Digitale vælgererklæringer kan give tastetravlhed hos Uffe Elbæks Alternativet op til valg

Hvad den demokratiske proces angår, er det ikke bare det kommende valg til Folketinget, der venter lige om hjørnet. I løbet af foråret 2015 er det meningen, at de vælgererklæringer, der kan gøre nye partier opstillingsberettigede til valget, bliver digitale. Det skal i sidste ende gøre det enklere for partierne at komme på stemmesedlen, men i første omgang kan skiftet fra analog til digital også give ekstra arbjde ved tasterne.

De allerede indsamlede fysiske vælgererklæringer, skal nemlig tastes ind i det digitale system.

»Der står i loven, at der vil blive fastsat en overgangsperiode, hvor blandt andet de fysiske vælgererklæringer, der allerede er underskrevet, skal overføres til det digitale system,« siger Søren Stauning, specialkonsulent i Økonomi- og indenrigsministeriet

Partiet Alternativet er et af de større partier, der arbejder på at blive opstillingsberettiget inden et folketingsvalg.

Pressekontakt i Alternativet, Mikkel Nørskov Kjær, er fortrøstningsfuld i forhold til, at partiet nok skal nå at blive opstillingsberettiget, uanset om vælgererklæringsprocessen bliver digitaliseret eller ej. Men han er er ikke begejstret over udsigten til et scenarie, hvor data fra de foreløbigt mere end 16.000 godkendte vælgererklæringer, partiet er i besiddelse af, manuelt skal tastes ind af frivillig arbejdskraft i en kommasepareret fil, før de tæller med i et eventuelt digitalt vælgererklæringssystem

»Vi glæder os til systemet, og vi krydser fingre for, at vi ikke selv skal sidde og taste 16.000 vælgererklæringer ind. Det ville være noget af en bet,« siger han.

I Økonomi- og Indenrigsministeriet vil Søren Stauning ikke sige noget generelt om, hvorvidt nye partier som Alternativet kan ende i en situation kort inden et valg, hvor tusindvis af håndudfyldte vælgererklæringer manuelt skal tastes ind, før partiet kan blive opstillingsberettiget.

»Det er en konkret afvejning, vi vil foretage fra situation til situation,« siger han og tilføjer:

»Diskussionen om, hvordan det lader sig gøre på den bedst mulige måde, vil vi meget gerne tage med Alternativet og ikke gennem medierne.«

Forløber næsten planmæssigt

Ifølge den oprindelige plan, skulle systemet med digitale vælgererklæringer, som KMD er leverandør af, være færdigt den 1. januar 2015. Nu hedder planen foråret 2015 uden en nærmere fastsat dato. Og den ser ifølge Søren Stauning ud til at holde.

»Projektet forløber planmæssigt. Der bliver jo hele tiden testet fra leverandørens side. Så længe vi ikke har et system, der er klar til at blive sat i drift, vil vi helst ikke melde en præcis dato ud. Vi vil hellere overraske positivt ved, at det måske kommer lidt før end folk forventer.«

Arbejdet med at digitalisere vælgererklæringen har foreløbigt stået på i 1½ år. Og selvom løsningen blandt andet baserer sig på den eksisterende digitale signatur, NemID, så har det altså alligevel trukket ud med lanceringen i forhold til den oprindelige deadline.

Det hænger ifølge Søren Stauning blandt andet sammen med, at vælgererklæringerne vedrører borgernes politiske tilhørsforhold. Det falder i kategorien særligt følsomme personoplysninger i henhold til Persondataloven. Og fokuset på sikkerhed har været med til at at trække udviklingsarbejdet ud.

»Vi behandler særligt følsomme personoplysninger, som kræver, vi skal være helt sikre på, at vi håndterer folks oplysninger korrekt i forhold til andre sammenhænge.«

Partierne skal samle vælgererklæringer fra 1/175 af alle stemmeberettigede, lige nu 20.260 stk, for at være opstillingsberettiget til et valg.

Den proces foregår i dag ved at vælgeren i hånden afgiver navn, personnummer og bopæl, samt en underskrift og dato til partiet.

Partiet sender så oplysninger til vælgernes bopælskommune, hvor de bliver valideret (attesteret). Kommunen sender den attesterede vælgererklæring tilbage til borgeren, som så skal sende den til partiet, før den er endeligt gyldig. Dermed kan vælgeren også nå at fortryde erklæringen ved ikke at sende den tilbage til partiet.

Indbygget betænkningstid

Når digitaliseringen af vælgererklæringerne kommer, så vil der være tale om en stor effektiviseret i forhold til den nuværende analoge indsamling og verificering af erklæringerne, fortæller Søren Stauning, specialkonsulent i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Systemet kommer til at fungere ved, at vælgeren afgiver sin e-mailadresse til et parti, som partiet registrerer i den digitale løsning. Efter nogle dage modtager vælgeren en e-mail med et link til selvbetjeningsløsningen, hvor han eller hun logger ind med NemID og afgiver sin vælgererklæring. Derefter får vælgeren en kvittering med Digital Post, hvorfra det også er mulighed for at trække vælgererklæringen tilbage, hvis man har fortrudt.

Men dermed ikke sagt, at det med en digitalisering af vælgererklæringen bliver muligt for de nuværende nye partier at skovle gyldige vælgererklæringer ind lige inden et folketingsvalg.

»De partier, som gerne vil opstille sig, de skal være opstillingsberettiget, når statsministeren udskriver valget, ellers vil de ikke kunne nå det, hverken teoretisk eller i praksis.«

Det hænger sammen med, at der også i det digitale system er indbygget en betænkningstid, hvor vælgeren efterfølgende kan nå at fortryde sin vælgererklæring. Betænkningstiden i systemet bliver syv dage, fortæller Søren Stauning.

Og for at et nyt parti kan blive opstillingsberettiget til et folketingsvalg, skal de 20.260 vælgererklæringer afleveres hos Økonomi- og indenrigsministeriet senest seks dage efter valget bliver udskrevet.

Så hvis ikke det tilstrækkelige antal godkendte vælgererklæringer er indsamlet, når valget blive udskrevet, så vil det på baggrund af betænkningstiden på syv dage altså ikke været muligt at aflevere et tilstrækkeligt antal vælgererklæringer seks dage efter valgudskrivelsen, som der er krav om.

Selvom blandt andet Alternativet ikke nødvendigvis når at få andet ud af digitaliseringen end manuelt at skulle indtaste x-antal analoge vælgererklæringer, så hilser Mikkel Nørskov Kjær det overordnede princip bag digitaliseringen af den nuværende proces velkommen. Det vil give en nemmere indgang for nye partier til det politiske rum, mener han.

»Det er klart, at hvis systemet havde været i luften for et år siden, så havde virkeligheden set helt anderledes ud, og så havde det selvfølgeligt været nemmere for os.«

Fakta

• En vælgererklæring er ugyldig, hvis den er afgivet 18 måneder eller mere før den dato, partiet anmeldes for økonomi- og indenrigsministeren.

• Og en vælgererklæring bliver også ugyldig, hvis den er afgivet af en vælger, der allerede har deltaget i anmeldelsen af et andet parti.

• Man er ikke forpligtet til at stemme på det nye parti, hvis man har deltaget i anmeldelsen af partiet ved at udfylde en vælgererklæring for partiet.

• Når indsamlingen af vælgererklæringer bliver digitaliseret, vil det stadig være muligt for særligt udfordrede, fortsat at afgive en vælgererklæring igennem den hidtidige proces.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet