Digitaliseringschef gav opsang: Uden lov-tvang sover kommunerne i timen

Når staten bruger lovgivning og tvinger alle over på digital post, er det fordi, der ellers ikke ville ske noget. Sådan lød det fra Digitaliseringsstyrelsens direktør i en ’svada’ til kommunerne.

Vi skal sammen løse opgaven med at digitalisere Danmark, lød det fra talerstolen - og derefter blev der uddelt verbale smæk til kommunerne og andre myndigheder i ’frontlinjen’.

Direktør for Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen, afleverede hvad han selv kaldte ’en svada’, på Digitaliseringsmessen, som torsdag blev holdt i Odense Congress Center, og forklarede, hvorfor det var nødvendigt at lovgive om digital post, så alle myndigheder fra 2014 er tvunget til sende papirbrevene på pension.

»Før havde vi en hønen-og-ægget-problematik, som gav kommunerne mange gode grunde til at sove i timen. Og det har de også gjort. Vi har været bagud, og kun Skat har trukket op. Det har ikke været godt nok, og selv hos Skat er det ikke godt nok, men det er desværre det eneste eksempel, vi kan trække frem,« sagde han i et af sine verbale håndkantsslag fra hovedscenen på Digitaliseringsmessen.

Nu er øvelsen i hele den offentlige sektor at blive klar til den deadline, som den nye lovgivning har sat for skiftet til digital post.

»Regeringen er ekstremt optaget af, at vi når de her mål. Vi har betragtet de nye love som en game-changer. Det er en kæmpe omstilling. Vi skal også have et beredskab for alle dem, der ikke kan modtage digital post, og for dem der henvender sig i borgerservicecentret,« sagde han.

Forventningen er, at 20 procent af befolkningen bliver undtaget fra digital post-reglerne og fortsat kan få lov til at modtage papirbreve. Men en fordel ved at det nu bliver lov, og ikke en venlig henstilling fra kommunen, er den autoritet, det giver.

»Heldigvis er de ældre også de mest lovlydige, så når de får at vide, at det er en lov, vil de prøve at følge det,« sagde Lars Frelle-Petersen.

Første bølge kommer 1. december i år, og så fortsætter overgangen til digital post trinvis frem til og med 2014 for så at blive afsluttet med ’det sidste papirbrev nogensinde’ til alle danskere.

»Vi sender dem et sidste brev om, at de ikke får mere post fra det offentlige i den fine postkasse, der møjsommeligt er sat op. Det er kun, hvis de skal have pas, kørekort eller nummerplader, at det ikke er digitaliseret endnu – men gode forslag modtages,« sagde Lars Frelle-Petersen.

Overgangen til digital post er ikke umiddelbart populær hos borgerne, og det vil kun blive mere mærkbart for hver gang et nyt område går over til digital post.

»Det er ikke fanbreve, der lander i øjeblikket på min ministers bord. Og der bliver endnu flere henvendelser i 2014, når de kun kan modtage digital post. Så vil I og vi få kærligheden at føle, det er der ikke nogen tvivl om. Vi må stå last og brast om, at det skal blive en fælles succes,« sagde digitaliseringsdirektøren.

Skal spare og erstatte de manglende hænder

Baggrunden for digitaliseringen, og den vægt der nu bliver lagt på disse tiltag, var besparelser, forklarede han.

»Finansministeriet elsker ikke digitalisering, men vi gør det, fordi der er penge i det. Vi mener, det hører med i en effektiv offentlig sektor, så pengene kan bruges andre steder. Og vi har en økonomisk udfordring med udsigt til smalhals de kommende år. Digitaliseringen giver markante besparelser. Vi forventer at spare mindst to milliarder om året, bare med Digital Post. Og velfærdsområdet rummer langt større potentialer end det. Sundhedsområdet og skoleområdet vil også de kommende år få kærligheden at føle og skal igennem nogle store ændringer. Læreren skal undervise på en anden måde,« sagde Lars Frelle-Petersen.

Kravet er at spare fem milliarder kroner direkte i de offentlige udgifter på den måde inden år 2020. Men på længere sigt er digitalisering også et spørgsmål om at spare personale, så man er rustet til den forventede mangel på ’varme hænder’.

»Lige om lidt handler det om, at vi slet ikke har de folkeskolelærere, vi har brug for, eller har en praktiserende læge i de fjerntliggende egne. Hvad gør vi så? Vi må tænke kreativt og tænke i telemedicin. Og borgeren må i højere grad tage et ansvar for sig selv,« sagde han.

Udviklingen kræver også, at kommunerne strammer sig an og leverer selvbetjeningsløsninger, der virker. Det står stadig sløjt til, mente direktøren.

»Vi har 2.000 forskellige løsninger fordelt på 400 områder samlet på Borger.dk. Vi har testet de forskellige løsninger, og de er … jævne. I bedste fald. Ikke fordi de teknisk fejler noget, men for eksempel fordi teksten kan være svær at forstå,« sagde han.

Nu har iPads gjort det nemmere for blandt andet ældre at bruge en computer, men de færreste løsninger findes også til den slags platforme, ligesom NemID kun virker på traditionelle computere.

»Vi skal sikre en digital tryghed hos borgeren. Hvorfor er NemID ikke på mobilen i dag? Det skal den også komme, men det er enormt vigtigt, at vi gør det rigtigt, for ellers kan den digitale tryghed forsvinde hos borgerne,« sagde Lars Frelle-Petersen og forklarede, at den nuværende NemID-løsning blev udtænkt i 2006.

En anden overvejelse er apps til iOS og andre mobile platforme, som kommuner nu begynder at kigge på.

»Vi har ikke de rigtige apps endnu, og det er også en udfordring for os at løse de sikkerhedsmæssige spørgsmål. Og vil borgeren downloade en app fra for eksempel Københavns Kommune? Måske. Men fra Skat? Det er ikke sikkert,« sagde Lars Frelle-Petersen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Gert Madsen

"Finansministeriet elsker ikke digitalisering, men vi gør det, fordi der er penge i det"

Hvis bare det var sandt.

Frelle-Petersen burde se at få lavet nogle gennemarbejdede forretningsplaner for hver del man ønsker digitaliseret. Altså dækkende hele processen, og ikke bare et enkelt hjørne, som man har gjort indtil nu.

Man skal ikke arbejde længe med ServiceDesk, før man opdager at elektroniske henvendelser ofte er dyre og uhensigtsmæssige. Og kommunernes kontakt med borgerne er ofte meget lig netop en ServiceDesk.

Endeligt så ville det klæde Frelle-Petersen at se at få lavet den rigtige digitale Signatur, med privat nøgle, som lever op almindelige standardkrav, og som han iøvrigt selv har været med til at love.

Kort sagt: Fej for din egen dør !

  • 5
  • 1
Søren Skaarup

Hmmm, lad mig nu se: Borgeren vil gerne være digitale med det offentlige og de fleste af dem kan også godt. Får vi bedre løsninger vil (og kan) mange flere. Men kommunerne (og staten) har været for sløve til at levere ordentlige løsninger. Så langt så godt.

Derfor indfører vi tvang .... overfor borgerne ... til at bruge de dårlige løsninger ... som vi så forhåbentligvis får taget os sammen til at gøre bedre ... med tiden ... når vi får råd ... længe efter at borgeren er blevet tvunget.

HØJST speciel logik - og måske også noget af en falliterklæring i forhold til evnen til at styre den offentlige sektor? Og så bygger det ovenikøbet delvist på den fejlslutning at det er i interaktionen med borgeren og i selve datafangsten at vi bruger de mange ressourcer. Men det er det ikke. De bruges på de bureaukratiske processer i baglandet som jo ikke bare sådan bliver væsentligt mere effektive ved at borgeren skal aflevere data digitalt. Dertil kommer at borgeren kommer eller ringer for meget andet end "datafangst". Og de vil fortsat komme eller ringe når de har behov de ikke kan opfylde digitalt eller bare ikke kan hitte ud af de halvdårlige løsninger.

Finansministeriet har her sat vognen foran hesten. Sådan kan man også komme frem, men det går langsomt og giver en noget ubehagelig rejse!

  • 10
  • 0
Niels J. Nielsen

Misforstå mig ikke, digitalisering er fint nok. Problemet opstår når man tvinger dårlige løsninger ned over hovedet på almindelige borgere. Jeg syntes da selv jeg er rimeligt kompetent på IT området, men selv jeg har af og til svært ved at finde hoved og hale på nogle af de højst tvivlsomme løsninger der bliver brugt af det offentlige.

Og så syntes jeg at det er topmålet af arrogance, at ældre medborgere skal tvinges til at anvende et system de ikke er trygge ved og samtidig ikke forstår at bruge. Hr. Frelle-Petersen skulle måske prøve at komme ud af sit behagelige kontor og forstå at det kniber -alvorligt- med IT kompetencer blandt vores ældste medborgere. Når man knap nok kan finde ud af at starte browseren, og ikke aner hvad en browser er, hvor stor sandsynlighed er der så for at man kan finde ud af at anvende et digitalt postsystem eller sende digital post...?

Desuden er der jo et andet helt grundliggende problem, at mange mennesker ikke er gode til at udtrykke sig på skrift. Det øger chancen for misforstået kommunikation mellem borger og det offentlige...

  • 1
  • 1
Finn Jørgensen

Først en fysisk postkasse, nu en elektronisk. Kan vi så alle få refunderet de penge vi lige har givet for en fysisk postkasse til adresserede forsendelser, når de nu stort set alle bliver digitale. Eller kan vi pille de fysiske postkasser ned igen.

  • 1
  • 1
Esben Madsen

Overgangen til digital post er ikke umiddelbart populær hos borgerne, og det vil kun blive mere mærkbart for hver gang et nyt område går over til digital post.

»Det er ikke fanbreve, der lander i øjeblikket på min ministers bord. Og der bliver endnu flere henvendelser i 2014, når de kun kan modtage digital post. Så vil I og vi få kærligheden at føle, det er der ikke nogen tvivl om. Vi må stå last og brast om, at det skal blive en fælles succes,« sagde digitaliseringsdirektøren.

Ok, så det er i hvert fald ikke fordi det er godt for borgerne at vi gør det her...

»Finansministeriet elsker ikke digitalisering, men vi gør det, fordi der er penge i det.

Og det er bestemt heller ikke fordi vi selv synes det er sjovt eller vi kan bruge det til noget... vi tror bare at vi kan spare noget arbejdskraft...

Det er simpelthen bare den helt forkerte indstilling til digitaliseringen af det offentlige! Endnu et eksempel på at politikere tilsyneladende tror at IT bare er sådan en magisk pengebesparende "sovs" man kan hælde ud over alt (for nu at bruge PHK's fantastiske beskrivelse)

Jeg vil ikke høre dårlige undskyldninger som ovenfor, men derimod målsætninger og salgstaler som:

  • Det skal være lettere for borgerne at opnå det de har brug for, så de slipper for at tage fri fra arbejde og stå i kø
  • Borgerne skal føle sig trygge ved at kommunikere digitalt med det offentlige
  • Med den digitale post kan man altid finde de vigtige dokumenter
  • Sagsgangen for både borgere og offentligt ansatte kan lettes væsentligt med systemer der f.eks. kan hente oplysninger fra andre offentlige databaser i stedet for at man manuelt skal indtaste en masse flere gange
  • Med tiden vil vi faktisk også spare penge på det, men det er selvfølgelig ikke det vigtigste lige nu - det vigtigste er at vi kommer i gang med de gode løsninger!
  • 3
  • 0
kirsten hink

Mindst 500.000 borgere vll næppe kunne opfylde kriterierne for digital post, hvorfor de må søge om fritagelse jf. loven herom. Antagelsen om at 80% af borgerne har opdateret it-udstyr er efter min mening et rent skud på tasken. Det holder ikke. Og Skat it-systemet, det fungerer ikke. Jeg har fx selv fået 4-5 forskellige årsopgørelser og ingen af ændringerne var foranlediget af mig og mine indberetninger. Det var alene it-system-sjusk som jeg vil kalde det. Digitaliseringsstyrelsens direktør gambler med borgerne og synes bund naiv. Kommunerne med, hvis de tror at dette ikke medfører ekstra udgifter, ud over dem de har planlagt at spare på det her. Selvfølgelg vil borgerservice få ekstra omkostninger på det her. Og kommunerne får ikke kompenseret iflg. finansministeren på samrådet i FT i foråret. Ikke en krone ekstra får kommunerne. Og ivøvrigt er kommunerne slet ikke klar til opgaven. Har lige været på egen kommunes hjemmeside og søgte på side, som kommunen i forbindelse med en aktindsigtsag havde linket til, og hvad var svaret: Der er opstået en fejl. "Fejlen er registreret i vores system, og vil blive forsøgt løst hurtigst muligt. Med venlig hilsen Hoersholm Kommune "

Jeg tror slet ikke at man i det offentlige og i Digitaliseringsstyrelsen er klar til denne opgave, hverken fra december 2012 eller senere. Slet ikke, lige meget hvor meget Digitaliseringsstyrelsens direktør spanker kommunerne m.fl.

  • 2
  • 0
Nils Bøjden

Og i mellemtiden vil flere og flere i befolkningen gå over til udelukkende at være bevæbnet med tablet / mobil, platforme som ikke kan bruges til den af en eller anden idiotisk komites vedtagne platform for NemID.

Halleluja. Befolkning og centralismen løber hver sin vej. Og de løber begge stærkt. Det skal nok blive sjovt.

Eller som der står når man forsøger at forsøer at bruge NemID på en Android dims efter at være blevet henvist til Oracle for at downloade: We have detected that your phone, device or computing platform does not support Java SE.

Men måske går digitaliseringsstyrelsen med planer om at udstyre alle danske men en dims som understøtter den proprietære platform de har valgt.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere