Digitalt valg i Århus: Lige så sikkert som netbank

It-udfordringen: Valg skal foregå med papir og blyant i Danmark, men Århus Kommune eksperimenterer alligevel med digitale stemmemaskiner for de 16- og 17-åriges unge-valg.

Mange kommuner har bedt om lov til at opgradere valghandlingen med digitale stemmemaskiner, men svaret fra Indenrigsministeriet har altid været 'nej'.

Det afholder dog ikke Århus Kommune fra at køre et stort forsøg til det kommende kommunalvalg, hvor stemmeboksene bliver udstyret med computere til at indsamle stemmerne. Finten er, at det kun er kommunens unge under 18 år, der kan være med, så valget er ikke et 'ægte' valg.

Projektleder Jeppe Harder Nybo fra Århus Kommune fortæller her, hvordan løsningen er sat sammen, og hvilke erfaringer, den har givet.

Hvad går projektet ud på?

»I forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalg har vi valgt i Århus Kommune at afholde et ungevalg, som bliver et digitalt nærvalg. Som et forsøg vil papir og blyant blive afløst af elektroniske stemmebokse. I ugen op til den 17. november kan alle 16-17-årige i kommunen stemme når de har lyst, fire forskellige steder i byen.

De unge kan stemme på de samme partier som til det rigtige valg, men deres stemmer tæller ikke med.«

Hvad er målet med projektet?

»Vores mål er todelt. Dels vil vi gerne engagere kommunens unge borgere i demokratiet, og vi håber at ungevalget skaber interesse og engagement blandt de unge for politik. Vi sender også undervisnings-kit til alle byens uddannelsesinstitutioner.

Det andet mål er at få erfaringer med de løsninger, der måske bliver fremtidens måde at afholde valg på. Vi tager i princippet et almindeligt valg og understøtter det med it, så vi kan effektivisere det. Vi skelner mellem e-valg, hvor man kan stemme hjemmefra, og så et almindeligt valg, hvor vi har afløst nogle af de normale procedurer med en it-understøttet procedure.

Ved at registrere stemmerne elektronisk sparer man et stort arbejde med at tælle papir-stemmesedlerne. I Århus bliver stemmesedlerne talt op om aftenen efter valget, og så fintalt dagen efter, hvor 250 mennesker bruger en hel dag på opgaven. Så der mulighed for nogle økonomiske besparelser.«

Hvad er din rolle i projektet?

»Jeg er projektleder. Arbejdsgruppen her i kommunen får hjælp fra en leverandør, Assembly Voting, der står for teknikken i valget.«

Hvilken teknologi indgår i projektet?

»Valget foregår ved, at alle unge får tilsendt et valgkort med en stregkode. Når de så møder op på et valgsted - de kan selv vælge hvilket - vil en tilforordnet scanne valgkortet og udlevere en valgkode. Det er et kort med skrabefelt, og det er helt tilfældigt, hvem der får hvilke kort, så det er ikke personhenførbart.

I stemmeboksen står en maskine med en touchscreen, hvor man skal taste sin kode ind for at få adgang til at stemme. Bagefter bliver de brugte kodekort samlet i valgurner, så vi kan sammenholde antallet af afgivne stemmer med antallet af valgkoder.

Af økonomiske hensyn bliver de afgivne stemmer samlet centralt via en netforbindelse, hvor alt er krypteret. Sikkerheden er på niveau med det, man har med netbank derhjemme.

Men hvis vi skulle udrulle sådan en løsning til et rigtigt valg, ville vi sørge for at de afgivne stemmer blev i hver enkelt maskine og ikke blev sendt over nettet. Der ville også være et paper-trail, så man kunne sikre, at stemmerne er talt rigtigt op bagefter.

Som en ekstra kontrol til ungevalget har vi nedsat en valgbestyrelse med repræsentanter fra partiernes ungdomsorganisationer. De kommer rundt og afgiver stemmer, hvor de skriver ned, hvilken kode, de har brugt, hvornår de stemte, og hvad de stemte. Så når valget af slut, kan vi tjekke, om deres kontrolstemmer er registreret korrekt, og trække dem fra resultatet.«

Hvilke problemer eller udfordringer har I haft undervejs?

»Byrådet besluttede først i august, at vi skulle have et ungevalg. Så det har været meget komprimeret tidsmæssigt. Men nu er vi ved at være i mål, og det viser, at vi også godt kan arbejde hurtigt og effektivt i det offentlige.

Foreløbigt har alt fungeret, som det skal. Vi testede systemet i sidste uge, hvor arbejdsgruppen og vores valgbestyrelse kom og prøvede at snyde alt det, de kunne. Det lykkedes ikke.«

Hvilke erfaringer har I gjort jer og kan give videre?

»Vi har fået nogle rigtig gode erfaringer, til hvis vi skal indføre sådan en løsning til de rigtige valg engang. Det vil kræve meget tydelige paper-trails, så man verificere hver enkelt stemme, uden at det bliver personhenførbart.

Brugerfladen er meget intuitiv og kan bruges af alle. Men der vil jo nok være en psykologisk barriere for mange, så det skal indføres sideløbende med den gamle løsning med papir og blyant, med en lang overgangsperiode. Der er helt sikkert en generationskløft der, og det skal man respektere. Det er ikke vores ønske i Århus Kommune at vi fra den ene dag til den anden indfører elektroniske stemmemaskiner som den eneste måde at stemme på.«

It-udfordringen er en serie på Version2, der hver fredag dykker ned i et projekt fra den danske it-hverdag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (27)
Klaus Elmquist Nielsen

Det siger jo det hele. Nu kan folk ikke bare hacke sig til penge, men også til magt. Spændende! :o)

Bortset fra det, så er jeg meget enig i at en "papirlog" er vejen frem hvis der endeligt skal indføres elektroniske valg.

Blot håber jeg aldrig at der indføres elektroniske valg i danmark, da man som bekendt ikke kan se hvad der foregår inde i en computer og dermed ikke opnår en valghandling hvor alle trin kan verificeres.

Det kan godt være at stemmesedler af papir er dyre at arbejde med, men har man råd til andet i det demokrati?

Anonym

Umiddelbart er det tæt på en "elektronisk pen"-model.

Et vigtigt aspekt er at stemmen står på kodekortet som kommer i valgurnen. Dermed er kodekortet tæt på at kunne sidestilles med almindelige stemmesedler.

I stemmeboksen står en maskine med en touchscreen, hvor man skal taste sin kode ind for at få adgang til at stemme. Bagefter bliver de brugte kodekort samlet i valgurner, så vi kan sammenholde antallet af afgivne stemmer med antallet af valgkoder.

Eftersom kodekortet er nummeret er udleveringen en kritisk sensitiv del.

»Valget foregår ved, at alle unge får tilsendt et valgkort med en stregkode. Når de så møder op på et valgsted - de kan selv vælge hvilket - vil en tilforordnet scanne valgkortet og udlevere en valgkode. Det er et kort med skrabefelt, og det er helt tilfældigt, hvem der får hvilke kort, så det er ikke personhenførbart.

Principielt sker det i åbent rum hvorved alene rækkefølgen kan bruges til at registere hvad hvem stemmer.

En måde at eliminere anonymiteten kunne gå som følger.

Man har y stemmebokse og x valgborde med hver sin nummerserie af valgkort. Den valgtilforordnede kender ikke koderne og de behøver ikke ligge i nummerorden sålænge serierne kan holdes adskilt.

Man stregkodescanner valgkortet, dvs. det registeres digitalt HVORNÅR kodekortet udleveres.

Eftersom den stemmeberettede ikke må kunne give kortet til en anden skal vedkommende gå direkte ind i stemmeboksene (vælger frit 1-y). Køen for hver enkelt valgbord vil derfor gennemgående bliver opretholdt gennem stemmeboksene. 2 kan bytte rækkefølge hvis efter efterfølgende i køen er meget hurtigere, men de fleste vil gå i pæn orden.

Det eneste man behøver er så at sammenkøre rækkefølgen fra kodekortenes elektroniske stemmer med valgbordenes registering af valkortenes stregkoder i tidsmæssig orden hvor nummerserien sorterer dem efter valgbord uanset hvilken stemmeboks man har brugt.

Og vupti, så kan man udskrive lister over hvem som har stemt hvad. Korrekt - det lyder som om det er ca. lige så usikkert som netbank.

Jesper Lund

Jeg kom til at tænke på denne kritik af e-voting fra Ed Felten
http://www.freedom-to-tinker.com/blog/felten/e-voting-ballots-not-secret...

Vi ved ikke hvilken kode A har fået på skrabekortet, men der er et timestamp på udleveringen af skrabekortet til A, og der er et timestamp på registreringen af stemmerne i boksene. Ved at sammenholde de to logs med timestamps kan man med stor sandsynlighed fastlægge hvordan A har stemt.

Man kan ikke have elektronisk registrering begge steder (kortudlevering og stemmeboks) og bevare hemmeligheden om stemmeafgivning.

Klaus Elmquist Nielsen

Når valget er overstået, kunne det være spændende at høre, hvor mange penge Århus kommune har sparet ved at lade de unges prøvevalg foregå elektronisk i stedet for på Morfar-metoden.

Elektroniske valg vil, såfremt der blot være et minimum af troværdighed, have en "papirlog" så man manuelt kan tælle stemmerne efter. Og det vil man jo hurtigt ende med ved klager eller for en sikkerheds skyld.

Så hvorfor overhovedet have en elektronisk afstemning når man alligevel ender med manuelt at tælle stemmersedler af papir?

Har man brug for en hurtigere optælling vil en elektronisk skanning af stemmesedlerne give den grovtælling der kan tilfredsstille offentlighedens nysgerrighed på valgaftenen.

Steen Thomassen

Der er ikke noget stor grund til at vælge en løsning med touchscreen e.lign. Hvis stemmeseddel bare kunne skannes kunne det automatisere optællingen. Og man har stadig stemmerne på papir - og de stemmesedler kan genoptælles manuelt hvis der er tvivl.

Men min erfaring med optælling efter mange valg, at optælling på aften går meget hurtig. Det er kun ved fintælling dagen efter hvor der kan spares mandskab.

Bjørn Ryborg

Ved et rigtigt elektronisk storvalg er der absolut ingen beviser på at det program der er inde i maskinen kan regne rigtigt sammen. Man kunne åbne koderne, læse programmet, men, kan man være sikker på at alle maskiner har samme firmware?
Stemmetælningen ryger ikke gennem mange hænder der tæller det samme, og holder øje med hinanden. Efter min mening ryger troværdigheden ved et elektronisk valg, uanset paper-trail eller ej. Det vil det aldrig blive så sikkert som netbank. På en netbank kan man holde øje med transaktionerne, men en elektronisk afgivet stemme? Man kan ikke være sikker på at ens stemme er talt med. En papirs seddel kan trods alt ikke forputte sig så let. Og troværdigheden øges ved at mange er med til at tælle stemmer op.

Jeg er bange for at valgdeltagelsen falder markant hvis e-valg indføres. Så kan det være ligegyldigt...

Anonym

Tak for referencen. Interessant paper som klart fortjener et nærmere studie.

Hvis nogen skulle kunne komme op med en løsning på et så komplekst problem så er det Chaum og Rivest, endda tilsammen. Det er 2 giganter indenfor logisk sikkerhedsdesign.

Man skal dog ikke tro at det er let - og online afstemninger tror jeg aldrig vi vil kunne håndtere. Men det er på ingen måde en garanti for noget. Jeg har uendelig tillid til bureaukraternes evne til at ignorere principper og bygge systemer på mistillid til borgerne til fordel for egeninteresser.

Jens Madsen

Man kan ikke have elektronisk registrering begge steder (kortudlevering og stemmeboks) og bevare hemmeligheden om stemmeafgivning.

Selv kameraovervågning kan være et problem.

Man skal dog ikke tro at det er let - og online afstemninger tror jeg aldrig vi vil kunne håndtere.

Her vil terrorloven direkte forbyde anonymiteten.

Anonym

Jeg har taget et først kig på det påpældende paper som indeholder nogle interessante nye overvejelser og del-aspekter af en løsning.

Det er klart for tidligt at sige hvilke problemer det løser - paperet fokuserer på at verificere en stemme tælles med i et optical scan-baseret valg men kun i begrænset omfang hele problemet med hemmeligholdelse.

Paperet indeholder ikke ikke beskrivelser af alle de kritiske dele. Desuden er der flere punkter som giver anledning til bekymringer og ikke dækkes. F.eks. synes det at bygge på hemmeligholdelse af trustede nøgler som rejser advarselsflag. Der er også behov for langt flere detaljer omkring det kritiske "switcboard".

Paperet dækker kun selve optællingsproceduren, dvs. kommer slet ikke ind på spørgsmål om hvordan man får stemmesedlen. Eftersom borgeren kan medtage en slip med serienummeret på stemmesedlen med ud af stemmeboksen rummer det potentielle problemstillinger - ikke mindst fordi man scanner hele stemmesedlen inkl. serienummer, dvs. der eksisterer rent fysisk dokumentation af hvem som har stemt hvad.

Endelig peger paperet på et af de nyere kritiske problemer som det slet ikke løser - risikoen for at f.eks. fingeraftryk på stemmesedlen som kan kobles til en konkret borger. I betragtning af danske myndigheder grove overgreb og mangel på basal sikkerhedsforståelse omkring registering af biometri i forbindelse med f.eks. pas, diskoteker og DNA-analyser er det klart et problem som vil vokse i betydning. Allerede i dag kan myndigheder sammenkøre stemmesedlerne mod opsamling af fingeraftryk i pas-udstedelse fordi pas bygger på et fejldesignet brug af biometri.

Uanset om det pågældende paper kan rumme muligheden for en mere digital eller verificerbar optælling, så ændrer det intet ved den aktuelle problemstilling omkring Århus.

Erik Cederstrand

Jeppe Harder Nybo nævner en økonomisk besparelse ved at kunne spare fintællingen væk, men lidt længere nede bliver denne fordel skudt i sænk:

hvis vi skulle udrulle sådan en løsning til et rigtigt valg, ville vi sørge for at de afgivne stemmer blev i hver enkelt maskine og ikke blev sendt over nettet. Der ville også være et paper-trail, så man kunne sikre, at stemmerne er talt rigtigt op bagefter.

Da det er i praksis er umuligt at sikre, at stemmemaskinen tæller stemmerne korrekt, må vi forvente at stemmerne også bliver talt op manuelt. Altså forsvinder besparelsen.

Desuden er der problemer med anonymiteten ved timestamps, som andre har nævnt, og van Eck phreaking som er et indbygget problem i stemmemaskinen (Holland har droppet elektronisk valg pga. dette).

Jens Madsen

I stedet for at udlevere et skrabekort ved valget - vil så være mere sikkert, at udlevere en komplet mobiltelefon?

Vælgerne kan så stemme når de har lyst, og i princippet beholde mobiltelefonen, så de kan stemme anonymt ved mindre afstemninger, indtil næste folketingsvalg.

Af sikkerhedsmæssige årsager, er måske bedst at udskifte mobiltelefonen med nogle års mellemrum, ved at en ny udleveres anonymt ved hvert folketingsvalg.

Nedskriver man mobiltelefonens nummer, vil måske være muligt at få den erklæret ugyldigt, i tilfælde af tyveri. Der vil også kunne sættes kode på telefonen, for at forhindre misbrug.

For nogle år siden, var der en artikkel på ing.dk, om engangsmobiltelefoner - en speciel billig mobiltelefon, udviklet til engangsbrug. Sådanne mobiltelefoner, kunne måske udvikles til, at kunne bruges til valg. De vil ikke kræve et stort og dyrt bagrundsbelyst farvedisplay, men måske helt kunne undgå display, eller kun have et numerisk S/H display.

http://ing.dk/artikel/44133-engangsmobil-snart-paa-hylderne-i-usa

http://www.comon.dk/nyheder/Engangstelefon-til-40-dollar-1.167488.html

Jens Madsen

HOP1800 kroner, koster 10 dollars - eller ca. 50 kroner. Så prisen, er ret tæt på skrabekortets.

Mobiltelefonen kan gemmes, så det er muligt at stemme ved flere afstemninger med samme telefon. Dette muliggør flere afstemninger og eventuelt kan bruges samme telefon over flere valgperioder.

Jens Madsen

Har ingen kommentarer til mobiltelefonidéen? Jeg har på et tidspunkt fået at vide, at DF går ind for at mobiltelefoner skal bruges til folketingsvalg. Opringdeligt, var idéen vist kun et sim kort, der skulle bruges til valg, men på grund af indbygget kode i telefonerne, der afslører personen, hvis den også bruges som regulær telefon, er bedst med en valgtelefon, der kun anvendes til folketing og kommunalvalg. I betragtning af telefoners lave pris, er det realistisk, i forhold til kun et SIM kort.

Naturligvis er vigtigt, at der er større sikkerhed end normalt, ved udleveringen af mobiltelefonerne. Til gengæld, kan den i princippet bruges til flere valg, og til meningsmålinger i forbindelse med spørgsmål i folketinget.

I det store hele, er systemet forholdsvis sikkert, hvis mobilerne udleveres anonymt, på samme måde som valgkortet.

Erik Cederstrand

Har ingen kommentarer til mobiltelefonidéen?

Jo - glem det.

Det er en at hjørnestenene i demokratiske afstemninger, at stemmen kan afgives i enrum - uden mulighed for afpresning, stemmesalg og med fuld anonymitet og hemmeligholdelse af stemmen.

Alle fire ting ødelægges af at flytte stemmehandlingen fra stemmeboksen og ned på en mobiltelefon.

Jens Madsen

Du kan sagtens afgive stemmen i enrum - tag mobiltelefonen med hjem, lås dig inde på toilettet, og stem.

En engangsmobiltelefon udleveret anonymt, vil kunne bruges igen og igen - det betyder, at når DF siger noget vås i folketinget og kræver folkeafstemning - så tager man bare mobilen frem, og trykker "NEJ!". Eventuelt gøres stemmen på WC'et, hvorefter der skylles ud (så det ikke opdages man bare har stemt).

Det er mere anonymt end en stemmeboks, hvor du kan følge folk via kameraer overalt, og se hvornår de går ind, hvornår de scanner deres stemmekort ind, hvornår de går ind i stemmeboksen - og hvilken - samt til sidste elektronisk noterer, hvornår de afgiver deres stemme.

Selvom mobiltelefoner kan spores ned til celleniveau, så vil indenfor byområder være umuligt at spore det til den enkelte vælger. Bor man på landet, kan man medtage mobiltelefonen, og gøre stemmen på et offentligt toilet.

Anonym

Jens

Jeg tror at du skal opfatte den manglende respons som et forsøg på at overhøre det malplacerede.

Du ser dig glad på nogle få isolerede tekniske aspekter og fejlopfattelser men efterlader ladeporte til misbrug overalt.

Hjemmeafstemninger vil med eksisterende teoretisk viden aldrig kunne blive del af en demokratisk legitim magtfordeling og mobiltelefoner - underlagt de aktuelle kartelstandarder som bevidst er uden sikkerhed - er som at tage kontrol- og aflytningsmaskinen med ind i stemmeboksen.

Gør os alle en tjeneste og undlad at forvirre en vigtig problemstilling med det åbenlyst irelevante. Start en ny debat om dit forslag et andet sted.

Jens Madsen

Jeg er enig i, at elektroniske afstemninger umuligt kan foregå demokratisk i et afstemningslokale, da det til enhver tid, er muligt at placere små pin-hole kameraer overalt. Dette er særdeles sandsynligt, sammenlignet med at finde ud af hvem der ejer en anonym mobiltelefon.

Så konklussionen på denne debat er dermed, at elektroniske afstemninger er umulige. Der findes ingen mulighed for elektronisk afstemning i en box.

Selv papirafstemninger er umulige, da det er meget nemt, at placere et kamera der er mindre end et stykke tyggegummi.

Demokratiet erklæres hermed som afsluttet.

Anonym

Jeppe Harder Nybo nævner en økonomisk besparelse ved at kunne spare fintællingen væk, men lidt længere nede bliver denne fordel skudt i sænk:

Jeg forstår godt dit argument, men

  • muligheden for at lave en kontroltælling på basis af papirsporet ikke ensbetydende med at man gør det. Det tjener først og fremmest som argument for fravær af bevis for snyd er sandsynligheden for en fair optælling.

  • vi bør aldrig glemme økonomi. Det bør bare heller aldrig få lov til at tilsidesætte vigtigere aspekter.

Som udgangspunkt er det fint at have tekniske midler til at hjælpe optællingen. F.eks. optiske scannere som kan gør tællingen hurtigere og mere effektiv er klart ønskeligt. Problemet opstår hvis man stoler på dem uden midler til at verificere eller beskytte mod nye muligheder for misbrug.

Erik Cederstrand

Jeg er ked af det, men din mobiltelefon-idé holder ikke en meter.

Hvis der er mulighed for at afgive sin stemme overvåget, er der mulighed for at sælge sin stemme. Jeg vil tilmed kunne sælge hele min mobiltelefon til en håbefuld kandidat - risikofrit, vel at mærke, idet mobiltelefonen er anonym.

Uden en kobling mellem person og mobiltelefon, hvordan vil du så sikre dig, at jeg ikke afgiver en stemme på vegne af min nyligt afdøde onkel Bob? I Danmark tillader vi kun myndige borgere at stemme. Hvordan vil du sikre dig, at min søn på 12 ikke får fat i telefonen og stemmer på mine vegne?

I et system, hvor sikkerheden bygger på tillid, vil denne tillid blive misbrugt. Det nuværende system er godt, fordi der er meget få muligheder for misbrug. De kritiske dele - stemmeafgivning og optælling - er selvregulerende, idet partimedlemmerne har modstridende interesser.

Erik Cederstrand

muligheden for at lave en kontroltælling på basis af papirsporet ikke ensbetydende med at man gør det

Vi er enige her - med maskinoptælling vil man sikkert kun tælle papirstemmerne som stikprøve eller ved tvivlstilfælde. Men hvem skal have lov til at rejse tvivlen? Enten skal alle have lov til at kræve manuel optælling (og så får vi det hver gang så længe jeg lever), eller også skal man have "særlig interesse", "begrundet mistanke" eller hvad ved jeg. Det bliver et værre rod og hjælper kun konspirationsteoretikerne og dem med virkelig mange penge.

Jens Madsen

Jeg er ked af det, men din mobiltelefon-idé holder ikke en meter. Hvis der er mulighed for at afgive sin stemme overvåget, er der mulighed for at sælge sin stemme.

Idéen, hørte jeg oprindeligt fra en DF'er - så jeg vil ikke kalde det min.

Idéen med anonyme afstemninger, er netop at man skal kunne stemme, uden at blive tvungen til at stemme et bestemt sted. Du har derfor helt ret i, at mobiltelefonidéen ikke holder. Det vil være muligt at tvinge en person til at stemme et bestemt sted, samtidigt med der overvåges at personen stemmer dette sted.

Umiddelbart, kan idéen måske kunne bruges - men højst til vejledende afstemninger. Ikke ved vigtige afstemninger, der kræver folkeafstemning.

Uden en kobling mellem person og mobiltelefon, hvordan vil du så sikre dig, at jeg ikke afgiver en stemme på vegne af min nyligt afdøde onkel Bob? I Danmark tillader vi kun myndige borgere at stemme. Hvordan vil du sikre dig, at min søn på 12 ikke får fat i telefonen og stemmer på mine vegne?

Som ved normale mobiltelefoner, vil kunne lægges en pinkode på telefonen. Men erfaringen viser, at mange er dårlige til at håndtere sikkerhed, og direkte skriver pinkoden på telefonen. Gøres det ikke, er den måske glemt til næste valg - og så er det også en sikkerhedsbrist, da personen ikke kan afgive stemmen.

I et system, hvor sikkerheden bygger på tillid, vil denne tillid blive misbrugt. Det nuværende system er godt, fordi der er meget få muligheder for misbrug. De kritiske dele - stemmeafgivning og optælling - er selvregulerende, idet partimedlemmerne har modstridende interesser.

Vi er enige i, at det er svært at finde et system, der er ligeså godt som det papirbaserede system. Specielt anonymiteten er vigtigt i denne sammenhæng. Ofte glemmes netop anonymiteten, når der tales om sikkerhed ved digitale valg.

For digitale valg, er også vigtigt at vi kan verificere afstemningsresultatets korrekthed. Ofte anvendes kun éen maskine, lavet af éen fabrikat. Tæller den forkert bliver det ikke opdaget.

"Århus" metoden, med skrabefelt, er måske blandt de bedste - men naturligvis må de ikke indscanne valgkort eller sygesikringsbevis, hvis også at afstemningen skal foregå elektronisk. Dertil kommer, at det er nødvendigt med et grundigt valideringssystem, der sikrer elektronikken tæller korrekt, og at der ikke er lavet svindel i maskinernes software.

Endeligt kan diskuteres fordelen ved elektroniske valg. Idag har mange lande valgmaskiner og elektroniske valg - men disse lever hellerikke op til tilstrækkelig anonymitet og sikkerhed for korrekt sammentælning.

Hvis vi er DF'ere, har vi dog også god grund til at tvivle på papirafstemninger, og ikke mindst éen stemme for éen person idéen. Her kan man jo "føde" sig til flere stemmer.

Anonym

Vi bemærker at detaljer som valgets legitimitet eller påpegning af at deres "sikre" løsning er det stik modsatte tilsynelandende ikke har fået fraktionen i KL til andet end at øge angrebet på demokratiet
http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2009/KV09/2009/11/16/210750.htm

Hvornår kommmer opfølgningen som forholder Erik Nielsen og de andre demokratianalfabeter at sagen er stendød og deres kommercielle leverandør sikkerhedsmæssigt hører hjemme i doghouse.

Det er usmageligt at vi har fået en tilstand i Danmark hvor sandheden bestemmes at meningsmålinger og hvor "populære" fejlopfattelser er i mediernes målinger af "hits".

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017