Digital underskriftsindsamling for nye partier skal udvikles af KMD

5 kommentarer.  Hop til debatten
Det er tvivlsomt, om de nye digitale vælgererklæringer med NemID bliver klar, før statsministeren udskriver folketingsvalg.
24. september 2014 kl. 11:35
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det bliver KMD, som skal udvikle systemet, som fremover skal gøre det muligt for nye partier at indsamle underskrifter til at kunne stille op via internettet i stedet for på papir. Det oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet ifølge en pressemeddelelse.

I dag skal partierne indsamle underskrifter på papir og aflevere dem til kommunerne. Med det nye system skal partierne kunne samle underskrifter ind via internettet, hvor borgerne kan logge på med NemID.

Den nye løsning skal stå klar i foråret 2015, hvilket formentligt vil betyde, at det bliver svært for nye partier at udnytte den til at kunne stille op til næste folketingsvalg, som senest skal finde sted i september 2015.

Det nuværende system med indsamling af underskrifter fik partiet Alternativet til at udvikle en midlertidig lappeløsning, hvor borgerne kunne tegne deres underskrift på en formular på partiets hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skaffede partiet cirka 12.000 underskrifter, men en del af dem blev ikke godkendt af kommunerne. Miljøpartiet Fokus har også ønsket at indsamle underskrifter digitalt og har tidligere kritiseret ministeriet for at forhale processen, så løsningen ikke ville nå at være på plads inden næste valg.

Ifølge KMD ventes løsningen udviklet i løbet af efteråret, hvorefter den skal testes i begyndelsen af 2015.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
24. september 2014 kl. 13:20

Det ville være passende hvis Version2 lige graver lidt i hvor dyrt det kan være at lave en nemid-baseret "ja jeg vil gerne skrive under på at det er ok at de her stiller op til folketinget" webservice :)

2
24. september 2014 kl. 14:07

Nu slynger jeg bare et tal ud, men skal vi gætte på i omegnen af 1 mia.? ;)

3
24. september 2014 kl. 16:13

Jeg gætter lige i den anden ende af prisskalaen.

Det kan vel ikke tage mere end 2 uger. Med en konsulent til 1200kr i timen bliver det små 90.000kr Og det er det offentlige, så vi lægger lige 2 ugers non-stop møder oven i, og ender på 180.000kr.

Spændende om det bliver prisen... jeg tvivler...

Edit: drift kommer selvf. oven i

5
24. september 2014 kl. 20:20

Og driften vil selvfølgelig stå for et par mia - men du glemmer også at med en digital indsamling så vil det kræve adgang via ...ID og der skal betales per login til .... i royalties for at få adgang til teknologien. - Jeg læste et offentligt kommunalt dokument forleden hvor de havde diskuteret budgetter for det kommende år. - Et af dem var at KMD krævede micropayments per antal opslået CPR nummer. - Eftersom det er KMD der har kodet applikationen kan vi nok være 100% sikre på at der ikke ligefrem er lavet databaseoptimering i den software. Det må da være en regulær guldgrube af rang hvis man ser på hvor mange kommuner der har en eller anden form for applikation fra KMD hvor der slås CPR-numre op.