Digitaliseringsstyrelsen: 'Forfærdelige og frygtindgydende muligheder' med borgerdata
Infosecurity, København. »Vi har forfærdelige og frygtindgydende muligheder for at forstå borgerne, og vi bliver nødt til at have en politisk og etisk diskussion om, hvad vi ønsker at bruge den offentlige data til.«
Sådan startede Jens Krieger Røyen, kontorchef hos Digitaliseringsstyrelsen, oplægget omkring den offentlige sektors brug af data til Infosecurity-konferencen, som i disse dage afholdes i Øksnehallen i København.
For i takt med, at den offentlige sektor får mulighed for at sammenkøre stadigt flere data om borgerne, vil der i sagens natur rejse sig spørgsmål omkring, hvordan man sikrer borgernes privatliv.
Ved sin side, som arrangeret skeptiker og modstander, havde han Christian Damsgaard Jensen, lektor ved DTU Compute.
Flere muligheder for samtykke
»Når man først har fortalt en hemmelighed, så er det ej mere en hemmelighed,« sagde Christian Damsgaard.
Med andre ord: Når først borgerne har oplyst noget til en offentlig myndighed, så mister de i princippet magten over, hvad der skal ske med oplysningen fremover. Hvor den ender henne, hvem der bruger den, og om den sammenkøres med andre data, som kan bruges over for borgeren. Det er op til politikerne og det offentlige.
Derfor var begge foredragsholdere også enige om, at borgerne skal have magten over deres data, så de kan vælge til og fra, hvad de ønsker sker med den.
Herunder skal borgerne også selv have adgang til deres data:
»Vi skal give mange flere muligheder for at give samtykke til, hvad data skal bruges til. Hvis jeg er alvorligt syg, kan jeg få mulighed for at sende den til en læge i Berlin for en second opinion. Det er den vision, som vi arbejder hen imod,« siger Jens Krieger Røyen.
Pseudonymisering og de berygtede bøder
For at undgå, at borgerdata flyder frit i det offentlige system, er store dele af data pseudonymiseret. Men det er ikke godt nok. Til oplægget fortalte Christian Damsgaard Jensen om et tilfælde fra USA, hvor man via samkøring af adskillige tilgængelige og pseudonymiserede data fandt frem til dybt personlige sundhedsdata for guvernøren i Massachusetts.
»Eksemplet viser, at når vi kører forskellige data sammen, så kan vi identificere folk ud fra det,« sagde Christian Damsgaard Jensen.
Dette var Jens Krieger Røyen enig i.
»Jeg deler Christians skepsis for, om det i praksis kan lade sig gøre at anonymisere folk via pseudonymiseret data. Vi er nødt til at tale om, hvad der er ordentlig adfærd med denne data,« svarede han.
Bøder i det offentlige virker ikke
Men hårdere straffe, eksempelvis bøder, var han ikke helt enig i:
»Problemet med bøder til den offentlige sektor er, at pengene bare vil blive flyttet fra en del af sektoren til en anden. Der skal findes et politisk ansvar, hvis man har svigtet,« sagde han.
Til gengæld gav han udtryk for - som privatperson - at der skal være mulighed for skrappere sanktioner:
»Hvis jeg modtager en iPad fra en leverandør, bliver jeg fyret for bestikkelse. Skal vi have tillid til den offentlige sektor, skal vi have lige så stærke sanktioner«
Spørgsmålet er derved, om ansvaret vil blive placeret, hvis ikke der følger en eller anden form for økonomisk konsekvens. Det fremhævede Christian Damsgaard Jensen i hvert fald:
»Jeg er ikke sikker på, at det ansvar vil blive fundet, medmindre der medfølger bøder. Så kommer du til at levere dårligere services på grund af det, og så skal vi nok finde et ansvar,« siger han.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
