Digital Tinglysning: Tavshed efter opkrævnings-kaos

Der er ingen kommentarer til forløbet, hvor Digital Tinglysning sendte store ekstraregninger uden grund. De ansvarlige ønsker ikke at tale med pressen.

Der er lukket for forklaringer fra Tinglysningsretten, der står for den skandaleombruste Digitale Tinglysning.

I fredags fortalte Version2 om en fejl i Digital Tinglysning, der betød, at brugerne af systemet siden november har fået tilsendt store ekstraregninger uden grund.

Version2 ville gerne have Tinglysningsrettens kommentar til håndteringen af sagen om de ekstra opkrævninger, som skyldtes en fejl i it-systemet. Her fik boligrådgiver Noel Skaarup trods seks henvendelser på to måneder og fuld dokumentation for problemet blot at vide, at der ikke var noget problem.

Selv da problemet faktisk var fundet og løst med en opdatering i slutningen af februar, fik han forkert svar, i stedet for en undskyldning og en annullering af forkerte regninger for 28.000 kroner.

Men der er helt lukket af for svar fra Tinglysningsretten eller Domstolsstyrelsen til Version2.

»Vi har ingen kommentarer til sagen,« fortæller Domstolsstyrelsens pressekontaktperson.

Tidligere har Version2 forsøgt at få et interview med retspræsident for Tinglysningsretten, Søren Sørup Hansen, der er ansvarlig for projektet.
Her endte forespørgslen med, at Domstolsstyrelsen kun besvarede Version2's spørgsmål skriftligt, via pressemedarbejderen.

Her er resultatet af brevvekslingen:

Hvordan kan de problemer, I har haft, komme som en overraskelse, hvis I har testet systemet grundigt?

Vores hovedudfordring har været en ophobning af de sager, der skal behandles manuelt af sagsbehandlerne i Tinglysningsretten. Dette er ikke et it-problem, men et sagsbehandlingsproblem. Selve systemet lever i det store hele op til hensigten, fordi systemet behandler flere tusinde sager automatisk hver dag på få minutter. Det er væsentlig hurtigere end før digitaliseringen. Det er vores klare opfattelse, at ophobningen af sager ikke har været relateret til testen af systemet.

Ophobningen af sager skyldes en række forhold, som har resulteret i en ekstraordinær travlhed i Tinglysningsretten. Blandt andet skulle der håndteres en meget stor mængde papirdokumenter op til overgangen, og brugen af papirfuldmagter i stedet for digitale signaturer viste sig at give større problemer end forventet. Desuden har oplæringen af både Tinglysningsrettens medarbejdere og de eksterne brugere af systemet taget længere tid end forventet.

Viste tidligere erfaringer med Digital Signatur ikke, at almindelige brugere ikke har været specielt begejstrede for at få og bruge en digital signatur?

Tinglysningsudvalget anbefalede, at det digitale tinglysningssystem skulle baseres på digital signatur. For de brugere der ikke havde ? eller måtte ønske at bruge ? en digital signatur, blev der etableret en fuldmagtsordning. Selve det forhold at flere har valgt at benytte fuldmagter i stedet for digital signatur har ikke i sig selv været et problem. Det kan systemet godt håndtere. Men fejl i udfyldelsen af fuldmagterne og i scanningsprocessen gav udfordringer i starten. Det gav lange ventetider i efteråret, som dog efterfølgende blev nedbragt til ganske få dage. Selvom vi godt kan håndtere fuldmagterne, anbefaler vi brugen af digitale signaturer, fordi det alt andet lige giver en hurtigere sagsbehandling.

Hvorfor stod der ikke et større beredskab klar til manuel behandling ved skiftet til Digital Tinglysning?

Der var et stort beredskab klar, da tinglysningen blev digital, men det er ikke muligt at forudse alt. Et så stort og kompliceret it-projekt vil altid have en vis indkøringsperiode. Derfor varslede vi også på forhånd, at der ville være en indkøringsperiode på fire måneder, og derfor havde vi fra starten ansat ti ekstra medarbejdere i Tinglysningsretten. Omfanget af ekstraopgaver i indkøringsperioden, og generne for brugerne har imidlertid været større end forventet, og det beklager vi.

I er blevet kritiseret for at lave en big bang-implementering. Hvorfor valgte I denne løsning?

Tinglysningsudvalget med repræsentanter fra flere brugergrupper forberedte systemet. Udvalget vurderede, at det ikke ville være hverken juridisk og teknisk hensigtsmæssigt at køre med to systemer i en periode. Det ville betyde, at der var forskellige regler, alt efter hvor i landet, ejendommen lå. Desuden var der enighed blandt de store systembrugere i finanssektoren om, at en gradvis udrulning af systemet ikke var ønskelig.

Hvorfor startede I ikke med en af de andre tingbøger, men valgte den mest omfattende først?

Efter den oprindelige tidsplan skulle Bilbogen være første led i digitaliseringen af tinglysningen. Men projektet blev forsinket og dermed blev næste led i kæden ? digitaliseringen af fast ejendom ? også forsinket. Det ville have kostet ca. 25 millioner kroner at udskyde digitaliseringen af fast ejendom til fastholdelse af medarbejderne på tinglysningskontorerne. Derfor blev der byttet om på lanceringen af de to bøger.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Henrik Hansen

Nogen burde have skåret igennem, og sørget for at der kun i særligt ekstra ordinære tilfælde kan bruges en papir fuldmagt.

Med mindre man har kraftige indlæringsvanskeligheder eller et form for fysisk handicap, kan jeg ikke se, hvorfor man ikke har mulighed for at anvende en digital signatur. Det er jo ikke noget at sige til, at det går galt, hvis en stor del overvejer at bruge papirfuldmagter.

Tinglysningskontoret burde have sagt: Få en digital signatur, eller betal en ekstra afgift på 10.000,-. Så skulle folk nok få fingeren ud.

I det hele taget synes jeg ofte, at der kræves alle mulige mindre hensigtsmæssige funktioner af de offentlige IT systemer. Nu så jeg f.eks. at der til de nationale skoletest var brugt tid på at lave specielle tests til børn der ikke kunne anvende en mus. Var det ikke smartere, at undtage sådanne børn fra testen i første omgang, og i stedet bruge kræfterne på at få back-enden til at fungere?

Det skulle ikke undre mig, hvis EPJ projektet også blev forplumret af ubegrundede, dog stædige, meninger som "Jeg gider da ikke bruge digital signatur".

  • 0
  • 0
#4 Henrik Hansen

Jeg nævner ingen steder, at det nødvendigvis ikke kan gøres til en "gulerod". Man kunne jo bare opkræve de 10.000kr ekstra, ved at lade personer betale den almindelige tinglysningsafgift, og dem der anvender den digitale signatur, kan betale et symbolsk beløb for udførslen af tinglysningen.

Nu er det dog sådan, at politikerne leder med lys og lygte efter steder at opkræve nye afgifter, så jeg tvivler på du ville få sådan en ordning gennemført.

Det er sådan set også ligegyldigt. Pointen var, at det skal være en utvetydig fordel at anvende det digitale system.

Det ville også hjælpe i andre systemer, hvor man tværtimod nærmest bliver "straffet" for at anvende det digitale system (Forstået på den måde, at det virker dårligt, og der lidt er en holdning til det, der virker som om at det er den "dovne løsning" fra nogle offentlige ansattes side).

Og erfaring viser, at pengepungen altid er et effektivt sted at ramme folk - hvad enten det så skrues sammen som en afgift eller en besparelse. Det er ikke os som IT-folk, der skal tage stilling til den konkrete udførelse.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere