Partier skal kunne samle digitale underskrifter - men hvordan holdes politiske sympatier hemmelige?

Et lovforslag om at gøre støtteerklæringer til nye partier digitale er på vej igennem Folketinget. Men resultatet kan blive et brud på loven, der forbyder registre over politisk tilhørsforhold, siger Datatilsynet.

Et nyt parti, der gerne vil stille op til Folketinget, skal i dag igennem et større papirarbejde for at få de omkring 20.000 underskrifter. Først skal 20.000 danskere nemlig udfylde en blanket, som partiet samler ind og afleverer til staten. Herefter bliver de sendt hjem til underskriverne, som så igen skal sende dem retur til det nye parti.

Det kan løses meget nemmere og bedre med en digital løsning, hvor man beviser sin identitet med for eksempel NemID, mener regeringen, som torsdag fremsatte lovforslag L124 i folketingssalen. Alle partier støtter lovforslaget, som derfor forventes at blive til lov inden for et par måneder.

Men høringssvarene til lovforslaget afslører et kontroversielt hjørne af den på overfladen uskyldige modernisering. Dansk lov forbyder nemlig et centralt register over borgernes politiske sympatier, så den nye lov kræver en undtagelse fra §7 stk. 8 i persondataloven. Og det skal man ikke tage let på, fremgår det af Datatilsynets kommentarer til lovforslaget. Kun én gang før er der blevet givet en undtagelse.

I sidste ende er det dog en politisk beslutning, skriver tilsynet, som ikke vil fraråde at køre videre med lovforslaget. Men det skal ske med forsigtighed, lyder anbefalingen.

»Der er efter Datatilsynets opfattelse tale om oplysninger af en så privat karakter, at adgangen til oplysningerne må begrænses til det absolut nødvendige,« skriver tilsynet.

I forvejen fremgår det er lovforslaget, at alle erklæringer vil blive slettet, når de udløber efter 18 måneder, og at dataene ikke må bruges til noget andet formål. Men sådan et register kan i stedet designes, så Økonomi- og Indenrigsministeriet helt undgår at lave en database over personer, der har givet et parti sin støtte, mener Datatilsynet.

Det kan for eksempel ske ved, at en digital vælgererklæring bare skal tjekkes hos ministeriet - man må nemlig ikke støtte flere partier på én gang - og at antallet af støtteerklæringer til et parti så bare løbende bliver talt sammen, uden at knytte navne til.

Også fra Dansk Industris brancheorganisation ITEK lyder der kritiske toner. Selvom et ministerium uden tvivl kan sørge for bedre it-sikkerhed og beskyttelse mod hackere end et nystartet parti, forekommer det ’uacceptabelt’ at staten skulle opbygge et centralt register, der afslører borgernes politiske sympatier, skriver organisationen.

Et centralt register vil være et interessant mål for både it-kriminelle og fremmede efterretningstjenester, og ved at samle alle vælgererklæringerne hos ministeriet, allerede fra dag 1 i jagten på de 20.000 underskrifter, vil staten få mere information om borgernes politiske valg end i dag, hvor underskrifterne først bliver afleveret til staten, når målet er nået.

Det er meget naturligt, at alle partier støtter forslaget, fordi det er en hjælp for politiske partier, lyder vurderingen.

»Det kan ikke undre, når partierne kommer til at spare penge. Men det rører ikke ved det faktum, at det sker på bekostning af borgernes privatliv, tillid og retssikkerhed,« skriver ITEK.

Brancheorganisationen foreslår ligesom Datatilsynet en løsning, hvor borgernes identitet slet ikke bliver gemt, men har også et andet bud på en løsning, med PKI-kryptering, altså brug af offentlige og private nøgler til at kryptere data.

Vælgererklæringerne kunne så som udgangspunkt være krypterede på serveren, så kun partiet selv kunne dekryptere dem med sin private nøgle, indtil der var samlet støtteerklæringer nok sammen. På det tidpunkt kunne partiet så dekryptere dataene og aflevere navnene som en samlet pakke til Indenrigsministeriet.

»Det er uheldigt, at det design, der ligger i forslaget, ikke er bedre gennemtænkt. Man kan nemlig med få designændringer nå frem til et it-system, som ikke har de ovenfor nævnte uheldige konsekvenser,« skriver ITEK i høringssvaret.

Lovforslag 124 lægger i øvrigt ikke op til, at den nuværende manuelle indsamling af underskrifter skal stoppet. Den digitale løsning skal køre sideløbende, så der dermed også er en backup-løsning, ligesom ikke alle borgere bruger NemID eller computere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (26)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Knud Jensen

Først skal 20.000 danskere nemlig udfylde en blanket, som partiet samler ind og afleverer til staten. Herefter bliver de sendt hjem til underskriverne, som så igen skal sende dem retur til det nye parti.

Mig bekendt bruger det offentlige postlister(altså alt som modtages og sendes ud bliver skrevet ned), så der findes vel allerede digitale lister over folk som har registreret sig til nye partier.
Det sammenholdt med at der trods alt oprettes relativt få partier, burde jo gøre det nemt at sammenholde den postliste med det parti som opstod i den periode.

  • 1
  • 0
Thomas Brodersen

Generer 6 millioner unikke tokens hos en central udsteder. Tillad en borger at "trække" sådan et ikke-personhenførbart token efter login med NemID. Registrer at der ikke kan udstedes nyt token til denne borger i fx et år, intet andet. "Underskift" til parti foretages ved at man angiver sit token. Ved optælling kontrolleres at alle angivne tokens er gyldigt udstedt og at det samme token ikke er anvendt flere gange.
(Men måske er jeg bare naiv...)

  • 2
  • 1
Adam Tulinius

Hvad er pointen? Du kan alligevel ikke garantere for hvad der sker med oplysningerne om hvilke mennesker der har trukket hvilke tokens.
I det øjeblik en person har brugt NemID har man tabt spillet om at holde skidtet anonymt.

  • 2
  • 0
Kenneth Lylloff

...der skriver under på en stillerliste el.lign. der nødvendigvis støtter partiet politisk. Jeg har da personligt underskrevet en del i tidernes løb uden, at have den fjerneste sympati med partiet. Jeg mener, det er deres demokratiske ret at opstille, hvis de har lyst.
Så for min skyld kunne man fjerne kravet helt.

  • 16
  • 0
Hans Schou

...der skriver under på en stillerliste el.lign. der nødvendigvis støtter partiet politisk.


Ja takket være Enh og DF skal vi til afstemning om EU-patentdomstol. Jeg kunne sagtens blive stiller for partier der mener som de to, på det punkt, men det ville være for at andre kunne stemme på dem.

Og jeg så også gerne der var flere partier at vælge imellem, end der er nu.

Mht. opbevaring af stillerlister i dag, så foregår det noget mere lemfældigt. Det er godt nok på papir, og man kan ikke søge navne frem hurtigt.

Alle stillere giver deres navn, adr og CPR-nummer, og det overlader de til tilfældige mennesker der står på gaden og siger at de vil starte et parti. En nem måde at samle CPR-numre på. Denne digitale liste ville gøre at partiet slet ikke får disse oplysninger, og skal ikke bekymre sig om den sikkerhed, da de ikke har ansvaret. Det er en klar fordel for alle.

  • 5
  • 1
Tine Andersen

Hvis man alligevel ikke vil støtte partiet? Det andet er direkte dumt!

Jeg har skrevet under en del gange for partier, som jeg også har stemt på, her er den gammeldags "analoge" metode fin nok. Det er lidt for nemt i et ophedet moment at signe in- for noget, som man bagefter fortryder. Der er desværre mange internet "underskriftindsamlinger"- og jeg støtter dem ikke. De er tit noget halvfordøjet bras.

Jeg fravælger dem, men mange tror, de her kan gøre en forskel, hvad de så ikke kan. At 123.000 personer har stemt på at Bengt Holst/Zoo i Kbh skal nedlægges- siger hvad?!

Ingenting.

Mvh
Tine- og jeg stemmer!

  • 2
  • 8
Brian Mikkelsen

Nu er det jo ikke alle
...der skriver under på en stillerliste el.lign. der nødvendigvis støtter partiet politisk.

Så har man jo misforstået formålet med en vælgererklæring.

Du kan kun støtte eet nyt parti pr valgperiode. Så en erklæring, givet til "varmlufts partiet" som du egentligt ikke støtter, betyder at du ikke senere kan give en erklæring til "spin partiet" som du er enige med.

http://da.wikipedia.org/wiki/V%C3%A6lgererkl%C3%A6ring

  • 2
  • 3
Toke Herkild

Nu er det jo sådan at man ikke kan underskrive en støtteerklæring anonymt. Sikkerheden mod misbrug af disse data hvis opgivet ved brug af nemID er ligeså stor som den er i dag hvor blanketter er tilrådighed i klar tekst for dem der har adgang til arkivet.

Så hvis du i dag har adgang til dette arkiv, kan du også finde ud af hvilke partier en person har givet støtteerklæringer.

Vi må på samme måde stole på at forældede blanketter bliver destrueret i dag som vi måtte skulle stole på at de vil blive det ved brug af nemID.

Sikkerheden er den samme.

  • 3
  • 2
Mike Mikjær Blogger

[offtopic]

En nem måde at samle CPR-numre på

Jeg, og de fleste andre selvstændigt tænkende, danskere - giver sit cpr nummer ud når man bliver spurgt, det er ikke hemmeligt og bør ikke være det. Kendskab til en persons cpr nummer giver ikke automatisk ret til at indgå aftaler i personens navn - og hvis det lykkedes en kriminel f.eks. at optage lån i en anden persons navn er aftalen ugyldig - og banken har tabt sine penge.

[/offtopic]

Registrer at der ikke kan udstedes nyt token til denne borger i fx et år, intet andet.

Hvordan vil du som privat borger kontrollere at der ikke gemmes flere data? Hvordan vil du kontrollere at den person der administrere proxy serveren på din arbejdsplads ikke følger med i trafikken og opbygger viden om hvilke medarbejdere der støtter hvilke partier?

Personligt er jeg kold over for at min chef ved hvilke partier jeg støtter politisk, hvis han gerne vil af med mig skal han nok finde andre årsager - jeg er f.eks. engang blevet fyret for at være for tyk ... så der er nok af undskyldninger.

I bund og grund vil jeg give Phk ret i den påstand han fremfører i flere af sine indlæg, nemlig at der er nogle politiske problemer som ikke kan løses med tekniske implementationer og beskyttelse af borgerne mod overgreb fra egen regering er imho. et af dem.

  • 3
  • 0
Toke Herkild

I forhold til den opbygning og de data der tilføjes en sådan blanket, er det højst tænkeligt at der allerede eksisterer en sådan database.

Der er en meget skarp design politik for støtteerklæringer, hvilket kunne indikerer at de bliver aflæst maskinelt, hvorved en digital lagring af disse data må kunne forventes.

Den problematik der skydes på her er ikke skabt af nemID, vil ikke blive øget af nemID, den er allerede eksisterende.

Hvis denne digitalisering bliver gennemført vil det blive lettere for befolkningen at samle støtte erklæringer til et parti der kan sikre vores ret til et privat liv.

Vores demokrati er allerede kommet forlangt ind i overvågningssamfundet til at vi kan gemme os bag anonymitet.

  • 1
  • 0
Kenneth Lylloff

Så har man jo misforstået formålet med en vælgererklæring.

Du kan kun støtte eet nyt parti pr valgperiode. Så en erklæring, givet til "varmlufts partiet" som du egentligt ikke støtter, betyder at du ikke senere kan give en erklæring til "spin partiet" som du er enige med.

Jeg har ikke misforstået noget som helst (i denne sammenhæng ;)).

At jeg vælger, at give andre lov til at deltage i vores demokrati, gør mig ikke automatisk til deres støtter/vælger. Det eneste man skriver under på er, at man ønsker, at de skal være opstillingsberettigede - og det ønsker jeg for alle, der selv ønsker det. Det er KUN nye partier der skal have vælgererklæringer - derfor mister jeg intet ved at underskrive en vælgererklæring for et nyt parti, hvis det parti jeg støtter allerede er på tinge. Hvis det skulle forholde sig som du siger, så skulle alle nye partier komme i folketinget. Da det kræver vælgererklæringer af 1/175 del af sidste valgs gyldige stemmer, så burde man komme ind med 1 mandat. Men det sker ikke - fordi en vælgererklæring ikke er lig med en stemme. Heldigvis.

Så er der stillerlister til kommunalvalg, en anden lov og en anden snak. Men af princip er jeg stadig overbevist om, at alle dem der evner at udfylde en kandidatliste skal have lov til at stille op hvis de vil.

Og til Tina Andersen: Så at støtte demokratiet i bredeste forstand er dumt?

  • 8
  • 1
Ib Erik Söderblom

da jeg støtter vores demokratiske ret til, at opstille et parti.
Folk jeg er uenige med, har også en ret til at blive hørt/få indflydelse, ligesom jeg forlanger at jeg selv har ret til, at blive hørt/få indflydelse.

At der så eksisterer personer, som ikke evner at overskue mere end ét eller to partier, som kan diktere dem, hvordan de skal leve deres liv, er jo sørgeligt...

  • 3
  • 1
Mikael Ibsen

er i praksis offentligt - om ikke andet kan det blive det med lidt fingerfærdighed fra skarnspersoners side.
Hvis nogen vil have dine data, så får de dem også - på den ene eller anden måde.
Det skulle regeringen forresten tænke lidt på, når den prøver på at hemmeligholde visse lovforberedende arbejder, den ikke er meget for at fremlægge offentligt. Der ligger med sikkerhed allerede dokumenter i cyperspace, som kun venter på at blive hentet ned af en fæl lovbryder på det mest ubekvemme tidspunkt...
Love og Datatilsynets aktiviteter udtrykker en smuk hensigt, men virkelighedens databeskyttelse - eller rettere mangel på samme, kan man læse om i avisen stort set hver anden dag - og det er ikke opbyggelig læsning.
Kryptering er en narresut - specielt, da vi i Danmark har indført forbud mod at benytte lange nøgler (man må jo også tænke lidt på NSA's budgetter i kodebrydningsafdelingen), så jeg ved snart ikke, hvad vi egentlig skal / kan bruge Datatilsynet til i fremtiden.
Det eneste, man som borger kan gøre, er at udøve kraftig selvcensur - eller agere, som om man stod og skrev på en tavle midt på Rådhuspladsen.
IT er en fin ting, som skal bruges med megen omtanke, men det finder man jo nok ud af, når ulykkernes antal er blevet tilstrækkeligt stort.

  • 0
  • 3
Jørgen L. Sørensen

Sikkerheden er den samme.

Jeg synes ikke sikkerheden er den samme i et papirarkiv og et digitalt arkiv.

Med hensyn til de personer, der har lovlig adgang, og ønsker at misbruge data, er det nemmere at smugle en masse info på en usb-nøgle end at tage en masse kopier/fotos.

Andre personer behøver ikke at være fysisk til stede, men kan opnå fjernadgang hvis der er er huller i sikkerheden.

Hvis der er godt lukket af for data-adgang, og der er anvendt kryptering, kan man vel også forestille sig at et digitalt arkiv er mere sikkert end et papirarkiv.

  • 0
  • 0
Mikael Ibsen

var det Lene Espersen, som, pænt inspireret af USA, indførte forbud mod krypteringsnøgler over en vis længde for at give visse efterretningstjenester mulighed for at knække koden uden alt for meget besvær. PROSA gik voldsomt ind i sagen dengang, og udgav i protest - ligeledes efter min frie hukommelse - et krypteringsprogram, som modvægt mod forbuddet.
Men glem kryptering - kryptering er til for at brydes !

  • 0
  • 4
Jørgen Elgaard Larsen

alle argumenterne imod e-valg kan vel genbruges her


Nej, der er tale om to helt forskellige situationer.

Selve valghandlingen er jo netop præget af, at den skal være fuldstændigt anonymiseret - ingen må vide hvad du stemmer på, og du må ikke kunne bevise, hvem du har stemt på.

Vælgererklæringer er det stik modsatte: Her står du som person inde for, at partiet bør være opstillingsberettiget. Det kan mere sammenlignes med et læserbrev eller at lade sig opstille for et parti.

Man kan måske diskutere, om vi fortsat ønsker personhenførbare vælgererklæringer, men en elektronisering vil (i modsætning til e-valg) ikke ændre på den nuværende praksis.

Jeg kan ikke se, at elektronisering af processen vil føre til øget registrering. Der føres vel i forvejen lister i ministeriet.

Tværtimod vil man undgå at partier og kommuner skal sende lister med oplysningerne frem og tilbage mellem sig. Fra et personfølsomhedsperspektiv er en elektronisk vælgererklæring bedre alene fordi den spreder data til færre personer undervejs.

  • 2
  • 3
Hans Schou

Skal det det ?


Du får det til at lyde som om at reglerne der er nu, er skabt af de etablerede partier, der ikke skal ud ved hvert valg og samle underskrifter. Jeg tror ikke det var tænkt sådan, men nu er det blevet til det - skabt af de etablerede, der ikke ønsker konkurrence.

Er det ikke meget fornuftigt at det kræver en indsats at opstille et parti ?

Jo, men hvor meget og af hvem? For tiden kræver det en del af dem der står på gader og stræder. Specielt med at forklare hvordan det foregår. Men de ved jo hvad de går ind til på forhånd, så de må yde den indsats.

Det største problem er at stillerne (dem der skriver under), skal gøre en hel del ting, som ikke er indlysende for alle, og de prøver det nok kun een gang, og så bruger man en masse tid og man mister en stemme der.

At partierne indbyrdes kan blive enige om at de gerne vil slippe for bøvlet med at samle stillere, er ikke det samme som at det er en god ide.

De etablerede partier skal ikke samle stemmer, så de er på ingen måde interesseret i at det nogensinde lykkedes at digitalisere vælgererklæringer. De er interesseret i at det aldrig kommer til at virke, eller at det bliver mere besværligt eller på anden måde uhensigtsmæssigt.

Med de rette EDB-folk ved tasterne, så kan det programmeres til et klik og du bliver spurgt om din NemID engangs-kode, og om du virkelig vil være stiller for dette parti. Klik "OK", og så er den afleveret. Jeg har ikke selv NemID, men det kunne være et succes-argument for at få det.

  • 0
  • 0
Jacob Andersen

Man kunne jo være taktisk på den måde at man gerne vil have flere små venstrefløjspartier, der alle ikke kommer over spærregrænsen.


Eller man kunne være af den overbevisning, at det er sundt for et demokrati at have mange små partier repræsenteret på stemmesedlen (og helst også i tinget), som hver især er tæt på deres respektive vælgere. Jeg kunne fx sagtens finde på at støtte et parti, som jeg ikke ville stemme på alene for at give dem en chance for at få deres stemme hørt i valgkampen, for jeg ønsker bestemt ikke det USA'nske 2-partisystem, som vi konvergerer imod...

  • 0
  • 0
Tine Andersen

Skrev jeg dét?

Jeg skrev så vidt jeg kan se, at jeg har været stiller for nogen partier, som jeg efterfølgende har stemt på. Det er da demokrati. ;-)

Så skrev jeg at internet afstemninger ikke giver mening (for mig!)- er det udemokratisk?
Jeg kunne også have skrevet at Nationen! på Ekstrapladder heller ikke giver mening for mig- eller dele af Politikens debat. Men folk må gerne mene, det, de mener- når de overholder gældende dansk lovgivning (injurielovgivningen fx, og racismeparagrafen), jeg mener ikke jeg kan omvende dem, og det skal jeg heller ikke. Men jeg har lige så meget lov til at mene noget andet.

Det er så let at blive forarget på nettet, det er straks meget sværere at gøre noget ved tingene ude i virkeligheden. Jeg har været der, så deet.

Mvh
Tine- den demokratiske anarkist

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere