Digitale indfødte? Nej, de er bare yngre end dig!

Kommentar: Det er en myte, at den seneste generation, der lige nu kommer ud på arbejdsmarkedet, skulle være en særlig udfordring, fordi de er vokset op med internet og sociale medier.

Nu dukkede den op igen i min indbakke her til morgen - historien om, at De Digitale Indfødte er på vej ud på arbejdsmarkedet, og ledelsen derfor skal indstille sig på at tackle de særlige udfordringer, netop denne generation bringer med ind i virksomhederne.

Jeg ville også rigtigt gerne sælge bøger til direktører og mellemledere, som kæmper med at få svar på spørgsmålet: »Hvorfor gør de ikke bare sådan som jeg gerne ville have det?«

Men De Digitale Indfødte er noget … vrøvl er vist det ord, jeg bedst kan slippe af sted med.

Det er Søren Schultz Hansen, som har forsøgt at etablere begrebet. Senest i en artikel hos Jobindex. Hans hovedpointer, som man også kan læse om i DJØF-Bladet, er en masse om, at de unge tænker anderledes og ikke kender alle de uskrevne regler for, hvordan man gebærder sig i en virksomhed.

Nå ja, det samme kunne siges om Generation X, Y, Millenials og hvad der ellers er blevet klistret af etiketter på ungdommen. Det mest ekstreme var nok dengang, hvor en hel generation blev stemplet som narcissister, fordi de gik meget op i dem selv. Mente man.

Gæt engang, sådan er unge mennesker, når de betragtes fra den lidt ældre generation. Og gæt engang, hvorvidt chefer tilhører den lidt ældre generation.

Gider ikke MUS

Søren Schultz Hansen har blandt andet udtalt, at de digitale indfødte ikke gider MUS-samtaler. Her tillader jeg mig at smide en tilsvarende generalisering: Det er der faktisk ikke ret mange, der gider. Ikke engang de narcissistiske X'er og Y'er.

En anden af hans pointer er, at de unge ikke gider være alene. De elsker at samarbejde og svarer automatisk på Snaps, mens chefen prøver at afholde et vigtigt strategimøde.

Ja, unge mennesker er mere vant til hele tiden at være sammen med andre på deres egen alder. Det er først, når vi bliver voksne, at en tur på golfbanen skal planlægges måneder i forvejen.

Golfkøllerne er ingen tilfældighed. For ofte handler kløften mellem de unge, nye medarbejdere og deres ældre chefer om, at dels er de vokset op med forskellige kulturelle og sociale referencer, og dels er der forskel på, hvad man interesserer sig for i forskellige faser af livet.

Samtidig glemmer man let, hvordan det var at være ny medarbejder. Selv sådan noget som en firmajulefrokost er ekstremt fremmedartet, første gang man udsættes for den. Folk bliver meget fulde, men at foreslå en ølstafet ville alligevel ikke være passende.

Og er man i starten af 20'erne og lige trådt ind på et fint kontor, så er det ikke åbenlyst, om man har lov til at brygge en ny kande kaffe, eller om det noget man skal have et kursus i eller have særlig tilladelse til.

Det har intet at gøre med at tilhøre en særlig generation, der er fordærvet af iPads, MTV eller telegrafen. Det har blot noget at gøre med at skulle lære at passe ind i en ny social sammenhæng, hvor man ofte vil opleve, at personer med forældet faglig viden træffer beslutninger, der set med friske øjne er åbenlyst forkerte, men hvor man er overtrumfet på autoritet takket være en hierarkisk organisation.

Ikke alle unge er gode til it selvom de har en smartphone

De Digitale Indfødte skal så leve med et ekstra problem, nemlig at det forventes, at al digital aktivitet er helt naturligt for dem. Ja, Søren Schultz Hansen har ligefrem sammenlignet de unge med Robocop.

Det er både misvisende og kan blive et problem for de unge. Der er stor forskel på at være rimelig ferm på Snappen og på at kunne præsentere nogle data korrekt på en graf i Excel. Hvis du synes, der dukker besynderlige autofuldførelsesforslag frem hos Google, hvis du indtaster noget i form af et spørgsmål, så er det blandt andet de unge, der ikke ved, hvordan en søgemaskine virker.

Men vel at mærke kun nogle af de unge. Ligesom for tidligere generationer så er der store individuelle forskelle. Nogle af de unge kan kode i fem forskellige sprog, inden de går ud af gymnasiet, og andre er nødt til at bede om hjælp til at komme på det trådløse netværk.

Det trælse er selvfølgelig, at som chef ville det være belejligt at kunne placere alle de unge i en kasse og så bare forme dem efter en opskrift i årets bog om ledelse, men så enkelt er det ikke. For der er nemlig ikke noget galt med de unge. Det er bare dig, der blevet ældre og nu skal finde ud af at være chef for nogle mennesker, du ikke har ret meget til fælles med.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Hansen

Jeg er netop vendt hjem fra et weekendarrangement, hvor de unge konsekvent holdt deres mobiler i taskerne/lommerne, mens de 40-50 årige "piger" lige så konsekvent havde deres fremme hele tiden, og ikke kunne holde opmærksomheden.

Noget tidstypisk? Næh, blot et øjebliksbillede. To uger før, i en anden gruppe, var det helt modsat.

Så lad os droppe generaliseringerne og forstå, at mennesker - og deres forhold til IT - i dag er fuldstændigt individuelle og ofte også ligger i den konkrete, sociale situation.

  • 10
  • 1
peter jensen

Udmærket artikel, der peger på at sterotype generaliseringer ikke er særlig befordrende for en bedre forståelse. Du kunne jo også skrive om "digitale analfabeter" - en anden ligeså meningsløs betegnelse. Begge betegnelser dækker nok mere over komplekse kulturelle forskelle - med rod i forskelle i opdragelse, uddannelse, sproglige færdigheder, etc.

  • 3
  • 0
Michael Erichsen

Det er almindeligt at omtale den yngste generation som “digitale indfødte”, fordi de er født, efter at computere er blevet allemandseje.

En kronikør i Information havde for et stykke tid siden forspist sig så meget på dette billede og omtalte den såkaldte 68-generation som ”digitale indvandrere”. Billedbruget nærmer sig forstoppelse, for en indvandrer er normalt betegnelsen for en person, der ankommer til et allerede eksisterende område.

Og det hænger jo ikke sådan sammen. Selv om Internettets start kan dateres til oktober 1969, så er hele området blevet inddæmmet, tørlagt, drænet og kortlagt, især gennem 80’erne og 90’erne af den generation, der tales om. Der var ikke noget at indvandre til. Vi har skabt det.

Tvært imod har mange af os været digitale opdagelsesrejsende, der skridt for skridt har gjort området nemmere tilgængeligt for dem, der kom efter os. Selv var jeg for første gang med til at forbinde en computer til Internettet sidst i 80’erne, og dengang tog det tre måneder og mange deltagere at få alle netværksforbindelserne på plads mellem Danmark og partneren i Schweiz.

Generationen før os er mellem 70 og 105 år nu. Der er omkring 234.000 af dem i Danmark i dag. De færreste af dem nåede at bruge computere på deres arbejde. Mange har aldrig haft brug for dem siden, og mange kommer aldrig til det.

Denne gruppe er under stort pres i dag, fordi al kommunikation til det offentlige ønskes at ske elektronisk, og fordi den måske er den, der er mest afhængig af at kommunikere med det offentlige.

Denne gruppe består heller ikke af digitale ”indvandrere”. Et mindretal er aktive opdagelsesrejsende, men flertallet ville jeg betegne som digitalt fordrevne. De kan ikke selv vælge, hvor i den digitale verden, de skal være, og de føler ikke, at de hører til der. Den er ikke deres verden.

Hvad så med den yngste generation? De digitalt indfødte. Mange af dem fungerer imponerende med computere og internet og deltager i den fortsatte opdagelsesrejse med ”IT i alt”, ”Big Data” og de andre nye teknologiske strømninger, der endnu en gang vil vende op og ned på alt.

Mange andre af dem SMS’er lynhurtigt og bruger Facebook på samme måde, som tidligere generationer sendte postkort og skrev i poesibøger. Og de handler i stor stil pr. postordre, selv om Daells Varehus’ katalog er skiftet ud med Web Sites og postanvisninger med PayPal og BitCoins. Men denne gruppe har ikke den fjerneste anelse om, hvad der ligger bag, og hvad der ligger neden under overfladen. De forventer, at det bare er der, og at det virker hele tiden og overalt. Sikkerhed?

For at blive i billedsproget sidder de i strandkanten og svaler fødderne med en drink i den ene hånd og mobilen i den anden. De er digitale charterturister og besøger kun det store bagland, når de føres af opdagelsesrejsende eller er kommet i uføre.
Måske bliver de engang indvandrere?

I mellemtiden må vi andre ikke bare slås med teknologien og dens udfordringer. Men også med meningsløse billeder, der hæmmer en ordentlig forståelse af virkeligheden.

  • 13
  • 0
Jørgen L. Sørensen

--- og det har den aldrig været :-0

(citat fra en eller anden kendt person - kan ikke huske hvem da det er mange år siden jeg stødte på det : - )

En god artikel der viser at hver tid har sine "problemer", men man skal ikke generalisere.

Det med at folk altid skal være på og følge med på deres telefoner er ikke mere kun et ungdomsfænomen ...

Og det med at de unge er drevne it-brugere passer heller ikke altid - hvis det var tilfældet, hvorfor sidder en gruppe unge mennesker i bussen og diskuterer hvor en gade ligger henne i byen --- spild af tid eftersom de har svaret i hånden hvis de bruger deres map-apps på telefonen. Eller hvorfor ringer min bror fordi de ikke kan finde frem til en given adresse --- og jeg ved at der er mindst 3 smartfones hos passagererne i bilen :-0

  • 5
  • 0
Christian Nobel

Bingo Michael - desværre kunne jeg kun give en tommel op :-)

Og før djØFFERne kommer for vidt i deres rus om de "digitale indfødte", så lad mig lige pointere, at selv om de unge på det nærmeste lever på Facebook, så har mange rigtig store kvaler ved den såkaldte digitale selvbetjening, simpelthen fordi de ikke forstår selv samme djØFFERs kancellisprog - og det problem kan man ikke løse ved bare at sætte strøm til systemet.

  • 6
  • 2
Gert Madsen

Ungdommen har altid været - ungdommen.
Og de ældre forstår dem ikke.

Så venter vi bare på at der kommer en ungdom med et lidt mere nøgternt forhold til IT, end det vi ser i dag.

Lige nu behandles IT med samme (mangel på) omtanke, og naivitet, som vore forfædre, der hældte bly i vin, fordi det skulle være smart. Og senere da man lavede diverse ting og sager, med radioaktiv maling, da det var moden.

Så, ungdom, kom frisk. Det kan kun gå fremad.

  • 2
  • 0
Sven Waskönig

At betragte de nuværende unge som ekstra gode til IT, svarer til, at man i gamle dage betragtede alle daværende unge som ekstra gode til at køre bil - blot fordi de blev født, da bilen var blevet udbredt.

Man skal ikke være i tvivl om, at rigtig mange forsøger at tjene penge på "fænomenet"; hvor mange IT-afdelinger har ikke modtaget opkald fra sælgere, der forsøger at overbevise os om, at de unge nyansatte bliver vildt besværlige og pubertetsagtige, når de ikke får lov at bruge deres medbragte iPad til arbejdsopgaverne eller ikke må være på Snapchat under møderne - så det skal vi naturligvis indrette os efter og sælgeren i telefonen har præcis den rette løsning til BYOD.

Vel kan de være gode til hhv. Snapchat eller anvendelsen af tablet. Men det er utroligt, som nogle kan lade sig imponere af "folk, der kan noget med IT" og ikke kan skelne mellem bruger og ekspert. Derfor

-- kunne hvem-som-helst før IT-boblen give den gas som web-udvikler uden at have den helt store kædestrammereksamen; alene det at kunne stave til HTML og FTP og vide hvad tags er, var imponerende nok i sig selv.

-- kunne rigtig mange - næsten op til 2014 - sælge sig selv som "Windows-eksperter"; alene fordi de blev rutinerede med 13 år med Windows XP (og ikke fattede andre OS'er). Man kan have forskellige holdninger til Windows 8 og 10, men dem der brokkede sig mest, var dem, der pludselig så deres "ekspertise" forsvinde med en opdatering.

-- kan rigtig mange IT-amatører få job som IT-konsulenter, fordi de kan installere en webserver, opsætte Active Directory, lave en hjemmeside med et "gallery-plugin", lave en app til Android, roote mobilen og installere Cyanogenmod - sålænge de kan følge en wizard (til de digitale indvandrere: en wizard er en trin-for-trin guide).

-- kan rigtig mange IT-amatører få job som IT-specialister, fordi de engang sad i en helt anden stilling, men havde "flair for IT".

-- formoder man, at en hel generation, der har haft en smartphone fra barnsben, må være gode til alt IT.

At man er rigtig god til at anvende IT, gør ikke en til specialist. En rigtig god bilist er heller ikke nødvendigvis en god mekaniker. Eller med et andet billede: en HiFi-entusiast er ikke nødvendigvis en god elektronikingeniør.

  • 6
  • 0
Peter O. Gram

Jeg fornemmer en vis animositet mod IT-amatører, så jeg tillader mig to nærmest retoriske spørgsmål: 1) Er man amatør, selvom man har gjort det til sin levevej, eller er amatør et udtryk for bredden og kilden til ens viden? 2) Hvis den digitale udvikling alene skulle have været båret frem af skolede IT-folk, var vi så langt, som vi - desværre vil nogen sige - er nået i dag?

  • 0
  • 0
Jens Bengaard

Amatør betyder blot at man gør noget ud fra sin kærlighed til emnet, professionel betyder at man har gjort det til sin levevej. Der er intet i begreberne der udtaler sig om kvalifikationer og lignende. Der er en (forhåbentlig i hvert fald delvist begrundet) forventning om at folk der tillader sig at tage penge for det har kvalifikationerne i orden.

Men det er ikke så mange år siden, at det var ret udbredt at få f.eks. et website konstrueret af et ungt familiemedlem, der efter sigende havde forstand på de dele. Det kom der mange sjove sites ud af.

  • 2
  • 0
Palle Due Larsen

Udover at begrebet ikke giver mening i sig selv, synes jeg heller ikke begrebet giver mening grammatisk. Det må da være "De digitalt indfødte", de er jo indfødte på en digital måde, ikke digitale og indfødte. Den kategori ville jeg jo selv høre under.

  • 0
  • 0
Sven Waskönig

@Peter:
1. Jeg tænker på en amatør som en, der bl.a. ikke har kendskab nok til sit fag til at kende egne begrænsninger, men som tror sig alvidende i en eller anden grad. Som professionel har man vel et kendskab til vidden i ens felt; man ved, at der er noget, man ikke ved. Dette er muligvis mere en menneskelig egenskab, end det har noget med uddannelse at gøre; blandt uddannede kan der sagtens være tåber og en uudannet kan sagtens være realist.

Man kan godt debattere, om ikke en uddannelse (eller i det mindste kurser) giver et bedre kendskab til nogle af fagets områder, men det er en anden snak. I snakken om unge mennesker og deres forbrug af IT, synes jeg bare det var relevant at snakke om den udbredte misforståelse, at "kendskab" til noget IT så let bliver betragtet som "ekspertise".

  1. Ja, jeg tror, vi ville være nået lige så langt. I tidens løb har der i flere omgange været høj arbejdsløshed blandt nyuddannede IT-folk, samtidig med, at jeg har oplevet en del folk i IT-stillinger, der sidder med et fagligt tunnelsyn; ofte fordi de ikke har en uddannelsesmæssig ballast. Ikke sådan at forstå, at man automatisk er en klaphat, fordi man ikke har den fornødne uddannelse; blandt de skolede findes der også tåber der tror, at de ved alt, hvad der er værd at vide om faget.

Generelt - og det i virkeligheden en anden snak - kan jeg godt undre mig over den tilgang man har til IT. I andre fag stiller man krav om eksamensbeviser, efteruddannelse, certificeringer osv. Hvor mange starter et autoværksted uden uddannelse og uden anden baggrund, end at man har rodet med biler i sin fritid? Næppe mange. Hvor mange har startet en IT-konsulent biks uden anden baggrund, end at man har rodet med det i sin fritid? En hel del. Hvor mange med samme baggrund er blevet ansat som IT-folk, med ansvar for drift, backup og sikkerhed? Eller systemudvikling? En hel del flere. Jeg tror, det er sådan, fordi holdningen til IT er, som den er - og det er den samme mekanisme, der gør sig gældende, når man betragter "digitale indfødte" som IT-"eksperter", der bare kan det der.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere