Digitale fælder afslører over 26.000 danskeres snyd med skat

Illustration: Skat
Tusindvis af danskere er hoppet direkte i Skats digitale fælde, der opdager, hvis folk snyder med fradrag i Skats tast-selv-system.

Skat har i sit tast-selv system indbygget 35 digitale fælder, der udløser en alarm, hvis danskere prøver at få alt for store fradrag - eller hvis man forsøger at få et fradrag, der ikke giver mening.

Det betyder bl.a., at hvis du taster ind, at du har ret til et stort befordringsfradrag for transport mellem hjem og arbejde, men der ikke er registreret en arbejdsplads, så går alarmen i gang, skriver Politiken.

Læs også: Skatteminister vil give boligejere rentefrie lån for at undgå usikkert it-projekt

Når først alarmen går, så bliver borgeren låst ude af systemet og skal have fat i en medarbejder fra Skat for at blive låst op igen.

Skal fange hærdede snydere

Og selvom Karoline Klaksvig, underdirektør i Skat, erkender, at rigtig mange borgere kommer til at lave fejl, så understreger hun alligevel samtidig:

Læs også: Skat er presset: »Graverende beregningsfejl« plager ændring af Motorregistret

»Og så ved vi jo også, at der er nogle hærdede snydere derude, som slet ikke ønsker at betale den skat, de skal. Dem kan vi fange med de digitale stopklodser, inden de kan nå at stikke af med pengene. Så vi er meget tilfredse med de nye værktøjer,« siger hun til Politiken og fortæller samtidig, at der lige nu er 1.500 danskere i karantæne.

De sidste mange år har danskere - og især eksperter - stået i kø for at pege fingre af, at Skat ikke har haft nok styr på sagerne, men den digitale stopklods falder i god jord hos flere revisionsvirksomheder, som Politiken har talt med.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 René Nielsen

Jeg har arbejdet i over 20 år i feltet imellem Regnskab, Skat og IT og jeg ved simpelthen ikke om jeg skal græde eller grine over Skats ”digitale fælder”.

For det første vil jeg slet ikke kalde det en ”fælde” at folk uden arbejde og den tilhørende indtægt har kunnet fratrække kørsel (til et arbejde de ikke har). Derimod krummer jeg træer over den IT-analfabetisme som Skat tilsyneladende lider under.

Med alle de oplysninger man som arbejdsgiver under automatiserede trusler om bøde- og fængselsstraf skal aflevere til Skat, er det jo ikke raketfysik at lave et automatiseret opslag/udregning imellem P-nummer, ansættelsesperiode og hjemadressen på skatteyderen til straks kontrol af skatteyderen.

Selvom der kan være (skattemæssige) grunde til at en skatteyder indrapporter væsentligt mere end udregnet ved automatisk opslag, så skal dette naturligvis kontrolleres før udbetaling.

Jeg kan forstå at det drejer sig om 1.500 skatteydere. Det må være en overkommelig kontrolopgave for Skat.

Hvad er det næste – fradrag for børnepenge (til voksne uden børn)?

Hvis Skat ikke har kunnet lave den slags simple kontroller (før nu), hvordan tror i så det går med resten af etatens planer som Pol-Intel, Trivselsundersøgelser, social kapital ifm. Ghettoplaner mv.?

  • 12
  • 0
#2 Henning Wangerin

Med alle de oplysninger man som arbejdsgiver under automatiserede trusler om bøde- og fængselsstraf skal aflevere til Skat, er det jo ikke raketfysik at lave et automatiseret opslag/udregning imellem P-nummer, ansættelsesperiode og hjemadressen på skatteyderen til straks kontrol af skatteyderen.

Nu er vi mange som ikke arbejder på vores arbejdsgivers egen adresse, men uden hos kunden, så P-nummer kan ikke bruges til at beregne kørsel for os. For slet ikke at tale om antal dage vi har været hvor. Eller når vi har været flere steder på en dag. Så bliver det helt bøvlet

/Henning

  • 0
  • 0
#4 Hans Nielsen

Man kan kun sige at dem som er udelukket af selvbetjening, har forsøgt snyd. Selv om det ikke er SKAT's normal norm, eller måde at betragte tingene på. Så må alle dem som "fanges" vel betragtes som uskyldigt, fanget i et bøvlet og ubrugelig system. De er ofre :-)

Nej det her, er FUD hvor SKAT prøver at skræmme mennesker fra at svindle, ved at forklare at deres system, nu som alle andre steder. Kan sammenligne flere felter og dermed fange uregelmæssigheder.

Og jeg kan da sagtens følge nogle af de mennesker som gør det. Selv om det er tæt på svindel. Hvis mennesker ikke har mange penge og resurser, så er det her en meget nemmere, måde end at tage fat i en revisor og flytte noget til Panama. Og hvis SKAT var velfungerende, så ville de for meget udbetalte penge komme ind igen. Har da selv brugt SKAT som bank, da jeg i flere måneder ikke fik nogle indtægter på grund af sygdom. Og deres rente på 8% er stadig mere end hvad banker giver mennesker, som ikke har en god økonomi. Og også en god rente den anden vej rundt for SKAT, hvem har så gode inddrivelse muligheder, og får 2 til 3 gange den normale rente.

  • 0
  • 0
#5 René Nielsen

Nu er vi mange som ikke arbejder på vores arbejdsgivers egen adresse, men uden hos kunden, så P-nummer kan ikke bruges til at beregne kørsel for os.

Jo det mener jeg faktisk godt man kan. Kørselsfradraget har et requirement som hedder løn. Har du ingen løn (betalt af en arbejdsgiver), kan du naturligvis heller ikke have et fradrag knyttet til den løn du ikke har. Men er det ”en fælde”?

For slet ikke at tale om antal dage vi har været hvor. Eller når vi har været flere steder på en dag. Så bliver det helt bøvlet

Nu tager du fat i det Skatteministeriet kaldte en ”administrativ forenkling” – nemlig 60-dags reglen som i virkeligheden er en ekstremt tung administrativ pligt for lønmodtageren til i særlige tilfælde i mere end 10 år baglæns at dokumenter sin arbejdsgiverbetalte kørsel. Hvordan det hænger sammen med den generelle 3 årlige forældelse i skatteretten, må du spørge en anden om?

At det er bøvlet, dyrt og meget besværligt at overholde loven, er altid sagen uvedkommende (altså så længe vi taler om borgerne - og ikke om myndighederne).

Den rigeste 1% i Danmark betaler i skat, hvad der svarer til prisen for alt befolkningens uddannelse i Danmark fra vuggestue til Ph.D. Om det er rimeligt ved jeg ikke, men når man har så skæv en fordeling af samfundets skattebyrde, så burde det være klart, at skattereglerne og administrationen heraf, nødvendigvis må være rigid og direkte urimelig, da samfundets ”skaffedyr” jo ellers ville undslå sig skattebyrden.

  • 0
  • 0
#7 Hans Nielsen

Man kunne måske også have brugt den kontrol for 5-10 år siden.

  • Det firma som der kræves udbytteskat fra, udbetaler det i det hele taget udbytte.

  • Ejner person/firma som kræver udbytteskat tilbage i det hele taget aktie i firmaet.

  • har vedkommende betalt skat overhovedet.

  • er det et Dansk problem, at man har valgt at investere i Danmark Aktie.

Burde der ikke afkræves Dansk skat, betalt til den Danske statskasse, af Danske aktier. En evt. dobbeltbeskatning bør personen vel henvende sig til sit eget lands skattemyndigheder med.

Men det er jo nok en af "goderne" ved new public management. Man skal IKKE tage fat i kompliceret og tidskrævende kontrol arbejde. Det giver ingen bonus. Det er bedre at gå kørselsfradrag igennem med en tættekam. Det kan man også overskue, uden det kræver bare en kontrolopringning.

  • 1
  • 0
#8 Henning Wangerin

@Henning: Så det du siger er, at der er ret mange som har kørselsmønstre, som bliver for 'bøvlet' til at kunne fanges i 'fælderne'? Eller som overhovedet ikke kan kontrolleres?

Nej. Men jeg er da sikkert havnet i deres filter. Jeg har en masse registreringer i systemet med 0 dage, da alle indberetningerne fra mine arbejdsgivere peger på vikar bureauernes hovedkontorer. Ikke fra hvor jeg rent faktisk har udført arbejdet.

Men skidt. Jeg skulle måske har markeret at jeg har arbejdet X dage for JKS, og så få X* kørselsfradrag mellem Sønderborg og Ringkøbing ;-)

Jeg registrerer mine arbejdstider på min egen lokale website, med tid og sted, og tasker blot slutbeløbet ind hos skat.

Skal kan glemme alt om at jeg skal til at taste en fandens masse adresser ind på deres website. Og ja. der er mange forskellige. Vil de vile mere kan jeg lave en udskrift til dem. ;-)

/Henning

  • 0
  • 0
#9 Henning Wangerin

Nu tager du fat i det Skatteministeriet kaldte en ”administrativ forenkling” – nemlig 60-dags reglen som i virkeligheden er en ekstremt tung administrativ pligt for lønmodtageren til i særlige tilfælde i mere end 10 år baglæns at dokumenter sin arbejdsgiverbetalte kørsel.

Jeg skriver ikke om arbejdsgiverbetalt kørsel, men om ganske almindelige kørselsfradrag til og fra arbejde.

Jeg er vikar, og arbejder alle mulige steder for flere forskellige vikarbureauer, men indberetningen peger på hovedkontorerne, så deres eksisterende info giver ingen mening.

/Henning

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere