Direktør i Erhvervsstyrelsen: Sådan vendte vi en it-skandale til solide gevinster

2. december 2016 kl. 05:064
It-skandaler i det offentlige skyldes, at offentlige topledelser ikke gider it, lyder kritikken fra styrelsesdirektør: »I er alt for optaget af det politiske og sagsbehandlingen.«
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Da Betina Hagerup blev ansat som direktør i Erhvervsstyrelsen i januar 2012 landede hun midt i et kæmpe it-projekt, Moderniseringsprogrammet, som var godt på vej til at udvikle sig til en skandale: 20 procent af pengene var brugt, og der var ikke skrevet én kodelinje.

Og desuden var meldingen, at projektet kunne blive op til seks år forsinket.

En sådan it-projektledelse ville den notorisk skarpe og skrappe styrelsesboss ikke acceptere.

Hun satte sig tungt på den videre udvikling, og i januar i år landede Moderniseringsprogrammet til den tid og i den kvalitet, som efter den fatale opstart blev aftalt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Én af de fejl, som begås i mange offentlige it-projekter, er, at den øverste ledelse ikke har kompetence eller lyst til at involvere sig, sagde hun på konferencen Digitalisering2020, som for nylig blev afholdt i Nationalmuseet i København.

»Og jeg må bare sige, at det er altså kernen i din butik. Du er som øverste ledelse nødt til at involvere dig – hvis du ikke som øverste direktør står i spidsen for det, så kommer forandring ALDRIG til at ske. Hvis det bare er en it-projektleder i et hjørne, der skal sikre det, så sker det ikke,« sagde hun.

»Problemet er, at alt for få topledere i staten engagerer sig i it-udviklingen. Man har for travlt med at håndtere sager og beskæftige sig med det politiske system,« slog hun fast.

Hun gennemgik Erhvervsstyrelsens syv punkt lange digitale forretningsmodel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omdrejningspunktet for digitalisering i hendes organisation er en kundeorienteret vision, der samler forretning og it og skaber hurtige resultater.

Topchef arkitekturformand

Skal det lykkes, kræver det også en stærk governance og hurtig beslutningskraft.

Derfor sidder Betina Hagerup også for bordenden som formand i styrelsens arkitekturkomité, så hun har det afgørende ord, når man beslutter, om nye løsninger passer ind i organisationens it-arkitektur.

»Jeg kan ikke have styr på vores grundlæggende arkitektur, hvis jeg ikke sidder som formand,« sagde hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arkitekturen skal naturligvis ikke være mejslet i sten, men understøtte gradvise ændringer.

No Big Bang

Et dogme i Erhvervsstyrelsen er, at Big bang-projekter er no-go.

»En af de store udfordringer, som det offentlige har, er, at man søsætter alt for store projekter,« sagde Betina Hagerup.

»De specificerer dem, og så går der fem år, inden man kan sætte dem i søen - det går ikke i den verden, vi lever i. Del det op i mindre projekter,« sagde hun.

Og så er der buzzwordet med at arbejde agilt:

»Mange siger, de arbejder agilt, men det er bare ikke rigtigt. Vi lærte det - og det er der rigtig mange besparelser i. Vores it-produktivitet (målt i tid, red.) er hævet med 60 procent,« fortalte hun.

Forholdet til leverandørerne er også vigtigt.

»Vi har et multileverandør-setup, hvor vi har product ownere på vores projekter, og de roller afspejles hos leverandørerne. Vi arbejder sammen under en ramme, og sender små udviklingspakker ud,« sagde hun.

Den sidste pind i styrelsens udviklingsmodel handler om tillid:

»Vi giver vores projektledere råderum og mulighed for at finde løsninger. Det betyder ikke, at jeg ikke ved lige nøjagtig, hvor vi er, når vi har haft møde,« siger hun.

»Men man er nødt til at tro på, at éns organisation kan klare at tage valg, så vi ender med et produkt, der er first class til vores kunder.«

Resultaterne taler sit eget sprog

Erhvervsstyrelsens model for digital udvikling har givet pote. Antallet af henvendelser til support er faldet med 40 procent, mens antallet af straksafgørelser er steget fra 30 til 92 procent.

Tidsforbruget til registrering er også faldet markant. I dag tager det eksempelvis cirka fem minutter at registrere et selskab, mens det tidligere kunne tage flere uger.

I gennemsnit er det over ét faldet med 70 procent.

Tilbage står ifølge Betina Hagerup generelt en udfordring i staten med at få gjort it-ledelse karrierefremmende:

»Der er ingen belønning i dag for at gennemføre et succesfyldt it-projekt i staten - det højeste, man kan opnå, er ikke at blive fyret.«

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
5. december 2016 kl. 12:32

Det er et super indlæg, og en god trappemodel. Man skal blot være opmærksom på at trappen ikke stopper der - der er flere (modenheds)trin, der blot vil øge gevinsterne endnu mere.

3
2. december 2016 kl. 13:04

Lyder som én der har fået skruet hovedet rigtigt på.

2
2. december 2016 kl. 12:15

Det sidste afsnit er ret bekymrende. Hvordan mon man kan vende den kultur?

»Der er ingen belønning i dag for at gennemføre et succesfyldt it-projekt i staten - det højeste man kan opnå er ikke at blive fyret.«

1
2. december 2016 kl. 08:29

Den sidder lige i skabet. Involvering, tage ansvar, lytte, beslutte, undgå fantasiprojekter, mindre stykker, flere leverandører .... mine kæpheste.

Sæt hende (eller folk som hende) i spidsen for al offentlig IT. Respekt.