Digitale vælgererklæringer kan give tastetravlhed hos Uffe Elbæks Alternativet op til valg

Digitaliseringen af vælgererklæringer venter lige om hjørnet og skal i udgangspunktet skal gøre det lettere for nye partier at blive opstillingsberettiget, men processen kan også betyde bøvlet indtastningsarbejde.

Hvad den demokratiske proces angår, er det ikke bare det kommende valg til Folketinget, der venter lige om hjørnet. I løbet af foråret 2015 er det meningen, at de vælgererklæringer, der kan gøre nye partier opstillingsberettigede til valget, bliver digitale. Det skal i sidste ende gøre det enklere for partierne at komme på stemmesedlen, men i første omgang kan skiftet fra analog til digital også give ekstra arbjde ved tasterne.

De allerede indsamlede fysiske vælgererklæringer, skal nemlig tastes ind i det digitale system.

»Der står i loven, at der vil blive fastsat en overgangsperiode, hvor blandt andet de fysiske vælgererklæringer, der allerede er underskrevet, skal overføres til det digitale system,« siger Søren Stauning, specialkonsulent i Økonomi- og indenrigsministeriet

Partiet Alternativet er et af de større partier, der arbejder på at blive opstillingsberettiget inden et folketingsvalg.

Pressekontakt i Alternativet, Mikkel Nørskov Kjær, er fortrøstningsfuld i forhold til, at partiet nok skal nå at blive opstillingsberettiget, uanset om vælgererklæringsprocessen bliver digitaliseret eller ej. Men han er er ikke begejstret over udsigten til et scenarie, hvor data fra de foreløbigt mere end 16.000 godkendte vælgererklæringer, partiet er i besiddelse af, manuelt skal tastes ind af frivillig arbejdskraft i en kommasepareret fil, før de tæller med i et eventuelt digitalt vælgererklæringssystem

»Vi glæder os til systemet, og vi krydser fingre for, at vi ikke selv skal sidde og taste 16.000 vælgererklæringer ind. Det ville være noget af en bet,« siger han.

I Økonomi- og Indenrigsministeriet vil Søren Stauning ikke sige noget generelt om, hvorvidt nye partier som Alternativet kan ende i en situation kort inden et valg, hvor tusindvis af håndudfyldte vælgererklæringer manuelt skal tastes ind, før partiet kan blive opstillingsberettiget.

»Det er en konkret afvejning, vi vil foretage fra situation til situation,« siger han og tilføjer:

»Diskussionen om, hvordan det lader sig gøre på den bedst mulige måde, vil vi meget gerne tage med Alternativet og ikke gennem medierne.«

Forløber næsten planmæssigt

Ifølge den oprindelige plan, skulle systemet med digitale vælgererklæringer, som KMD er leverandør af, være færdigt den 1. januar 2015. Nu hedder planen foråret 2015 uden en nærmere fastsat dato. Og den ser ifølge Søren Stauning ud til at holde.

»Projektet forløber planmæssigt. Der bliver jo hele tiden testet fra leverandørens side. Så længe vi ikke har et system, der er klar til at blive sat i drift, vil vi helst ikke melde en præcis dato ud. Vi vil hellere overraske positivt ved, at det måske kommer lidt før end folk forventer.«

Arbejdet med at digitalisere vælgererklæringen har foreløbigt stået på i 1½ år. Og selvom løsningen blandt andet baserer sig på den eksisterende digitale signatur, NemID, så har det altså alligevel trukket ud med lanceringen i forhold til den oprindelige deadline.

Det hænger ifølge Søren Stauning blandt andet sammen med, at vælgererklæringerne vedrører borgernes politiske tilhørsforhold. Det falder i kategorien særligt følsomme personoplysninger i henhold til Persondataloven. Og fokuset på sikkerhed har været med til at at trække udviklingsarbejdet ud.

»Vi behandler særligt følsomme personoplysninger, som kræver, vi skal være helt sikre på, at vi håndterer folks oplysninger korrekt i forhold til andre sammenhænge.«

Partierne skal samle vælgererklæringer fra 1/175 af alle stemmeberettigede, lige nu 20.260 stk, for at være opstillingsberettiget til et valg.

Den proces foregår i dag ved at vælgeren i hånden afgiver navn, personnummer og bopæl, samt en underskrift og dato til partiet.

Partiet sender så oplysninger til vælgernes bopælskommune, hvor de bliver valideret (attesteret). Kommunen sender den attesterede vælgererklæring tilbage til borgeren, som så skal sende den til partiet, før den er endeligt gyldig. Dermed kan vælgeren også nå at fortryde erklæringen ved ikke at sende den tilbage til partiet.

Indbygget betænkningstid

Når digitaliseringen af vælgererklæringerne kommer, så vil der være tale om en stor effektiviseret i forhold til den nuværende analoge indsamling og verificering af erklæringerne, fortæller Søren Stauning, specialkonsulent i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Systemet kommer til at fungere ved, at vælgeren afgiver sin e-mailadresse til et parti, som partiet registrerer i den digitale løsning. Efter nogle dage modtager vælgeren en e-mail med et link til selvbetjeningsløsningen, hvor han eller hun logger ind med NemID og afgiver sin vælgererklæring. Derefter får vælgeren en kvittering med Digital Post, hvorfra det også er mulighed for at trække vælgererklæringen tilbage, hvis man har fortrudt.

Men dermed ikke sagt, at det med en digitalisering af vælgererklæringen bliver muligt for de nuværende nye partier at skovle gyldige vælgererklæringer ind lige inden et folketingsvalg.

»De partier, som gerne vil opstille sig, de skal være opstillingsberettiget, når statsministeren udskriver valget, ellers vil de ikke kunne nå det, hverken teoretisk eller i praksis.«

Det hænger sammen med, at der også i det digitale system er indbygget en betænkningstid, hvor vælgeren efterfølgende kan nå at fortryde sin vælgererklæring. Betænkningstiden i systemet bliver syv dage, fortæller Søren Stauning.

Og for at et nyt parti kan blive opstillingsberettiget til et folketingsvalg, skal de 20.260 vælgererklæringer afleveres hos Økonomi- og indenrigsministeriet senest seks dage efter valget bliver udskrevet.

Så hvis ikke det tilstrækkelige antal godkendte vælgererklæringer er indsamlet, når valget blive udskrevet, så vil det på baggrund af betænkningstiden på syv dage altså ikke været muligt at aflevere et tilstrækkeligt antal vælgererklæringer seks dage efter valgudskrivelsen, som der er krav om.

Selvom blandt andet Alternativet ikke nødvendigvis når at få andet ud af digitaliseringen end manuelt at skulle indtaste x-antal analoge vælgererklæringer, så hilser Mikkel Nørskov Kjær det overordnede princip bag digitaliseringen af den nuværende proces velkommen. Det vil give en nemmere indgang for nye partier til det politiske rum, mener han.

»Det er klart, at hvis systemet havde været i luften for et år siden, så havde virkeligheden set helt anderledes ud, og så havde det selvfølgeligt været nemmere for os.«

Fakta

  • En vælgererklæring er ugyldig, hvis den er afgivet 18 måneder eller mere før den dato, partiet anmeldes for økonomi- og indenrigsministeren.

  • Og en vælgererklæring bliver også ugyldig, hvis den er afgivet af en vælger, der allerede har deltaget i anmeldelsen af et andet parti.

  • Man er ikke forpligtet til at stemme på det nye parti, hvis man har deltaget i anmeldelsen af partiet ved at udfylde en vælgererklæring for partiet.

  • Når indsamlingen af vælgererklæringer bliver digitaliseret, vil det stadig være muligt for særligt udfordrede, fortsat at afgive en vælgererklæring igennem den hidtidige proces.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Benny Tordrup

Hvordan kan en vælgererklæring hænge sammen med politisk holdning og dermed være "Særlig følsom personoplysning"?

Så vidt jeg ved er en vælgererklæring blot en tilkendegivelse om, at du støtter opstillingen af et parti - det er ikke en erklæring om, at du er enig med partiet og har tænkt at støtte det. Og dermed er det en demokratisk process, der bør være fuldt åben.

Og hvorfor må man ikke afgive vælgererklæringer til mere end 1 parti? Af ovenstående grund kan det jo sagtens forsvares. Der er brug for fornyelse i dansk politik.

  • 14
  • 1
Thomas Jensen

Hvis der er et cpr nummer på vælgererklæringen, så behøver man da vel ikke manuelt sidde og indtaste navn og adresse - det kan vel trækkes fra folkeregisteret. Selvfølgelig skal datoen registreres, det er da en mere overkommelig opgave.

  • 4
  • 0
Niels Elgaard Larsen

Man er jo stiller for partier, man er nogenlunde enige med. Og med en vælgererklæring støtter man jo partiet.

Man kan selvfølgelig godt være stiller for partier, man ikke er enige med --- ligesom man kan stemme på partier, men ikke er enige med.

Man kan også godt komme i kirker og moskeer uden at have dem tilsvarende tro. Men derfor er det jo stadig stærkt personfølsomme data, hvis man registrerer den slags.

Jeg bestiller af og til kosher, muslimsk eller hindu måltider, når jeg flyver. Men jeg er nok en de meget få, der gør den slags, for ellers ville efterretningstjenesterne ikke være så ivrige for tiden efter at få adgang til bl.a. vores madvaner i flyselskabernes PNR-data.

  • 3
  • 2
Claus Jensen

Man er jo stiller for partier, man er nogenlunde enige med.


Det er jeg ikke enig i - man er stiller for partier, man mener skal have lov til at stille op. Det behøver ikke at betyde, at man er enige med dem i noget som helst. Det betyder blot, at man tager dem seriøst som et parti, der derfor skal have en demokratisk chance.

Jeg synes, at Alternativet virker som et seriøst parti, der derfor skal have lov at stille op, så jeg har udfyldt en vælgererklæring for dem. Men det behøver skam ikke at betyde, at jeg er enige med dem i noget som helst.

Jeg mener, det er almindelig demokratisk høflighed...

  • 9
  • 0
Tom Paamand

Både Centrums-Demokraterne og Venstresocialisterne nåede på et par uger at samle nok underskrifter til at blive opstillingsberettigede ved det kommende folketingsvalg - men det var efter den tids mere overkommelige regler.

Det er altså ikke som angivet en teknisk detalje, at nydannede partier ikke får en tilsvarende chance, men en bevidst hindring vedtaget af de etablerede partier for at gøre det svært for nytilkomne.

Begrundelserne var naturligvis noget med at kunne nå at forebygge vælgersnyd, efter at fx Fælles Kurs muntert havde kombineret underskriftsindsamlingen med et lotteri. Men med de øgede tekniske muligheder gennem NemID burde denne kunstigt opstrammede tidsfrist netop kunne løsnes igen.

I øvrigt interessant, at det åbenbart kun er i denne ret meningsløse forbindelse, at Indenrigsministeriet kan indse at NemID ikke duer til Danmarks tilstræbt anonyme valghandlinger.

  • 3
  • 0
Benny Tordrup

Men med de øgede tekniske muligheder gennem NemID burde denne kunstigt opstrammede tidsfrist netop kunne løsnes igen.

Præcis. Er du valideret med NemID burde det ikke tage mere end 10 sekunder at finde de nødvendige oplysninger og sige OK eller Ikke OK på disse... Og partiet kunne have vælgererklæringen med det samme.

Løsningen burde være relativt overkommelig og ikke mere besværlig end den underskrift, du kan lave på skøder ved ejendomshandel, hvor du også skriver under med NemID.

  • 2
  • 0
Benny Tordrup

I øvrigt interessant, at det åbenbart kun er i denne ret meningsløse forbindelse, at Indenrigsministeriet kan indse at NemID ikke duer til Danmarks tilstræbt anonyme valghandlinger.

I forbindelse med valghandling skulle NemID kun bruges til at validere, om du er stemmeberettiget og om du allerede har stemt.

Hvad du har stemt skal holdes på behørig afstand med vandtætte skodder fra NemID. Kun stemmen skal registereres i valgsystemet - ikke hvem, som har afgivet den.

Så for mig at se burde NemID ikke være en hindring her, hvis valgsystemet designes korrekt.

  • 2
  • 3
Keld Simonsen

Det kan da ikke være rigtigt at man skal bruge NemID for at registrere en stemme. Der er 1/2 million mennesker i Danmark der ikke har nemid. Skal de udelukkes fra at kunne opstille nye partier?

Det betyder jo at i al fremtid skal der være 2 parallelle systemer, det digitale og det analoge. Det redder jo også de allerede indsamlede papirunderskrifter.

  • 1
  • 0
Lars Tørnes Hansen
  • 2
  • 0
Ole Kofod

Nu er en af de væsentligste grunde for at digitalisere underskriftindsamlingen risikoen ved af at parti skal have 20-25.000 cpr-numre liggende i en boks eller en skrivebordskuffe. Det har også været det bærende element for Centerpartiet, der fik sat gang i sagen for fire år siden - historien kan læses her http://www.centerpartiet.dk/2013/12/29/centerpartiets-ide-bliver-til-lov/

  • 2
  • 0
Niels Danielsen

Så for mig at se burde NemID ikke være en hindring her, hvis valgsystemet designes korrekt.

Jo..
http://www.version2.dk/artikel/forskere-advarer-det-er-alt-let-identific...

Det ikke er muligt at lave IT systemer der med 100% sandsynlighed ikke indeholder bagdøre, kompromitteret kode, eller lækker data. Derfor er man nød til at antage at det gør de.

Derfor vil det være nemt at sammenknytte identificeringen af vælgeren med den afgivne stemme, hvis begge dele foregår elektronisk.
Nogle steder hvor jeg har stemt har det været en dedikeret vælger registrering (Afkrydsning bog) foran hver stemmeurne.
Hvis vælger registrering har en lækage af CPR, og tidspunkt, samt stemme boksen har en lækage af afgivne stemme samt tidspunkt, så kræver det ikke en ph.d at korrelere disse med en lav usikkerhed.

  • 0
  • 0
Ib Erik Söderblom

blandt vores embedsmænd og politikere gør, at de simpelthen ikke er i stand til at forstå, at man som borger ser det som en selvfølge, at give andre, man ikke nødvendigvis er politisk enige med, en demokratisk mulighed for at blive hørt og få indflydelse.

Temmeligt sørgeligt, hvis det er den slags mental snæverhed, der afstikker vores demokratiske af-/udvikling.

Selvfølgelig skal man kunne støtte mere end ét parti !

  • 0
  • 0
Erik Jacobsen

... ikke mere besværlig end den underskrift, du kan lave på skøder ved ejendomshandel ...

Ja, det er jo lige det. Jeg har for ganske nylig haft fornøjelsen at erhverve fast ejendom. I den forbindelse blev jeg også bedt om at underskrive et skøde på pågældende ejendom. Det gjorde jeg ikke, men alligevel blev det accepteret.

Det jeg gjorde var at indtaste password og kode fra papkortet til nemid. Da jeg gjorde det var der på skærmen oplysninger, der passede med de oplysninger, der skulle være på det omtalte skøde. Men jeg har vitterligt ingen anelse om det jeg indtastede havde nogen som helst forbindelse til det jeg så på skærmen. Trods 40+ år i branchen ved jeg heller ikke hvordan jeg skulle kunne kontrollere det.

Hvis vi så antager at der er den forventede forbindelse, så har jeg heller ikke underskrevet, men formentlig bedt "nemid" om at underskrive for mig. Men jeg kan ved den søde julegrød ikke vide om de har gjort det, eller har underskrevet noget andet, eller slet ikke.

Siden er der så fra "Danske Domstole" dukket meldinger op om at min såkaldte underskrift er accepteret, og at jeg er retmæssig ejer af ejendommen. Det er faktisk lidt skræmmende. Rettere: meget skræmmende.

Det har så det med vælgererklæringer at gøre, at man der tilsvarende er nødt til at stole på at systemet bagved fungerer efter hensigten, men men er forbandet forhindret i på nogen mulig måde at kontrollere dette.

(Til min lille historie hører måske også at jeg faktisk har udfyldt en papirbaseret vælgererklæring til Uffes såkaldte parti, med personlig udgift til 2xfrimærker. Der er et enkelt parti i folketinget, der står længere nede på listen af partier jeg vil stemme på, men jeg regner egentlig med at det vil blive mere underholdende op til næste valg, hvis Uffes "parti" er med i opløbet.)

  • 3
  • 0
Gert Madsen

Der mangler vist både historisk viden og fantasi her i debatten.

Måske er der nogen, som kan gætte hvad der var sket, om en stillerliste for kommunisterne var røget i tyskernes hænder i begyndelsen af 40'erne.

Man kunne også forestille sig at det ville være vanskeligt at skaffe stillere til et parti til støtte for Charlie Ebdo, hvis ikke der blev passet på listen.

  • 2
  • 2
Kenn Nielsen
  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Hvad den demokratiske proces angår, er det ikke bare det kommende valg til Folketinget, der venter lige om hjørnet. I løbet af foråret 2015 er det meningen, at de vælgererklæringer, der kan gøre nye partier opstillingsberettigede til valget, bliver digitale. Det skal i sidste ende gøre det enklere for
partierne at komme på stemmesedlen, men i første omgang kan skiftet fra analog til digital også give ekstra arbjde ved tasterne. De allerede indsamlede fysiske vælgererklæringer, skal nemlig tastes ind i det digitale system. »Der står i loven, at der vil blive fastsat en overgangsperiode, hvor blandt andet de fysiske vælgererklæringer, der allerede er underskrevet, skal overføres til det d...