Google fortæller dog, at man på denne front foretrækker en global skatteløsning.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Nielsen

Finansieringen af råd og tilsyn kan ifølge rapporten fra Djøf komme fra en beskatning på 5 pct. af techgiganternes omsætning. Google fortæller dog, at man på denne front foretrækker en global skatteløsning.

Tja, en global løsning er at foretrække. Så hvis vi nu starter med den foreslåede 5% beskatning af omsætningen, så har vi efterfølgende et interessefællesskab med Google om hurtigt at finde en passende global løsning til at afløse det.

...en interesse, som Google næppe har nu.

  • 4
  • 0
Max Kjeldgaard

Jeg synes, at "djøfferiet" hellere skulle se at få gjort noget ved den udbredte mangel på kendskab til:

1: Prisens afhængighed at udbud og efterspørgsel.
2: Dobbelt bogholderi betyder ikke, at pengene kan bruges 2 gange.
3: Forklare begrebet "økonomisk råderum", hvor der tilsyneladende "vælter" penge ind i statens budgetter.

  • 0
  • 0
Bjarne Nielsen

Inden man skyder sendebuddet, så skulle man måske lige lytte til budskabet:

https://www.djoef.dk/tema/teckdk-kommission.aspx

(der er både link til rapport og opsummering på den side)

Det bliver interessant at se, om det gør en forskel, at de budskaber nu kommer fra den kant.

Kniber man øjnene lidt sammen, når man skimmer artiklen fra Politikken (se link artikelteksten ovenfor), så virker det til at der er applaus fra rød blok til "djøffernes" arbejde, mens blå blok er noget mere forbeholdne. Det er vist nyt for djøfferne at se begejstring og skepsis fordelt på den måde :-).

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize