Disse iOS-apps indeholder ondsindet software, som åbner websites i baggrunden

De 17 apps er fjernet fra App Store.

Der er nu fundet en ny bunke applikationer i Apples App Store, som indeholder ondsindet software, kan mediet ZDNet rapportere.

Appsene blev identificeret af sikkerhedsselskabet Wandera, som beskriver fundene på sin egen hjemmeside.

De 17 applikationer, det drejer sig om, dækker flere forskellige kategorier og indeholder trojaner-software, som bruges til at udføre kliksvindel-aktivitet uden brugernes viden.

Genererer indtægter

Aktiviteten indebærer blandt andet kontinuerligt at åbne websites eller klikke på links uden nogen form for interaktion fra brugeren.

Dette er en type svindel, som bruges til at generere indtægter for angriberen ved kunstigt at øge trafikken hos bestemte websites eller gennem såkaldte ‘pay per click’-modeller.

Applikationerne er tilknyttet en allerede kendt C&C-server (command and control), som er blevet brugt til lignende kampagner på Android-platformen. Kommunikationen med serveren benytter stærk kryptering, som forskerne endnu ikke har formået at bryde.

Samtlige apps er lavet af den samme udvikler – et indisk selskab ved navn AppAspect, som i alt har publiceret 51 apps på App Store. Ifølge Wandera er det uvist, hvorvidt udvikleren bevidst lagde den ondsindede kode i applikationerne.

Fjernet fra App Store

Sikkerhedsselskabet testede apps, som udvikleren har publiceret på Google Play, og fandt ingen kommunikation med den aktuelle C&C-server blandt disse apps.

Imidlertid viste det sig, at nogle af Android-appsene har været inficeret med malware tidligere, men senere er blevet genudgivet uden den ondsindede kode.

Samtlige App Store-apps, som blev identificeret af Wandera, er nu blevet fjernet fra butikken med undtagelse af to. Disse to apps, My Train Info – IRCTC & PNR og Easy Contacts Backup Manager, er under overvågning af sikkerhedsselskabet.

Navnene på de 17 applikationer, som er fjernet fra App Store, er:

  • RTO Vehicle Information
  • EMI Calculator & Loan Planner
  • File Manager – Documents
  • Smart GPS Speedometer
  • CrickOne – Live Cricket Scores
  • Daily Fitness – Yoga Poses
  • FM Radio – Internet Radio
  • My Train Info – IRCTC & PNR
  • Around Me Place Finder
  • Easy Contacts Backup Manager
  • Ramadan Times 2019
  • Restaurant Finder – Find Food
  • BMI Calculator – BMR Calc
  • Dual Accounts
  • Video Editor – Mute Video
  • Islamic World – Qibla
  • Smart Video Compressor

Artiklen er fra digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere