Styrelse om Google Analytics: Man skal kunne regne med, at data ikke havner forkerte steder

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Det offentlige har et særligt ansvar for at passe på borgernes data, siger Digitaliseringsstyrelsen.

Det kan gå ud over den tilliden til de offentlige digitale løsninger, at offentlige hjemmesider sender data om brugeres netbrug videre til reklamegiganter som Google.

Kontorchef Marlene Wiese Svanberg, Digitaliseringsstyrelsen. Illustration: Agnete Schlichtkrull

Sådan lyder meldingen fra Digitaliseringsstyrelsen, efter Version2 og Ingeniøren for godt en uge siden kunne afsløre, at omkring hver anden offentlige hjemmeside sender data om brugere videre til Google via værktøjet Google Analytics.

Læs også: Offentlige hjemmesider deler følsomme data om danskernes netbrug

»Vi har i det offentlige et særligt ansvar for at passe på borgernes data, og det er afgørende, at vi sikrer danskernes tillid til de digitale løsninger,« indleder Marlene Wiese Svanberg, kontorchef for jura, sikkerhed og EU, i en mail til Version2.

»Det kræver, at de kan regne med, at deres data ikke havner de forkerte steder,« fortsætter hun.

Sider, der bruger Google Analytics, sender gennem et JavaScript oplysninger om brugeren til Google - herunder IP-adresse, skærmopløsning, browser, den besøgte URL m.m.

Illustration: MI Grafik

Informationskampagner og vejledning

Marlene Wiese Svanberg understreger, at det af samme grund er et særligt indsatsområde i digitaliseringsstrategien 'at løfte de offentligt ansattes kompetencer på området'.

»Det skal ske med både informationskampagner og vejledningsmateriale,« forklarer hun.

Punktet i Digitaliseringsstrategien, som styrelsen henviser til, er efter alt at dømme ‘Offentligt ansattes digitale kompetencer’.

Læs også: Styrelse om Google Analytics: Vi ved godt, der er etiske problemstillinger

I teksten til punktet står der blandt andet, at alle offentligt ansatte løbende bliver ‘informeret om kravene til informationssikkerhed'.

Digitaliseringsstyrelsen har ikke ønsket at stille op til mundtligt interview eller svare på flere spørgsmål i sagen, med henvisning til at styrelsen ikke er myndighed på området.

Kan man klage?

En af de myndigheder, der kan anfægte offentlige hjemmesider, er Datatilsynet.

Her har kontorchef Lena Andersen tidligere oplyst, at der aldrig er kommet en udtalelse fra tilsynet om Google Analytics på offentlige hjemmesider.

Læs også: Norge og Tyskland begrænser offentlig tracking. Danmark: Tjaa...

En henvendelse fra Bornholms Regionskommune for snart fem år siden endte med ikke at føre til en afklaring, fordi Data­tilsynet manglede oplysninger.

Lena Andersen fra Datatilsynet kan ikke umiddelbart svare på, om private kan klage over, at de bliver sporet af Google på offentlige hjemme­sider. Derimod kan myndighederne selv henvende sig med deres egen vurdering af, om tjenester som Google Analytics lever op til reglerne. Så vil Datatilsynet kunne give råd og vejledning om persondatalovens krav, forklarer hun.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kim Kaos

Det er muligt at det offentlige et særligt ansvar for at passe på borgernes data og at vi skal kunne regne med, at vores data ikke havner de forkerte steder - men gentagende gange har det offentlige vist sig som værende den største leverandør til det sorte marked når det kommer til vores persondata.

Igen og igen har de sjusket så voldsomt at det er en mirakel at vi ikke alle skal have nyt personnummer

Simon Mikkelsen

Ja, det offentlige lærer os jo netop at man skal være totalt lige glade med folks data. Hvorfor skulle vi så gøre noget andet.

Når det offentlige lækker data er det næppe af ond vilje. Men man sparer og sparer og så bliver der begået fejl. Når der samtidig ikke er nogen konsekvens ved at begå fejl, bliver der ikke afsat de fornødne ressourcer til at kunne gøre det ordentligt.

(Men det er jo nødvendigt at spare, så man kan give milliarder af skattekroner til dem som snyder...)

Henrik Biering Blogger

Når det offentlige lækker data er det næppe af ond vilje. Men man sparer og sparer og så bliver der begået fejl.


Hvor meget man sparer burde jo så fremgå af de enkelte styrelsers regnskaber under "udgifter til optimering af hjemmeside" med en modpostering under "indtægter ved salg af borgerdata til markedsføringsformål". Ellers er det jo svært at sammenligne med alternativerne på hhv. omkostningssiden (f.eks. PIWIK eller Netminers) og indtægtssiden (f.eks. sælge borgernes data direkte til slut-interessenterne).

Peter Stricker

Når jeg læser "Offentligt ansatte" i den kontekst, der er citeret i overskriften, så fremstår det som om, det er alle offentligt ansatte, der skal tænke over, at de ikke skal videregive borgernes personlige oplysninger til Google, Facebook m.m.

Men problemet her er jo, at Systemet og ikke de offentligt ansatte, der sidder med borgerkontakten, sælger ud af borgernes privatliv. Hvis der er nogle offentligt ansatte, der skal på skolebænken her, så er de de styregrupper, der har kontakten med IT-leverandørerne. Og det DJØF-lag, blandt andet i Digitaliseringsstyrelsen, som tillader dette.

Og når jeg læser "digitale kompetencer" som Marlene Wiese Svanberg er citeret for at henvise til, så forstår jeg det som kompetencer i betjening af det offentliges IT-systemer.

Men dette problem har jo intet med de offentligt ansattes kompetencer bag skærmen at gøre. Det handler snarere om jura og respekt for borgerne.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize