Digitaliseringsstyrelsen: Ro på, også med ny Digital Post kan man fordele internt

Kun på ambitionen om at tillade it-leverandører at udvikle visningsklienter til Digital Post har man sænket ambitionsniveauet

Digitaliseringsstyrelsen slår nu fast, at man også i den nye udgave af Digital Post vil kunne fordele post internt.

Reaktionen sker efter Version2s artikel, som blandt brugere har rejst bekymring for, om styrelsen ville drosle ned på netop den mulighed. Men det er altså ikke tilfældet.

Stine Hegelund Bertelsen, kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, forklarer i en e-mail: 'at virksomhederne præcis som i dag fortsat vil have mulighed for at modtage og fordele post internt i egne it-systemer.'

Styrelsen slår samtidig fast, at man efter en høring, som nu er afsluttet, udvider scopet for den virksomhedsrettede funktionalitet i løsningen på virk.dk, og at funktionaliteten vil gøre det muligt for de virksomheder, der benytter Digital Post-løsningen på virk.dk at fordele post til medarbejdere internt.

'Vi fastholder præcis de samme funktionaliteter til virksomhederne som beskrevet i høringsmaterialet,' skriver Digitaliseringsstyrelsen til Version2 og henviser til to nye tiltag:

  • at man vil anvende fællesoffentlig bruger- og rettighedsstyring for virksomheder i ny generation Digital Post og
  • at man vil anvende markedsudbredte åbne og standardiserede snitflader, der vil gøre det nemmere for virksomheder at anvende deres eksisterende faciliteter til intern postfordeling eller anskaffe sådanne billigt.

Med andre ord vil virksomheder, der ønsker at modtage post i egne systemer, derfor ifølge styrelsen 'nemmere end i dag kunne afhente post til egne systemer.'

Digitaliseringsstyrelsen vil også arbejde på, at brugervenligheden og ikke mindst synligheden både for brugen og administrationen af denne funktionalitet bliver bedre end i dag.

I tillæg hertil har styrelsen efter høringen valgt at supplere med mulighed for brugerrettighedsstyring på mappeniveau.

'Det betyder, at nogle medarbejdere kan få adgang til noget men ikke al post både af hensyn til fortrolighed og af hensyn til at lette de virksomheders interne postfordeling, som ikke vil have det ud i egne systemer,' skriver styrelsen til Version2.

Lavere prioritet på udvikling af visningsklienter

Det er desuden fortsat Digitaliseringsstyrelsens ambition at tillade it-leverandører at udvikle visningsklienter, som borgere - men formentlig også de virksomheder, som ikke vil have posten ud i egne systemer - kan bruge til at få vist den post, som opbevares i det lager, som det offentlige stiller til rådighed.

'Dette er fortsat retningen, men har ikke længere helt så høj prioritet, fordi høringen har overbevist Digitaliseringsstyrelsen om, at hensynet til god support af borgere og virksomheder er endnu vigtigere. Derfor er yderligere afklaring nødvendig,' skriver styrelsen.

Det at tillade flere visningsklienter er et led i at skabe øget konkurrence om løsningen og give både borger- og virksomhedsbrugere af Digital Post større mulighed for at vælge lige den type visning af posten, som passer dem bedst.

Du kan læse den samlede høringsrapport om ny generation Digital Post her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Asbjørn Schou

Jeg har aldrig forstået hvorfor der skal være så stor modstand mod digitaliseringen. Den er kommet for at blive, deal with it. Digitaliseringen er en af de primære områder som skal drive DK frem, det ser vi i det private med innovative koncepter som Mover, flyttetilbud.dk og sågar et up-and-coming AirBnB for hunde. Og selvfølgelig er det også gældende i det offentlige. Det handler om effektivitet!

  • 0
  • 0
Jesper Jepsen

Problemet er jo at det ikke bliver mere effektivt tvært imod. Det bliver måske mere effektivt for nogle enkle i toppen af systemet med for fodfolket og brugerne bliver det det stik modsatte og de er ob bliver behandlet fo kvæg der skal malkes for data til nogle regneark og hvor optimale løsninger og brugervenlighed overtrumfes af dataindsamling og kontrol muligheder.

Hvor effektive er det lige de danske myndigheder er blevet ved at hælde IT ned over alt? Jo de har effektivt udbetalt milliarder fra SKAT, forlænget telefon køerne, effektivt nedsat mulighederne for personlig og menneskelig betjening, fået flyttet ansvaret ud på borgeren så systemet aldrig laver fejl og borgeren aner ikke hvad der sker og ikke har ressourcerne til at kæmpe mod systemets digitale verdens forståelse.

Så jeg vil hellere bruge alle disse miliarder på løninger til virkelige mennesker der betjener borgerne end på digitale løsninger, konsulenter, udviklere m.m.

  • 3
  • 0
Christian Nobel

Asbjørn, skal vi gætte på at det er dig der står bag de skrantende hjemmesider, som ejes af et lukket ApS?

Hvis du mener digitalisering er at prøve at få gratis reklame på V2, så er der vist nok noget du har misforstået.

Og bortset fra det, så er der ikke mange der har noget mod digitalisering, men det skal gøres korrekt, således at det er borgeren der er i centrum, ikke systemet.

Det kan bla. gøres ved at indføre en ægte digital signatur, således at folk og firmaer selv har kontrollen over egen post, og således at digitalisering også kan bruges mellem private aktører.

En pseudodigitalisering som dybest set bare er en webmailløsning i bedste Facebookstil, udelukkende beregnet på at tilgodese regimets ønsker er i hvert fald ikke noget der hverken øger effektivitet eller innovation.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize