Digitaliseringsstyrelsen: Salg af Nets er ingen trussel mod danskernes data

18. februar 2014 kl. 11:2212
Danmark har i årevis haft mange fortrolige personoplysninger hos amerikanske firmaer, så et salg af Nets til en amerikansk ejer vil ikke gøre nogen forskel, siger Digitaliseringsstyrelsen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Efter det dramatiske forløb omkring salget af en bid af Dong Energy, er det nu salget af Nets, der får opmærksomhed i medierne og på Christiansborg.

For eksempel tegner der sig nu et flertal uden om regeringen, som vil gennemtrumfe en ekspertundersøgelse af datasikkerheden, hvis Nets skulle blive solgt til et firma med adresse i USA. Det giver nemlig amerikanske myndigheder mulighed for at få adgang til data i Nets, med loven Patriot Act, har juraprofessor Henrik Udsen fra Københavns Universitet forklaret.

Men hos Digitaliseringsstyrelsen ser man ingen grund til, at danskerne skulle være bekymrede over et salg af Nets, som i dag er ejet af danske og norske banker samt den danske nationalbank, der har 10 procent af ejerskabet.

Stat og kommuner har i forvejen brugt amerikanske selskaber i mange år til at bestyre vigtige og fortrolige data, pointerer Lars Frelle-Petersen, direktør for Digitaliseringsstyrelsen. Det siger han til Politiken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For eksempel er KMD i dag ejet af en amerikansk kapitalfond, og amerikanske CSC opkøbte statens it-firma Datacentralen i 1996 og har siden drevet alt fra CPR til Forsvaret og Politiets it-systemer.

Alle disse data er godt beskyttet mod amerikansk snagen gennem dansk lov og de kontrakter, der er indgået med leverandørerne, siger Lars Frelle-Petersen.

Hvis disse aftaler bliver brudt, kan leverandørerne retsforfølges, siger han. Men det er ikke muligt at udstede en garanti om, at NSA eller andre amerikanske myndigheder ikke ulovligt har fået adgang til danske data ad den vej.

»Det kan vi selvfølgelig ikke skråsikkert, for det baserer sig også på tillid. Ligesom der er nogen, der kan komme ind på din arbejdsplads og stikke en USB-nøgle ind og trække data ud, kan det i teorien også foregå hos en hvilken som helst leverandør. Det er dog nogle af de sikkerhedsprocedurer, vi sikrer os, at leverandøren har, og som vi følger løbende op på. Men der kan aldrig udstedes garantier,« siger Lars Frelle-Petersen til Politiken.

12 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
18. februar 2014 kl. 22:30

Hvis disse data er interessante for NSA, så skal de nok få fingre i dem. Det gælder uanset hvem ejeren af Nets er.

11
19. februar 2014 kl. 07:16

Hvis disse data er interessante for NSA, så skal de nok få fingre i dem. Det gælder uanset hvem ejeren af Nets er.

Det er sikkert rigtigt nok.

Heldigvis er hovedparten af Nets' data kun moderat interessante for NSA, så dem vil de kun skaffe sig, hvis det er let for dem. Med Patriot Act er det superlet. Derfor er det ikke uden betydning, hvilken lovgivning data er beskyttet af. Og derfor er danskerne dårligere stillet, hvis Nets får en amerikansk ejer.

8
18. februar 2014 kl. 20:33

Lars Frelle lægger røgslør, adlyder "His Masters Voice" (læs: politikerne) og benytter (misbruger) embedsværket til at finde på dårlige undskyldninger i det politiske spil. Lars Frelles egen styrelse har tillige i tre år undladt at deltage i og fortælle befolkningen, at der årligt gennemføres en "European Cyber Security Month", hvor EU's borgere kan få hjælp og vejledning til beskyttelse af egne personfølsomme oplysninger og rådgivning mod bl.a. hackerangreb. Men Digitaliseringsstyrelsen (Lars Frelle) har igen svigtet befolkningen og undladt at oplyse om de nævnte tilbagevendende kampagner. Lars Frelle er ikke befolkningens beskytter, tværtimod, han taler i NETS sagen politikerne efter munden og holder oplysningerne om nævnte EU kampagner for sig selv. Hvorfor må guderne vide.

7
18. februar 2014 kl. 17:00

Nu snakker alle om problemerne med salg til USA ( som er slemt nok ). Men der har jo også været snak om at lade serverne stå i Kina, med kinesere som ejer. Hvad mon der så sker næste gang vi modtager Daila Lama her i landet? Slukker de så for serverne - så står vi uden Nem-Id og uden mulighed for brug af Dankort. Det kunne godt gå hen og blive rigtigt morsomt

12
19. februar 2014 kl. 20:35

Slukker de så for serverne - så står vi uden Nem-Id og uden mulighed for brug af Dankort.

Det er det bedste der kunne ske overhovedet, det er den billigste måde som landet slipper af med skramlet på.

En modstander som kontrollerer NemID kan gøre det så meget bedre end det: Når man logger ind med NemID så er DanID juridisk set "os", så det kunne være at "vi" alle sammen pludseligt får lyst til at hæve vores pension i utide, belåne vores huse, indberette fiktive rejsefradrag til SKAT, tømme vores konti og sende provenuet til diverse terrororganisationer - så har vi et helt land som ikke kan flyve mere og som alle har begået groft skattesvig (ikke at IT-skramlet hos Skat kan finde ud af at kratte pengene ind, men ... irriterende at rede ud, givetvis)!

6
18. februar 2014 kl. 16:21

Lars Frelle udfører det beskidte arbejde, han får sin fede hyre for: At ignorere borgernes berettigede krav om en garanti for, at deres personlige data ikke misbruges.

Fordi vi lever i en lille (banan)stat, hvor magteliten er lille nok til at kende hinanden personligt og derfor har en stærk tilbøjelighed til at beskytte hinanden, får vi aldrig ryddet op i dette morads.

Vores retssikkerhed ligger helt og holdent i USAs hænder. Det er på ingen måde betryggende. En rent militær alliancepartner er ikke at betragte som en troværdig samarbejdspartner i andre sammenhænge.

3
18. februar 2014 kl. 12:04

Alle disse data er godt beskyttet mod amerikansk snagen gennem dansk lov og de kontrakter, der er indgået med leverandørerne, siger Lars Frelle-Petersen.

Hvem forklarer lige Lars Frelle-Petersen konsekvensen af Patriot Act (som beskrevet i en af de linkede artikler)? Patriot Act tilsidesætter dansk lov.

4
18. februar 2014 kl. 12:51

Ja, det ville klæde Lars Frelle-Petersen at forholde sig til den konkrete kritik. Det handler jo netop ikke om tillid til leverandøren, der kan være nok så hæderlig og have nok så mange sikkerhedsprocedurer.

I Politiken-artiklen gør han meget ud af at forklare, at sådan har vi skam gjort længe. Det bruger han som argument for, at det er uproblematisk. Den argumentation holder ikke. I sagens natur er det jo svært at sige noget om, hvor hyppigt NSA har benyttet sig af deres ret til at snage i statens oplysninger om danske borgere.

Det er strengt taget rigtigt, når Lars Frelle-Petersen siger, at man ikke kan udstede garantier. Selvom Nets bliver på danske hænder, vil NSA sikkert stadig kunne skaffe sig adgang til en del oplysninger på den ene eller anden måde. Men det vil formentlig være sværere for dem, og derfor vil de ske i mindre omfang. Og derfor er det ikke fyldestgørende, når han siger, at "danskerne ikke har noget at frygte ved et salg af Nets".

Hvordan mon han i øvrigt vil forholde sig til, at Nets bliver opkøbt af den russiske eller kinesiske stat?

2
18. februar 2014 kl. 11:47

altså bortset fra at "Salg af Nets er ingen trussel mod danskernes data" burde have været "Salg af Nets er ingen yderligere trussel mod danskernes data", da de sikkert allerede har dataene.......

1
18. februar 2014 kl. 11:40

"»Det kan vi selvfølgelig ikke skråsikkert, for det baserer sig også på tillid..."