Digital tinglysning-fadæse skaber gældskaos i 40.000 ejerlejligheder

En fejl i konverteringen af data betød, at 40.000 ejerlejligheder stod med forkerte gældsposter, så handlerne ikke kunne gennemføres. Den digitale tinglysning har nu rettet fejlen - fire måneder efter systemet kom i drift.

I stedet for en gæld på 40.000 kroner stod der fejlagtigt i Tinglysningsbogen, at gælden i lejligheden var 800.000 kroner. Og så ville banken ikke låne penge til handlen.

Det er en af de mange utilsigtede konsekvenser af, at Tinglysningen i september skiftede til en fuldt digital løsning.

Som med mange andre fejl og problemer med Digital Tinglysning er der ofte store konsekvenser for de involverede, når oplysningerne ikke stemmer, og for en kunde hos den uafhængige boligrådgiver Noel Skaarup betød fejlen altså, at et helt ukompliceret salg af en lejlighed har været sat stå i månedsvis.

Hos Tinglysningsretten bekræfter sekretariatschef Brian Pedersen fejlen, som omfattede 40.000 ejerlejligheder i Danmark. Hvor mange af disse lejligheder, der er blevet købt og solgt siden september, og dermed har været direkte ramt, er ikke opgjort.

»Problemet var, at man i de 82 retskredse har haft forskellig tingslysningspraksis. Da man så konverterer til digital tinglysning, sker der fejl,« forklarer han.

Fejlen blev opdaget i september, kort tid efter at tinglysningen gik i luften med det nye, digitale system, og blev rettet søndag den 3. januar. At det tog noget tid skyldes blandt andet travlhed.

»Vi har haft en del rettelser siden september, og det var den tid, der skulle til. Vi skulle langt ned i koden for at rette denne fejl, og så skal vi være sikre på, at det er rigtigt, når vi går ind og piller ved noget fundamentalt. Rettelsen blev testet i hele december,« siger Brian Pedersen.

Men det er heller ikke alle berørte, der har været så hårdt ramt som Noel Skaarups kunde, forklarer sekretariatschefen. Kun i de sager, hvor en gældspost er overtaget fra før lejligheder blev delt op i flere enheder, har det været millionbeløb, som fejlagtigt har stået i tingbogen som gæld.

»Vi har kunnet skrive i tillægsteksten i tingbogen, at beløbet var forkert og ikke skulle respekteres. Andre gange var differencen så lille, at bankerne kunne ignorere det,« siger Brian Pedersen.

For Noel Skaarup og den kunde, som ikke kunne sælge sin bolig, var det største problem, at de ikke kunne få besked om problemet og en eventuel løsning. Første e-mail om problemet blev sendt 24. november, og først efter rykkere kom der svar i starten af januar, netop som fejlen blev rettet.

Det beklager sekretariatschefen og henviser til, at der tikker mellem 2.500 og 3.000 emails ind hos Tinglysningsretten hver eneste dag.

Til gengæld er den gode nyhed, at alle tekniske problemer i den digitale tinglysning skulle være væk nu, efter rettelsen i søndags.

»Vi mener, at vi nu har fået fjernet alle børnesygdommene. Vi har lyst et meget stort antal dokumenter siden september, så vi er ret sikre på, at alle systematiske fejl i tingbogen nu er fundet og løst,« siger Brian Pedersen.

Arbejdet med at komme igennem den store pukkel af sager, der venter på behandling, blev i øvrigt forsinket af mere analoge problemer tirsdag. Hobro, hvor Tingslysningsretten ligger, blev nemlig ramt af store mængder sne, hvilket gjorde det svært for mange af de 141 ansatte at møde på arbejde.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Martin Lund Askøe

Jeg har hele tiden indtrykket af, at når CSC påtager sig et projekt, så sker det med strategien: Hvordan kan vi løse det her nemmest muligt? - for så at glemme at medregne alle de ressourcer de kommer til at bruge på at reparere på den løsning de får lavet.

Et projekt til knap en halv milliard kroner, så burde man da nok have haft resourcer nok til at gå det hele igennem, bare lige en ekstra gang... eller to. Det ender jo tilsyneladende også med at det koster os alle sammen det samme i sagsomkostninger at rydde op efter rodet.

I artiklen på ingeniøren (http://ing.dk/artikel/104975-csc-vi-har-undervurderet-digitaliserings-pr...) læser jeg at de kom dårligt fra start med to-tre nøgle resourcer som faldte fra. En nøgle resource er det i dette tilfælde en person? De faldte fra. Betyder dette at de fik andet arbejde? Fritjof Lind udtaler også at de på grund af dette frafald måtte starte forfra med friske resourcer. Starte forfra? Var der overhovedet ikke andre på projektet? Til en halv milliard?

Set fra branchens side er det værste ved dette pinlige scenarie, at tilliden til at mindre firmaer kan løse store opgaver, forsvinder som dug for solen. For hvordan skulle et mindre firma kunne lave en løsning med lignende karakter, hvis et "modent" firma, som CSC ikke engang kan uden at gøre det til en fadæse som dette.

  • 0
  • 0
#2 Per Erik Rønne

Man kan vist efterhånden kun kalde CSC én ting: »De glade amatører«.

At sætte et nyt system i kraft uden ordentlig aflusning, og uden at have det gamle kørende sideløbende i en periode, er altså dilettanteri af den værste type.

Og så forbundet med udflytning af det hele til en liden købstad, noget der nok skal gøre det »let« at få den fornødne ekspertise ...

  • 0
  • 0
#5 Mikkel Høgh

"Og så forbundet med udflytning af det hele til en liden købstad, noget der nok skal gøre det »let« at få den fornødne ekspertise ..."

Hvad mener du?

Tror der refereres til at Tinglysningsretten har adresse på Majsmarken 5, 9500 Hobro

Det er jo en gammel diskussion – hvis man skulle se på rekrutteringsgrundlaget alene, så kunne vi jo lige så godt tage hele den samlede offentlige forvaltning og flytte den til Christianshavn. Men det er jo lidt til gene for os som ikke lige bor deromkring.

Hobro er vel heller ikke det værste sted man kunne forestille sig, det er jo inden for penderafstand af Aalborg, der har en af de bedre CS-studier i Danmark.

  • 0
  • 0
#6 Anders Majland

citat, "Ja, som københavner ville jeg slet ikke kunne forestille mig at flytte dertil."

Hvor mange af kbh's tilbyd gør du brug af i hverdagen ?

Og hvor mange af de "kompetente" i kbh kom fra andre landsdele inden de tog deres uddannelse og kunne måske også finde på at trække vestpå igen - største hindring er der ofte at finde et sted der er relevant arbejde til begge ægtefæller.

Og så er der lige den med afstande - hvis man tænker i tid istedet for km så er der ikke langt til hverken Aalborg eller Århus.

Efter 6år i hovedstaden valgte vi at trække vestpå - og landede ikke så langt fra Hobro... Men jeg arbejder stadig i kbh og er der typisk 3dage om ugen. Mange af mine kollegaer i det storkøbenhavnske bruger lige så lang tid på transport som jeg (~10 timer/ugen)

Ikke at jeg kender meget til drift/udvikling af at bankdatacenter - men mon ikke det også u udpræget grad vil kunne ske ved distance arbejde ...

  • 0
  • 0
#7 Per Erik Rønne

Anders Majland, du mener at drift og udvikling af et bankdatacenter i udpræget grad ville kunne ske ved distancearbejde. Sikkert. Men hvorfor var det så lige man fyrede alle de mange rundt omkring i landet, der havde arbejdet i tinglysningsretterne i årevis?

Dem der hvis de havde fået lov til at fortsætte, ville kunne have forhindret den nuværende situation?

Næh, hele baduljen skulle absolut koncentreres i Hobro. Uden nogen overgangsperiode. Resultatet ser vi i dag.

  • 0
  • 0
#8 Claus Bruun

Denne misære betyder at både privates og firmaers penge bliver holdt som gidsel af bankerne (afventer gyldig skøde), og i en tid med knaphed på likvider betyder det både personlige og firma konkurser.

  • Bare fordi nogle fjolser ikke har forberedt sig godt nok. Det er simpelhen ikke gost nok - CSC/staten må kompensere dem, der kommer i klemme pga. deres fejl...

At der sker fejl er uundgåeligt, men at folk skal lide i 4 måneder er fuldstændigt urimeligt. Det må rettes inden for fx. 3 dage.

  • 0
  • 0
#10 Svend Andersen

"Næh, hele baduljen skulle absolut koncentreres i Hobro. Uden nogen overgangsperiode. Resultatet ser vi i dag."

Hvorfor pokker skal alt da placeres i Kbh., hvor man ikke kan komme frem og tilbage for mennesker?!

Hvorfor skal der skabes flere arbejdspladser i Kbh., og udsultes i provinsen?

"Resultatet ser vi i dag", nej, det er ikke fordi det ligger i Hobro, men fordi der har været en stak inkompetente udviklere på sagen!

  • 0
  • 0
#11 Per Erik Rønne

Svend Andersen:

"Resultatet ser vi i dag", nej, det er ikke fordi det ligger i Hobro, men fordi der har været en stak inkompetente udviklere på sagen!

Også fordi det hele absolut skulle ligge i en lille provinsby, selv om der var mulighed for at bevare en decentral løsning, med manuel behandling på de gamle tinglysningskontorer, placeret over hele landet.

  • 0
  • 0
#13 Per Erik Rønne

Svend Andersen:

Mener du dermed, at hvis blot programmer bliver udviklet i København, virker de uden problemer fra første dag.

Jeg reger ikke med, at du virkelig selv tror på den gang vrøvl.

Naturligvis mener jeg ikke sådan noget vrøvl. Jeg gør blot opmærksom på at det jo ikke ligefrem hjælper på muligheden for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft at placere et sådant center i en by med 10.000 indbyggere. Her er det selvfølgeligt lettere med en placering i København med knap to millioner.

Hovedanken er imidlertid at man hovedløst har kastet sig ud i brugen af det nye system uden fornødne tests, og uden samtidig i en periode at have opretholdt det gamle system som backup. De nu fyrede medarbejdere, placeret i tinglysningskontorer overalt i landet, er jo lige dem der er brug for nu - også selv om de naturligvis ikke ville følge med til Hobro.

Men alt det er naturligvis nu for sent. Tinglysningskontorerne er nedlagt, medarbejderne spredt for alle vinde, og efter hvad man har kunnet læse har det foreløbig kostet en kvart milliard for dem der har brug for tinglysninger, at lederne af projektet har opført sig som »glade amatører«.

  • 0
  • 0
#15 Per Erik Rønne

Man kommer jo næsten til at tro det er CSC der ligger i Hobro og ikke Tinglysningsretten. Uanset tror jeg nu ikke 'Hobro' er den afgørende faktor i denne skandale.

Naturligvis ligger CSC ikke i Hobro, og naturligvis er det ikke CSC der har besluttet at den digitale tinglysning skulle ligge i Hobro. Det har politikere der er ivrige efter at få statslige arbejdspladser til Jylland.

Og naturligvis er Hobro ikke [italics]den afgørende faktor[/italics] i denne skandale. Ikke desto mindre viser erfaringerne blot at det er uhyre svært at flytte københavnere til Jylland [også når de drejer sig om uddannelsespladser; hellere i Malmø eller Lund end i Århus eller Odense], og derfor er det ikke helt ligetil at skaffe kvalificerede folk til det nye center, og da især ikke når de kun skal bruges [italics]midlertidigt[/italics).

Min hovedanke er imidlertid at man har nedlagt de lokale tinglysningskontorer uden først at sikre at det nye center fungerede som det skulle. Dermed er værdifuld ekspertise gået tabt. Med store tab til følge.

  • 0
  • 0
#16 NA NA

"Resultatet ser vi i dag", nej, det er ikke fordi det ligger i Hobro, men fordi der har været en stak inkompetente udviklere på sagen!

Hvor ved du det fra ? Har du selv været udvikler på projektet er det dig selv du snakker om ?

Jeg synes at erindre at en meget stor mængde udviklere og "arkitekter" (suk) sagde op midt i projektforløbet. Det synes jeg tyder mere på en inkompetent ledelse eller samarbejdsvanskeligheder med domstolsstyrelsen

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere