Digitaliseringsstyrelsen trækker i land: NemID 2 nok først klar i 2018

NemID’s afløser bliver formentlig først klar i løbet af 2018 og ikke 2017, som Digitaliseringsstyrelsen hidtil har givet indtryk af. Styrelsen afviser, at der er tale om en forsinkelse.

Selvom den nuværende kontrakt mellem Digitaliseringsstyrelsen og Nets om NemID kun løber til november 2017, så er afløseren til NemID næppe klar til brug før engang i 2018.

Det fremgik af en præsentation af arbejdet med afløseren til NemID, som kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen Marianne Sørensen stod for på Dansk IT’s konference ‘Offentlig digitalisering 2015’.

Konferencen løb af stablen 24. - 25. marts i Aarhus.

»Det bliver formentlig i løbet af 2018,« siger Marianne Sørensen til Version2.

Hun ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvornår i løbet af 2018, NemID’s afløser er klar til at tage over for den nuværende løsning.

Version2 og andre medier har flere gange tidligere på baggrund af informationer fra Digitaliseringsstyrelsen nævnt, at NemID-afløseren skal være klar til at tage over, når kontrakten med Nets udløber i november 2017.

Læs også: Her er tidsplanen for næste generation af NemID

Og af en nyhed på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside fra februar 2014 fremgår det da også, at den kommende løsning skal være etableret inden den nuværende kontrakt udløber i 2017.

2017 har dog ifølge Marianne Sørensen været et indledende estimat og ikke en decideret tidsplan.

»Det er vigtigt at sige, at der ikke er tale om nogen forsinkelse,« siger hun.

Faktisk udløber kontrakten med Nets allerede i slutningen af 2015. Kontrakten indeholder mulighed for forlængelse i to gange et år i optioner. Det vil altså sige frem til udgangen af 2017.

I en opfølgende mail oplyser Marianne Sørensen, at Nets til den tid også kontraktligt forpligtet til at drive løsningen videre med henblik på at sikre en smidig overgang til en ny løsning,

Hvor meget skal Nets eksempelvis have for dette i kroner og øre?

»Det kan jeg ikke udtale mig om,« siger Marianne Sørensen.

Hun understreger desuden, at tidsplanen endnu er forholdsvis usikker. Og at meget i den forbindelse afhænger af ejerforholdene for den kommende løsning.

Læs også: Disse elementer er i spil til NemID's afløser

Privat partner

Digitaliseringsstyrelsen arbejder nemlig hen mod en anden ejerkonstruktion end med den nuværende.

Nærmere bestemt ønsker Digitaliseringsstyrelsen en eller flere samarbejdspartnere fra den private-sektor, så der altså bliver flere ejere af projektet, som der stadig skal findes en leverandør til via en udbudsrunde. Men først skal den eller de private partnere findes.

Og planen er, at partnerne skal findes via en udbudslignende proces. Dermed er det ikke alene leverandøren, der skal findes via udbud, men også en partner, og det giver en vis usikkerhed i hele tidsforløbet, forklarer Marianne Sørensen:

»Det er et ekstra led, der bliver sat ind.«

Hun understreger, at konstellationen med en partner fra den private sektor stadig er i støbeskeen og skal endeligt godkendes. Det er planen, at partneren skal findes i løbet af efteråret 2015

Når Digitaliseringsstyrelsen ønsker en medarbejder på projektet fra den private sektor, så er der tre overordende årsagre, fortklarer Marianne Sørensen.

Dels handler det om at udbrede løsningen flere steder, så borgerne bliver fortrolige med den - også i forhold til den private sektor. Og så er der en forventning om, at det bedre kan betale sig at udvikle en fælles løsning i stedet for, at den offentlige og den private sektor udvikler hver deres.

Endeligt, påpeger Marianne Sørensen, er handler et partnerskab også om at kunne udnytte et markedskendskab til både den private og den offentlige sektor, så den kommende NemID-afløser kan opfylde krav og forventninger hos brugere begge steder.

Læs mere om den nuværende plan for NemID’s afløser her

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

"»Det er vigtigt at sige, at der ikke er tale om nogen forsinkelse,« siger hun."

Nåeh ja, og den eksisterende offentlige bank login løsning udløber et år før "estimatet".

Men hvorfor så ikke kalde det hvad det er, nemlig Limbo.


Ufatteligt at man i et lille land med små 6 millioner borgere gang på gang skal lave mastodontudbud om denne slags ting, som er dømt til at gå galt.

I stedet for at fokusere på at lave en rigtig, ægte digital signatur til brug for, tadaaaah, signering - og så lade digitaliseringen tage udgangspunkt i borgernes behov.

Så kan bankerne selv få lov til at fedte med deres egen login løsning.

  • 6
  • 0
Hans Henrik Jakobsen

Det samme sker også ofte i private firmaer, men det hører vi bare ikke noget om for aktie ejerne må ikke vide hvor dårligt deres penge er investeret.

Som regel er det én person som skal have skrevet sit navn ind i historien uden at have evnerne til at gennemføre sådan et projekt.

Og jeg vil da også mene at NemID er et mastodont projekt.

Jeg tror ikke der findes en nuværende løsning som kan løse alle de problemer der med at få NemID til at virke overalt. Hvis den så findes, er den så sikker nok? Kan koden gennemgås og certificeres?

  • 2
  • 0
Hans Henrik Jakobsen

Ja, det vil jeg mene.

For ellers bliver den platform (Linux) som jeg bruger ikke understøttet.
Reelt kan det jo ikke betale sig pga. af den manglende brede support hos befolkningen.

Så, jo, jeg vil meget gerne at alle platforme bliver understøttet.

Om så erhverv og private skal bruge den samme løsning kan diskuteres, men deles sikkerheds modellen op så er der store chancer for at overblikket forsvinder og fejl ikke bliver rettet.

  • 2
  • 0
Christian Nobel

Ja, det vil jeg mene.

For ellers bliver den platform (Linux) som jeg bruger ikke understøttet.
Reelt kan det jo ikke betale sig pga. af den manglende brede support hos befolkningen.

Så, jo, jeg vil meget gerne at alle platforme bliver understøttet.

Det var så ikke det jeg mente, men at det ikke nødvendigvis er nogen god ide at lave en fælles login løsning til både stat og kirke ^^^^^ bank.

Lavet med bare et minimum af begavelse er det faktisk ret svært ikke at lave en rigtig signaturløsning platformuafhængig (selv om jeg har mine stærke tvivl om Lars F Pedersen og hans konsorter - de kan lave alt galt).

  • 4
  • 0
Hans Henrik Jakobsen

Lavet med bare et minimum af begavelse er det faktisk ret svært ikke at lave en rigtig signaturløsning platformuafhængig (selv om jeg har mine stærke tvivl om Lars F Pedersen og hans konsorter - de kan lave alt galt).

Jeg vil give dig ret i at det er meget, meget svært at finde nogle gode folk kender deres håndværk og kan strikke en løsning som holder.

De sidste 10 år måderne der bruges til at strikke løsninger sammen fuldkommen faldet fra hinanden. Vi er kommet i en powerpoint tidsalder hvor en pil kan løse alle problemer. Her henviser jeg til de såkaldte arkitekter der som regel ikke den håndværks- og ingeniørmæssige forstand der skal til for at lave komplekse it løsninger. De tilgengæld gode til at præsentere på de bonede gulve.

  • 2
  • 0
Henrik Madsen

Jeg er ligeglad med om det bliver 2017 eller 2018 afløseren kommer.

Hvis de så bare til gengæld vil love at det ikke bliver en makværksløsning ligesom den nuværende NemID er.

Mit gæt er dog at Nets får lov at drive NemID videre, nærmest talt uforandret.

Om ikke andet så hænger vi sikkert på NemID i mange år endnu for afløseren ender sikkert som en IC4 løsning som bliver år forsinket.

Pessimist.....Nej nok nærmere realist.

  • 1
  • 0
Christian Nobel

Mit gæt er dog at Nets får lov at drive NemID videre, nærmest talt uforandret.

Ahr, næppe helt uforandret - de er jo nødt til at omlakere liget og hænge noget tingel-tangel på, for ellers kan de jo ikke dræne samfundet for en milliard.

Og der skal vel også hægtes lidt flere NSA features på - husk på at kryptering jo er af det onde:
http://www.version2.dk/artikel/europol-advarer-teknologi-virksomheder-mo...

  • 2
  • 0
Henrik Madsen

Christian Nobel

Det vigtigste for mig er stadigvæk at systemet bliver lavet på en sådan måde at jeg har tillid til at jeg er den eneste som reelt set har mulighed for at underskrive digitalt med min digitale signatur.

Derudover skal mine data være krypteret med min signatur så kun jeg kan dekryptere dem.

Derudover skal det være muligt at jeg KUN dekrypterer de data som er nødvendige i den givne situation.

Mit gæt er at jeg nok ikke får opfyldt nogen af mine krav.

  • 1
  • 0
Christian Nobel

Det vigtigste for mig er stadigvæk at systemet bliver lavet på en sådan måde at jeg har tillid til at jeg er den eneste som reelt set har mulighed for at underskrive digitalt med min digitale signatur.

Det har så bare aldrig været på Lars Frelle Pedersen og kumpaners dagsorden.

Derudover skal mine data være krypteret med min signatur så kun jeg kan dekryptere dem.

Der har jo så ikke direkte noget med selve den digitale signatur (som jo per definition er krypteret) at gøre, men er selvfølgelig en helt naturlig følge.

Derudover skal det være muligt at jeg KUN dekrypterer de data som er nødvendige i den givne situation.

Uha, uha, du tror da vel ikke at det er til for borgerens skyld?
</sarcams>

Mit gæt er at jeg nok ikke får opfyldt nogen af mine krav.

Det gæt tror jeg du har helt ret i.

Og herudover så er der nogle problemstillinger som jeg slet ikke kan forestille mig er feset ind på lystavlen i digitaliseringsforstyrrelsen, nemlig:

Fuldmagter
Signatur mellem borgere internt
Signatur mellem borgere og private virksomheder

Altså ting man kan med en helt almindelig underskrift.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere