Digitaliseringsstyrelsen lancerer kørekort-app

24. november 2020 kl. 09:5791
Digitaliseringsstyrelsen lancerer kørekort-app
Illustration: Virrage Images.
Digitaliseringsstyrelsen har i dag lanceret en ny kørekort-app, som kan downloades i App Store eller i Google Play.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den danske kørekort-app er landet, og det betyder, at bilister nu kan tage kørekortet med på mobilen, når de skal ud at køre.

Appen er en digital udgave af kørekortet, og det fungerer både som et gyldigt kørekort i Danmark og som ID ligesom de fysiske kørekort.

Det er Digitaliseringsstyrelsen, der i samarbejde med en række andre myndigheder har stået bag projektet, og Visma har været leverandør på projektet.

»Den nye kørekort-app er ikke en afløsning for det trykte kørekort, men er et frivilligt tilbud til dem, der gerne vil bruge en digital løsning,« skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Styrelsen påpeger, at man også skal beholde sit fysiske kørekort, selvom man vælger at downloade appen. Derudover gælder appen kun i Danmark, og derfor skal man fortsat medbringe det fysiske kort, hvis man skal køre bil uden for de danske grænser.

Hvis bilister med appen bliver bedt om at fremvise deres kørekort, vil politiet scanne den indbyggede QR-kode for at bekræfte gyldigheden.

QR-koden er dynamiske, hvilket ifølge Digitaliseringsstyrelsen højner sikkerheden og giver mulighed for, at politiet kan se fotoet i egen app, så borgerne ikke er nødt til at give deres telefoner til betjentene.

Det er borgerens ansvar, at sikre, at der strøm på mobilen, og at skærmen ikke er ødelagt så meget, at politiet ikke kan scanne det digitale kort. Hvis det er tilfældet, koster det en bøde på 1000 kroner, ligesom det normalt gør, hvis man glemmer sit fysiske kørekort. Det skriver DR Nyheder.

Kørekortet er det første ID-bevis i Danmark, der bliver digitalt. I løbet af 2021 vil der også blive lanceret en digital udgave af det gule sundhedskort.

91 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
91
1. december 2020 kl. 12:03

Sundhed.dk - kan jo også logges på fra min computer (hvor jeg frit må køre Linux)- hvorfor skal sundhedsapp'en (og kørekortsapp'en) - så blokeres så grundigt, så man ikke må køre f.ex. sin egen Android (AOSP baseret LineageOS f.ex.) - på en telefon der ellers ikke modtager opdateringer mere?

Hvis de skulle gøre noget fornuftigt, kunne de jo checke for versioner af pakker og kernel på device'et og informere brugen om problemerne ved en ikke-opdateret computer (de bør de jo så også gøre på pc/laptop).

87
30. november 2020 kl. 19:30

Den store ulempe som jeg ser med det digitale kørekort er hvis der sker en ulykke, og der kun er en låst mobiltelefon på personen. Der kan være svært for paramedikere at finde de pårørende, iser hvis ulykken ikke sker med egen bil.

85
27. november 2020 kl. 11:07

Fordi det at du kun har een hånd fri, til atholde i ratte, skifte gear, tænde blinklys osv er hamrende farlig og det var derfor man forbød det.

Aha! Så hvis man kun har én arm fordi den anden er blevet skåret af i en motorsav-ulykke, så er man 'hamrende farlig' når man kører bil? Så må en-armede mennesker måske ikke køre bil?

Du tror ikke at det vil give folkelig modstand hvis politiet begynder at skrive bøder for at tale i mobiltelefon, selvom folk reelt set ikke talte i mobil men derimod førte en samtale med en passager, eller sad og sang med på en sang.

'Folkelig modstand' fungerer kun når en tilstrækkelig stor mængde af 'folk' til at råbe op. Og omkring bilkørsel, så er mentaliteten hos folk at de fleste andre kører idiotisk! Men den præmis er det ret svært at få andre op af sofaen hvis man får en bøde eller klip i kortet på uretfærdigt grundlag.

Og aviserne har historier om folk som kan bevise at deres mobiltelefon slet ikke var med på turen, men fordi politiet 'så de havde hånden oppe ved øret, så der var nok en mobiltelefon' så får de en bøde alligevel. Og folk som bliver arresteret for spirituskørsel, selv om de slet ikke havde nogen intention om at køre. De skulle bare hente noget i bilen.

Jeg har endnu ikke set nogen demonstrationer på Rådhuspladsen af dén grund...!

84
26. november 2020 kl. 13:38

Ja, punkt 6 i passet Det fremstår visuelt i passet

83
26. november 2020 kl. 13:35

I den situation ville jeg stadig kunne anses for at være "en del af trafikbilledet".

Mon ikke det var hende, der var en del af trafikbilledet? ;-)

Det kommer helt an på hvor nævenyttig den pågældende betjent er, så du har intet belæg for at udtale dig så kategorisk.

Det gør jeg heller, hvorimod du forfølger et tyndt argument.

§ 55 a siger "under kørsel".

Hvis først fremdrager din telefon på begæring af politiet om at vise kørekort, er der vist ingen, der vil anklage dig for "betjening af håndholdt mobil under kørslen". :-)

Hvad angår brug af sikkerhedssele, står der i § 80:

§ 80. Hvis en siddeplads i bil, på motorcykel eller knallert er forsynet med sikkerhedssele, skal denne under kørslen anvendes af den person, der benytter siddepladsen, jf. dog stk. 2 og 3 og § 80 a. Der kan i kombination med sikkerhedssele anvendes selepude.</p>
<p>Stk. 2. Pligten til at anvende sikkerhedssele gælder ikke ved bakning eller under kørsel på parkeringsplads, servicestation, værkstedsområde eller under lignende forhold.

82
26. november 2020 kl. 13:20

Hvor kommer data fra - Datteren som lige har fået kørekort har downloaded App og fået oprettet kørekortet, men er pludselig født i Italien :-0 Kommer denne information fra passet eller ?

81
26. november 2020 kl. 12:21

Men forestil dig dette krav, med en dansk bonusfikseret politiledelse.

Ja man kan godt grue for det - især med politikere som gerne kommer med presseudmeldinger som ikke er befalinger, men som politiet straks omformulerer til action-cards.

Men hvis det så endelig skal være, hellere det en mobiltelefonitvang - ID kortet overlever trods alt bedre en tur i saltvand.

80
26. november 2020 kl. 12:05

Men alle disse genvordigheder ville vi komme til livs hvis vi havde et ordentligt nationalt ID kort

Man skal passe på hvad man ønsker sig. Mange lande, som har et sådant kort, har krav om at man altid har ID-kort på sig i det offentlige rum. De har så ofte et politi med en realistisk tilgang til håndhævelsen, så man godt kan gå i badebukser ned til vandet. Men forestil dig dette krav, med en dansk bonusfikseret politiledelse.

77
26. november 2020 kl. 11:27

Med mindre politiet kan få adgang til mine teleoplysninger på en måde som de kan bruge i retten, hvilket de næppe gør for en simpel trafikforseelse så bliver det svært.

Det er ikke sådan, det fungerer.

Dommeren kigger irriteret på dig, der har valgt at udfordre bøden og spilde dommerens tid med den slags trivialiteter, og over på politibetjenten, der er indkaldt som vidne, og i øvrigt er helt sikker på, du talte i mobiltelefon.

Og så bliver du dømt, for politibetjenten er både et professionelt og troværdigt vidne, der udtaler sig neutralt under strafansvar, mens du blot forsøger at undgå en bøde og i øvrigt må lyve som det passer dig, fordi du er tiltalt i sagen.

Som Neil deGrasse Tyson engang udtalte, "In the court of science, eye-witness testimony is the lowest form of evidence". Desværre er det lige stik modsat i retsvæsenet, hvilket faktisk er ret uhyggeligt, når man tænker over det.

76
26. november 2020 kl. 11:08

Jeg har heller aldrig forstået hvorfor det skal udløse en bøde at have glemt kørekortet. Politiet kan slå min person op, se mit billede på nettet og konstatere om jeg har kørekort eller ej. Hvorfor skal jeg så have det med??

Det må kun være fordi at man taler om en dummebøde, for det ændrer ikke på retten til at føre motorkøretøj.

Og sjovt nok kan de så godt finde ud af hvem personen er når de skal sende bøden - det kan man jo så filosofere lidt over.

Men alle disse genvordigheder ville vi komme til livs hvis vi havde et ordentligt nationalt ID kort - men det er selvfølgelig ikke nær så sexet som at lave "apps".

75
26. november 2020 kl. 11:03

På det tidspunkt er du ikke "en del af trafikbilledet".

Æhhh.

Jeg blev engang stoppet af et æg midt på landevejen, jeg trak ud til siden, og hun stilledes sig ved siden af bilen og påstod jeg ikke havde sikkerhedssele på (hvilket jeg havde, men jeg tog den af da jeg stoppede, da jeg forventede at skulle fiske kørekortet frem).

Jeg fortalte hende det, men pludselig blev hun nervøs (før jeg kunne nå at spørge om hendes navn!) fordi det gik op for hende at hun faktisk stod ude på landevejen, og at det godt kunne være lidt farligt, så hun luskede af igen.

I den situation ville jeg stadig kunne anses for at være "en del af trafikbilledet".

Det kommer helt an på hvor nævenyttig den pågældende betjent er, så du har intet belæg for at udtale dig så kategorisk.

74
26. november 2020 kl. 11:02

Det er det så ikke. ;-)

Med mindre politiet kan få adgang til mine teleoplysninger på en måde som de kan bruge i retten, hvilket de næppe gør for en simpel trafikforseelse så bliver det svært.

Skulle de det, så må de håbe at jeg ikke har en passager, for så vil mit forsvar være at det ikke var mig, men min passager som førte samtalen.

Hvis de siger de så mine læber bevæge sig, så var det fordi jeg bad passageren om at blive færdig med samtalen.

73
26. november 2020 kl. 11:00

Jeg ved slet ikke hvorfor man overhovedet fik den idé at det var 'håndholdt'-delen af telefonsamtalen som var det farlige.

Fordi det at du kun har een hånd fri, til atholde i ratte, skifte gear, tænde blinklys osv er hamrende farlig og det var derfor man forbød det.

Ja, held og lykke med det! Hvis du tror at politiet behøver bevise noget som helst som der er tilstrækkelig med folkelig modstand imod, så kan du godt tro om.

Du tror ikke at det vil give folkelig modstand hvis politiet begynder at skrive bøder for at tale i mobiltelefon, selvom folk reelt set ikke talte i mobil men derimod førte en samtale med en passager, eller sad og sang med på en sang.

Når vi er igang så kan vi jo passende forbyde at folk lytter til "tale radio"

Sidder du og lytter til P1 hvor nogen har gang i en debat om noget, så vil du uvægreligt bruge noget af din opmærksomhed på at følge med i debatten og du bliver måske endda lidt ophidset hvis den ene debattør siger noget du syntes er helt i skoven.

Det samme med rygning. Ret beset burde det forbydes da det tager fokus når du skal rode efter smøgerne, rode efter lighteren, tænde smøgen, holde øje med at du rammer askebægret når du asker og så videre.

70
26. november 2020 kl. 10:23

Det er så en fortolkningssag:

Nok ikke når du tager mobilen frem, når du er holdt ind til siden vinket ind af politiet. På det tidspunkt er du ikke "en del af trafikbilledet".

69
26. november 2020 kl. 10:17

At der stadig i 2020 er folk der kører bil uden, enten indbygget bluetooth eller har eftermonteret bluetooth eller har et håndfri headset kan undre mig helt vildt.

Hvorfor? Det er ikke mere sikkert at køre bil og tale i 'håndfri' telefon som en håndholdt:https://politiken.dk/forbrugogliv/biler/art5462452/H%C3%A5ndfri-mobilsnak-i-bilen-er-lige-s%C3%A5-farlig-som-den-h%C3%A5ndholdte

Jeg ved slet ikke hvorfor man overhovedet fik den idé at det var 'håndholdt'-delen af telefonsamtalen som var det farlige.

Det bliver næppe nogensinde ulovligt at snakke i mobil via håndfri da det er totalt umuligt at bevise i retten, at jeg sad og snakkede i mobil.</p>
<p>Mit forsvar vil til enhver tid være at jeg skam ikke snakkede i mobil, jeg sad bare og sang med på en sang og det var derfor mine læber bevægede sig.

Ja, held og lykke med det! Hvis du tror at politiet behøver bevise noget som helst som der er tilstrækkelig med folkelig modstand imod, så kan du godt tro om.

Et kørekort havde sin berettigelse i gamle dage, da politiet på stedet kunne se om en bilist havde ret til at fremføre køretøjet, men det har i det 20'nde århundrede udspillet sin rolle, da politiet altid er online, og dermed også har adgang til at se hvilke rettigheder en given borger har.

Jeg har heller aldrig forstået hvorfor det skal udløse en bøde at have glemt kørekortet. Politiet kan slå min person op, se mit billede på nettet og konstatere om jeg har kørekort eller ej. Hvorfor skal jeg så have det med??

Okay, bare foder til bødekassen vel. Hvorfor afskaffe en indtægtskilde, selv om den straffer noget som ikke er en forbrydelse?

68
26. november 2020 kl. 10:05

At du ikke kan multitaske skal vel ikke gå ud over alle.

Man skal ikke færdes meget i trafikken, for at opdage at det er jeg bestemt ikke ene om. Jeg har bare erkendt det.

men nu var mit indlæg mest en undring i forhold til dem som tager samtalen OG ikke har bluetooth og derfor sidder med mobilen i hånden.

Det læste jeg så ikke af dit indlæg. Men enig: at ville tale i telefon under kørslen, og ikke ofre kr. 100,- på et headset eller andet, det er uforståeligt.

67
26. november 2020 kl. 09:16

Hvorfor det?</p>
<p>Man er enormt ukoncentreret, når man taler i mobiltelefon - også håndfri. Jeg har adskillige gange måttet erkende at jeg ikke vidste hvor langt jeg egentlig var kommet, efter en telefonsamtale. Der er garanteret meget andet jeg har overset af skiltning og andet.</p>
<p>Så jeg er holdt op med at telefonere, når jeg kører. Så hellere holde ind til siden, eller finde en egentlig holdeplads, hvis man tror at det ikke kan vente.

At du ikke kan multitaske skal vel ikke gå ud over alle.

Jeg oplever ikke at konen ringer for lige at høre om jeg er på vej hjem og kører forbi og tager ungerne med, eller hun skal gøre det, som noget der tager fra min opmærksomed i de 20 sekunder det tager, så der er jeg altså bare så uansvarlig at jeg tager telefonen.

Hvis man ikke har kapacitet til at gøre en specifik samtale uden at det går ud over koncentrationen så må man holde ind, men nu var mit indlæg mest en undring i forhold til dem som tager samtalen OG ikke har bluetooth og derfor sidder med mobilen i hånden.

Det bliver næppe nogensinde ulovligt at snakke i mobil via håndfri da det er totalt umuligt at bevise i retten, at jeg sad og snakkede i mobil.

Mit forsvar vil til enhver tid være at jeg skam ikke snakkede i mobil, jeg sad bare og sang med på en sang og det var derfor mine læber bevægede sig.

66
26. november 2020 kl. 08:30

At der stadig i 2020 er folk der kører bil uden, enten indbygget bluetooth eller har eftermonteret bluetooth eller har et håndfri headset kan undre mig helt vildt.

Hvorfor det?

Man er enormt ukoncentreret, når man taler i mobiltelefon - også håndfri. Jeg har adskillige gange måttet erkende at jeg ikke vidste hvor langt jeg egentlig var kommet, efter en telefonsamtale. Der er garanteret meget andet jeg har overset af skiltning og andet.

Så jeg er holdt op med at telefonere, når jeg kører. Så hellere holde ind til siden, eller finde en egentlig holdeplads, hvis man tror at det ikke kan vente.

65
26. november 2020 kl. 08:09

Det er så en fortolkningssag:</p>
<p><a href="https://ekstrabladet.dk/biler/bil_nyheder/article4078145.ece">https://e…;

Præcist

Det lader til at du ikke må være "en del af trafikbilledet" også selvom du holder stille. (Her er det den enkelte betjents fortolkning som dikterer)

Når det så er sagt så syntes jeg egentligt heller ikke det er SÅ urimeligt.

Har flere gange oplevet at en forankørende pludseligt og uden nogen synlig grund har bremset og trukket ind til siden, eller rabatten/cykelstien på landevejen hvorefter de har svaret telefonen. (Nogen gange kan man ikke lige komme forbi med det samme pga, modkørende trafik, så kan man se at de fumler efter telefonen)

At der stadig i 2020 er folk der kører bil uden, enten indbygget bluetooth eller har eftermonteret bluetooth eller har et håndfri headset kan undre mig helt vildt.

64
26. november 2020 kl. 04:42

Er det bare mig, der ser en myriade af angrebsvektorer piple frem her ?

Næh egentlig ikke. Antallet af angrebsvektorer stiger naturligvis hver gang man indfører ny teknologi i praksis. I sig selv udgør det ikke et problem, sålænge der ikke er kendte sårbarheder i systemet der udnyttes. Den eneste sikre er at lade være med at benytte den nye teknologi - held og lykke med det :-)

61
25. november 2020 kl. 23:00

Hvordan hænger dette sammen?

Hvis politiet vinker dig ind til siden og du holder stille, er der ingen fare.

Fra Færdselsloven LBK nr 1324 af 21/11/2018 (Gældende)

Brug af mobiltelefon og andet teleudstyr</p>
<p>§ 55 a. Førere af køretøjer må <strong>under kørsel</strong> ikke benytte sig af håndholdte mobiltelefoner.</p>
<p>Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af andet teleudstyr og lignende under kørsel.

60
25. november 2020 kl. 18:03

Og der stilles krav til en nyere telefon med NFC der spiller sammen med passet, "validering" med det såkaldte NemID, fingeraftrykslæser eller ansigtgenkendelse

Arh. Jeg stoler meget lidt på fingeraftrykslæsere på telefoner og ansigtsgenkendelse, så jeg lever livet med et mønster som jeg har forsøgt at gøre svært at gætte. Kørekort-appen kræver ikke ekstra sikkerhed udover hvad telefonen selv tilbyder, så mine finger og mit ansigt er stadig ukendte for det biometriske sikkerhedsmodul i min telefon.

I øvrigt vil jeg bifalde at appen benytter sig af telefonens indbyggede sikkerhed. Her lader Visma Google (og Apple, men jeg kan ikke udtale mig om noget, jeg ikke bruger) om at bekræfte telefonens ejer i stedet for at de bygger deres egen hjemmebryggede sikkerhed. Pinkode til MobilePay, NemId, netbank osv. er ofte kun 4 cifre lang, og hvor mange har forskellige pinkoder til alle apps? Hvis brugerne (læserne herinde frataget) alligevel ikke ændrer deres pinkode eller sikkerhed mellem apps, kan udviklerne ligesågodt benytte det eksisterende sikkerhedsmodul til at autentificere brugerne ud fra.

58
25. november 2020 kl. 16:12

Er der ikke ét (stort) væsentligt problem, ved denne løsning? Hvis du bliver stoppet af politiet, og skal fremvise kørekort, hiver du telefonen til dig, åbner app'en og viser betjenten det. Her kan betjenten så give dig en bøde, for håndholdt telefon. Hvis bilen stadig er tændt, kan det tolkes til, at du stadig er en del af trafikbilledet, og derfor er det, at betjente en håndholdt telefon. Hvordan hænger dette sammen?

57
25. november 2020 kl. 16:05

Synes det er sjovt at iagttage hvordan V2-brugere tit er nogle af de mest kritiske overfor digitalisering, når det er et site der primært henvender sig til it-professionelle :-)

Bortset fra det, så er jeg enig i, at det er et en løsning uden et rigtigt problem - og decideret 'fake news' når de skriver at man aldrig glemmer kørekortet med appen. Det er da ikke særlig svært. De 45 mio kunne nok have været brugt på noget bedre.

56
25. november 2020 kl. 15:42

Alle kørekort skal dog senest 18. januar 2033 være ombyttet til den nye EU-kørekortmodel, som til forveksling ligner et kreditkort.

Rart at vide.

Så bliver det der jeg skifter mit gamle foldbare papkørekort ud med et nyt i plastic.

Jeg får ikke rigtigt noget for de 280 kr. staten forlanger for at få et nyt kørekort udstedt, så kan godt nøjes med det gammeldags.

Dog kan man da håbe at det er kommet en anden løsning inden da.

53
25. november 2020 kl. 11:39

Og vi kommer til at hælde tilsvarende beløb i kloakken for at få sygesikringskortet digitaliseret næste år.

Og det er endnu mere absurd, for det eneste der reelt står af betydning på det såkaldte sundhedskort er det åh-så-hemmelige CPR nummer.

Og lur mig, der kommer sikkert ikke billede på, så folk uden kørekort stadig er nødt til at slæbe rundt med deres pas.

Det er til at blive dårlig af hvor mange penge der spildes på at lave de forkerte løsninger på et ikke problem, i stedet for man greb fat i nældens rod og fik lavet et sikkert, ikke informationsbærende, personnummer, samt lavet et nationalt ID kort, som også kunne accepteres i andre Schengen lande (hvilket mange andre EU lande, som ikke er nær åh-så-digitale som vi er, rent faktisk har!).

Og så er der farcen med det blå kort, som er yderligere idioti sat i system (her bliver man virkelig dårlig), for i bund og grund er det ikke forskelligt fra det gule kort, så man kun jo ligeså godt helt afskaffe det gule kort - for backendsystemet ved udemærket godt hvilken behandling et givent personnummer er berettiget til!

Suk, suk, suk.

51
25. november 2020 kl. 11:16

45 millioner + garanteret mindst et éncifret millionbeløb om året til drift og videreudvikling, for at løse den ENORMT samfundskritiske opgave... at folk er for distræte/dovne/whatever til at have mere end én ting på sig?

Suk.

Og vi kommer til at hælde tilsvarende beløb i kloakken for at få sygesikringskortet digitaliseret næste år.

Vi er fandme ikke "verdensmestre i digitalisering" når fantasien ikke rækker længere end at sætte strøm til analoge løsninger.

I stedet for det her spild af penge, burde vi have samlet alle de Danske kort i ét (fysisk!) nationalt id-kort, og lave noget digital innovering dér hvor det giver mening, ikke spilde det på en lille bitte convenience.

49
25. november 2020 kl. 10:32

Din glemsomhed kan vel både ramme mobiltelefonen og plastickortet. Ved at have kørekortet begge steder er der større sandsynlighed for at du har mindst en af delene på dig.

Og de fleste jeg kender har gode muligheder for at oplade mobiltelefonen i deres bil.

46
25. november 2020 kl. 09:16

Jeg ser ikke nævnt nogle steder, om app'en er open source, så det gætter jeg på ikke er tilfældet.

  1. Hvorfor den ikke er det, når den er udviklet for skatteborgernes penge?
  2. Hvem har ophavsretten på app'en?

Det kunne være interessante spørgsmål at stille Digitaliseringsstyrelsen, synes jeg.

43
25. november 2020 kl. 00:18

Så os der har det rødbede farve pas uden chip, er altså udelukket fra at anvende appen? Jeg vil have min skatteandel af de 45 mill. tilbage!

41
24. november 2020 kl. 22:30

...finder man ud af hvor dårlig ide det var at lade kørekortet ligge i skuffen.

40
24. november 2020 kl. 21:54

Der er ingen danske registre, der har billeder af os.

Jeg har for nylig været en tur i Danske Bank, hvor jeg ikke er kunde. På grund af hvidvaskloven skulle banken have identifikation af mig på grund af en bestyrelsespost. Kasseassistenten tog en fotokopi af mit kørekort, som herefter er gemt under mit cpr nummer. Kørekortet har et billede der engang lignede mig.

Skal jeg bede Danske Bank om at slette mit kørekort?

37
24. november 2020 kl. 20:20

Trækker den (automatisk) en opdatering fra et pas-register/database eller?

Nej. Det var kun ved oprettelse ( og efterfølgende ændringer af kørekort) Kørekort gælder nu kun i 15 år.

Kørekort, som udstedes efter 19. januar 2013, får som udgangspunkt følgende gyldighedsperiode: 15 år

Alle kørekort skal dog senest 18. januar 2033 være ombyttet til den nye EU-kørekortmodel, som til forveksling ligner et kreditkort.

Hvis du får et nyt kørekort eller fornyer dit kørekort, skal du huske at oprette dig i appen igen. Det vil ikke automatisk blive opdateret til det nyeste.

(kilde https://www.borger.dk/transport-trafik-rejser/Biler-og-koerekort/Koerekort/koerekort-app )

35
24. november 2020 kl. 19:20

Så hvordan fornyer/opdaterer appen fotoet (når man får nyt pas)?</p>
<p>Trækker den (automatisk) en opdatering fra et pas-register/database eller?

På det tidspunkt hvor du erhverver et digitalt kørekort, vil billedet være under 10 år gammelt fordi det kommer fra et gyldigt pas.

Hvis billedet skal blive ved med at være under 10 år gammelt, skal der være en udløbsdato i app'en som svarer til passets udløbsdato, så du skal overføre billedet igen fra det nye pas (same procedure as last year, Miss Sophie). Jeg ved ikke om der er et sådant krav (sikkerhedspolitiken for min egen telefon udelukker apps fra staten).

34
24. november 2020 kl. 19:11

Tak for venlig info.

Men hvordan fornyer/opdaterer appen fotoet?

Opbevaring af dine personoplysninger</p>
<p>Digitaliseringsstyrelsen opbevarer dine personoplysninger således:
• Dit pasfoto opbevares ikke af Digitaliseringsstyrelsen, men kun på din egen mobiltelefon. Hvis du afmelder eller sletter Kørekort-appen fra din mobiltelefon, sletter du også pasfotoet fra din mobiltelefon.</p>
<p>• Dine kørekortoplysninger overføres til din mobiltelefon, når du opretter din kørekort-app. Hvis du afmelder eller sletter Kørekort-appen fra din mobiltelefon, slettes kørekortoplysningerne også fra din mobiltelefon.

https://digst.dk/it-loesninger/koerekort-app/vilkaar-og-persondata/

Det omtales i Politiken-artiklen, at:

»Det kommer til at gøre vores arbejde nemmere og højne sikkerheden, at billederne på det digitale kørekort maks. vil være 10 år gamle, fordi de bliver hentet fra passet [...] siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

https://politiken.dk/indland/art8009044/Nu-kan-millioner-af-danskere-hente-deres-nye-digitale-k%C3%B8rekort

Så hvordan fornyer/opdaterer appen fotoet (når man får nyt pas)?

Trækker den (automatisk) en opdatering fra et pas-register/database eller?

32
24. november 2020 kl. 18:14

Man har nu muligheden for at

  • have sit kørekort i en form som ikke kan stjæles.
  • hurtigere udstedelse eller fornyelse.
  • samle alt på en enhed hvis man ønsker det.
29
24. november 2020 kl. 17:14

Billedet kommer fra passet, men hvis billedet alene lagres på telefonen, undrer det mig at politiet ved at scanne en QR-kode på borgerens telefon kan se billedet i deres egen app (ifølge artiklen).</p>
<p>Et billede kan lagres i en QR-kode, men kapaciteten er begrænset til omkring 1000 bytes, hvilket er relativt lidt for et digitalt billede.

Digitaliseringsstyrelsen skriver at billedet kun lagres på telefonen, og i anden sammenhæng at

Personer med fotosensitiv overfølsomhed bør ikke kigge direkte på strømmen af QR-koder i "Kontrol"-funktionen.

Det betyder formentlig (?) at billedet overføres med en sekvens af QR-koder som på politiets app sammensættes til et billede af passende kvalitet der muliggør kontrol af om personen matcher billedet.

Hvor hurtigt kan en QR-kode scannes med en mobiltelefon? Mit indtryk (fokus, sync, etc) er at det tager mere end et sekund.

28
24. november 2020 kl. 16:58

Jeg forstår det heller ikke helt.</p>
<p>Overføres billedet 1. gang fra chippen (DR-artiklen beskriver, at man indledningsvist skal skanne chippen i sit pas)?

Billedet og de læsbare oplysninger på passet kan overføres fra passets chip ved at bruge en app som denne.

Nøglen til at udlæse disse oplysninger fra chippen kan udledes af det maskinlæsbare felt (MRZ) nederst på passet.

Adgang til fingeraftryk (der kun er i chippen) kræver en særlig nøgle, som distribueres af Rigspolitiet til særligt udvalgte (indrejsemyndigheder). Indtil for nylig havde Rigspolitiet ikke distribueret nøglerne til andre.

27
24. november 2020 kl. 16:42

Det kommer fra passet. Der er ingen danske registre, der har billeder af os. Det billede, du afleverer, når du skal have nyt pas, slettes efter 30 dage.

Billedet kommer fra passet, men hvis billedet alene lagres på telefonen, undrer det mig at politiet ved at scanne en QR-kode på borgerens telefon kan se billedet i deres egen app (ifølge artiklen).

Et billede kan lagres i en QR-kode, men kapaciteten er begrænset til omkring 1000 bytes, hvilket er relativt lidt for et digitalt billede.

26
24. november 2020 kl. 16:40

Jeg forstår det heller ikke helt.

Overføres billedet 1. gang fra chippen (DR-artiklen beskriver, at man indledningsvist skal skanne chippen i sit pas)?

Og trækkes herefter kontinuerligt fra en database med pasoplysninger?

Chippen i danske [pas] indeholder både krypterede og ikke-krypterede oplysninger om passets ejer. Ifølge Rigspolitiet kræves der ikke krypteringsnøgle for at tilgå de oplysninger, der er visuelt synlige på datasiden, såsom udstedelsesdato, udløbsdato og et billede af pasindehaveren.

07.05.19: https://www.version2.dk/artikel/rigspolitiet-vil-udveksle-fingeraftryk-danske-pas-med-andre-eu-lande-1088027

24
24. november 2020 kl. 14:49

Jo jo, men omvendt kunne Politiet (og lovgivningen) så også tage at komme ind i det 21. århundrede.

Politiet er altid online ja, men kører du afsted i dit køretøj og bliver stoppet, så skal du på forlangende identificere dig selv ved at nævne navn og fødselsdato, ud fra de informationer kan politiet sagtens finde frem til hvem du er, men har du ikke kørekortet med så får du en bøde på 1000 på trods af, at Politiet sagtens ville kunne slå dig op med tidligere nævnte informationer og forespørge på om du nu har kørekort eller ej.

23
24. november 2020 kl. 14:30

App'en kunne godt finde ud af mit engelske pas - og hente billedet (wonders never cease!) - men til sidst sagde den at udenlandske pas kan ikke bruges da de ikke indeholder cprnummer. Jeg må holde mig til den sikkert usikre fysisk kørekort i kreditkort størrelse. Men min kone er meget glad for den nye app - og fik den installeret uden min assistance. Nu har hun altid kørekortet med.

22
24. november 2020 kl. 14:21

Så mangler vi bare Apple Watch, så man slipper for både pung og telefon.

21
24. november 2020 kl. 13:41

jeg er ikke sikker på om billedet kommet fra pas register, eller fra chippen i passet, som den scanner efter.

20
24. november 2020 kl. 13:40

Slipper for at have flere kort med, og kan nøjes med mobil til betaling, kørekort. et stort thump up herfra.

19
24. november 2020 kl. 13:33

Jeg er SÅ glad for at vi i disse "sparer" tid kan bruge 44 millioner på en App der er lige så vigtigt som min Sudoko app, jeg bruger når jeg sidder på tønden!

Tak Visma for at tage de danske skatteydere i røven endnu en gang.

17
24. november 2020 kl. 13:17

Genialt, dette udelukker alle personer der ikke har et dansk pas men dansk kørekort. Alle personer med et andet statsborgerskab en dansk som bor og arbejder her.

15
24. november 2020 kl. 12:55

De gamle pap-kort er skam stadig gyldige, selv dem der blev udstedt i 1970!

I slutningen af firserne blev alle kørekort ombyttet til den såkaldte "EF-model" (de to-fløjede laminerede kort).

Jeg har stadig min EF-model fra 1993. Billedet er lamineret med i kortet og jeg gætter på der derfor ikke er nogen der ligger inde med en "central" kopi af mit kørekort-foto.

Det kan være en af grundene til man henter det fra passet, tænker jeg.

Men jeg studsede da også over at det kræver et/migt pas at have det digitale køreort.

13
24. november 2020 kl. 12:37

Det er nemt, når folk lyver, så alle kan forstå det. Der var tvungen udskiftning af kørekort i 1993/94.

Nej, der skiftede man fra pap-kortet til plastic - der var IKKE tvungen udskiftning!

Jeg fik kørekort i '93, og det var pap-udgaven. Min nabo, der fik kortet ½ år senere, fik plastic-udgaven. De gamle pap-kort er skam stadig gyldige, selv dem der blev udstedt i 1970!

11
24. november 2020 kl. 11:54

Så vidt jeg forstår, synkroniserer den nye kørekorts-app med pas-registeret.

Ifølge Politiken henter appen personfotos ind fra passet:

Appen er blandt de første af sin slags i verden, og den vækker glæde hos politiet.</p>
<p>»Det kommer til at gøre vores arbejde nemmere og højne sikkerheden, at billederne på det digitale kørekort maks. vil være 10 år gamle, fordi de bliver hentet fra passet. Det sker med jævne mellemrum, at vi står med borgere, der har taget deres kørekort et halvt århundrede tidligere, og det kan være en nærmest umuligt at identificere en 70-årig ud fra, hvordan de så ud som 18-årige«, siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

https://politiken.dk/indland/art8009044/Nu-kan-millioner-af-danskere-hente-deres-nye-digitale-k%C3%B8rekort

Jeg ved ikke, hvorfor jeg kom til at tænke på gårsdagens artikel om datalæk og fejl efter en softwareopdatering, i Region H.

https://www.version2.dk/artikel/it-fejl-region-h-840-borgeres-proevesvar-cpr-numre-kunne-ses-fremmede-1091667

Pludselig kobles og koordineres forkert. Koordinationen kludrer. Der fordeles tilfældigt.

”Bare vent til der kommer en opdatering”, siger den dårlige erfaring, man lider af. Med det utal af fejl og datalæk i det offentlige, vi har set, de seneste år.

10
24. november 2020 kl. 11:40

Designet er iøvrigt noget tvivlsomt, da app'en insisterer på, at du sætter kodeord på din telefon. Hvis en app har behov for sikkerhed, kan den styre det selv – uden at tvinge brugeren til at sætte et generelt kodeord. Selv NemId kan finde finde ud af det....

Ja. Ifølge DR kræver brug af appen en kode eller biometrisk identifikation, som fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse. Den virker også kun fra iPhone 7 og opefter. Begge dele godt for techindustrien:

Man skal for eksempel have kode eller biometrisk identifikation som fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse for, at man kan bruge kørekortet.
Telefonen skal også have en bestemt NFC-chip, som gør det muligt at overføre data fra passet.</p>
<p>-Man skal op i et vist mobiltelefon-niveau for at kunne benytte sig af det her, forklarer han.</p>
<p>Det digitale kørekort virker fra iPhone 7 og opefter.
På android kræves det, at telefonen har indbygget NFC-teknologi, hvilket de fleste nye smartphones har.

https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/nu-kan-du-faa-digitalt-koerekort-paa-mobilen

9
24. november 2020 kl. 11:34

Man får da opdateret sit billede på "kortet" Jeg fik mit i forsvaret som 25 årig, og undre mig over at det stykke krøllet pap med et billede som nu har 23 år på bagen, stadigvæk er gyldig ID.

Om dette er 45 mill. værd?

6
24. november 2020 kl. 11:17

Man græmmes, for hvorfor skal vi da poste 45 millioner skattekroner i noget så misforstået som et digitalt kørekort.

Et kørekort havde sin berettigelse i gamle dage, da politiet på stedet kunne se om en bilist havde ret til at fremføre køretøjet, men det har i det 20'nde århundrede udspillet sin rolle, da politiet altid er online, og dermed også har adgang til at se hvilke rettigheder en given borger har.

Det eneste det drejer sig om er at personen kan identificeres.

Hvis der nu fandtes bare et minimum af begavelse i Digitaliseringsforstyrrelsen, så brugte man i stedet krudtet på en gang for alle at få løst dels uhensigtsmæssighederne i CPR systemet, dels at lave et nationalt ID kort (med billede) til brug for al identifikation.

Men næh nej, det er meget smartere at sætte strøm til et fortidslevn - og guddødemig om man ikke vil udvide farcen til det såkaldte sundhedsbevis, som i bund og grund ikke er andet en fysisk manifestation af CPR nummeret.

45 milloner kroner (plus det løse) har man smidt ud på en gang ih-hvor-er-vi-digitale pjat - men måske der ligger en kynisk betragtning bag om at man nu kan indkassere endnu flere dummebøder fordi appen går i baglås, og hvad har vi?

3
24. november 2020 kl. 11:01

Igen en løsning, der leder efter et problem.

Designet er iøvrigt noget tvivlsomt, da app'en insistererpå, at du sætter kodeord på din telefon. Hvis en app har behov for sikkerhed, kan den styre det selv - uden at tvinge brugeren til at sætte et generelt kodeord. Selv NemId kan finde finde ud af det....

1
24. november 2020 kl. 10:49

Jeg er lidt nysgerrig for hvad use casen er her. Hvilke problemer løser app'en?

Samtidig kunne jeg også lide at se business casen, specielt med noten om at indehaveren af et kørekort selv betaler for fremstillingen af samme.