Danskerne shopper computerspil som aldrig før - på nettet

Computerspil sælger for milliarder på det danske marked. Det er især de digitale køb, der driver salget herhjemme.

I Danmark er vi vilde med at købe computerspil. De nyeste tal fra Multimedieforeningen viser i følge EPN, at computerspil alene omsatte for 1,43 milliarder kroner i 2013 på det danske marked.

Sammenlignet med 2011 er det en stigning svarende til 83 procent i forhold til 2011.

Morten Nielsen, der er formand for Multimedieforeningen, fortæller, at den markante stigning primært skyldes, at stadig flere køber spil digitalt. 66 procent af den totale omsætning for 2013 stammer nemlig fra digitale køb.

»I stedet for at købe spillene på et fysisk medie, så vælger flere og flere danskere at købe og downloade spillene direkte fra internettet via mobilen, spilkonsollen eller computeren,« udtaler han i følge EPN i en pressemeddelelse.

Omsætningen skyldes dog ikke spillene alene. De såkaldte DLC-udvidelser til spillene, som giver spilleren mulighed for at tilkøbe sig ekstra indhold, har også vundet indpas hos danskerne.

»Generelt har vi danskere været hurtige til at udnytte internettets muligheder, og spilbranchen har modsat film- og musikindustrien fra starten set internettet som en positiv salgskanal,« udtaler Morten Nielsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere