Digital ungdomssignatur skal sikre mod pædofilt aldersfusk på nettet

Unge skal kunne chatte på nettet med garanti for, at der ikke er voksne med. Det mener Socialdemokraterne, som nu igen presser på for at få udstedt 'ungdomsbeviser'.

Arto og andre chat-sider har givet børn og unge et frirum, hvor snakken kan gå frit. Men det har også givet pædofile en oplagt jagtmark, hvor voksne kan lade som om, de er på alder med de unge.

Det skal stoppes med et nyt teknologisk tiltag, mener Socialdemokraternes it-ordfører, Yildiz Akdogan, der har haft videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen til samråd om sagen.

Ved at udstede særlige digitale signaturer for unge, kan chattere på for eksempel Arto fremstå over for andre som ægte unge, hvis de logger på med deres ungdomssignatur, lyder planen.

»Seksuelle krænkelser, som starter med en kontakt på en uskyldig chatside, er et alvorligt problem. Derfor vil en teknisk løsning som et ungdomsbevis være et rigtigt godt supplement til oplysningsindsatsen,« udtaler Yildiz Akdogan i en pressemeddelelse.

Tidligere videnskabsminister Helge Sander lovede i 2008 at sætte gang i arbejdet med digitale ungdomssignaturer, men siden er der ikke sket noget. Det vil Charlotte Sahl-Madsen nu lave om på, ifølge Socialdemokraterne.

Der findes også andre teknologisk baserede våben mod voksne, som udgiver sig for at være børn og unge på chat-sider. Blandt andet er der udviklet software, som analyserer en chatters ordvalg og spotter typiske voksen-ord, skriver Metroexpress.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Henrik Kramselund Jereminsen Blogger

Hvorfor er det at politikerne hele tiden tror flere regler vil hjælpe?

Problemet er som sådan ikke at folk chatter, men at nogle unge/børn er så dårligt informerede at de mødes med tilfældige mennesker i den virkelige verden.

Vi ser gang på gang forfejlede forsøg på "at handle"!!!111, det er jo så forbandet vigtigt at man som politiker handler!

HVIS de samme politikere så engang imellem kunne mande sig op til at sige, det her problem er rent faktisk ikke vores bord - men jeg løser det med mine børn på denne måde...

Eksempelvis fortæller jeg min søn ærligt om internet, viser vores datter på 14 år hvordan man forfalsker emails og så videre. SÅDAN forklarer vi realiteterne for vores børn - ikke ved latterlige regler - som kun vil gælde danske sites.

.dk er jo allerede smadret med dårlig lovgivning, skal alle sociale medier med ophav i DK også smadres?

  • 0
  • 0
#5 Nicolai Klausen

Ideen bag CertifiedKid er enkel, men systemet er avanceret. Det kan genkende brugerne på deres adfærd. Ændrer en bruger adfærd, vil det give anledning til ekstra opmærksomhed. Er der mistanke om snyd, vil vi søge yderligere information. Med andre ord vil det være stort set umuligt for andre at misbruge et certifikat, uden det bliver opdaget.

Så overvågning af vores børn er løsningen?

  • 0
  • 0
#6 Nicolai Klausen

Kun skolebørn kan modtage et digitalt certifikat. Skolerne udsteder certifikaterne, og det er nøje tilrettelagt ud fra skolernes eget registreringssystem og klasselister. Ekperter har vurderet, at metoden er så sikker, at risikoen for snyd er nærmest ikke-eksisterende.

Helt dårligt er det dog ikke, selvom jeg ikke kende den teknik der ligger bag og derfor ikke kan give meningsfuld bedømmelse af den, jeg kan faktisk rigtig god lig indrolerings model. Der er nogen der kender børnene som verificere, at de har den givet alder - Det syntes jeg er rigtig smart!

  • 0
  • 0
#8 Henrik Biering Blogger

... med den kontrol, der sker ved udleveringen af et certifikat.

Sikkerheden opnås kun såfremt samtlige modtagere har en stor personlig interesse i at benytte løsningen til at beskytte sig selv, sine informationer, ejendele eller lignende. Eller såfremt benyttelsen er sikret ved brug af biometri eller lignende.

Ellers vil der blot opstå et marked for handel med certifikaterne eller overdragelse til f.eks. fædre som allerede nævnt i denne tråd.

Og falsk sikkerhed er nu engang mange gange farligere end sund skepsis.

Problemet med den omtalte løsning til udelukkende aldersverifikation er desværre også at pædofile oftest ikke forsøger at udgive sig for at være mindreårige, men opbygger barnets tillid ved at opføre sig som en tillidsvækkende person uden at lyve om sin alder.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere