Digitaliseringsstyrelsen sender videreudvikling af Borger.dk i udbud

Illustration: Version2
En rammeaftale på borgerens digitale indgang til det offentlige skal i udbud. Det viser en bekendtgørelse fra EU’s udbudsdatabase.

Hvis man har flyttet adresse, har søgt om pension eller måske bestilt et nyt sygesikringsbevis efter pungen blev nappet af en langfingret person på den sidste sommerferie, så har man stensikkert været en tur forbi Borger.dk.

Nu sættes en rammeaftale til løsningen i udbud med det formål at finde en leverandør, der kan stå for vedligeholdelse og videreudvikling af løsningen. Det viser et opslag i EU’s udbudsdatabase.

Rammeaftalen er opgjort til 25 millioner kroner plus moms, og det betegnes som »afgørende, at borger.dk er stabil, tilgængelig og brugervenlig, og dette er forretningskritisk for ordregiver.«

I alt indeholder portalen 2.000 selvbetjeningsløsninger til borgerne samt muligheden for at kommunikere med det offentlige. Derudover spiller Borger.dk sammen med fællesoffentlige systemer, som NemLog-in, og Digital Post.

Der er i udbuddet tale om en såkaldt rammeaftale, hvilket betyder, at man som leverandør kan benyttes til at løse opgaver i forbindelse med systemet. Men der er ingen garantier.

»Ordregiver har ret, men ikke pligt, til at anvende rammeaftalen. Brugen af rammeaftalen vil bl.a. afhænge af, hvorledes leverandøren præsterer under rammeaftalen samt eksterne forhold, herunder bl.a. forholdet til Statens IT. Rammeaftalen er således ikke eksklusiv for leverandøren,« står der i bekendtgørelsen.

Digitaliseringsstyrelsen forventer at få fem ansøgere med relevant erfaring på området. På nuværende tidspunkt er det ifølge Digitaliseringsstyrelsens egen hjemmeside Netcompany, der står for udvikling og forvaltning af portalen og Statens IT, der står for driften med Netcompany som underleverandør.

Læs også: Fra klik til kontanter: Den ufejlbarlige digitale sagsbehandler

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Malthe Høj-Sunesen

Glem ikke at der er en enorm bias på sider som Trustpilot. Det er ikke os, som ikke oplever problemer, som får lyst til at skrive en anmeldelse derinde.

I januar kunne Digitaliseringsstyrelsen meddele at 9/10 er tilfredse med borger.dk: https://digst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/januar/danskerne-er-tilfredse-.... Jeg er en af de 9, jeg har ikke oplevet at møde problemer. Man har spurgt 5000 personer; på Trustpilot er der 113 anmeldelser.

  • 3
  • 0
#4 H Nielsen

"Glem ikke at der er en enorm bias på sider som Trustpilot." Det kan der være ja... "Det er ikke os, som ikke oplever problemer, som får lyst til at skrive en anmeldelse derinde." Det passer altså ikke. Man kan finde masser af positive anmeldelser, på både Truspilot og andre lignende tjenester. "I januar kunne Digitaliseringsstyrelsen meddele at 9/10 er tilfredse med borger.dk" Jeg siger ikke, at det ikke er sandt, men problemet med de her undersøgelser er, at man kan forme spørgsmålene til egen fordel. "Jeg er en af de 9, jeg har ikke oplevet at møde problemer." Jeg er en af dem der har oplevet problemer med den side, men jeg er ikke en af dem der har anmeldt siden. "Man har spurgt 5000 personer; på Trustpilot er der 113 anmeldelser." Hvis det er antal der tæller, så prøv at tjekke skat.dk på Trustpilot. Eller Udbetaling Danmark, på Google https://g.co/kgs/3KKU2j

Trenden er den samme overalt... Som myndighed besvarer man ikke kritik (positiv/negativ), på etablerede sider hvor man kan anmelde. Det var min oprindelige pointe, i min oprindelige kommentar.

  • 0
  • 1
#5 Malthe Høj-Sunesen

Trenden er den samme overalt... Som myndighed besvarer man ikke kritik (positiv/negativ), på etablerede sider hvor man kan anmelde. Det var min oprindelige pointe, i min oprindelige kommentar.

Men hvem har etableret siderne? Hvis vi taler en privat virksomhed, så bør det ikke være et krav for offentlige myndigheder at de skal overvåge brugeranmeldelser. God idé, jovel, men at borger.dk aktivt vælger ikke at benytte Trustpilot (som har gentagne problemer med troværdigheden) ser jeg ikke det fjerneste problem i. Ligesom jeg ikke ser et problem i, hvis de ikke tilbyder support via facebook, twitter, linkedin - når de nu har et telefonnummer netop til at udføre support igennem tilgængelig på deres Kontakt-side.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere