Digitaliseringsstyrelsen slår fast: Masser af vækst i åbne grunddata

10. juni 2016 kl. 06:496
Digitaliseringsstyrelsen slår fast: Masser af vækst i åbne grunddata
Illustration: Adam Grønlykke Mollerup/LinkedIn.
Åbne offentlige data skal lægges ordentligt frem, hvis det skal give værdi, siger chef for grunddataprogrammet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Systematic-direktør Michael Holm fyrede i sidste uge en bredside af sted mod høje vækstforventninger til åbne data og satte generelt spørgsmålstegn ved, hvor pengene skulle komme fra.

»Der er ingen penge i det,« lød budskabet fra it-bossen.

Hos digitaliseringstyrelsen er man dog ikke i tvivl om værdien af det såkaldte grunddataprogram, der sætte udvalgte offentlige data fri og gøre dem nemt tilgængelige for myndigheder og virksomheder.

Siden 2012 har grunddataprogrammet forbedret, systematiseret og standardiseret offentlige nøgledata for at skabe værdi gennem det, fortæller Adam Grønlykke Mollerup, der er kontorchef med ansvar for grunddataprogrammet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Og så kan man spørge, er der penge i det? Det mener vi, der er. Det gælder både i det offentlige og det private,« siger han til Version2.

Adam Grønlykke Mollerup medgiver, at det er de mulige besparelser i det offentlige, der har været den primære drivkraft for grunddataprogrammet.

Der er ikke tvivl om, at åbne grunddata giver konkret værdi, siger Adam Grønlykke Mollerup, kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen

Grunddataprogrammet

Grunddataprogrammet består af otte delprogrammer, som er Ejendomsdata, Adressedata, Vanddata, Geodata, Persondata, Virksomhedsdata, Datafordeler og It-arkitektur. Projektets samlede udgift er sat til 930 mio. kroner

Ved at rydde op i og forbedre offentlige registre med centrale grunddata og samtidig gøre disse data frit tilgængelige for alle myndigheder, virksomheder og borgere kan færre dobbeltregistreringer, mindre paralleldrift af registre og færre udgifter til administration ifølge Digitaliseringsstyrelsen give effektiviseringsgevinster for ca. en kvart milliard kroner årligt i det offentlige, når programmet er fuldt indfaset i 2020.

Virksomheder og borgere slipper samtidig for at give det offentlige de samme oplysninger flere gange. Endvidere kan fri adgang til de offentlige grunddata af høj kvalitet give besparelser og nye og bedre muligheder for vækst og innovation i det private erhvervsliv på op mod en halv milliard årligt.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen


»Vi kan se, at vi kan reducere omkostninger af de services vi leverer - men det kan man også i det private,« understreger han.

Virksomheder såvel som myndigheder kan med grunddataprogrammet og den tilhørende datafordeler fx nøjes med at hente data ét sted, eliminere skyggeregistre og reducere de administrative omkostninger ved at bruge data.

»Vi har løbende dialog med brancheforeninger, som bekræfter os i at arbejdet med grunddata skaber værdi,« fortæller Adam Grønlykke Mollerup.

750 millioner om året

Nærmere bestemt estimerer Digitaliseringsstyrelsen, at det offentlige kan hente 250 millioner årligt i effektiviseringsgevinster, når grunddata-projektet er færdig.

For den private sektor lyder beløbet på 500 millioner om året.

»Businesscasen er et estimat baseret på de rammebetingelser, som grunddataprogrammet skaber,« indleder Adam Grønlykke Mollerup og fortsætter:

»For private virksomheder skaber gode grunddata både administrative byrdelettelser og nye vækstmuligheder. Vi har mange gode eksempler på virksomheder, der er dukket op som følge af, at grunddata er blevet frikøbt.«

Version2 har tidligere fortalt om virksomheder som SCALGO og Septima, der begge har bygget forretninger op omkring åbne grunddata.

»Der er ikke tvivl om, at de bedre data giver konkret værdi. Det kan for eksempel være at den enkelte kommune får bedre adressepunkter, så brandbiler og ambulancer ikke bliver forsinkede eller kører forgæves. Det kan også være i arbejdet med lokalplaner, hvor man ved, hvilken vej vandet løber, hvis der er oversvømmelse,« siger kontorchefen.

Antallet af datasæt ikke afgørende

Adam Grønlykke Mollerup mener da heller ikke, at kritikken fra Michael Holm er direkte rettet mod grunddataprogrammet. I stedet ser han det som en reaktion på den måde åbne data ofte lægges frem andre steder.

»Sammenligner vi os med andre OECD-lande, for eksempel ved at kigge på OECD's OURdata index, så ligger Danmark kun middel, når det kommer til åbne data. Men det er netop fordi, vi arbejder med at systematisk at frigøre de mest værdifulde datasæt og få dem til at hænge sammen - i hele Danmark og på tværs af myndighedsskel,« forklarer Adam Grønlykke Mollerup.

OECD-indekset er nemlig meget fokuseret på, mængden af data der bliver frigjort, og mindre på hvordan data gøre tilgængelig.

»Andre lande har muligvis frigivet hundrede- eller tusindvis af datasæt, men hvis ikke de er gjort brugbare eller er autoritative, skaber det ikke nødvendigvis værdi,« fastslår Adam Mollerup.

Version2 har forsøgt at få et interview med Michael Holm for blandt andet at få uddybet kritikken af vækstforventninger til åbne data. Det var dog ikke muligt.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
14. juni 2016 kl. 11:03

"Version2 har forsøgt at få et interview med Michael Holm for blandt andet at få uddybet kritikken af vækstforventninger til åbne data. Det var dog ikke muligt."

Michael Holm fik jo mulighed for at svare til Version2 til denne artikkel, og det har han ikke. I netop svaret fra Digitaliseringsstyrelsen viser at der er mange penge at spare, ud over de fordele det er for alle, med en nemere tilgang til Data.

Der kunne spares 1 lille miliard kr, og det synes jeg er mange penge, og taget Michael Holm svar med for første artikkel, da han netup her skriver at der ikke er noget af værdi i åben data.

Jeg kritiseret ikke Michael Holm i denne her tråd, men prøver at sammenholde hans holdninger, som jeg selv skriver skåret ind til bennet. Og den synes jeg holder. Hvis det lyder negativ, så må der være Michael Holm holdning og udtagelser i den første artikkel, som er det. Det er også min påstand., at det er en mand til højere for LA, som kun synes at noget i samfundet har værdi, hvis han selv kan tjenne penge på dette. Michael Holm kommer jo her med nogen meget yderligere gående politiske holdninger, som man ikke skal lade stå udmodsagt.

Det er min forståelse af sagen, og hvis det forholder sig anderledes så kunne Michael Holm have svaret version2. Så sagen var sat på plads. Det har han ikke, så den fortolkningen jeg har lagt for dage, må være den rigtige ?

@Lars Pedersen Hvis ikke at Michael Holm følger tråden, har tid eller vil nedlade sig til at svare. Så betyder det jo ikke så meget, da det jo kun er et tilfældigt debatforum, hvor en artikkel som han selv har medvirket i bliver debateret. Men han have måske, regnet med at hans udtaleser vil blive spis rådt og tage for gode vare ?

5
13. juni 2016 kl. 12:09

Der er som sådan ikke noget i vejen med at du ytrer dig om de ting der bliver sagt/skrevet her. Det der er noget i vejen med er når du tillægger folk holdninger, meninger eller skumle bagtanker.

Du skriver f.eks.:

"At hvis Michael Holm ikke kan tjenne penge på åbne data, så er der ingen ide i dem"

Første del af sætningen passer med den tidligere artikel, men sidste del med at han skulle mene at der ikke er nogen ide i dem er så vidt jeg kan se fuldstændig fri fantasi fra din side. Og når du så bruger det til at komme med andre mærkelige udtalelser så er det at det for alvor går galt.

Og ligegyldig hvor vigtigt du selv må synes dine kommentarer er så tvivler jeg på at Michael Holm har læst dem. Og selv om han har så har han sandsynligvis andre ting at bruge sin tid på - måske endda nogle der er penge i :-)

Jeg synes måske også det er at gå lige vidt nok at antage at bare fordi man ikke svarer på nogle udtalelser i et tilfældigt debatforum så betyder det at man er enig i det der bliver sagt.

4
11. juni 2016 kl. 20:49

Bent, kunne du ikke komme ind på hvorfor du kører en form for togt imod Michael Holm herinde?

Jeg har skriven hvad jeg mener om manden og hvorfor i en anden kommemtar. V2 mener hvis ikke vi skal komme komentere mere på Michael Holm personlige kompentancer.

Men jeg mener ikke at jeg har misforstået noget, hvis jeg have det kunne Michael Holm hurtigt få det sat på plads, hvis han ville svare på V2 på kritikken i den uddyben artikkel. Det han han ikke ønsket. Derfor mener jeg, at min forståelse af hvad han har sagt må være den rigtige.

At hvis Michael Holm ikke kan tjenne penge på åbne data, så er der ingen ide i dem. Sådan helt skåret ind til benet, og det var denne holdning jeg forholdt mig skeptisk til.

Hvis jeg har misforstået noget, så kan Micael jo enten selv oprette en profil og svare, eller vælge at uddybe dette, som han fik mulighed for, af Magnus Boye fra V2.

At du finder det belastende, at jeg kommentere på meninger eller ydringer som jeg finder helt ud i hejnet som dybt asocial, må du leve med. Når mennesker kommer med holdninger eller kommentare, må de forvente at de ikke bare bliver taget for gode vare. Han er nok vandt til medløber i sit eget firma. som ikke taler "bosen" i mod. Men det kan man jo ikke forvente her ude i den store verden.

Så jeg tilader mig at kommentere hans ydringer. Samt er voksen nok til at svare på hvorfor jeg mener som jeg gør, og står ved det, igen her i svaret til dig.

PS. Vil altid køre et "Togt", hvis mennesker kommer med ydringer eller kommentare som hvis man vender og drejer det bare lidt ikke holder vand. Som når man sælger skinnet før Bjørnen er skudt. Forsøger at rejse penge på projekter der i bedste fald er kopier, og ikke kommer til at virke. Eller hvis der er bud efter hvores ydringer, eller personlige friheds retigheder.

3
10. juni 2016 kl. 23:05

Bent, kunne du ikke komme ind på hvorfor du kører en form for togt imod Michael Holm herinde? Du har fra start af her på v2 startet ud med komplet at misforstå hvad manden siger og mener og du kommer ofte med små ubehagelige sidestik der ikke giver mening. Det er fx ikke så lidt stråmænd du har slået op.

Siger det kun fordi jeg synes det efterhånden er ved at være belastende at se på disse nærmest beviste misforståelser. Synes V2.dk's kommentarspor burde kunne holde et bedre fagligt niveau.

2
10. juni 2016 kl. 12:02

Nu kender jeg ikke hverken omstændigheder eller de involverede personer godt nok til at kunne sige noget konkret, men mit generelle indtryk er, at CEO/bestyrelses-segmentet kun tager telefonen, når journalister ringer, hvis der lige er udsendt en pressemeddelelse om en millionforretning kort forinden. Og hvis journalisten så insisterer på at snakke om alt muligt andet, så kan der nok nemt komme en irriteret og knapt så gennemtænkt sidebemærkning, som pludselig bliver til en overskrift.

Al denne ballade kunne derfor have været undgået, hvis journalisten bare havde gjort som forventet: at holde mikrofonen og sige høflige lyttelyde undervejs, måske suppleret med et interesseret spørgsmål eller to.

Det er i hvert fald mit personlige gæt.

1
10. juni 2016 kl. 11:27

"»Der er ingen penge i det. Jeg vil gerne have, at nogen fortæller mig, hvem der har tjent penge på det,« lyder opfordringen fra Michael Holm."

Har nu det synspunkt at penge der ikke er brugt på køb ved Systematic-direktør Michael Holm også selv om det kun er "sparet" penge, kan bruges langt bedre på hospitaler, skoler .... , ind til udbetaling af profit til Systemtic ejere.

Den meninger vil jeg da stadig stå ved, og gentage i denne tråd.