Direktør i softwarehus sigtet for kursmanipulation

Bagmandspolitiet rejser sigtelse mod direktøren i en århusiansk softwarevirksomhed for kursmanipulation i december 2007.

Det aarhusianske softwarefirma Trifork A/S og dets administrerende direktør, Jørn Larsen, er blevet sigtet for kursmanipulation. Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse.

Statsanklageren for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) - også kendt som bagmandspolitiet - har rejst sigtelsen for overtrædelse af flere paragraffer i værdipapirhandelsloven.

»SØK er af den opfattelse, at den indgåede market maker-aftale pr. den 21. december 2007 med ebh bank A/S, samt aftaler indgået i tilknytning hertil, havde til formål at påvirke kursen på den netop børsnoterede aktie i Trifork til at ligge på et unormalt eller kunstigt niveau,« hedder det i fondsbørsmeddelelsen.

Triforks bestyrelse vurderer i meddelelsen, at der er tale om en misforståelse. Trifork A/S og bestyrelsen vil derfor arbejde tæt sammen med bagmandspolitiet.

Version2 arbejder på at få en kommentar fra Trifork.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere