Digitale vælgererklæringer med NemID klar i 2015

Underskriftindsamlingen for at stille op til folketingsvalg bliver digitaliseret. Lille parti tvivler dog på, at løsningen kan nå at få en effekt til næste folketingsvalg.

Den omstændelige procedure med indsamling af vælgererklæringer på papir erstattes af en digital procedure, som indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R) drøfter med alle partiers kommunalordførere den 22. oktober.

»Den nuværende proces er ikke tidssvarende, og den lægger unødvendige hindringer i vejen for et af de grundlæggende vilkår i vores demokrati. Derfor ønsker regeringen at gennemføre en digitalisering af området,« skriver Margrethe Vestager.

Det vil gøre det nemmere og billigere for partier at indsamle de 20.260 underskrifter, der for tiden kræves for at blive opstillingsberettiget til folketings- og EU-parlamentsvalg.

Systemet ventes imidlertid først klar 1. januar 2015, hvor der er otte en halv måned tilbage af den indeværende firårige valgperiode og godt fire måneder til EP-valget. Datoen skyldes ifølge indenrigsministeren, at det NemID-baserede system med indsamling af vælgererklæringer skal i udbud og testes.

Partiet Fokus: Benspænd fortsætter valgperioden ud

Partiformand Christian H. Hansen, Miljøpartiet Fokus, regner ikke med at kunne drage nytte af den digitale procedure, når der er udsigt til folketingsvalg i foråret 2015. Han mener, at Margrethe Vestager trækker digitaliseringen i langdrag.

»Det er en hån mod demokratiet, at det skal tage så lang tid. Man har været opmærksom på problematikken længe før denne regering tiltrådte, og indenrigsministeren sagde fra starten, at hun ville løse problemet. Det burde have været løst og trådt i kraft 1. januar 2014,« siger Christian H. Hansen.

»Lovgivningen lugter af, at man er bekymret for at miste mandater. Det har ikke været et hurtigt arbejdende udvalg, der har siddet med processen,« fortsætter partistifteren.

Fokus er halvvejs med omkring 11.000 vælgererklæringer, oplyser Christian H. Hansen. Dertil er 9.000 erklæringer kasseret, fordi de er mere end 18 måneder gamle.

Hver vælgererklæring koster Fokus-partiet cirka 11 kroner inkl. porto, og to trediedele af erklæringerne går tabt undervejs.

Fortrydelsesperiode på en uge

Margrethe Vestager skitserer en model med anvendelse af NemID, så partierne slipper for at ligge inde med personfølsomme data i form af CPR-numre, og kommunerne slipper for en manuel verificering og attestering.

Første skridt er ikke længere udlevering af en papirblanket til vælgeren. Partiet sender den elektroniske vælgererklæring til den oplyste e-postadresse, hvis vælgeren da ikke selv henter erklæringen på partiets netsted.

Vælgeren skal fortsat underskrive to gange. Anden gang er bekræftelsen, når kommunen ønsker at verificere underskriverens identitet. Denne portotunge procedure erstattes af en såkaldt eftertænksomhedsperiode, hvor kommunens elektroniske attestation sendes til underskriveren, som videresender den til partiet.

Den politisk bestemte eftertænksomhedsperiode er tidsrummet fra vælgererklæringens ankomst i kommunens indbakke til afsendelsen af attesten. Margrethe Vestager lægger op til en uge, hvor vælgeren kan fortryde og vælge ikke at videresende den returnerede attest til partiet.

Der tages højde for computerløse vælgere, som vil få hjælp til afgivelse af vælgererklæringer.

Gyldighed forlænges et halvt år

Margrethe Vestager lægger op til en enkelt valglovsændring i form af en lempelse, så vælgererklæringer indsamlet kort før et folketings- eller EP-valg vil gælde et halvt år længere. I dag er vælgererklæringer gyldige frem til næste folketingsvalg, men dog i mindst et år. Den gyldighedsperiode udvides til halvandet år.

De allerede indsamlede papirbaserede vælgererklæringer vil indgå i en overgangsordning og blive digitaliserede.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
Keld Simonsen

Nemid er jo ikke sikkert for brugerne, idet det tillader spionering på brugernes maskiner. nemid-appletten har adgang til hele maskinens filsystem.

nemid er et defakto privat monopol. Hvordan kan indenrigsministeren forlange at man benytter et usikkert system, som er privat defakto-monopol til en så vigtig en demokratisk funktion som opstilling til folketinget?

Alle dem uden nemid er jo udelukket fra at skrive under.

Martin Nielsen

På et punkt som dette, ville det være rart at være fri som Norge.

Det er underligt at alt skal sendes i udbud, hvorfor kan staten ikke have sin egen IT-virksomhed til at udvikle dette? Det ville sikkert være billigere, da der ikke er en ejer der skal have provenu og det vil også være hurtigere, hvis det ikke skal sendes i udbud.

Det er også lidt pudsigt at tænke på, at kommunerne slipper for at behandle privatfølsom data som eks. CPR-numre, da man nu overlader det til en privat virksomhed.

Christian Estrup

Det er underligt at alt skal sendes i udbud, hvorfor kan staten ikke have sin egen IT-virksomhed til at udvikle dette? Det ville sikkert være billigere, da der ikke er en ejer der skal have provenu og det vil også være hurtigere, hvis det ikke skal sendes i udbud.

At en vare, service eller infrastruktur kan leveres billigere af en offentlig ejer - "som jo ikke skal have overskud" - er desværre en misforståelse, der er gentaget så ofte, at selv ellers borgerligt/liberale politikere har det med at falde i den. Dét bliver det dog ikke mere rigtigt af!

Når en virksomhed, hvis kunder selv kan til- og fravælge dens produkter - også kaldet en privat virksomhed - forventes at generere overskud, er det jo fordi, der er nogle ejere, der har investeret noget kapital i virksomheden. Kapital, som de selvfølgelig forventer en vis forrentning af. Og vel at mærke en forrentning, som afspejler den risiko, de har løbet.

Selv, hvis man antager, at samme virksomhed kan drives præcis lige så effektivt i offentligt regi - hvilket muligvis er en tilsnigelse, men det bliver let et religionsspørgsmål - så ændrer det jo ikke på, at der stadig skal foretages nogle investeringer.

Hvis virksomheden så drives som non-profit, har det offentlige jo så muligvis opnået billigere services. Til gengæld har man også løbet en risiko med vores allesammens penge - en risiko, som under normale omstændigheder ville have genereret en vis forrentning, men som altså hér forrentes med 0.

Man kan så selvfølgelig se sådan på det, at man dybest set har købt et maskineri for at kunne få de varer, der produceres, til kostpris :-) At det samlet set pr. definition bliver billigere, er dog i bedste fald en grov forenkling, og i værste fald direkte forkert.

Og ja, selvfølgelig er det noget mere komplekst end dét. Man kan fx argumentere for, at 'risikoen' er beskeden, ifald det offentlige selv lægger et stabilt ordreflow. Men hvor godt kan dét lige planlægges, uden enten lejlighedsvis overkapacitet eller ventetider på leverancerne? For slet ikke at tale om, at hvis virksomheden udelukkende drives for at servicere det offentlige, går man uvægerligt glip af nogle erfaringer og faglige sparringer, det ellers kan give at beskæftige sig med lignende produkter eller services fra andre kunder. Og til-gengæld-til-gengæld har det offentlige måske så på visse punkter så specielle ønsker og krav, at dén specialisering snarere ender med at få karakter af en fordel. Not so simple...

Niels Buus

Så mangler du også lige det perspektiv at (offentlige) virksomheder som "automatisk" får arbejde har vane for at blive dyre og inkompetente med tiden, fordi man i sådan en organisation føler sig så sikker på sit kundegrundlag, at man skalter og valter med pengene og giver sig selv og kollegaer alverdens privilegier samtidig med at man forsømmer faglig udvikling. Her risikerer man at stå med organisation, hvor "enkelttrådet programmering er godt nok" og "SOAP er udmærket".

Peter Mogensen

Hør ... var argumentet ikke at NemID ikke behøvedes overholde "lov om elektroniske signaturer" fordi loven kun omhandler "kvalificerede signaturer" og da NemID ikke hæver at være en sådan, så er den ikke omfattet af loven ??

Men ... er et af hoved-elementerne i en "kvalificeret signatur" ikke at udsteder faktisk verificerer vedkommendes identitet før udstedelse (f.eks. ved fremmøde)?
Og har vi ikke lige for nogle få år siden fået strammet procedurerne ved vælger-erklæringer for netop at identificere afgiverne?

Såe... Er der overhovedet nogen politikere, der stiller sig selv det spørgsmål om de dengang de stemte for "lov om elektroniske signaturer" i deres vildeste fantasi havde forestillet sig at den ikke engang ville omhandle sådan noget som vælger-erklæringer ??
Hvad troede de egentlig de stemte om dengang?

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017