Om under et år vil politibilerne i Danmark være udstyret med kamera- og computerudstyr, som automatisk kan registrere og analysere danskernes nummerplader.
Systemet til automatisk nummerpladegenkendelse har været i offentligt udbud, og vinderne er netop fundet. Hovedleverandøren bliver den danske virksomhed ITS Teknik, der er specialiseret i trafiksikkerhed og -registrering, mens underleverandøren bliver det canadiske videoovervågningsfirma Genetec, som Version2 tidligere har skrevet om. Det oplyser Rigspolitiet til Version2.
Kort fortalt kommer systemet til at fungere sådan, at politiets kameraer automatisk opsnapper nummerpladerne på de omkringkørende biler (op mod 600.000 om dagen), hvorefter de bliver holdt op med en database på biler i politiets søgelys. Hver gang der er et sammentræf, vil der lyde en alarm i politibilen, og et billede af den pågældende bil vil dukke op på betjentenes skærm.
Systemet bliver leveret i løbet af 2015 og skulle efter planen være på gaden i første kvartal af 2016 ifølge Rigspolitiet.
Leverandør med kontroversielle udtalelser
Genetec leverer selve hardwaren til løsningen og har tidligere tiltrukket sig opmærksomhed blandt Version2’s læsere på grund af sine udtalelser.
»Vi giver allerede så meget information væk frivilligt, så hvad betyder den lille forskel med lidt video oveni. Hvem bekymrer sig om det, hvis de har papirerne i orden og betaler deres skatter?«
Sådan lød svaret fra Genetecs regionale salgschef Nick D’hoedt på Version2’s spørgsmål om, hvorfor man som borger skulle lade sin færden registrere, også selvom man ikke havde gjort noget ulovligt.
Og her er det springende punkt for det kommende overvågningssystem. Politiet kan nemlig vælge kun at gemme oplysningerne på de biler, som giver et udslag i databasen over mistænkte. Med andre ord vil alle de andre - og hermed størstedelen af danskerne - i denne situation ikke få lagret deres færden i bilen i en fælles database, som politiet kan kigge i.
Men det har indtil videre ikke været politiets ønske. Det har netop været planen at registrere og opbevare samtlige nummerplader sammen med blandt andet information om bilernes geografiske placering i 30 dage, før de bliver slettet. Med andre ord vil systemet masseovervåge danskernes færden.
Dette punkt har Datatilsynet beskyldt for at være i strid med persondataloven krav om saglighed og proportionalitet. Kun hvis der er tale om målrettet overvågning med automatisk nummerpladegenkendelse, er den slags registrering i orden, lyder tilsynets vurdering. Men at lade politibilerne registrere og opbevare alle nummerpladerne ved almindelig patruljekørsel vil ikke kunne ske i overensstemmelse med persondataloven.
Rigspolitiet har oplyst til til Version2, at det afventer Justitsministeriets afgørelse af, om det skal rette ind efter Datatilsynet og droppe masseovervågningen, så kun efterlyste biler registreres i en længere periode.
»Det er en afvejning. Hvis du kun har politibriller på, så ønsker du at have så meget overvågning som muligt til evig tid. Men vi er helt opmærksom på, at man ikke kun skal have politibriller på. Borgerne har også et ønske om ikke at blive unødigt overvåget af politiet,« siger politidirektør for Rigspolitiet Svend Larsen til Version2.
Politiet: Masseovervågning kan bruges i voldtægtssager
Hvorfor er det overhovedet nødvendigt for politiet at opbevare oplysningerne om alle danskernes nummerplader og færden?
Her giver politidirektøren en række scenarier, hvor masseregistreringen og opbevaringen af nummerpladerne vil hjælpe politiarbejdet:
»For eksempel under et bankrøveri hvor bilen kører fra gerningsstedet, og vi ser nummerpladen. Så vil man kunne gå tilbage og se, hvad vi ved om den bil fra tidligere registreringer. Det er praktisk at kunne gå tilbage, når du er opmærksom på en bil, der efterfølgende er interessant,« siger Svend Larsen og kommer med et andet eksempel:
»Vi kan bruge det til at opklare serievoldtægter. Hvis der har været tre voldtægter i Danmark, og der ved den sidste voldtægt er et vidne, som ser bilen køre væk og får fat på nummerpladen. Der kan vi så gå tilbage og se sammenhængene. Vi kan se om den pågældende bil også har været til stede i nærheden af de andre voldtægter.«
Hvor ofte oplever I de her situationer, hvor der er et behov for at have masseregistreret nummerpladerne?
»Behovet er der helt sikkert. Det kan man se fra andre store efterforskninger. Man får overvågningssamfund vil nogen sige, men hvor grænsen skal ligge, det skal Datarådet sige. Det er sjældent, at du med sikkerhed kan sige, at et nyt værktøj vil føre til opklaringer, men det vil det her. Også alvorlige forbrydelser vil blive opklaret,« siger han.
Prisen på systemet og hvor mange politibiler, der skal udstyres med kameraer, er endnu ikke offentliggjort. En typisk løsning, hvor en politibil udstyres med to kameraer, koster dog mellem 80.000-135.000 kr. pr. bil hos Genetec.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
