Digitale platformes sporing af danskerne overrasker Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Illustration: NO_CREDITS
En ny undersøgelse kortlægger, hvordan digitale platforme i stort omfang indsamler data om danske brugere. Resultaterne overrasker Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der står bag undersøgelsen.

Digitale platformes omfattende sporing af danskerne er blevet kortlagt i en ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og dens resultater vækker overraskelse i styrelsen selv.

Det skriver Ritzau.

Undersøgelsen har kigget nærmere på, hvilke data der indsamles om danske brugere fra eksempelvis det sociale medie Facebook og søgemaskinen Google. I alt er fem af danskernes foretrukne digitale platforme blevet undersøgt.

»Jeg blev personligt overrasket over, hvor omfattende det er. Og ikke mindst i hvor høj grad de her data bliver kombineret på tværs af forskellige tjenester,« siger Claus Galbo-Jørgensen, der er leder af Center for Digitale Platforme i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, til Ritzau.

Undersøgelsen viser, at tre ud af fire forbrugere har bekymring over, hvordan deres persondata bruges af platformene. Derudover er det ifølge Claus Galbo Jørgensen overraskende, at flere platforme indsamler data om brugernes fysiske færden.

Han håber, at undersøgelsen kan være med til at skabe en større bevidsthed om indsamlingen blandt befolkningen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Nis Schmidt

alt over1 gram, ja og nej - åbenbart.

$humor/enable

Det kommer selv i tranlampens begrænsede lys overhovedet ikke som en overaskelse - og det var der vel ingen her, som ventede.

Men hvem var den Folke, der nævnes så ofte f.eks. ifm. folkestyret?

Har middel- og underklasserne også deres egne grundlove svarende til "Danmarks Riges Grundlov"?

Da de nævnte klasser ikke forventes at kunne læse ..

Alting er meget større i Amerika, undtagen idioter - tydeligvis.

$humor/disable // det her går nok galt ;)

  • 9
  • 1
#3 Louise Klint

Undersøgelsen fokuserer på de 5 digitale platforme:

Facebook, Google (søgemaskinen), Linkedin, Apple App Store og Amazon.de.

Artikel om undersøgelsen (9 sider):

https://www.kfst.dk/media/c24dpkck/indsamling-brugerdata.pdf

Herfra:

https://www.kfst.dk/publikationer/kfst/2020/20201122-digitale-platformes...

^^ Hvor der (nederst) også er links til de 2 bagvedliggende analyser. (Analyser, der er foretaget for ca. 1 år siden, dec. 2019/januar 2020, ser det ud til).

Kortlægningen dokumenterer en omfattende sporing af brugerne. Platformene har i mange tilfælde adgang til detaljerede oplysninger om, hvordan vi ser ud (via billeder), hvad vi tænker (via søgninger), vores helbred (via bevægelsesmønstre), vores præferencer (via likes og kommentarer), vores netværk (via kalenderoplysninger), vores stilling og løn (selvoplyst), vores købemønstre (via cookies og loginoplysninger) og meget mere.

  • 7
  • 0
#4 Mogens Bluhme

hvordan vi ser ud (via billeder), hvad vi tænker (via søgninger), vores helbred (via bevægelsesmønstre).......

og jeg blev lidt overrasket da jeg i går på min desktop søgte efter Frederiksberg Biblioteks åbningstid på en søndag - og på preview søgesiden (jeg bruger Chromium på Ubuntu) stod der, at jeg havde været der i onsdags - fysisk vel at mærke.

Den eneste mulighed for at nogen (Google) kan vide dette er at jeg havde en tændt Android mobil med i onsdags.

Jeg mener at Chromium var en helt uafhængig fork af Chrome men kan det blot at bruge Googles søgemaskine (som default) med en ikke-Google-browser være nok? Mobiltelefonen er jo en anden enhed - hvordan kan de vide, det er den samme ejer?

  • 7
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere