Nu dukkede den op igen i min indbakke her til morgen - historien om, at De Digitale Indfødte er på vej ud på arbejdsmarkedet, og ledelsen derfor skal indstille sig på at tackle de særlige udfordringer, netop denne generation bringer med ind i virksomhederne.
Jeg ville også rigtigt gerne sælge bøger til direktører og mellemledere, som kæmper med at få svar på spørgsmålet: »Hvorfor gør de ikke bare sådan som jeg gerne ville have det?«
Men De Digitale Indfødte er noget … vrøvl er vist det ord, jeg bedst kan slippe af sted med.
Det er Søren Schultz Hansen, som har forsøgt at etablere begrebet. Senest i en artikel hos Jobindex. Hans hovedpointer, som man også kan læse om i DJØF-Bladet, er en masse om, at de unge tænker anderledes og ikke kender alle de uskrevne regler for, hvordan man gebærder sig i en virksomhed.
Nå ja, det samme kunne siges om Generation X, Y, Millenials og hvad der ellers er blevet klistret af etiketter på ungdommen. Det mest ekstreme var nok dengang, hvor en hel generation blev stemplet som narcissister, fordi de gik meget op i dem selv. Mente man.
Gæt engang, sådan er unge mennesker, når de betragtes fra den lidt ældre generation. Og gæt engang, hvorvidt chefer tilhører den lidt ældre generation.
Gider ikke MUS
Søren Schultz Hansen har blandt andet udtalt, at de digitale indfødte ikke gider MUS-samtaler. Her tillader jeg mig at smide en tilsvarende generalisering: Det er der faktisk ikke ret mange, der gider. Ikke engang de narcissistiske X'er og Y'er.
En anden af hans pointer er, at de unge ikke gider være alene. De elsker at samarbejde og svarer automatisk på Snaps, mens chefen prøver at afholde et vigtigt strategimøde.
Ja, unge mennesker er mere vant til hele tiden at være sammen med andre på deres egen alder. Det er først, når vi bliver voksne, at en tur på golfbanen skal planlægges måneder i forvejen.
Golfkøllerne er ingen tilfældighed. For ofte handler kløften mellem de unge, nye medarbejdere og deres ældre chefer om, at dels er de vokset op med forskellige kulturelle og sociale referencer, og dels er der forskel på, hvad man interesserer sig for i forskellige faser af livet.
Samtidig glemmer man let, hvordan det var at være ny medarbejder. Selv sådan noget som en firmajulefrokost er ekstremt fremmedartet, første gang man udsættes for den. Folk bliver meget fulde, men at foreslå en ølstafet ville alligevel ikke være passende.
Og er man i starten af 20'erne og lige trådt ind på et fint kontor, så er det ikke åbenlyst, om man har lov til at brygge en ny kande kaffe, eller om det noget man skal have et kursus i eller have særlig tilladelse til.
Det har intet at gøre med at tilhøre en særlig generation, der er fordærvet af iPads, MTV eller telegrafen. Det har blot noget at gøre med at skulle lære at passe ind i en ny social sammenhæng, hvor man ofte vil opleve, at personer med forældet faglig viden træffer beslutninger, der set med friske øjne er åbenlyst forkerte, men hvor man er overtrumfet på autoritet takket være en hierarkisk organisation.
Ikke alle unge er gode til it selvom de har en smartphone
De Digitale Indfødte skal så leve med et ekstra problem, nemlig at det forventes, at al digital aktivitet er helt naturligt for dem. Ja, Søren Schultz Hansen har ligefrem sammenlignet de unge med Robocop.
Det er både misvisende og kan blive et problem for de unge. Der er stor forskel på at være rimelig ferm på Snappen og på at kunne præsentere nogle data korrekt på en graf i Excel. Hvis du synes, der dukker besynderlige autofuldførelsesforslag frem hos Google, hvis du indtaster noget i form af et spørgsmål, så er det blandt andet de unge, der ikke ved, hvordan en søgemaskine virker.
Men vel at mærke kun nogle af de unge. Ligesom for tidligere generationer så er der store individuelle forskelle. Nogle af de unge kan kode i fem forskellige sprog, inden de går ud af gymnasiet, og andre er nødt til at bede om hjælp til at komme på det trådløse netværk.
Det trælse er selvfølgelig, at som chef ville det være belejligt at kunne placere alle de unge i en kasse og så bare forme dem efter en opskrift i årets bog om ledelse, men så enkelt er det ikke. For der er nemlig ikke noget galt med de unge. Det er bare dig, der blevet ældre og nu skal finde ud af at være chef for nogle mennesker, du ikke har ret meget til fælles med.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.