Region H-direktør bag Sundhedsplatformen: »Folk må tro, vi er bindegale«

Gitte Fangel
Gitte Fangel, der er programdirektør for Sundhedsplatformen, vil genskabe tilliden til it-projektet - og mener også, at det allerede nu bidrager med kvalitetsfremskridt.

»Både borgere og ansatte må jo tro, vi er bindegale inde i Region H med den megen omtale af Sundhedsplatformen. Derfor ligger der en opgave foran os med at få genskabt tilliden til projektet.«

Det siger Gitte Fangel, der er programdirektør for Sundhedsplatformen. Hun har især lægernes højlydte og månedlange kritik af it-systemet i tankerne.

I hendes optik er Sundhedsplatformen godt i gang med at løfte teknologiniveauet på hospitalerne i Region H markant, ligesom systemet med hendes ord vil 'gøre det lettere at gøre det godt'.

Konkret er det missionen, at hospitalerne kan tilbyde både bedre og mere sikre behandlinger. Ligesom patienterne skal have en bedre oplevelse, fordi data er samlet i ét system, så de ansatte ikke skal spørge patienterne igen og igen om de samme informationer.

Den voldsomme kritik af Sundhedsplatformen er ifølge Gitte Fangels analyse opstået bl.a. på baggrund af de såkaldte kliniske standardforløb, som er digitaliserede standardbehandlinger, som er indført i Sundhedsplatformen.

»I Region H havde vi før Sundhedsplatformen 50.000 forskellige instrukser for behandlinger. Vi var altså nødt til at få mere ensartede arbejdsgange på tværs af regionen,« siger hun.

Læs også: Professorer: Sundhedsplatformens ledelse stopper vat i ørerne

Kliniske standardforløb betyder, at lægen f.eks. ved diagnosen hoftebrud med få klik kan iværksætte hele den pakke af indsatser, der skal til – lige fra at få taget blodprøver og booket operation til at få sikret opfølgende behandling.

»Det har fået lægerne til at spørge, om de skal hænge deres hjerne ved indgangen, når de nu skal følge et bestemt forløb. Fordelene ved at bygge måden, man får data ind i systemet på, så systematisk op, er jo, at man kan bruge data igen til blandt andet beslutningsstøtte og efterfølgende analyser – struktureret data ind er lig med struktureret data ud. En anden fordel er, at ensartede behandlingsforløb understøtter lighed i sundhed for borgerne – og sidst, men ikke mindst understøtter det brug af best practice,« siger hun.

Hun påpeger samtidig, at lægerne var involveret i f.eks. at fastlægge de kliniske standardforløb:

»Man skal holde sig for øje, at det ikke er it-systemet, der beslutter et behandlingsforløb. Det gør lægerne selv, idet ordresættene i Sundhedsplatformen er udpeget af sundhedsfaglige råd inden for de enkelte specialer,« siger hun og medgiver dog, at det nye system medfører en relativt stor forandring for klinkernes arbejdsdag.

Lægerne kan selv bygge standardforløb

Samtidig medgiver hun, at ikke alle forløb endnu er standardiserede, og »ironisk nok«, som hun kalder det, efterspørges også de ordinationssæt, som endnu ikke er bygget.

»Samtidig efterlyses lokale tilpasninger, som faktisk kan gøres af lægerne selv med lidt ekstra uddannelse – de såkaldte kliniske byggere,« siger programdirektøren.

Målet er langt mere ensartede arbejdsgange og behandlinger på tværs af regionen:

»Vi vil standardisere dybt i bund og efter en stram plan, så en læge på Roskilde og Hillerød arbejder på samme måde, og ja, det kan måske godt virke som en lille form for gidseltagning, at vi nu kræver disse standardforløb – og nogle vil sige, at de på ikke vidste helt, hvad de gik ind til, da de medvirkede i processen i starten,« medgiver Gitte Fangel.

Men selv om arbejdsgangene nu er digitaliserede og mere fastlagt på forhånd, er der mulighed for individuelle afvigelser.

»Nogle læger er bange for, at man hver gang skal bruge de færdige klodser, som man man måske ikke synes, at alle patienterne passer ned i. Derfor kan man altid afvige, og der er også indlagt fritekstfelter. De kan bare ikke længere diktere til en sekretær,« siger hun og indrømmer samtidig, at man enkelte steder godt kan luge ud i antallet af klik i check-bokse på skærmen.

»Det er vigtigt for os, at vi også på den måde får genskabt tilliden til det her system,« siger hun. Helt generelt er der ifølge hende mange eksempler på kvalitetsforbedringer med Sundhedsplatformen, som allerede nu viser sig - eksempelvis i form af advarsler om forkert eller fejlbehæftet medicinering - se faktaboksen til højre.

Gamle data i gamle dage

En anden kritik er gået på, om et amerikansk system fra en stor fjern leverandør passer til de danske forhold.

Men her er det også ifølge Gitte Fangel vigtigt at huske på erfaringen fra fortiden, hvor man udviklede it-systemer selv - op imod 30 forskellige - men samtidig havde problemer med at implementere dem og altså høste de fornødne gevinster:

»Man kunne godt have fået mere ud af de systemer, men det var vi altså ikke verdensmestre til, fordi vi drev dem alene. Vi var altså nødt til at få hjælp fra en leverandør udefra,« siger Gitte Fangel.

Eksempelvis måtte man tidligere kvalitetsudvikle behandlingerne på baggrund af 3 måneder gamle – eller i værste fald år gamle – data, mens Sundhedsplatformen nu giver helt friske data med mulighed for at øge patientsikkerheden meget hurtigere.

Svagheden fra de centrale it-aktører i Region H har måske været, at man har glemt at gentage den overordnede vision:

»Med Sundhedsplatformen kommer vi fra en situation på de internationale niveauer, som er god, til at vi er bedre. Det er selvfølgelig uinteressant for lægerne, og vi begik nok et selvmål ved at sige, at nu ville det blive lettere at være kliniker. Men Sundhedsplatformen betyder faktisk en markant kvalitetsforbedring,« siger Gitte Fangel.

Læs også: Region H må erkende: Sundhedsplatformen stækker hospitalsproduktionen

Et eksempel er, at den tidligere arbejdsdeling mellem sekretær og læge betød, at der var masser af tilfælde, hvor patienten f.eks. mødte op i et ambulatorium, hvor der var ikke bestilt den nødvendige blodprøve, eller et prøvesvar var væk.

»Den slags uheldige episoder undgår vi med det nye system, hvor lægen blot verificerer det behandlingsflow, der skal til,« siger hun og mener også, at læger sagtens kan benytte it.

»Der er læger, der spørger, hvorfor man vil skabe en dårlig sekretær ud af en god læge, nu hvor de selv skal indtaste diagnose og behandling i systemet frem for at aflevere det i en diktafon.«

»Men sagen er jo, at de fleste læger godt kan bestille en rejse på nettet,« siger hun og slår samtidig fast, at der dog ligger en opgave for Region H i at konsolidere ideen om, at sundhedsvæsen og IT er fuldstændig sammenknyttet – det går ikke væk.

Antallet af klik er under løbende revision

Hun medgiver, at man i iveren efter at udvikle en så sikkert patientforløb som muligt måske har fået etableret et klik for meget:

»Men det kigger vi selvfølgelig på,« siger programdirektøren.

Læs også: Professor: Patienter og personale taget som gidsler med Sundhedsplatformen

Og ifølge hende er der også rent faktisk klinikere, der nu i stedet for at alene at kritisere er begyndt at spille konstruktivt med i videreudviklingen af systemet:

»Nu begynder flere at melde ind, at ‘man kunne også gøre sådan og sådan ...’. Og i 2018 kommer der en ny store release fra Epic, og i forbindelse med den vil der formentlig komme ny kritik, men forhåbentlig også dem, der kan se, at det udvikler sig til det bedre,« siger hun.

Ud over de rent kliniske arbejdsgange lægger Sundhedsplatformen også en række administrative arbejdsgange over på lægen. Det betyder bl.a., at lægen skal sikre, at den fulde diagnose indberettes til Landspatientregistret, herunder om patienten er kategoriseret som indlagt eller som i ambulant behandling – hvilket for nogle læger kan synes som en ekstra byrde.

»Det synes nogle læger er irriterende, men ved at lægerne selv registrerer de her informationer, undgår vi fejl i informationsstrømmen, fordi de seneste oplysninger i forløbet ikke er kommet med i journalen, fordi de er strandet hos en lægesekretær til indskrivning,« siger Gitte Fangel.

»Vi opnår altså ubrudte forløb, hvor alle sundhedsfaglige personaler har adgang til de nyeste opdaterede informationer, så man undgår en journalisering, der er et patchwork af forskellige versioner,« siger hun.

»Og det er præcis de visioner om bedre forhold for patienterne og øget kvalitet, vi skal blive bedre til at fortælle om,« siger Gitte Fangel.

Gitte Fangel holdt oplæg om Sundhedsplatformen på konferencen 'Gode offentlige it-projekter', som blev afholdt i sidste uge på Datalogisk Institut, Københavns Universitet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (68)

Kommentarer (68)
Kevin Rasmussen

Ja for alle fejler jo det samme, og der er jo slet ikke mulighed for at man fejler mere end én ting. Og patienter kan hverken have allergener mod den medicin som systemet standard udskriver, eller fejle en kompliceret afart af den pågældende lidelse.
Der kan heller aldrig være andre omstændigheder der gør at en læge vælger andet forløb end standard "pakken".

Povl Hansen

"Både borgere og ansatte må jo tro, vi er bindegale inde i Region H"

Jeg er helt enig, og denne artikel har ikke fået mig til at ændre mening

Peter Hansen

Ja for alle fejler jo det samme, og der er jo slet ikke mulighed for at man fejler mere end én ting. Og patienter kan hverken have allergener mod den medicin som systemet standard udskriver, eller fejle en kompliceret afart af den pågældende lidelse.
Der kan heller aldrig være andre omstændigheder der gør at en læge vælger andet forløb end standard "pakken".


Hvilken del af dette artikelcitat forstod du ikke, Kevin?

Nogle læger er bange for, at man hver gang skal bruge de færdige klodser, som man man måske ikke synes, at alle patienterne passer ned i. Derfor kan man altid afvige, og der er også indlagt fritekstfelter. De kan bare ikke længere diktere til en sekretær,

Hvis du vil klage over pakkeforløbenes generelle eksistens må du rette din galde mod Ellen Trane Nørby, som er den politisk ansvarlige herfor, og de kliniske medarbejdere fra fem regioner, som i fællesskab har udarbejdet indholdet af pakkeforløbene.

Thomas Birk Kristiansen

Standardisering er luftkasteller om kvalitet. SP er “workflow-baseret”. Ideen er, at der til hver eneste klassifikation, typisk en diagnose, er knyttet en helt bestemt arbejdsgang, som afstedkommer en række fastlagte handlinger, såkaldte workflows. Workflows er langt fra på plads, og skal nu bygges ind i systemet, så de passer til danske forhold.

Det er en enorm arbejdsopgave, som kræver i hundredevis af specialiserede medarbejdere, der har kompetencer både indenfor systemudvikling, arbejdstilrettelæggelse og det sundhedsfaglige på samme tid. Det kan blive en opgave, der vanskeligt lader sig løfte. Men selv med de bedste specialister, kan opgaven vise sig at være meget vanskelig på grund af nogle helt andre problematikker.

Ved få alvorlige sygdomme, for eksempel blodprop i hjertet, er vi meget sikre på diagnosen, og vi er også meget sikre på præcis hvad der er den bedste behandling. Gennem de sidste mange år har der været stor fokus på at finde bedste opskrift for behandling af bestemte sygdomme, såkaldte guidelines. Ved blodprop i hjertet giver det rigtig god mening at følge en guideline metodisk, og SP giver mulighed for at sikre dette.

I andre tilfælde kan det give mindre mening rigidt at følge en guideline. Det er ofte ikke let at stille den rette diagnose, hvorfor det ikke er sjældent, at diagnoser er forkerte. Selv for meget ”lette” diagnoser så som diabetes ser vi, at 15% fejlagtigt har fået registreret diagnosen. Ved andre diagnoser kan risikoen for fejl være større.

De forkerte diagnoser kan godt skyldes egentlige lægefejl, men langt de fleste tilfælde skyldes, at man som læge sjældent har undersøgelser, som giver helt sikre svar, og at man derfor i realiteten mest arbejder med sandsynlige diagnoser fremfor sikre diagnoser. I disse tilfælde vil lægen naturligvis tilpasse behandling og udredning og være tilbageholdende til der opnås større sikkerhed. Jo mere usikre diagnoser lægen arbejder med, jo mindre giver det derfor mening at låse en arbejdsgang helt fast, idet den fastlåste arbejdsgang ved usikkerhed ofte vil være forkert.

Selv hvis vi stiller den rette diagnose, så kan der være problemer med slavisk at følge guidelines. I Norge har man for eksempel beregnet, at hvis guidelines for mildt forhøjet blodtryk følges konsistent, vil de økonomiske udgifter knække det norske sundhedsvæsen. Følges de fastlagte guidelines vil tre fjerdedele af den samlede voksne norske befolkning være berettiget til medicinsk behandling eller kontrol, samtidig med at en gavnlig effekt for patienten nærmest ikke er tilstede I Norge er den gennemsnitlige levealder en af verdens højeste.

Det er derfor nærliggende at tro, at guidelines for behandling af mildt forhøjet blodtryk måske bør justeres, samt at der bør være råderum for beslutninger baseret på sundhedsfaglig vurderinger i den enkelte patients tilfælde. Det giver i hvert fald ikke mening at låse sig alt for fast på at følge nuværende guideline.

Problemet med usikkerheder omkring guidelines forstærkes naturligvis for patienter, der lider af flere sygdomme. Spørgsmålet er, om vi med dagens bedste lægefaglige viden er klar til at låse os fast på ensrettede og standardiserede arbejdsgange, diagnoser og guidelines for alle typer af patienter og sygdomme?

Eller om udredninger og behandling let skal kunne tilpasses i samarbejde mellem patient og læge?

Underkaster man sig firkantede og omstændelige standarder, er faren at SP som en anden Tamagotchi fodres med afkrydsninger, for at læger, sygeplejersker og andre fagfolk kan få fred til at passe deres arbejde som de plejer, og at afkrydsningerne ikke altid vil have hold i virkeligheden.

Bureaukrati er og bliver et af de største problemer i sundhedsvæsenet i dag. Det stjæler tiden og vulgariserer professionalismen i de sundhedsfaglige beslutninger. Trods intentioner om det modsatte stjæler SP fagligheden. Istedet bør man sadle om og give tiden og beslutningerne tilbage til patienter og læger.

Bjarne Nielsen

en læge vælger andet forløb end standard "pakken"

Standard "pakker" bliver talt om med ord som effektivisering og kvalitetssikring. Og ja, kvalitet er vel også at kunne levere et standardiseret produkt.

Jeg kan nu ikke lade være at tænke på et forløb med en standard "pakke", som jeg fik. Ingen af dem, som jeg mødte kunne helt forklare hvorfor jeg var der, men alle valgte at sende mig videre til næste trin "for en sikkerheds skyld", inkl. en større undersøgelse, som gjorde mig berettiget til en seng.

Havde det ikke været en standard "pakke", så er jeg sikker på, at jeg kunne have sparet meget besvær, og "systemet" mange ressourcer. Det kunne have været stoppet flere gange undervejs.

Derfor har jeg svært ved umiddelbart at sætte lighedstegn imellem standard "pakker" og effektivitet og kvalitet. Pakkerne vil helt sikkert føre til, at mange får mere end de behøver, og nogle ikke får det, som de har brug for (eller skal på store omveje, før de kan komme videre til næste "pakke").

Thomas Birk Kristiansen

Tidligere topleder Knud Aarup forklarer hvorfor mange IT-projekter bliver til skandaler.

"Teknologi og IT-systemer ikke er mere og ikke kan mere end det, som de mennesker, som benytter systemerne kan og gør. Et IT-system kan ikke skabe et nærvær eller en sammenhæng, som ikke allerede eksisterer blandt de mennesker, som skal bruge systemerne. En dårlig sagsbehandling bliver ikke god af, at den skrives ind i et IT-system. En mangel på helhed og sammenhæng i indsatsen overfor den enkelte patient på grund af usammenhængende koordination mellem forskellige sygehusafdelinger bliver ikke løst ved at hælde et IT-system ned over de ansatte.

Det er groft sagt ikke IT-systemer, der løser manglende sammenhæng og kvalitet i det offentlige. Det kan kun de mennesker, de fagprofessionelle og de ledere, som befolker den offentlige sektor. Derfor er selve illusionen farlig for udviklingen i den offentlige sektor, og derfor er store dele af den offentlige sektor blevet skadet af digitaliserings-illusionen. "

http://denoffentlige.dk/tidligere-topleder-derfor-bliver-mange-it-projek...

Anne-Marie Krogsbøll

I omgangskredsen har vi eksempler på, at standardløsninger bliver til skyklapper. Man henvises fra egen læge for udredning for en mistænkt årsag til nogle symptomer. Der tages de relevante prøver til lige præcis den nævnte mistanke. Disse viser intet, så forløbet afsluttes.

For lægen/afdelingen har så gjort det, de er blevet bedt om, og kan få deres kryds - de har (nødtøftigt) udredt for det af lægen formodede, og afkræftet dette. Men man gør intet yderligere for at finde ud af, hvad der er årsag til symptomerne - standardpakkerne og presset fra Sundhedssplatformen har medført, at man gør, hvad man bliver bedt om - og absolut ikke mere end det. Opgaven er ikke at finde ud af, hvad patienten fejler - men at opfylde afdelingens/lægens målkrav og få sit kryds.

Kerneopgaven, at hjælpe patienten bedst muligt, er forsvundet, og patienten lades dermed i stikken.

Per Andersen

Jeg har selv været i forbindelse med begrebet i forbindelse med en undersøgelse for en lungekræft.
Min erfaring var meget positiv - det virker utrolig glat når undersøgelserne alle er booket på forhånd og samtaler om resultaterne også er fastlagt.
Heldigvis var det noget uskadeligt og så kunne man nemt aflyse resten af forløbet.

Jesper Frimann

Nu er det sådan at hvis man laver sit arbejde godt, så behøver man ikke anstrenge sig så hårdt for at komme op med positive resultater, af det arbejde man har udført.

Hvis man ser på de fremskridt, som nævnes synes jeg ikke nødvendigvis, at det er entydige fremskridt.

Journalen er samlet – og følger alle dele af forløbet

Ja, men de er samlet i et proprietært system. Der så at sige låser patienten fast i regionen. På sigt vil det betyde en masse integrationer, efterhånden som behandlings specialer spredes ud over Danmark og måske også uden for landets grænser. For slet ikke at tale om den stigende grad af private klinikker m.m.
Det her virker måske mere, set fra en borger i regionens synspunkt, en 'suboptimering', hvor administrationen prøver at lave et 'customer lockin' på folk i regionen. Det er jo ikke deres opgave, igen set fra borgerens side, men igen i Djøffistan er borgeren (ejerne af det offentlige) at betragte som kunden og skal behandles således.

Klinikere behøver ikke stille samme spørgsmål igen og igen – data sendes til alle relevante steder i journalen

Igen så er der lidt cost cutting i den her sætning. Der er ingen tvivl om, at jo bedre datagrundlag en Kliniker har.. jo bedre behandling kan vedkommende give. Men det er stadig vigtigt, at man taler med patienten. Ser patienten i et lidt mere holistisk billede, ikke bare i et snævert klinisk process fokus. For tit kan en sygdom vise sig at være et symptom på et underliggende problem.

284.000 gange har SP advaret sygeplejersker om uhensigtsmæssig medicin – svarende til ca. 5,5% af alle administrationer

Ja, jeg tror at alle er enige om IT assistance til udskrivelse og dosering af medicin er en god ting. Men som Kevin Rasmussen også påpeger. En ting er det aktive stof i medicinen.
Personlig ved jeg, at der er visse medicinal firmaers medicin der passer godt til mig, mens der er andre, der stort set ikke virker på mig. Det er jo en samtale man normalt har med sin læge og/eller apoteket. Kommer den viden også med her ? Og det er vigtigt at IT er en støtte og ikke det styrende, for som patienter ønsker vi jo netop, at det sundhedsfaglige personale, som har fagligheden erfaringen og skillsne er dem der behandler os. Jo mere IT-støtte og hjælp vi kan give dem jo bedre. Men der ligger nogle politiske, etiske og sundhedsfaglige ansvars problemer i, hvis det pludselig er 'IT systemet' der behandler og personalet på sygehusene der 'bare' udfører.

En anden ting man så kan bemærke er, at der har jo nok været flere fejlmedicineringer pga. det øgede arbejdspres på det sundhedsfaglige personale.

FMK hastighed er optimeret, og der rapporteres sjældent om problemer

Det er altid godt når man bruger det faktum, at man har udbedret et problem, som indførelsen af Sundhedsplatformen har lavet, som en forbedring. Smart...

Rover smidiggør sygeplejerskens arbejdsgange

Jo, det har hun nok ret i.

Erstatter utallige papirlapper med tidstro noter, billeder og screeninger

Måske. Men bruges papirlapperne ikke mest til ting, der alligevel ikke kan betale sig at skrive ind i 'systemet'.

Operationsplanlægning og afvikling kører uden problemer

Igen kan man jo ikke bruge det faktum, at man har rettet op på noget man har skabt med indførelsen af sundhedsplatformen, som en forbedring. Det er fint at det kører. Men måske nok ikke lige en forbedring.

Anæstesijournal er integreret i resten af journalen – før papir

Ja.. og det gjorde man så for at spare en halv anæstesi sygeplejeske væk per operation. Så det er nok ikke en forbedring sådan kvalitetsmæssigt, men snarere for at spare penge.

Endokrinologer bruger diagnoselisten som overblik over patientforløbet

Fisk.

Længe efterspurgt ”Stamtræ” for klinisk genetik indført

Hmm... ja.. meget godt hvis folk giver samtykke til dette.

God kræftpakke-navigator, som letter kræftpakkeregistrering

Er det derfor, at man ikke har kunnet finde ud af at registrere ifølge loven ? Måske skulle man have skrevet at i fremtiden kunne lette. Når det nu er dokumenteret, at man ikke har registreret rigtigt.

Positiv tilbagemelding fra vicedirektører med ansvar fra kræftpakker

Og hvad skal vi så bruge det til ?

// Jesper

Peter Hansen

SP er “workflow-baseret”. Ideen er, at der til hver eneste klassifikation, typisk en diagnose, er knyttet en helt bestemt arbejdsgang, som afstedkommer en række fastlagte handlinger, såkaldte workflows. Workflows er langt fra på plads, og skal nu bygges ind i systemet, så de passer til danske forhold.


Tak til Thomas Birk for en sober og velreflekteret redegørelse for tankerne bag workflow-paradigmet i Sundhedsplatformen og i det danske sundhedsvæsen. Jeg savner dog, at du forholder dig til i hvilket omfang det er Sundhedsplatformen som sådan, der dikterer den forløbs-baserede tilgang og i hvilket omfang, det er ledelsen generelt, der dikterer en sådan.

Som jeg allerede har påpeget i mit indlæg til Kevin, fremhæver Gitte Fangel jo netop, at den enkelte kliniker i SP har mulighed for at vælge at fravige skabelonerne for de standardiserede forløb, hvorved platformen jo netop tilgodeser Thomas Birks påpegen af, at der i visse tilfælde kan være usikkerhed og behov for en mere granuleret trinvis fremgang i udformningen af en diagnose for den enkelte patient. Jeg savner derfor en argumentation for, at det skulle være SP specifikt, der "tvinger" standardforløbet ned over hovedet på klinikerne.

Skulle man være Djævelens Advokat kunne man påstå, at der i mange år har været et tiltrængt behov for standardisering omkring den sundhedsfagligt bedste praksis, idet det kan fremstå uforståeligt for menigmand, at der skulle være behov for at udstede særlige kliniske retningslinjer for de samme diagnoser i hver enkelt region.

Jesper Frimann

Jeg savner dog, at du forholder dig til i hvilket omfang det er Sundhedsplatformen som sådan, der dikterer den forløbs-baserede tilgang og i hvilket omfang, det er ledelsen generelt, der dikterer en sådan.


Jeg kan fortælle dig, at man allerede med EP[J|M] projektet i KBH amt tilbage i.. hva 2005ish var meget hooked på at få implementeret behandler forløb fra ledelses side. Hvilket vist også var en af grundene til at det projekt gik i UDU, det er ikke første gang, at man prøver den her sang. Og ja... her 10 år efter .. ja..

// Jesper

Peter Hansen

Samtykke? Det bruger vi ikke her.


Interessant påstand. Har du konkret faglig viden som belæg for dette udsagn, der er i strid med den gældende kliniske vejledning på området, udarbejdet af Region Hovedstaden eller lukker du bare varm luft ud?

Hvis der mangler oplysninger om henviste eller familiemedlemmer, må oplysningerne indhentes med de pågældendes skriftlige samtykke.

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/hovedstade...

Ved rekvisition af genetiske analyser forudsættes at den henvisende instans har opnået informeret samtykke fra den henviste.​

https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/diagnostisk/klinis...

Vi beder dig udfylde samtykkeerklæringen elektronisk på hjemmesiden:
www.datafabrikken.dk, her taster du koden: AD4WJGWL1P36. Linket og koden kan anvendes flere gange til flere familiemedlemmer.

http://www.ouh.dk/wm451325

Samtykkeerklæring for voksen
Deltagelse i stamtræsdatabase

http://www.auh.dk/siteassets/afdelinger/klinisk-genetisk-afdeling/ny_kli...

Peter Hansen

Hvilket vist også var en af grundene til at det projekt gik i UDU


"en af grundene til at det projekt gik i UDU"

Jeg har sjældent set en så overfladisk og ureflekteret analyse af årsagssammenhænge i et projektforløb. Men måske det er bekvemt for fremstillingen at undlade at forholde sig til de skadelige virkninger ved indgroet modstand grundet visse ledende klinikeres udtalte modvilje mod at få indskrænket frirummet i deres små kongeriger?

Jesper Jepsen

Nej vi tror ikke vi ved.. for hvem ellers vil gamble med menneskers liv på den måde? fokus er på pengene og fine rapporter og ikke mindst masser af smarte buzzwords.
Så enten er i vitterlig bindegale eller så er i så mentalt udfordret at der selv i SP ikke kan laves en rubrik til den lidelse.

Jesper Frimann

Skulle man være Djævelens Advokat kunne man påstå, at der i mange år har været et tiltrængt behov for standardisering omkring den sundhedsfagligt bedste praksis, idet det kan fremstå uforståeligt for menigmand, at der skulle være behov for at udstede særlige kliniske retningslinjer for de samme diagnoser i hver enkelt region.


Jeg tror du forsimpler tingene. Der er rigtig mange elementer i det at behandle en patient, som vil være individuelle baseret på selve individet, der skal behandles. Det nytter jo ikke, at man har en best practice behandling der virker på 95% af patienterne men aktivt slår 5% ihjel.
Der er rigtig mange faktorer, som f.eks. race, alder, køn, andre eksisterende sygdomme, helbredsmæssige forhold, allergier og andre genetiske faktorer.

Derfor er det vigtigt, at et "behandler forløb" er en støtte til en sundhedsfaglige fagperson, og at man ikke reducerer disse til 'operatører' af en maskine i en 'pølsefabrik'.

Når det så er sagt så har der været mangel på standardisering på tværs af hospitaler, endda i samme region. F.eks. ved jeg fra Fruen, at f.eks. indlæggelses procedurer og processer har været forskellige fra hospital til hospital. Hvilket jo ikke lige er specielt smart.

// Jesper

Peter Hansen

Jeg har selv været i forbindelse med begrebet i forbindelse med en undersøgelse for en lungekræft.
Min erfaring var meget positiv - det virker utrolig glat når undersøgelserne alle er booket på forhånd og samtaler om resultaterne også er fastlagt


Interessant at se, at der er så få læsere, der anerkender Per Hansens positive erfaringer med de standardiserede forløb sammenlignet med de mange thumbs up til Kevin og Pouls usaglige rants i toppen af kommentarsporet. Det siger måske lidt om den foruddefinerede dagsorden, der præger indlæggene, og som ikke kan få plads til, at der faktisk findes patienter, som har positive oplevelser ved at gennemgå standardiserede forløb baseret på best practice.

Peter Hansen
Anne-Marie Krogsbøll

som ikke kan få plads til, at der faktisk findes patienter, som har positive oplevelser ved at gennemgå standardiserede forløb baseret på best practice.


Peter Hansen:
Jeg giver da gerne en thumbs up til den erfaring (og har gjort det) - men har svært ved at se, hvad den har med problemstillingen at gøre, og ingen har jo trods alt givet "thumbs Down" til kommentaren.

Ingen påstår jo, at der aldrig forekommer et godt forløb i SP, eller at der ikke er forbedringer på nogle punkter. Det ophæver jo bare ikke alle de problemer, som har vist sig med projektet, og som de fleste ser ud til at mene, er større end fordelene.

Jesper Frimann

"en af grundene til at det projekt gik i UDU"

Jeg har sjældent set en så overfladisk og ureflekteret analyse af årsagssammenhænge i et projektforløb.

Hvis du vil have en rootcause analyse på det projekt kan du jo henvende dig til Region Hovedstaden og bede om aktindsigt. Det hører sig vis ikke hjemme på et fora som det her :)
Og din tone fremmer helle ikke rigtig lysten til at bruge tid på at give dig seriøse svar.

Men måske det er bekvemt for fremstillingen at undlade at forholde sig til de skadelige virkninger ved indgroet modstand grundet visse ledende klinikeres udtalte modvilje mod at få indskrænket frirummet i deres små kongeriger?


Problemet når man peger på nogen så peger der tre fingre tilbage. Så fantastisk analyse.

Selvfølgelig er der indavlede klynger af dinosaur klinikere, der hører hjemme i en anden tid. Enhver der har fulgt bare lidt med i medierne de sidste år, og set historier om designer møbler, købt for forsknings midler kan jo se, at der har været noget galt.

Men det betyder jo ikke, at man skal lave hospitalerne om til pølsefabrikker, der sigter efter at producere så mange 'pølser som muligt' i så lav en tilladelig kvalitet som muligt. Min erfaring siger at Kulturændringer gennemføres bedst med små daglige revolutioner, ikke med korte blodige opgør på tværs af en hel organisation.
For det er stadig også os patienterne der betaler prisen.

// Jesper

Peter Hansen

Ingen påstår jo, at der aldrig forekommer et godt forløb i SP, eller at der ikke er forbedringer på nogle punkter. Det ophæver jo bare ikke alle de problemer, som har vist sig med projektet, og som de fleste ser ud til at mene, er større end fordelene.


Dette er jo så det centrale, men for at kunne påstå dette, er man som Jesper Frimann og Kevin Rasmussen nødt til at gøre en myre til en elefant eller også kan man vælge bare at ignorere det positive og skrive en masse ukvemsord om sindssyge beslutningstagere hos Region Hovedstaden, som eks. Povl Hansen, Jesper Jepsen og Bjarne Nielsen gør det.

Peter Hansen

Og din tone fremmer helle ikke rigtig lysten til at bruge tid på at give dig seriøse svar.


Tak i lige måde.

Selvfølgelig er der indavlede klynger af dinosaur klinikere, der hører hjemme i en anden tid. Enhver der har fulgt bare lidt med i medierne de sidste år, og set historier om designer møbler, købt for forsknings midler kan jo se, at der har været noget galt.

Enig.

Men det betyder jo ikke, at man skal lave hospitalerne om til pølsefabrikker, der sigter efter at producere så mange 'pølser som muligt' i så lav en tilladelig kvalitet som muligt. Min erfaring siger at Kulturændringer gennemføres bedst med små daglige revolutioner, ikke med korte blodige opgør på tværs af en hel organisation.
For det er stadig også os patienterne der betaler prisen.

Dette er floskler i noget nær politiker-kvalitet idet ingen kan være uenige i dem. Problemet er bare, at de ikke knytter sig til en konkret og sagligt begrundet vurdering af, om SP nødvendigvis er alt det dårlige og meget lidt af det gode i det ovenstående.

I øvrigt tror jeg de fleste praktikere og beslutningstagere på området faktisk er enige om, at hospitalerne netop skal laves om til steder, hvor man som patient opholder sig i så kort tid som muligt, da det er langt bedre for patienterne uden behov for intensivt tilsyn eller observation, at de kommer væk fra MRSA-eksponering, sengeliggende passivisering og flersengsstuer med støj og dårlig søvn og ind i en hverdag med fokus på det kendte, aktivering og måloprettet genoptræning. Det er sjovt nok også bedre for økonomien, så her har vi en win-win, som kritikerne af Sundhedsplatformen og standardiserede forløb naturligvis ikke vil anerkende.

Peter Hansen

Ja, men de er samlet i et proprietært system. Der så at sige låser patienten fast i regionen. På sigt vil det betyde en masse integrationer, efterhånden som behandlings specialer spredes ud over Danmark og måske også uden for landets grænser. For slet ikke at tale om den stigende grad af private klinikker m.m.


Så nu skal Sundhedsplatformen sørme også have skylden for, at der bliver flere privathospitaler og for regionernes eksistens. Det er næsten utroligt, så megen dårligdom, som Sundhedsplatformen er årsag til.

Jeg savner, at du forholder dig til, at det er besluttet fra centralt politisk hold, at udveksling af oplysninger mellem regionerne foregår vha. MedCom-standarder og bl.a. understøttes ved hjælp af "knapadgang" til e-journalen fra de enkelte regioners EPJ-komplekser.

http://medcom.dk/standarder/e-journalstandarder

Bjarne Nielsen

Interessant påstand. Har du konkret faglig viden som belæg for dette udsagn, der er i strid med den gældende kliniske vejledning på området, udarbejdet af Region Hovedstaden eller lukker du bare varm luft ud?

Det var en lettere opgivende kommentar til den omsiggribende uvane til at dele patient oplysninger til højre og venstre uden nogen form for samtykke. Der har været diskuteret mange gange her på version2.

Anne-Marie Krogsbøll

men for at kunne påstå dette, er man som Jesper Frimann og Kevin Rasmussen nødt til at gøre en myre til en elefant


Det er jo her, du er nødt til at anerkende, at man kan se forskelligt på det. Man kunne jo lige så godt påstå, at et enkelt vellykket lungekræft-pakkeforløb er en myg i forhold til den elefant af problemer, som mange oplever.

Det er jo glædeligt, at der er patienter, der er rigtigt godt tilfredse - men er det ikke de forløb, hvor tingene går i skuddermudder, som bør veje tungest, når man vurderer, om det er en succes? Der er det jo trods alt folks helbred, og i værste fald liv, som er på spil.

Og så vidt jeg har forstået, så mangler vi på nuværende tidspunkt gode statistikker over, hvor mange der er af hver slags forløb - gode og dårlige. Og det er vel i sig selv et problem? For det giver jo netop anledning til, at vi hver især kan have væres subjektive opfattelse af dette. Gitte Fangels subjektive opfattelse af en succes, og Jesper Frimanns subjektive opfattelse af for mange fejl i forhold til det forventelige.

Det kunne være interessant at se en statistik over antallet af "utilsigtede hændelser". Gør man det stadig op? Og hvad viser den i givet fald? Og for det tilfælde, at disse skulle være faldet i antal - er det mon så fordi, der forekommer færre fejl - eller er det tvært imod fordi, læger og sygeplejersker ikke har tid til at indberette fejlene?

Og hvordan er balancen nu mellem de fejl, der indberettes af personalet, og de fejl, som indberettes af patienter og pårørende?

Poul Juul

Tak for et fantastisk godt indlæg fra Gitte Fangel. Det kunne vi godt have brugt tidligere.

At små læger ikke kan forstå de store linjer er ikke noget nyt. Men der er både fagligt og politisk stor og fuld opbakning til, at alle patienter som udgangspunkt skal have samme tilbud. Jeg har selv prøvet det på Plastikkirurgisk afd. på Herlev i juli 2017. Det virkede fantastisk godt. Var indlagt 1½ døgn. Operationsbeskrivelsen lå klar på sengebordet inden operatører kom på efter-operations-stuegang. Besøgsresume lå klar 1 time før udskrivning, så man kunne nå at spørge. Og det hele kan hjemme følges på nettet på Sundhed.dk, hvor man kan læse det, man har glemt.

Ovenstående kritiske kommentarer vil om 5 år kunne læses med smil på læben, og vi kan mindes, at der altid er fatsvage, der vil modsætte sig enhver forandring.

Peter Hansen

Det er jo glædeligt, at der er patienter, der er rigtigt godt tilfredse - men er det ikke de forløb, hvor tingene går i skuddermudder, som bør veje tungest, når man vurderer, om det er en succes? Der er det jo trods alt folks helbred, og i værste fald liv, som er på spil.


Nej for dit standpunkt er, som jeg har forstået det, at man skal kaste en velfungerende maskine på møddingen, bare den giver anledning til nogen som helst fejl, hvor jeg påpeger, at det evige fokus på fejl og forsinkelser herinde er sundt i det omfang, at det bidrager med input til forbedringer men ikke i den grad hvor det, som for mange debattørers vedkommende bliver anledning til grundlæggende at forkaste projektet og afskrive alle de medvirkende som sindssyge.

Anne-Marie Krogsbøll

vi kan mindes, at der altid er fatsvage, der vil modsætte sig enhver forandring.


Tillykke med dit gode forløb, Poul Juul :-) Jeg forstår stadig ikke, hvordan det ugyldiggør alle de uheldige oplevelser, andre kan fortælle om - men jeg er jo nok fatsvag, fred være med det :-)

Men har du overvejet, om vi fatsvages indsats med at kræve forholdene afklaret og forbedret faktisk har været med til at skubbe på, så SP måske hen ad vejen kan ende med at komme til at fungere godt? Regionen har trods alt strammet lidt op som følge af al kritikken (gud ske lov) - så hvor havde vi været uden f.eks. de fortvivlede opråb, som er kommet fra lægerne? Så er det ikke til at vide, om dit forløb havde været så godt.

Peter Hansen

Kan du komme med et eksempel fra mig i denne debat på "ukvemsord om sindsyge beslutningstagere hos Region Hovedstaden"?


Nej for "det bruger vi ikke her".

Jeg skal nok svare dig, når du undlader at klippe manipulerende i mine citater. Eksempelvis undlod du at gengive mit udsagn om, at du ignorerer alt det positive. Men jeg modererer gerne mit standpunkt om dine ukvemsord om sindssyge beslutningstagere til "skriver ubegrundede udsagn om, at kliniske retningslinjer vedrørende samtykke ikke overholdes".

Jesper Frimann

Tak i lige måde.

Selv tak.

Problemet er bare, at de ikke knytter sig til en konkret og sagligt begrundet vurdering af, om SP nødvendigvis er alt det dårlige og meget lidt af det gode i det ovenstående.


Du hører hvad du vil høre. Jeg har fra starten kritiseret 'projektet SP' ikke SP som platform, jeg har faktisk også forsvaret valget af netop EPIC, fordi det er et 'solidt' gennemprøvet system, lidt som SAP. Så der er rigtig rigtig mange gode ting i SP, både rent IT mæssigt, administrations mæssigt, men også sundhedsfagligt.
Man skulle have et nyt system, så rent IT mæssigt er det da fremragende, at have fået et relativt current system og derfor kunne 'sun'sætte' 20+ andre ældre systemer, der var slidte og som ikke var særlige godt integrerede.

Og jeg ved at f.eks. rent administrativt så har det f.eks. for first og second line management gjort at mange ledelsesmæssige ting er blevet nemmer pga. bedre overblik, hvilket også har gjort, at der er færre missere, når det gælder f.eks. ressource planlægning.

Og sidste så er det da positivt, at der er kommet standardiserede behandler forløb, og at alle skriver i samme elektroniske journal.

Bare for at nævne nogle eksempler.

MEN, det ændrer stadig ikke på at planlægningen og eksekveringen af projektet, efter min og mange andres mening, har været for at sige det mildt ikke optimal. Og at dette indtil nu har overskygget de positive effekter.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

som jeg har forstået det, at man skal kaste en velfungerende maskine på møddingen,


Så tosset er selv ikke jeg :-) Jeg har refereret, hvad jeg har hørt læger og andet personale sige/skrive - på baggrund af, at de ikke opfatter SP som "velfungerende". Jeg har hørt beskrevet, at velansete topfolk - professorer, overlæger, specialister - dem, som sundhedssystemet læner sig op ad, er set i et ubevogtet øjeblik stå og sparke i arrigskab på en radiator - fordi de ikke følte, at de kan udføre deres arbejde ordentligt mere. Måske lidt komisk - men også tragisk.

Og der er vel ikke noget galt i at ønske et system, som man ikke mener kan blive "velfungerende", kasseret? Om det så faktisk kan blive velfungerende - ja, det må tiden så vise.

I øvrigt er min skepsis i lige så høj grad baseret på skepsis ift. datasikkerheden i SP - noget, som vi indtil nu ved meget lidt om, for det bliver holdt temmeligt hemmeligt. Jeg venter stadig forgæves på aktindsigt i den årlige revisionsrapport vedr. datasikkerheden. Gad vide om den nogen siden kommer?

Peter Hansen

Men har du overvejet, om vi fatsvages indsats med at kræve forholdene afklaret og forbedret faktisk har været med til at skubbe på, så SP måske hen ad vejen kan ende med at komme til at fungere godt?


Dette her udsagn kandiderer vist til Version2's debatpris for årets største selvovervurdering, men fint nok, hvis det kan motivere nogen til at deltage i debatten.

Bjarne Nielsen

Men jeg modererer gerne mit standpunkt om dine ukvemsord om sindssyge beslutningstagere til "skriver ubegrundede udsagn om, at kliniske retningslinjer vedrørende samtykke ikke overholdes".

Tak for dementiet. Så blev personangrebet istedet til en stråmand (eller, hvis vi skal være diplomatiske, en overfortolkning), og det er jo i en helt anden boldgade. Iøvrigt har jeg allerede kommenteret på det ovenfor.

Anne-Marie Krogsbøll

Dette her udsagn kandiderer vist til Version2's debatpris for årets største selvovervurdering, men fint nok, hvis det kan motivere nogen til at deltage i debatten.


Hvorfor deltager du selv, Peter Hansen? Har du for meget tid, eller forsøger du at selvovervurderende at præge debatten i en retning, du synes er vigtig?

Eller kritiske læger og personale er måske ikke med i den fatsvage masse, som Poul Juul omtaler?

Jan Heisterberg

Kommentarerne herover er spændende og interessante - og kom i vidt omfang til at handle om funktionaliteten i Sundhedsplatformen = Standardpakker.

Jeg hæfter mig mere ved artiklens baggrund og de citater som bringes.
Artiklen handler jo om projektet - ikke om et EPJ, eller dette EPJ

Min konklusion om projektet er: et projekt, som udsættes for så MASIV kritik er IKKE en succes. Det nytter ikke at have ret, hvis man ikke får ret.

Direktør Gitte Fangel er øjensynlig teknokrat af værste skuffe - der er ikke eet formildende ord i hele rækken af citater - ord som siger: "set i bakspejlet skulle vi nok ........". Det hele er "de dumme brugeres skyld". Derfor handler det om "at genoprette tillid".
Det vil jeg ikke afvise, men der kan jo også være helt fundamentale fejl både i funktionaliteten og i den organisatoriske indpasning.
Den erkendelse mangler helt !

Som jeg har skrevet før: hvis det ikke lige var fordi konsekvenserne er så enorme, især for patienterne, så er det spændende at se hvad Region Sjælland har lært og derfor gør anderledes.

Vi ved, at der ikke er ændret ved teknologien (Sundhedsplatformen), men det er uklart om den udgør det største problem, eller om det snarere er helt andre problemer som kan blive de største.
Selv den bedste teknologi vil fejle såfremt den modtagende organisation ikke er "forandringsparat".

Gad vist hvordan Region Sjællands risikoanalyse ser ud - og totalt set hvilket foranstaltninger de har på plads for at imødegå disse risici ?
Der er jo den grimme mulighed, at risikoanalysen er meget mangelfuld - hvilket næsten uundgåeligt vil medføre ......... Ja, jeg tør ikke tænke tanken.

Steen Ehlers

Jeg er på ingen måde ekspert på Sundhedsplatformen, men jeg har læst adskillige undersøgelser om, hvor dygtige mennesker er til at undersøge konsekvensen af deres handlinger. Resultatet heraf er, at det gælder for alle professioner uden undtagelse, at hvis der er lang tid mellem handling og konsekvens, så er selv de dygtigste eksperter elendige til at forudsige resultatet af deres handlinger. Der er jo ikke tvivl om, at for mange medicinske behandlinger er der ofte meget lang tid mellem handling og konsekvens, hvorfor en IT-understøttelse baseret på en stor fælles pool af viden, hvor lægen skal have endda meget gode grunde til at forlade "standardpakken" ville understøtte behandlingernes effektivitet.
På områder hvor er er meget kort tid mellem handling og konsekvens så er alle gode håndværkere i et fag som regel eksperter på deres område. Jeg vil gætte på, at det gælder kirurger, hvorfor man formentlig i langt højere grad kan stole på deres forudsigelse af en handlings konsekvens.
Men hvis jeg i øvrigt har ret i antagelsen om en tæt sammenhæng mellem handling og konsekvens fsva. kirurgi, så burde en læge med mange hjerteoperationer bag sig have større frihedsgrader til på egen hånd at fravige systemets anbefalinger end den medicinske læge.
En stor del af medicinbehandlingerne baserer sig på - i en del tilfælde - på mildt sagt tynde undersøgelser, der af mystiske årsager altid når frem til en medicinsk behandling som den rigtige løsning. Og mærkeligt nok så er der en medicinalkoncern bag disse undersøgelser. For mig var det en skræmmende oplevelse at læse omkring de undersøgelser, der var gennemført omkring virkningen af Simvastatin - der var simpelthen begået samtlige de statistiske brølere, der begås af 1. årsstuderende på økonomistudierne.

Mht. at lægerne selv i højere grad skal stå for journalerne kan jeg kun støtte dette. Jeg har heldigvis kun været indlagt én gang i tre dage for åreknuder tilbage i midten af halvfjerdserne. I de tre dage blev jeg tilset af ikke mindre end 12 læger. Ingen af dem havde læst journalen, når vi startede samtalen. De sad eller stod og læste i den samtidig med, at de bad mig om at forklare, hvad jeg fejlede. Nu er det jo længe siden, men lige siden har man talt om, at patienterne skal have en fast læge, der har det fulde ansvar for den pågældende patients behandling, men det virker som om den idé med jævne mellemrum præsenteres som en nyhed.

Maciej Szeliga

...vi ved det.

Problemet er at Sundhedsplatformen undergraver den danske model (så at sige) for hvordan læger arbejder. I Danmark har det altid været sådan at en læge havde en lægesekretær til at ordne papirarbejdet, det ved alle og det har virket. Nu har man så fået den hjerneblødning at lægen selv skal ordne papirarbejdet UDEN at man så indregner den tid lægesekretæren har brugt på papirarbejdet ind i den tid en læge skal bruge på en patient (+ min. 50% da lægen ikke er uddannet sekretær og i sagens natur ikke kan skrive de der 200 anslag i min. på en PC).
Hvis Sundhedsplatformen flytter arbejdet fra sekretæren til lægen så skal der ansættes omtrent samme antal læger som der er i forvejen for at der skal være tid til det samme antal patienter...
...og så går en stor del af hele fidusen (den økonomiske) op i røg, og det er bare for at køre tilnærmelsesvis samme service som før.

Det var så hullet i selve konceptet... så kommer der tekniske vanskeligheder som dukkede op senere og som egentligt burde have været afklaret og løst PÅ FORHÅND da man jo kender alt man har.

Peter Hansen

Hvorfor deltager du selv, Peter Hansen? Har du for meget tid

Nu du bringer emnet på bane, så kan vi helt objektivt konstatere, at du med dine i alt 3.000 indlæg i Version2's debat siden april 2015 sammenlignet med mine godt 360 indlæg i samme periode må konstateres at have næsten 10 gange så meget tid til rådighed som undertegnede. Det må være dejligt.

, eller forsøger du at selvovervurderende at præge debatten i en retning, du synes er vigtig?

Der er ret stor forskel på at have en ambition om at præge debatten herinde og på at have en forestilling om, at man kan tage æren for en projektfremdrift, som samvittighedsfulde medarbejdere i Sundhedsplatformen under alle omstændigheder ville have set det som bydende nødvendigt at sikre.

Eller kritiske læger og personale er måske ikke med i den fatsvage masse, som Poul Juul omtaler?

Ikke i min optik.

Debatten om Sundhedsplatformen herinde minder i sin kompromisløshed og manglende nuancering meget om debatten om byggeriet på et lille hjørne af Amager Fælled, som den eksempelvis føres i Politiken (hvor jeg har bemærket, at du også har haft tid til at bidrage med adskillige indlæg).

En debattør som Tom Mose Pedersen, prøver i dagens Politiken at påpege, at alle beslutninger om byudvikling er en afvejning af mange modsatrettede interesser og at modstanderne undlader at komme med konstruktive anvisninger til, hvad man så skal gøre for at finansiere alt det gode, man har haft fornøjelsen af de sidste 20 år nu, hvor man pludselig ikke vil betale regningen for gildet. Reaktionen fra folkevældet er naturligvis straks at omtale ham med sprogets værste gloser, og skyde ham i skoene, at han har personlige motiver for sit indlæg. Det påpeges endvidere at bebyggelsen bestemt ikke bidrager til at afhjælpe boligmanglen i København men alene er udtryk for "en vækstdagsorden" og "kapitalistiske motiver" og Ørestadens byggeri er i øvrigt megagrimt sammenlignet med debattørernes egen usolidariske etplans-boliger og man skal i hvert fald ikke tro på udsagnet om, at der skal opføres 1.500 almennyttige boliger osv osv.

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6088366/K%C3%A6re-Nikolaj-Kirk...

Det kan godt være, det kun er mig, men det fælles for kritikken af Amager Fælled-bebyggelsen og Sundhedsplatformen er, at man forstørrer alt det negative, undlader at komme med konstruktive anvisninger til hvordan bivirkningerne kan afhjælpes og opstiller et reaktionært ideal, som er dræbende for en hver form for fremskridt - teknologisk eller byudviklingsmæssigt.

Anne-Marie Krogsbøll

Der er ret stor forskel på at have en ambition om at præge debatten herinde og på at have en forestilling om, at man kan tage æren for en projektfremdrift, som samvittighedsfulde medarbejdere i Sundhedsplatformen under alle omstændigheder ville have set det som bydende nødvendigt at sikre.


Fuldstændig enig :-) Hvor ser du, at jeg personligt tager æren for det? Jeg omtalte kritikerne - de fatsvage - som gruppe. Og der tror jeg faktisk, at den omfattende og vedvarende kritik fra mange sider (som Poul Juul jo henviser til som fatsvag) har været med til at tvinge regionen til at stramme lidt op - desværre kun lidt. Du har lov at være uenig. Arbejder du selv på Sundhedsplatformen?

Men hvorfor vi herinde i forummet er mere fatsvage, når vi kritiserer, end lægerne er, når de kritiserer det samme - det har jeg ikke helt fattet. Men fred være med det. Der er også jævnligt folk, jeg har lyst til at kalde "fatsvage" (men jeg gør det sjældent - det er ikke så befordrende for debatten, og det prøver jeg at huske mig selv på, selv om det hænder, at det kikser).

Jeg bilder mig ind, at jeg har holdt en pæn tone overfor dig, Peter Hansen. Tager jeg fejl der, siden du i den grad griber til de personlige udfald?

Mht, Amager fælled skal vi så ikke tage den debat der i stedet for her? http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6088366/K%C3%A6re-Nikolaj-Kirk...

Peter Hansen

Jeg bilder mig ind, at jeg har holdt en pæn tone overfor dig, Peter Hansen. Tager jeg fejl der, siden du i den grad griber til de personlige udfald?


Jeg har ikke brugt ordet, der retteligt staves "fattesvage", så den må du tage op med Poul Juul. Du antyder i dit indlæg, at jeg har meget tid til rådighed og jeg henviser følgelig til, at hvis emnet skal tages op, så er jeg vist ikke den, der har mest tid til rådighed.

Jeg arbejder ikke i sundhedsvæsenet.

Denny Christensen

Det er som altid med større forandringer først langt henne i livscyklus man kan vurdere om en ændring har været god eller ej.

Sundhedsystemet har lidt af mange proprietære systemer og ingen mulighed for at følge op på behandlinger. Det har også medført en del overskrifter om at når de nu kan i i Xkøbing hvorfor kan de så ikke i... og det bunder jo netop i at erfaringer er og forbliver lokale. Her vil man ensarte og lave fælles opfølgning med det mål at hæve den samlede kvalitet.

Så kan det godt være at for en medarbejder gruppe var et system i dagligdagen lidt nemmere, men det giver ikke samtidig en garanti for at det holistisk set er fornuftigt.

Og dermed kommer forandringerne for de mange og dem der brokker sig vil pressen jo gerne høre på, dem der egentlig har adopteret ændringer og alene kommer med forslag eller dem der måske bare synes det er i orden kommer jo ikke til orde - kan det passe at de ikke findes?

Med alle de større IT systemer jeg i over 30 år har implementeret har det været det samme, at forandringer skal kommunikeres, at dem der berøres skal høres og trænes, at der altid er rettelser til et system når det er gået i produktion, og også at der er nogle der bare ikke evner at gennemføre forandringen.

Om 2-3 år ser situationen anderledes ud, kan Version2 ikke lave en opgave til om 3 år hvor I genbesøger med åbne øjne og ser hvad status er til den tid?

Kevin Johansen

Min mor har også haft gode erfaringer med pakkeforløbene. Men alle hendes kræftforekomster har også været så isolerede, at de kunne opereres væk.

Min far var ikke helt så heldig, og det afslørede fuldstændig hele pakke-ideen. Som med en use-case er det ikke selve use-casen, der som sådan er vigtig, men mere de undtagelsesscenarier den giver anledning til at tage hånd om, allerede design af arkitektur.

Det jeg oplevede var en total opdeling i swimlanes ("forløb"), uden mulighed for at snakke henover banen; scanning var ét forløb, palitative team var ét forløb (til trods for samme afdeling som behandlingen), behandling var ét forløb. Jeg oplevede at blive stillet frem og tilbage stort set hver gang jeg skulle i kontakt med nogen deroppe, eller bedt om at ringe ind, fordi det var ikke den konsulterende læges bord.
Uderover at insistere på at opretholde disse forløbsmure, oplevede jeg også mangelfuld udfyldelse (brug af jævn dansk, der er subjektiv (NO GO i videnskab, inkl. medicin) frem for fagudtryk, der er objective) og mangelfuld læsning af samme, hvilket bød på gentagelse efter gentagelse UDEN at nogen bed mærke i indholdet.

Så jo, pakkeløsninger er super som best case. Men de er bliver kun et startpunkt. I det øjeblik man oplever en variation, er der tale om en undtagelse til standard scenariet, og den skal identificeres og håndteres som sådan af hele sundshedsvæsenet.

En måde (en meget MEGET dyr måde) ville være at have en dedikeret forløbskoordinator, der er din ambassadør uanset om du skal have journalhjælp, operation, undersøgelse eller klage. Det vil sige en "superperson", der har medicinsk, pædagogisk og juridisk viden. Det vrimler med dem og de er vildt billigere....

Det er iøvrigt Region Midtjylland (tarmkræft).

Anne-Marie Krogsbøll

Kære Peter :-)

Pointen var ikke noget med tid til rådighed, det er da fløjtende ligegyldigt - pointen var, at det nok netop ikke er, fordi du har for meget tid, men fordi du vel - i lighed med os andre - har et ønske om at præge debatten i en retning, du synes er vigtig, siden du overhovedet deltager. Deri ligger vel et fromt håb om fremgang for dit synspunkt . Ellers kunne du jo ligeså godt lade være.

Denny Christensen

Kevin, beklager dit tab.

Jeg hylder din ide med en personlig koordinator der kan styre forløbet i de for patienten rigtige trin og så får dokumentation på plads.
Det er, om noget, en rolle jeg med glæde ser min skat gå til.

Peter Hansen

En måde (en meget MEGET dyr måde) ville være at have en dedikeret forløbskoordinator, der er din ambassadør uanset om du skal have journalhjælp, operation, undersøgelse eller klage. Det vil sige en "superperson", der har medicinsk, pædagogisk og juridisk viden. Det vrimler med dem og de er vildt billigere....


Men er det ikke netop det, man har?

Du kan kontakte en forløbskoordinator, hvis du er tilknyttet Mave- og Tarmkirurgi og har spørgsmål angående ventetider, næste kontakt til lægen eller spørgsmål til til de undersøgelser/behandlinger, du er indkaldt til eller venter på at blive indkaldt til.

http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/maveogtarmkirurgi/kontakt/forlobskoo...

mangelfuld udfyldelse (brug af jævn dansk, der er subjektiv (NO GO i videnskab, inkl. medicin) frem for fagudtryk, der er objective) og mangelfuld læsning af samme, hvilket bød på gentagelse efter gentagelse UDEN at nogen bed mærke i indholdet

Er det korrekt forstået, at der her refereres til en journal baseret på journalnotater i fritekst? Her er det værd at bide mærke i, at SP jo netop lægger op til, at man som udgangspunkt anviser medicinsk taksonomi til klassifikation af symptomer, diagnoser m.v., hvilket vel i nogen grad burde gøre op med netop dette? (Det er den jo så sjovt nok også blevet kritiseret for)

Povl Hansen

Ja det gjorde jeg


Det er jeg glad for at høre
Men efter at have læst flere at dine indlæg, er jeg nu endnu en gang blevet bekræftiget i indholdet i mit første indlæg var helt rigtigt

og du kan indrømme det eller indrømme det, der er ikke andre muligheder på nuværende tidspunkt

Thomas Birk Kristiansen

I øvrigt er det interessant at fortalere for SP nærmest konsekvent nævner at der før SP var 30 systemer og man efter SP kun har et. Når jeg taler med læger, sekretærer og sygeplejersker fra Region H kan de samstemmende nikke til at der før SP måske var 5-6 systemer man kunne risikere at skulle bruge på en dag. Det skal holdes op imod at man efter SP dagligt bruger 2-3 systemer udover SP. Det er et noget andet billede end det Gitte Fangel og andre tegner.

Thomas Birk Kristiansen

I øvrigt er det er samme organisation, der har indført Rejsekontoret på Rigshospitalet. Hvis det er reference-rammen for, hvor svært det er at bestille en rejse, så forstår man bedre, at SP kan forekomme relativ nem at gå til :-).

Niels Larsen

Hvis man har 30 systemer fra forskellige leverandører, som taler sammen igennem et standardiseret interface - så kunne man vel undgå, at alle systemer går ned på een gang, hvis de bliver kompromitteret. I min optik er et væsentligt sikkerhedsproblem i dag, at vi kun laver meget store systemer, som bygger på software fra de samme leverandører. Hver afdeling på et sygehus burde have sit eget domæne, så infektion på et sygehus ikke automatisk lægger det hele ned. Det nytter jo ikke, at sygehuse kun sikrer sig mod fysiske smitsomme sygdomme.

Thomas Haupt

Nu hvor debatten her fortaber sig en anelse i for og imod standardisering, er det værd lige at have nogle ting in mente - udover at denne diskussion faktisk berører en niche af SP som endnu ikke fungerer, og som med en vis succes fungerer som afledningsmanøvre for de mange andre problemer ved SP.

Kliniske guidelines for korrekt udredning og behandling af forskellige sygdomme har eksisteret længe inden SP, lige så har forventningen til at læger følger dem. Bedste eksempel er som anført blodprop i hjertet hvor guidelines er omfattende (lige fra præhospital visitation over den akutte medicinske og kirurgiske behandling til efterbehandling og opfølgning), fagligt velbegrundede, og der er bred enighed om at de skal følges.

Samme type retningslinjer eksisterer for en lang række andre sygdomme, fx type 2-diabetes. Her er der dog ofte mere albuerum ift. patienternes individuelle forhold: hvor meget kan og vil de ændre livsstil? Hvilken medicin passer til deres dagligdag? Hvad har de råd til? Er der andre sygdomme som taler for eller imod en bestemt behandling?

Djævlen ligger som oftest i detaljen, og det er nemt at afskrive de individuelle forhold som irrelevante for størstedelen af patienterne. Selv arbejder jeg det meste af tiden på en Akutmodtagelse, og den overvejende majoritet af akut indlagte patienter er modne af alder og lider af adskillige sygdomme som komplicerer eksekveringen af de eksisterende kliniske guidelines, ikke sjældent i en sådan grad at hovedløs behandling iflg. guidelines kan være decideret livstruende.

Som Thomas Birk skriver, kan udarbejdelsen af standardpakker "blive en opgave, der vanskeligt lader sig løfte". Dels er det en sober underdrivelse, dels er det vigtigt at forstå hvor langt SP pt. er fra at kunne eksekvere selv simple standardbehandlinger på en sikker måde. Ofte er forbeholdene så talrige og væsentlige at standardbehandlinger via SP ikke er hurtigere end at lægen tænker sig om (fx er det nemmere at mønstergenkende infektioner og derefter vælge antibiotika ud fra guidelines end at indføre alle de påkrævede parametre i SP), og jeg er overbevist om at en del af de endog meget vigtige parametre er vanskelige at gøre operationalisérbare på en måde hvor systemet kan tage højde for usikkerheder på sikker vis.

Det drejer sig ikke om at tingene nødvendigvis er rocket science som kun vi kloge læger kan finde ud af, men en del vurderinger kan computere stadig vanskeligt - og SP slet ikke! - gøre uden excessive mængder data.

En god mellemløsning er de allerede eksisterende ordinationspakker til forskellige sygdomme og tilstande som indeholder checklister over de mest almindelige ordinationer (både medicin, blodprøver og observationer) hvor man så kan vælge til eller fra og finjustere. Det sikrer til dels mod forglemmelser, er hurtigere end at ordinere alt fra bunden, men det er selvsagt milevidt fra den high tech-løsning som jeg mistænker at en del forestiller sig hvor man blot kan trykke på en knap og så regner SP sig frem til den helt optimale behandling ud fra patientens data.

For at forstå hvor langt vi er fra ovenstående, kan jeg nævne at et bestemt blodfortyndende præparat - som i det væsentligste doseres som x antal tabletter om ugen efter ét blodprøvesvar - manuelt skal indtastes i en fritekstboks i medicinmodulet. Forestil jer hvor simpelt det vil være at skrive en lille stump kode som kan beregne den korrekte dosisjustering givet resultatet af blodprøven. Alligevel er metoden som anført - måske pga. de alvorlige følger ved overdosering.

Maciej Szeliga

Hvis man har 30 systemer fra forskellige leverandører, som taler sammen igennem et standardiseret interface...

Det er overhovedet ikke et problem det er en ren DJØF / konsulenthus hjerneblødning.

Forestil dig at en flyvemaskine skulle skrues sammen efter samme princip, den ville aldrig lette fra jorden - dæk kommer fra en leverandør, elektronik fra mindst fire, motorerne fra en hel tredje hydraulikken er også fra flere forsk. leverandører.

Sune Cordua Nielsen

Kompleksiteten ved SP er noget de færreste forstår, om nogen? Størstedelen af den kritik jeg har læst, har gået på usability, og en del har gået på at automatiseret flow ikke har virket, eks. patienter er ikke kaldt til undersøgelse, opfølgning mv. Gitte Fangel vælger at tage fat i de positive forventninger til projektet netop standardisering og automatisering af forløb, eks. at blodprøver er bestilt forud for lægesamtale, genbrug af data ect.
Jeg har personligt kun kendskab til dele af SP, da der er stor forskel på hvad man som bruger præsenteres for, det afhænger af speciale og hvilken fagperson man er.
Det er svært at bestride Gitte Fangels udsagn, det er helt korrekt at der kun er en vej frem, standardisering af forløb, beslutningsstøtte, genbrug af data på tværs af journalen, systematiseret data indsamling fremfor tekstfelter og mange andre elementer. Det er dog ikke det som er klinikkernes anke. Anken i mit eget speciale går på det er svært at orientere sig på skærmen, der er meget "Støj", GUI´en er ikke intuitiv og evt. fejlbeskeder giver ikke altid hjælp til at løse fejlen. Hvis SP var en hjemmeside som solgte et produkt ville der ikke blive solgt meget, og det fleste havde klikket tilbage til googlesøgningen og valgt nummer 2 forslag. SP har været en stor mundfuld da man både har valgt at indføre nye administrative begreber som ikke tidligere har eksisteret i sundhedsvæsnet, ét væsen som vel har 100 år på bagen, og ét etableret specialsprog, samtidig med at de fleste klinikkers arbejdsgange er blevet omlagt qua indførelse af en ny måde at dokumentere på. Hvor tidligere klinikkerne anvendte prosa til beskrivelse af symptomer, er man med SP gået all in på at klikke på kasser med forslag til symptomer (i mit speciale). Det giver mange gange bedre muligheder for at trække statistiske data, til gavn for udvikling og forbedring af behandling og forløb, men kommer desværre også til at berøve kvaliteten i beskrivelserne. Èn beskrivelse af dette kan findes i dagens medicin, hvor en læge har opsat de 2 versioner af ét lægenotat. Der er mange andre elementer i SP, og det er svært at opgøre op om SP er godt eller skidt, da det rummer potientale for så meget godt, og jeg kender andre klinikkere i andre specialer som syntes at 97 % af SP i forhold til deres virke sidder lige i skabet. Der er bare mange dele af SP som ikke er på plads, dele som man med rette burde kunne forvente skulle have været på plads før at det blev igangsat, både på systemniveau og på brugerniveau.
For at tage udgangspunkt i den analogi i et tidligere indlæg i denne streng, hvis SP var en flyvemaskine, er det ikke samme behov fabrikanten af sæder og fabrikanten af moter har. Dele af data kan genbruges, hvoraf andre dele ikke ville give mening. Dette er denne analyse som ikke virker på plads for mig som bruger. Personligt finder jeg medicinmodulet som helt og aldeles hovedløst i min klinik, i visse tilfælde til fare for patienten, hvor min kollega i andet speciale finder det helt ok. Det er bare meget svært at diskutere SP som ét, da det er uhyre komplekst, som skal ses i forhold til den enkelte patient, sygdom, forløb, behov, den enkelte bruger, speciale, ledelse og ikke at glemme de Djøffiske behov for data.

Sune Cordua Nielsen

Jeg kan ikke finde mulighed for at redigere i mit indlæg, men jeg finder det nødvendigt at modificere en del af mit udsagn; Hvor jeg skriver at medicinmodulet i visse tilfælde er til fare for patienten. Det er ikke korrekt. Der er altid en fagpersons øjne ind over, og ved tvivl dobbeltjekker og nogen gange trippeltjekker man medicin.

Dave Pencroof

At standerdiserer på et område hvor der ikke kan standardiseres, er gale menneskers værk, i jagten på at spare tid og penge laver man pakkeløsninger til behandlinger der ikke kan "pakkeløses", hvilket føre til at der overopereres i stigende grad, og for potentielle problemer der måske aldrig bliver til problemer, jeg fik for ca 5 mdr siden konstateret en 3 cm smalt oval knude i endetarmen, der blev taget biopsier små 20 over 3 undersøgelser, og af disse kunne patologerne ikke melde tilbage at "jo det er kræft" men som jeg husker det "en potentielt kræftlignende tilstand", og alligevel ville lægen (med anden etnisk herkomst, og dårligt dansk) gå videre til indlæggelse og operation med et højt potentiale for at jeg resten af livet skulle slæbe rundt på en stomi-pose, fordi knuden er ret tæt på anus !
Jeg nægtede at lade lægen aktiverer næste trin i rakettet, og krævede at blive genundersøgt 6 mdr senere, om ca en mdr, for at se om der findes noget reelt bekymrende, eller om der er status quo på situationen !

Jeg ved fra en anden undersøgelse jeg læste for ca et år siden at, omtrent 1/3 af alle "kræft" operationer efterfølgende af patologerne er dømt IKKE kræft, hvilket for mig at se er 33 % overforbrug af ressourcer på senge-afd og operationsgangene, og det er squ vildt meget for meget i forhold til hvor få ressourcer der er til rådighed i dag, efter årevis med vanvittige 2 % effektivisering (økonomisk nedskæring) årligt, hvor regionens politikere flytter rundt på "kapacitet" efter hvor meget medierne hyler op om at, dette og hint på ingen måde virker og at 1 person er død inden for det område grundet fejldiagnose, som så medfører at andre områder ender i mediernes søgelys fordi de nu ikke mere kan leve op til MÅLTALLENE, det er jo det rene dilletanteri, og tilmed fra folkevalgte som NÆGTER at lytte til dem der har den største og mest indgående viden indenfor forskellige felter !

Der er tale om mennesker på alle sider, og mennesker laver nu ind imellem FEJL (errare humanum est), og en sjælden gang imellem dør et menneske af fejlbehandling, THAT'S LIFE !, vi bliver aldrig ufejlbarlige, lige meget hvordan vi sætter omstændighederne op, og en stræben efter ufejlbarlighed er tåbernes, de folkevalgtes, mediernes og publikkens værk. en higen efter det umulige !

Forsøg i stedet at finde nye arbejdsmetoder i stedet for "sådan har vi altid gjort !", det er ikke altid korrekt at "If it ain't brok don't fix it !", der er allerede så mange mulige forbedringer tilgængelige som IKKE er implementeret i det daglige, fordi mennesket oftest stritter imod forandring, giv f.eks klækkelige bonusser til ideer der virker, test dem i de afd. hvor ideen kommer fra og iagttag effekten, lad personalet være en fuldt integreret del af alle dele af alle processerne, så de for første gang EVER føler sig hørt og føler et ansvar for det de gør og om ca en generation vil vi have et offentligt system drevet af ideen om at det kan vi squ gøre bedre, lad os undersøge det, lad også innovationen komme nedefra !

Mennesker er IKKE masseproducerede, og 10 mennesker med tarmknuder vil ved den rette behandling sikkert ende ud i op til 10 mere eller mindre forskellige behandlinger !

BTW. Gør tingene ORDENTLIGT fra begyndelsen, her hentyder jeg meget til psykiatrien, hvor det er rasende sjældent at noget som helst gøres ORDENTLIGT, umådeligt mange i psykiatrien kunne ved ordentlig behandling komme markant bedre og hurtigere igennem "systemet" og blive produktive borgere igen, i stedet for dette pillefikserede mareridt det er i dag og har været i årtier, for hver 100 hører jeg højst om 1 der har fået en fokuseret og vedrørende behandling som har fået personen tilbage på benene, uhyrligt !

Hvordan i det hedeste kan en privat praktiserende læge argumenterer for at give depressionsmedicin til patienter der er lidt ophængt og har lidt svært ved at sove, til trods for at lægen VED at der IKKE er tale om depression og det undersøges end ikke, det er yderst skammeligt !

Standardisering føre sjældent i sig selv noget godt med sig, specielt i områder hvor std ikke ligger lige for, std. vil ofte føre til mindre innovation og flere fejl !

Hvis nu hospitalerne der er på "sundhedsplatformen" når indkaldte patienterne, skrev at man ved at logge ind på sundhedsplatformen, og udfyldte de spørgeskemaer der ligger parat der, i stedet for at sende spørgeskemaer (dem der ikke har E-boks skal selvfølgeligt have det hele inkl skemaer på papir), så vil lægen der skal undersøge patienten ikke skulle spilde tiden med at spørge til det der står i det papirskema som patienten møjsommeligt har printet og oftest håndudfyldt, det må squ være tilladt at stille krav på begge sider, ligesom mærkbare bøder for ikke at melde afbud og bare ikke dukke op, vil hjælpe ret meget på at de værende ressourcer bruges optimalt !

Twan Manders

Der er mange gode ting ved et system som Sundhedsplatformen. Ihvertfald er intentionen god. Perspektiverne er der også. Det er da altid noget. Men problemerne med Sundhedsplatformen skyldes i høj grad det faktum at man vil løse alt for meget med 1 system. Man vil gerne løse det hele faktisk og det skal man ikke. Det var det samme med Amanda, EFI osv. Ambitionerne er store og leverandøren lover guld og grønne skove og at det hele nok skal gå. Men sådan er det ikke i virkeligheden som er langt mere kompleks end flotte diagrammer på en PowerPoint.

En konsekvens af at man vil løse det hele med SP er at der indtastes på livet løs. En læge der får præsenteret en patients oplysninger i SP bliver over-informeret med irrelevante data og skal til at lede efter det væsentlige ved at klikke sig omkring. Vigtig information risikerer at blive sprunget over.

Løsningen på de manglende informationer har været at "bygge". Man laver mere information fordi informationen ikke kan findes i de mange data som er der. Og introducerer endnu mere kompleksitet og data. Det er som at tisse i bukserne, og så gøre det én gang til for at få varmen igen. Der er lidt Babylon tårnet over det. Istedet for at forenkle tilføjer man.

En anden konsekvens af "løs alt" er at information om patienter skal findes i mere end 10.000 tabeller. Nogle siger 12000 .. andre er helt op på 20000. Hvis nogen har forsøgt at finde noget i 12000 tabeller, så ved man hvor svært det kan være.

Måske derfor har man helt opgivet at sende data til de kliniske databaser. Man ved simpelthen ikke hvor data er blevet af.

Meget frustration går på at der ikke er adgang til data som det har været før SP. Information er tilgængelig igennem rapporter (i SP) men dem jeg har forhørt mig hos bruger ikke disse rapporter fordi man ikke kan finde ud af hvad de indeholder. Hvis de overhovedet indeholder noget. Det kan godt knibe nemlig. Jeg har selv prøvet det. De kan ikke bruges medmindre man bruger virkelig lang tid på at sætte sig ind i det.

Et andet aspekt af at man vil løse alt med SP er at man IKKE må tilføje 3.parts data til SP. Dvs man må bruge de data der er i SP og ikke andet. Det gør det umuligt at sammenholde med fx LPR eller andet der kan bruges til at afstemme kvaliteten.

Data skal simpelthen UD af Sundhedsplatformen og bearbejdes et andet sted. De værktøjer SP har indbygget kan bare ikke det samme (og må ikke det samme) som andre værktøjer.

Eneret og monopol hører ikke til i en Dansk Region med mange hospitaler der hver især har deres behov for at se på kvalitet og patientsikkerhed.

Der er et kæmpe potentiale i SP, men man skal droppe ideen om at SP kan løse alle problemer og åbne op for at er hjælp at hente udenfor SP.

Kevin Johansen

Ja og nej.

Det ER det man har, set fra Region Midtjyllands synspunkt. Men for RM er et forløb isoleret til den enkelte afdeling. Så når du som patient på eks. mave/tarm skal scannes er det reelt et andet forløb; ligeledes når du har (som terminelpatient) kontakt med det paliative team, er dette et forløb for sig.

Men for patienten er det HELE jo et forløb; derfor efterlyser jeg en ambassadør, der håndterer ALLE de interne forløb og også gerne evt. klage, pårørende osv. Det er en ENORM opgave og en sådan person vil næppe kunne håndtere mere end en snes patienter ad gangen. Så kan man jo selv regne ud hvor mange der skal til...

Men konsekvensen af at man fra RMs side opdeler forløb så fingranuleret er omstilling på omstilling på omstilling når man forsøger at komme I kontakt med personale (de har ikke afsat tid i budgettet til at gå udover forløbene).

Mht. sprog i journal, så vil det så være et sted SP skal roses. Men i RM har personalet fået besked om (det gælder også andre steder i det offentlige) at kommunikation med patienter (borgere) skal for så vidt muligt ske på for borgerne forståeligt sprog. Og eftersom kommunikationen til borgerne på skrift ofte er kommentarer i journalen indskrives "jævn dansk" i journalen.
Efterfølgende læser den næste behandler så journalen, herunder kommentarfeltet (som vidst nok i RM (dvs. Systematic tror jeg)) ikke vises på første skærmbillede, men skal scrolles frem. Det lyder som en simpel ting, men når journalen er bindeled mellem de enkelte behandlere øger det risikoen for at en travl behandler overser sidst indkomne kommentarer (og enhver software udvikler ved vel, at beslutningskritiske data skal præsenteres in-ya-face!).
Systematic kan for så vidt nok godt holdes uden skyld; jeg tænker, at kommentarfelter oprindeligt har været designet som noter primært til den samme behandler, men at systemet er blevet overhalet af "smarte" kontor-model-byggere, der har sagt "hov, vi kan da bare bruge kommentarfeltet som bindeled mellem forløb, så behøves vi ikke udvikle nyt kommunikationsværktøj". Med andre ord, man har hijacket en feature, der var ment som notesblok og gjort den til Skype....

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 10:29

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017