Digitale platformes sporing af danskerne overrasker Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Digitale platformes omfattende sporing af danskerne er blevet kortlagt i en ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og dens resultater vækker overraskelse i styrelsen selv.
Det skriver Ritzau.
Undersøgelsen har kigget nærmere på, hvilke data der indsamles om danske brugere fra eksempelvis det sociale medie Facebook og søgemaskinen Google. I alt er fem af danskernes foretrukne digitale platforme blevet undersøgt.
»Jeg blev personligt overrasket over, hvor omfattende det er. Og ikke mindst i hvor høj grad de her data bliver kombineret på tværs af forskellige tjenester,« siger Claus Galbo-Jørgensen, der er leder af Center for Digitale Platforme i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, til Ritzau.
Undersøgelsen viser, at tre ud af fire forbrugere har bekymring over, hvordan deres persondata bruges af platformene. Derudover er det ifølge Claus Galbo Jørgensen overraskende, at flere platforme indsamler data om brugernes fysiske færden.
Han håber, at undersøgelsen kan være med til at skabe en større bevidsthed om indsamlingen blandt befolkningen.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.