»Digitaliseringen er i færd med at smadre demokratiet«
»Digitaliseringen er i færd med at smadre demokratiet, hvis ikke vi stopper op og gentænker, hvordan vi arbejder med it-projekter i det offentlige.«
Det skriver Astrid Haug, der er digital rådgiver, og Christian Schwartz Lausten, der har en kandidatgrad i informations science og er direktør for det digitale rådgiverhus Seismonaut i et debatindlæg på Politiken.dk.
»Der er akut brug for, at det offentliges brug af it får et større folkeligt mandat og øget tillid, og for at de offentlige it-projekter bliver udviklet sammen med de mennesker, som skal anvende dem bagefter,« skriver de.
De to skibenter henviser dels til, at danskernes tillid til den offentlige databehandling er lunken, således som Version2 også kunne fortælle i går.
Dels har der flere sager om it-projekter været med til at svække vores tillid til digitaliseringen.
Version2 har omtalt sagen om Cambridge Analytica, russisk indblanding i valg i de vestlige demokratier via fake news, men der er også de danske sager om bl.a. det delvist skrottede gældsinddrivelsessystem i Skat, EFI, som er en del af årsagen til ophobning af over 10 milliarder kroner i offentlig gæld og Sundhedsplatformen, som trods årelange indsatser og milliardstore omkostninger har meget svært ved at finde tilstrækkelig opbakning - for nu at sige det pænt.
Og den nye kommunikationskanal i folkeskoler, SFO'er og dagtilbud, Aula, har kun været genstand for ganske lidt folkelig debat om, hvad målet er med det nye system, og hvordan det påvirker vores sociale relationer.
Til sammenligning er der ved større byggeprojekter borgerhøringer og borgermøder som en fundamental del af den demokratiske beslutningsproces, anfører de to debattører i Politiken.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.