Disney lukker legendarisk spilproducent

Illustration:
Efter opkøbet af LucasFilm i 2012 lukker Disney nu spilfirmaet LucasArts, der står bag adskillige Star Wars-spil og klassikere som Monkey Island.

Spilfirmaet LucasArts kunne engang for længe siden få alverdens computerspillere til at savle over gameplay i topklasse og ditto grafik.

Men efter flere års nedtur bliver firmaet nu lukket ned af den nye ejer, Disney, der sidste år købe moderselskabet Lucasfilm for fire milliarder dollar. Det skriver Wall Street Journal.

Beslutningen blev meldt ud onsdag i denne uge og medfører, at næsten samtlige 200 ansatte i spilfirmaet skal se sig om efter nyt arbejde.

LucasArts står blandt andet bag talrige spil i Star Wars-serien. Selskabet blev stiftet af George Lucas i 1982.

Men også store adventure-klassikere fra 1980erne og 1990erne som Monkey Island-serien, Indiana Jones-serien og Maniac Mansion bar LucasArts' logo, når spillet indlæste.

Spillene blev kendt for deres flotte grafik efter datidens standarder, men også det udfordrende og humoristiske gameplay vandt mange fans til spilfirmaets titler.

LucasArts påbegyndte ifølge Wall Street Journal arbejdet på to nye titler sidste, "Star Wars: 1313" og "Star Wars: First Assault". Fremtiden for dem er nu uvis.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Magnus Jørgensen

Lucasarts har jo enormt meget goodwill.
Hvordan kan det dog ske?
De var lige ved at være færdige med "Star Wars 1313", som rigtig mange havde talt lovende om. Det her virker lidt som en beslutning der er taget af en bestyrelse med lidt for mange gråskæggede personer.

  • 10
  • 1
Mikkel Krøigård

Jo, de har en masse goodwill. Men deres virkelig berømte og bedste spil er efterhånden meget gamle. Ikke at jeg ligefrem bifalder, at de er blevet lukket. Star Wars 1313 lyder faktisk heller ikke så dårligt.

Men måske er det heller ikke altid spilnørder som mig selv, der kender mest til det med finanser og markeder. Jeg har jo for eksempel også undret mig over, at noget så genialt som Troika Games (Arcanum, Bloodlines) har måttet dreje nøglen om.

Jeg er også eksempel meget fordømmende over for de mange ligegyldige, samlebåndsproducerede "casual"-spil og free-to-play med microtransactions. Men spil er blevet mere mainstream. Det er en verden, der ikke rigtig har brug for os, der sad og nørdede med hjemmecomputeren i firserne og halfemserne længere. Derfor tæller vores værdier og holdninger om spil ikke så meget mere, som de har gjort.

  • 5
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Det virker som om at ledelsen mest af alt er ligeglade, de kunne have solgt fra eller de kunne have lukket biksen langsomt og nå at få udgivet de fleste af de igangværende projekter (og de kunne sikkert også have fundet jobs andre steder i Disney koncernen til en stor del af medarbejderne). Men fansnes forventninger og medarbejdernes spildte indsats er åbenbart ikke noget ledelsen værdsætter.

Jeg kan godt se at et frasalg af LucasArts nok ikke havde genereret nogen stor profit, men Disney havde undgået at blive til elefanten i jordbærbedet. Hvis man gerne vil kunne hyre og holde på dygtige folk er det utroligt vigtigt at de føler at deres arbejde bliver værdsat. Disneys øvrige medarbejdere kan nu gisne om hvornår deres projekt mon bliver sløjfet af strategiske årsager.

  • 1
  • 0
Mikkel Krøigård

Not true: http://www.kickstarter.com/projects/doublefine/double-fine-adventure

Jamen kickstarter er jo netop en modbevægelse mod den mainstream "verden", jeg taler om. Et godt eksempel er Project Eternity, som jeg har i øvrigt har været inde og give penge til.

Som Obsidian selv skriver:

We have wanted to go back to our roots and create an epic PC role-playing game adventure for years. But, it's been almost impossible to get funding through traditional methods for a game like this.

Så det er ikke så meget i f. eks. udvandede EA-land, de gider os "gamle" nørder mere, men der findes da i hvert fald nogen, der vil have os som kunder.

Tak for linket i øvrigt, jeg havde ikke engang opdaget det. Jeg er stor fan af de gamle point-and-click adventures (Maniac Mansion, Zak McKracken, Day of the Tantacle, Leisure Suit Larry, Monkey Island osv).

  • 3
  • 0
Leonard Kramer

Starwars 1313 var efter sigende 2 aar fra udgivelse...

Der er utrolig meget bagage i LucasArts, men det firma var paa ingen maade hvad det var i 90'erne.

Det eneste der var tilbage var en producent af daarlige Star Wars spil. Mickey Mouse's iskolde kyniske oeje, kunne se igennem alt nostalgien og se at der var intet tilbage der var vaerd at bygge videre paa.

  • 1
  • 0
Allan S. Hansen

Der er utrolig meget bagage i LucasArts, men det firma var paa ingen maade hvad det var i 90'erne

Hvor upopulært det end må være, så har du helt ret.
LucasArt har ikke produceret meget af kvalitet i mange år, og derfor - fra et virksomhedsmæssigt synspunkt - er det logisk at de lukkes ned.

Naturligvis kunne Disney have forsøgt at genskabe LucasArt, men det ville have været en større satsning, så blot at have Star Wars licenserne og så 'dele' ud af dem til andre udviklingshuse der så tager udviklingsrisikoen og udgiften giver meget mening.

LucasArts - som så mange andre 80/90er spilhuse - vil have en stor plads i hjertet på mange 'nørder' fra min årgang, men også vi må skille nostalgi fra fornuft.

Selvom Star Wars 1313 havde noget hype og snak, så var det lang fra sikkert kvaliteten levede op til det.

Computerspil er mainstream, for bedre og (også) for værre.
Kickstarter og 'indie' udvikling er hvor man skal kigge hvis man skal forsøge at finde nogle der udvikler med hjertet i disse dage, frem for hovedet. Men igen, skal man passe på ikke blot at blive suget ind af nostalgien og 'det her var fedt i 90erne, og derfor er det stadig'.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere