Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet får ny departementschef
Sophus Garfiel bliver departementschef i det nyoprettede Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet og dermed højre hånd for den ligeledes nye digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V).
Det skriver Altinget.
Læs også: DI Digital: Ny digitaliseringsminister bør fokusere på EU's massive detailregulering
Sophus Garfiel, der senest har været departementschef i Indenrigs- og Boligministeriet, har allerede efaring med opbygningen af et nyt ministerium, blandt andet fra 2016 da han var med til at etablere det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium. I opstartsfasen har man fokus på ministerbetjening, opgaver i forbindelse med lovforslag, besvarelse af folketingsspørgsmål, besvarelse af aktindsiger og andre løbende sager, lød det dengang fra Sophus Garfiel til Altinget.
»Det, man måske taber lidt på, er det analytiske og det langsigtede arbejde i forhold til, hvad der skal ske fremadrettet politisk,« sagde han.
Læs også: Nyt digitaliseringsudvalg på vej til Folketinget
Sophus Garfiel er uddannet cand.polit fra Københavns Universitet i 1994.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.