Digitaliseringsstyrelsen: »It-gevinster kræver ændret lovgivning«

Vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, Rikke Hougaard Zeberg. Illustration: Agnete Schlichtkrull
For at digitaliseringen kan bidrage med øget selvbetjening og automatisering i det offentlige, skal lovgivningen ses efter, mener vicedirektør for Digitaliseringsstyrelsen Rikke Hougaard Zeberg, der har nedsat et udvalg til formålet.

Selvom Danmark ifølge Europa-Kommissionens årlige rapport, Digital Economy and Society, gentagne gange er blevet udråbt til det mest digitaliserede land i Europa, skorter det ikke på historier om it-skandaler i det offentlige.

Det påpeger vicedirektøren i Digitaliseringsstyrelsen, Rikke Hougaard Zeberg, i en klumme på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. Her nævner hun blandt andet Skats skandaleombruste inddrivelsesprogram, EFI, der har kostet skatteyderne dyrt.

»It-systemer er sjældent svaret i sig selv, hvis vi ikke samtidig kigger på de regler, der skal ligge til grund for systemet. Hvis reglerne er for komplicerede, bliver det en umulig opgave at udvikle og administrere et it-system, der skal kunne håndtere dem,« skriver hun.

Læs også: Samlet regning for EFI-skandale: Over én milliard kroner

Digitaliseringen spiller en stadig større rolle i den øgede brug af selvbetjeningsløsninger og automatiserede sagsbehandlinger, som vi vil se i fremtiden. Men det kræver, at lovgivningen tilpasser sig.

»Betingelsen for, at vi kan opnå de potentielle gevinster, er imidlertid, at digitaliseringen bliver skabt på et solidt lovgivningsmæssigt fundament,« argumenterer Rikke Hougaard Zeberg og nævner, at der er taget højde for denne gensidige afhængighed i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020.

Desuden er der oprettet et stående udvalg, der skal se på, hvordan den tværgående lovgivning og digitalisering bedre kan sammentænkes.

Læs også: Skatteministeren stævner KMD for 692 millioner kroner som følge af EFI

»Det betyder, at vi skal undersøge nærmere, hvilke udfordringer reglerne i bl.a. forvaltningsloven og persondataloven giver med henblik på at finde frem til mulige tekniske eller juridiske løsninger,« forklarer Rikke Hougaard Zeberg og påpeger en vigtig diskussion, som man står over for i det kommende arbejde:

»De (lovene, red.) er udtryk for afvejning af en lang række hensyn og interesser, bl.a. helt centralt at varetage borgernes retssikkerhed. Det kan dog være relevant at overveje, om der i højere grad kan tages hensyn til den efterfølgende administration af reglerne i en digitaliseret verden.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere