Digitaliseringsstyrelsen udskyder ny Digital Post med fire måneder

28. januar 2021 kl. 10:335
Digitaliseringsstyrelsen udskyder ny Digital Post med fire måneder
Illustration: Jesper Kildebogaard.
For at give myndighederne ”bedre tid” til at forberede sig på omstillingen til det nye system, udskyder Digitaliseringsstyrelsen lanceringen af Digital Post til slutningen af november.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det var oprindeligt planen, at det nye Digital Post skulle have premiere i august i år. Men den dato er nu blevet udskudt på grund af COVID-19. I stedet skal myndighederne nu forberede sig på, at systemet først lanceres i slutningen af november.

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Løsningen er en del af Danmarks kritiske it-infrastruktur, og mens pandemien hærger, udgør løsningen en afgørende funktion i kommunikationen mellem de offentlige myndigheder og landets borgere og virksomheder.

Det gælder blandt andet, når det drejer sig om myndighedernes kommunikation med borgere og virksomheder om COVID-19 og tilbud om vaccination.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Styrelsen understreger, at selvom lanceringstidspunktet bliver udskudt, får den nye tidsplan ikke konsekvenser for hverken borgere eller virksomheder ligesom omfanget af myndighedernes opgave med omlægning påvirkes.

Det oplyses ligeliges, at udviklingen af Digital Post kører planmæssigt og at leverancerne og tidsplanen følges ad.

Frem til lanceringen vil borgere og virksomheder fortsat modtage digital post fra det offentlige i e-Boks, på borger.dk og Virk, som de plejer.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
29. januar 2021 kl. 13:38

Det er da også ubekvemt. Nu har de fleste offentlige instancer endeligt fået tilpasset deres omstillinganlæg som en blind labyrint, og man har sikret sig brevposten ikke længere fungerer. Nu er der så nogen der vil ødelægge denne effektive envejs-kommunikationsform og skabe et hul igennem på port 995.

Nej, den envejs-kommunikationsform bliver ved med at gøre sig gældende.

4
29. januar 2021 kl. 08:51

Løsningen er en del af Danmarks kritiske it-infrastruktur, og mens pandemien hærger, udgør løsningen en afgørende funktion i kommunikationen mellem de offentlige myndigheder og landets borgere og virksomheder.

Jeg må indrømme at jeg synes den her vurderer er fuldstændig spot on. Selvom E-boks har haft sine udfordringer, så synes jeg hellere ikke vi skal gamble med effektiv kommunikation omkring vacciner, ved at introducerer et nyt system. Der uden tvivl vil have børnesygdomme, og folk skal vænne sig til det og lærer at bruge de.

Så synes det er på sin plads at udskyde det alene på den baggrund. :)

3
29. januar 2021 kl. 08:49

Det er da også ubekvemt. Nu har de fleste offentlige instancer endeligt fået tilpasset deres omstillinganlæg som en blind labyrint, og man har sikret sig brevposten ikke længere fungerer. Nu er der så nogen der vil ødelægge denne effektive envejs-kommunikationsform og skabe et hul igennem på port 995.

2
29. januar 2021 kl. 08:07

Nej de skulle ikke.

Der står intet i loven om, at ALLE offentlige myndigheder skal være kontaktbare via Digital Post.

Der står alene, at myndigheder KAN bruge Digital Post men, at vi borgere SKAL modtage posten digitalt.

1
28. januar 2021 kl. 18:43

Alle offentlige myndigheder skulle være med på digital post ("gammelt" = nuværende system) i 2010. Endnu har ikke alle en adresse i Borger/digital post.