Digitaliseringsstyrelsen: »Revolutionen kommer, vi må hellere få styr på vores data«

Illustration: Bigstock
En fremtid, hvor kunstig intelligens forandrer arbejdsprocesser og samfundet, kræver mere fokus på og flere ressourcer til at sikre datakvaliteten, mener kontorchef ved Digitaliseringsstyrelsen.

»Det her er ikke en AI-revolution, det er en datarevolution.«

Sådan lød ordene fra kontorchef ved Digitaliseringsstyrelsen Jens Krieger Røyen, da han ved Devoteams årlige ESDH|ECM-konference i København i sidste uge forsøgte at understrege, hvor vigtig datakvalitet er, og hvor meget mere vi i Danmark kunne gøre for at sikre den.

Læs også: Justitia: Regeringens data-drømme slipper billigt rundt om tvivl om retssikkerheden

Vi står nemlig over for en gennemgribende forandring af samfundet, der bygger på automatisering, kunstig intelligens og data.

»80 procent af AI handler om at have adgang til de gode data. Hvis vi skal forberede os på denne her fremtid, så handler det først og fremmest om, at vi har styr på vores data,« siger han.

Hvor offentlige myndigheder som en selvfølge har økonomichefer og økonomistyring til at holde styre på pengene, så er man langt bagud med hensyn til data.

»Hvad med Datastyring? Har vi lige så godt styr på vores data, som vi har styr på vores økonomi? Overhovedet ikke. Jeg tror, det er et område, vi kommer til at skulle investere mange flere ressourcer i,« siger Jens Krieger Røyen.

Digitale skøn

Boligstøtte er ifølge kontorchefen et eksempel på et oplagt område at overlade til algoritmerne, hvor den sidste hæmsko er datagrundlaget.

»Borgerne kan overhovedet ikke finde ud af at finde rundt i boligstøtte, og den eneste grund til, at vi ikke har automatiseret det, er, at der er dele af datagrundlaget, som vi ikke kan finde rundt i,« siger han.

Det er dog kun et spørgsmål om tid, mener han.

»Vi kommer til at automatisere al den her ydelseslovgivning, som kan være databaseret i løbet af de næste 5-10 år,« siger han.

Der er stadig behov for skøn på mange områder, men de vil i højere grad blive digitale.

Med andre ord vil store mængder tilgængelig data og machine learning-algoritmer gøre, at langt flere processer i forvaltningen kan automatiseres. Maskinerne får lov, hvor de kan gøre arbejdet bedre og/eller billigere end mennesker.

Det forventer Jens Krieger Røyen meget mere af, og han henviser til de nye ‘principper for digitaliseringsklar lovgivning’ i Folketinget, som trådte i kraft i sommer.

Læs også: Politisk aftale skal gøre ny lovgivning klar til digitalisering og automatisk sagsbehandling

De omfatter blandt andet, at lovgivning skal understøtte hel eller delvis digital administration, og at fokus flyttes til objektive kriterier fra skøn.

»Vi vil bane vejen for automatisering af langt flere ydelsesområder,« siger han.

Læs også: Nyt ejendomsvurderingssystem: Regeringen vil masse-samkøre registre om danskernes hjem

Han nævner Skatteministeriets kommende ejendomsvurderingssystem, Ny Ejendomsvurdering, hvor en række databaser om danskernes hjem skal samkøres i et system, der skal forbedre tidligere upræcise og uensartede skøn.

»Vi tager alle de data om den her ejendom, vi overhovedet kan få fat i. Har man udsigtslinje til havet? Hvor tæt ligger den på en jernbane? Er der trafikstøj fra motorvejen? Så er der en stor algoritme, som estimerer: Hvad er så den mest sandsynlige salgspris? Og så giver den et bud,« siger han.

»Det er et menneskeligt skøn, som vi erstatter med et digitalt skøn. Jeg siger ikke, om det bliver godt eller skidt, men den slags kommer vi til at se meget mere af,« siger han.

Læs også: Hård kritik fra Rigsrevisionen: For ringe styring i Skatteministeriet af nyt stort it-system

Revolutionen er i gang

Uanset hvorvidt den begynder med ‘data’ eller ‘AI’, så er der ikke tvivl om, at revolutionen er begyndt, mener Jens Krieger Røyen.

Det er måske blevet sagt før, men denne gang kommer den kunstige intelligens og automatisering til at gøre sit endelige indtog i samfundet og medbringe effektivisering, forandring og en hel del etiske spørgsmål.

Læs også: Er folk naive i forhold til, hvad machine learning betyder for deres job?

»Der har før været optimisme omkring kunstig intelligens og machine learning, der så har lagt sig og i stedet er blevet til desillusion. Jeg tror, det er anderledes denne her gang, og at de her teknologier i løbet af de næste tyve år kraftigt vil forandre vores arbejde og mange andre aspekter af vores liv« siger han.

Da der ligger en uafvendelighed i udviklingen, mener han, at Danmark aktivt bør forsøge at styre den.

»Det er sgu svært at spå om, hvordan forandringen sker. Men der er en udvikling i gang, og det er bedre at sidde oppe foran og styre end blot at blive trukket efter vognen,« siger han.

For lille sprogområde til digitale assistenter

Selvom kollegaer ude i verden ifølge Jens Krieger Røyen stadig retter misundelige blikke mod den danske digitalisering, så har vores lille land også specifikke udfordringer i forbindelse med de nye teknologier, fortæller han.

Google viste tidligere på året sin Duplex-teknologi føre en telefonsamtale med en frisør og bestille en tid, uden at frisøren anede, at der var en robot i den anden ende.

Læs også: Lovforslag i Californien vil forbyde bots at imitere mennesker

Den slags teknologi, hvor digitale assistenter overtager simpel kommunikation fra mennesker, rummer muligheden for massiv automatisering af visse områder.

Kontorchefen henviser blandt andet til et forsøg lavet af pensionsordningen ATP, hvor man undersøgte, om digitale assistenter kunne betjene nogle af kunderne.

»Det viser sig, at 70-80 procent af disse opkald er utrolig simple. Hvor langt er jeg med min sag? Hvornår får jeg børnepenge? En digital assistent ville sagtens kunne tage disse opkald, kigge ned i et sagsbehandlingssystem og svare tilbage,« siger han.

Læs også: Microsoft sætter rekord i talegenkendelse

Her støder Danmark dog ind i et problem. For mens talegenkendelsen fungerer ‘fremragende’ på engelsk, så er dansk ikke særlig interessant for store amerikanske virksomheder.

»Vi er et for lille sprogområde til talegenkendelse, og Google, Apple og de andre har ikke lavet nogen løsning til os. Der har vi et problem, og det er noget, vi er nødt til at tage hånd om,« siger han.

Svært at forklare vigtigheden af datakvalitet

Generelt bliver både Danmarks it-leverandører og offentlige sektor dog nødt til at lade Google, Amazon, Kina og USA udvikle teknologien, som vi derefter kan udnytte.

Læs også: Microsoft, Facebook, Cisco og Oracle lover aldrig at hjælpe regeringer med cyberangreb

»De store tech-giganter er blevet platforme. Ekstremt kraftfulde digitale platforme, som vi skal bruge og bygge oven på,« siger han.

»Jeg tror heller ikke, vi kan gå ind i et våbenkapløb på kunstig intelligens med Kina eller USA, hverken som it-leverandører eller offentlig sektor.«

Mens Danmark altså må lade andre føre an, hvor vi ikke kan følge med, så er et vigtigt skridt, der kan tages i dag, at »få styr på vores data«.

Selvom det er afgørende for automatiseringen, så er det stadig svært at få kommunikeret ud til folk, mener Jens Krieger Røyen.

»Det er så svært at få nogen til at forstå det. Alle de her processer fungerer kun, når vi har tilstrækkelig datakvalitet«.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kenn Nielsen

..Det er jo ikke deres data , - det er VORES.

Min krystalkugle melder :
Let til kraftig tåge over konsulentrapporter til 2- 3-cifrede millionbeløb, efterfulgt af våde meldinger om at alle borgernes data er for vigtige til de kan betro's hvemsomhelst, hvorfor staten er de rigtige til at passe på dem.

For vor egen skyld, naturligvis.

K

Anne-Marie Krogsbøll

Præcist min tanke, da jeg læste det. Der er en følelse af at blive mentat voldtaget.

"»Der har før været optimisme omkring kunstig intelligens og machine learning, der så har lagt sig og i stedet er blevet til desillusion. Jeg tror, det er anderledes denne her gang, og at de her teknologier i løbet af de næste tyve år kraftigt vil forandre vores arbejde og mange andre aspekter af vores liv« siger han.
Da der ligger en uafvendelighed i udviklingen, mener han, at Danmark aktivt bør forsøge at styre den."

Har han være på Singularity University - kursus?

Har vi andre overhovedet noget at skulle have sagt? Bliver det et valgkamptema, om vi skal underkaste os dette AI-tyranni? Mon ikke det bliver den slags, vi andre først for alvor hører om, når det i en eller anden situation kører os fuldstændigt over?

Christian Nobel

Erstat selv Sirius Cybernetics Corporation med Digitaliseringsforstyrelsen:

The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy defines the marketing division of the Sirius Cybernetics Corporation as “a bunch of mindless jerks who’ll be the first against the wall when the revolution comes,” with a footnote to the effect that the editors would welcome applications from anyone interested in taking over the post of robotics correspondent. Curiously enough, an edition of the Encyclopedia Galactica that had the good fortune to fall through a time warp from a thousand years in the future defined the marketing division of the Sirius Cybernetics Corporation as “a bunch of mindless jerks who were the first against the wall when the revolution came.”

Torben Jensen

Det bliver farligt hvis vi lader for meget AI tage beslutninger om borgerne ud fra de love Folketinget laver.
Til tider ødelægger det familier, hvis der sker noget loven ikke har taget højde for, noget der burde have en menneskeligt vurdering.
Big Brother er ikke født endnu.

I tilfældet med ATP og den digitale assistent.
Danmark bliver mere og mere digitalt, og det er svært at være borger uden adgang til computer.
Hvis firmaer generelt set var bedre til at kunden/borgeren selv via web kunne følge detaljer for en sag, ville der være meget lidt behov for assistenter.

Flere og flere varer købes idag via web butikker.
Og flere af disse butikker er ret gode til at holde orden i kundens ordrer, og giver mulighed for at kunden løbende kan logge ind og følge status for en ordre.
Lad os generelt set få mere af dette selvbetjening.

Anne-Marie Krogsbøll

"det er en datarevolution"

Hvis en revolution ikke skal være et diktatorisk statskup, skal det være baseret på folkets røst. Hvor er den ift. denne totalitære dataindsamling, reduktion af borgere til datamalkekøer, "Al magt til Singularity University", elitens (magt- og pengeelitens) "Winner takes it all"-ideologi?

De tager i den grad fusen på os i øjeblikket. Vi bliver snydt, så det driver af os af skruppelløse, egoistiske, psykopatiske elitesoldater i dataherremændenes hære.

"Da der ligger en uafvendelighed i udviklingen, mener han, at Danmark aktivt bør forsøge at styre den."
Så AI har allerede taget magten fra os - vi har intet at skulle have sagt ift., om vi faktisk ønsker denne udvikling - løbet er kørt, sejrherrerne er fundet - og det er bestemt ikke "folket".

"»Det er sgu svært at spå om, hvordan forandringen sker. Men der er en udvikling i gang, og det er bedre at sidde oppe foran og styre end blot at blive trukket efter vognen,« siger han."

Ja - og lige nu er det præcist det, der sker: Borgerne bliver trukket efter vognen og politikere, pengemænd og topembedsfolk pisker den af sted i den tro/ håb om, at de selv personligt kan klamre sig til førersædet, og ikke falde ned under vognen til os andre hjælpeløse tosser, som ikke har fattet, hvad AI-revolutionen går ud på, før det er alt, alt for sent.

Denny Christensen

I øvrigt må AI være i modstrid med GDPR forordningens tekst om profilering og automatiske afgørelser.

Eller opfattes AI i stedet som en videreudvikling af de mange IT programmer der i dag håndterer regler? I min verden er der stor forskel på regler kodet ind i et program og AI, der forsøger at skabe sin egen intelligens, som vi som samfund blindt tror på.

Jeg forstår RPA, jeg forstår almindelig kode, men AI er et barn lige før kravlestadiet og dette barn skal som alle andre have en ordentlig opdragelse og holdes godt øje med så det ikke udvikler en skidt karakter. Specielt da hvis AI ender som overdommer og ingen tør stille spørgsmålstegn ved afgørelserne da inden aner hvad der foregår.

Anne-Marie Krogsbøll

Præcist, Denny Christensen.

Der er forskel på, om embedsmænd/politikere beslutter at skifte printerleverandør i et ministerium/en kommune, eller flytter lidt op og ned på nogle skatteprocenter, og så, at de gennemfører en AI-revolution hen over hovedet på befolkningen. Det er i mine øjne ikke deres opgave/lovlige arbejdsområde at gennemføre samfundsomvæltende revolutioner, som kommer til at styre samfundsundviklingen i al fremtid - uden at man tager det op til lang, grundig, åben og uafhængig debat med "folket".

Det, der beskrives i artiklen, er et kup! Intet mindre. Jeg betragter disse folk som forbrydere - ikke nødvendigvis så de kan dømmes som sådanne, for vores lovgivning er lysår bagud for udviklingen. Men det burde være at betragte som en regelret forbrydelse mod menneskeheden at sælge samfundsudviklingen på denne måde - baseret på elitens udemokratiske beslutninger.

Jeg faldt over youtube-vidoer fra årets Singularity University "Summit". Hambre sager at se.

Et eksempel:
https://www.youtube.com/watch?v=EiiwEi73xBA

Denne uden tvivl dygtige kvinde når i sin bundløse kærlighed til menneskelignende robotter frem til, at det er uetisk at "slå dem ihjel" eller slette deres harddisk", når de har nået et vist stade - for så kan de tænke, føle, føle smerte bla. bla. Hun nævner ganske vist i en bisætning, at vi nok er nødt til at gøre det nogle gange - men det er altså uetisk.

Hvis det er rigtigt - hvis disse monstre faktisk nærmer sig mennesker så meget, at det er uetisk at styre/gribe ind/slukke på kontakten for at holde styr på dem, hvordan kan det så ikke være en kæmpe skrift på væggen om, at vi for guds skyld ikke skal bygge dem? De er jo med lynets hast i færd med at blive langt mere intelligente end os, så hvorfor skal vi dog bygge vores egen undergang?

Hvorfor kan beslutningstagere ikke indse, at i stedet for at underkaste sig en uafvendelig udvikling, så skal vi så hurtigt, effektivt og kontant som muligt gribe ind, regulere, forbyde, og fængsle bagmænd og forskere, der ikke kan finde grænsen?

Mit gæt er, at det kan de ikke, fordi de er fløjtende ligeglade med befolkningen og andre mennesker - hvis bare de selv kan redde sig i land og blive en af de heldige i den udvalgte skare af AI-survivors, som kan bruge os andre til at skabe et eget evigt liv i paradis.

Bjarke Haack Jørgensen

med 'datarevolutionen' (i princippet er der langtfra tale om en revolution men snarere et paradigmeskift) er at forskningen indenfor humaniora/samfundsvidenskab/etik ikke bliver prioriteret særlig højt. Nærmere bliver agendaen 'hvordan kan vi skabe værdi' (vækst-idealiet) og 'hvad kan vi bruge det her data til' (det pragmatiske ideal) skubbet fremad. Dette er ikke et nyt fænomen. Læs bare Becks risikosamfundet om hvordan politiske indgreb ofte hænger langt efter den teknologiske udvikling og den samfundsmæssige implementering af disse teknologier.

Der er dog én væsentlig forskel ift. tidligere.

Den overordnede udviklingssti der har fået navnet 'Big Data' synes at skulle/skulle bevæge sig i retning af at være en udtømmende forklaring af virkelighedens fænomener. Lad os kalde det en fænomenologisk ensretning.

Dette kombineret med det faktum at alle datum er fortolkninger af virkeligheden og ikke repræsentationer af virkeligheden, gør den såkaldte datarevolution til en (omend godt skjult) magtrevolution med redskaber der foregivet at være neutrale.

I sidste ende er det min overbevisning at det handler om social kontrol. Om det er bevidst eller ej ift. magtspil vil vi nok aldrig få et konkluderende svar på, men et passificeret samfund skaber de bedste livsmuligheder for ressourcestærke opportunister og de værste for ressourcesvage.

Det kræver fantasi, mod og ikke mindst modstandsdygtighed samt oplysning hvis vi skal undgå at skabe en fremtid hvor data bliver den nye diktator.

Carsten Pedersen

Her peger Jens Krieger Røyen på et problem, som Digitaliseringsstyrelsen selv burde gøre noget ved.
Vi i Danmark må erkende, at der ikke er nogen, der vil klare det for os, og derfor må vi selv sørge for at få lavet det nødvendige software som så kan stilles gratis til rådighed for hvem, der måtte ønske at bruge det. Kun på den måde kan vi sikre, at dansk fortsat er et relevant sprog på området og derfor bør staten igangsætte og finansiere udviklingen af en dansk software.

Jakob Skov

Et overordnet begreb som "Big Data" anvendt af magtmonopoler er et koncept, som er ualmindeligt svært at skelne fra "Big Brother"-samfundsnormer uden yderligere specificering.

Når det gælder terminologi er det at kunne skelne mellem nært beslægtede koncepter uhyre væsentligt: Man skal kunne skelne mellem indadrettet performance-overvågning fra enkelt-enheder med selv-regulering - som næppe er en egentlig revolution, men giver nye muligheder - og udadrettede monitoreringer hvor datakvæget bliver "vold-teched" (tænk informeret samtykke!) af samfundet for samfundets skyld.

Så længe man tænker på driften af det offentlige som en virksomhed der skal optimeres er der intet der er mere værd end at finde de rette parametre at optimere efter. Så forhåbentlig bliver New Public Management gentænkt eller droppet for man er ved at "optimere "(Ordet bag det konsekvens-etiske data-slaveris paradigme) sig fattig i de pligt-etiske normer der har understøttet vores demokrati.

Anne-Marie Krogsbøll

..., hvis man kan undgå det:
"Når alvorligt syge kommer på skadestuen i dag, så fortæller de om deres symptomer og får målt deres puls, blodtryk, åndedræt og temperatur.
Ved hjælp af de data bruger sygeplejersken en algoritme og kommer frem til en værdi og en farve, der repræsenterer, hvor alvorlig situationen er, hvor tæt patienten skal observeres, og hvor hurtigt patienten bør ses af en læge.
Men nu viser et nyt dansk studie, at sundhedspersonale, der blot nøjes med at se og snakke med patienten, er bedre til at forudsige risikoen for, om patienten vil dø indenfor henholdsvis 48 timer og de næste 30 dage, end algoritmen er. Det skriver Videnskab.dk.
»Hele studiet udspringer af, at man har indført algoritmer til prioritering af patienter uden dokumentation for, at disse prioriterer patienterne optimalt"

"mennesker vurderede korrekt i 82,2 procent af tilfældene, mens algoritmen vurderede korrekt i 71,8 procent."
https://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE10942165/med-et-enkelt-blik-paa-pa...

Så "nogen" (hvem?) har altså (endnu engang) ladet sig lokke af oversmarte lobbyister uden evidens til at købe et digitalt "vidundermiddel", som altså bare ikke hjælper, men velsagtens direkte skader i de tilfælde, hvor det vurderer forkert? Hvilke konsekvenser har dette uansvarlige fejlkøb så haft for de patienter, som åbenbart er blevet fejlvurderede?

Og skulle det så være noget argument for ikke at anskaffe en AI-doktor, som kan gøre det næsten ligeså godt som en rigtig doktor? Nej da - vi skal da lige have et megastudie på 50 000 patienter:

"Vi er nødt til at vise, at det her også gælder i større lodtrækningsstudier. Vi har et studie på vej med 50.000 patienter, "

Så den helt bagvendte logik er altså følgende: Vi køber disse megadyre systemer på lobbyistens glatte ansigt - uden evidens - og hvis det så afsløres, at dimsen ikke er pengene værd, så kræver vi megastærk evidens for, at den ikke er pengene værd.

Man har altså - fuldt bevidst eller ved sjusk - brugt patienterne som uafvidende forsøgsdyr. Gemmer der sig ikke lidt af en skandale her? Hvor er de dybdeborende journalister, som får afdækket, hvilke konsekvenser det har haft for de patienter, som er blevet fejlvurderede?

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg må vist trække lidt i land her - ganske vist er algoritmen ikke god - men ved nærlæsning ser det ikke ud til, at der er tale om en egentlig AI-robot (tror jeg), men blot en algoritme, som plejepersonalet bruger. Så jeg beklager, jeg var for hurtigt ude her. Men historien illustrerer alligevel, at menneskelig vurdering ikke nødvendigvis overgås af algoritmer. Vi skal være meget forsigtige, og i Videnskab.dk udtaler en læge:
"Han er enig i, at evidensen for systemer som DEPT er »forbavsende beskeden,"
https://videnskab.dk/krop-sundhed/et-enkelt-blik-paa-patienten-forudsige...

Så hvad laver de overhovedet i vores sundhedsvæsen? Det er vel stadig en skandale.

Log ind eller Opret konto for at kommentere