Digital rådgiver efterspørger open source: »Vi opdrager vores børn til at være afhængige af Google«

19 kommentarer.  Hop til debatten
Digital rådgiver efterspørger open source: »Vi opdrager vores børn til at være afhængige af Google«
Illustration: Konstantin Savusia | Bigstock.
Skolerne skal selv have kontrol over data, mener medstifter af tænketanken Dataethics Pernille Tranberg og foreslår, at kommunerne og KL går sammen om en langsigtet løsning. Datatilsynet bør have en mere støttende tilgang, siger branchedirektør i DI Digital Rikke Hougaard Zeberg.
20. juli kl. 10:17

Der er kritik af både Datatilsynet og skolernes afhængighed af Google i forbindelse med Chromebook-sagen fra Helsingør Kommune, hvor Datatilsynet har påbudt kommunen ikke at bruge Google Chromebooks og Google Workspace, da der er risiko for, at data om danske skolebørn overføres til tredjelande.

Læs også: Cyberangreb rammer spiludgiveren bag Dark Souls og Pac-Man: Ser ud til at være ransomware

I Politiken foreslår Pernille Tranberg, der er digital rådgiver og medstifter af tænketanken Dataethics, at kommunerne og Kommunernes Landsforening (KL) går sammen om at udarbejde en langsigtet løsning, hvor skolerne selv har kontrol over data i stedet for at være underlagt amerikanske regler.

»Helt overordnet er det et kæmpe problem, at vi opdrager vores børn til at være afhængige af Google, en af de største overvågningskapitalistiske virksomheder, som Bruxelles kæmper for at få til at efterleve europæisk lovgivning. I Tyskland bruger man hverken Google eller Microsoft, og Frankrig er på samme vej. Der er masser af open source derude,« siger hun til Politiken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Techmastodonter i opråb til amerikanske politikere: Alle skoleelever skal tilbydes computer science

Branchedirektør i DI Digital Rikke Hougaard Zeberg efterspørger også løsninger og mener, at Datatilsynet bør have en mere støttende tilgang, »fremfor at der bliver skabt tvivl og usikkerhed,« siger hun i en pressemeddelelse.

»Vi er ved at være derhenne, hvor det er umuligt at leve op til GDPR-reglerne, selvom man er meget omhyggelig med at vurdere alle tænkte situationer, der kan opstå i fremtiden. Beskyttelse af grundlæggende rettigheder er uhyre vigtigt, men vi skal gøre det på den rigtige måde,« uddyber hun overfor ITWatch.

19 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
21. juli kl. 17:51

Når jeg i et indlæg i denne debat læser, at store dele af "familien Danmark" har været udfordret af overgangen fra Nem ID til Mit ID, så fatter jeg ikke, at nogen IT kyndig person kan sige, at man bare (privat) skal installere Linux på en gammel sløv PC, og så er alt godt i relation til "skolebrug af komputer".

Og nej, det bliver ikke bedre og mere sikkert hvis "familien Danmark" bruger nyere og mere potente maskiner til det. Det er kompleksiteten i det der slår den ide ihjel.

PS: jeg har prøvet, og det lykkedes, men det var ikke særlig fedt. Jeg har også prøvet MS Office alternativer der fungerede OK, lige indtil jeg skulle bruge et tilsendt excel regneark, der ikke kun lagde nogle tal sammen.

18
26. juli kl. 11:41

Det kunne jo tænkes at hjælpe, hvis børnene lærte at bruge alternative operativsystemer i skolen. De kunne måske endda selv få til opgave at prøve at installere et, når de kom op i de lidt ældre klasser. Det ville ganske naturligt øge brugsvenligheden også, da flere brugere næsten altid giver større investeringer i Open Source projekter. Mon ikke vi også med tiden ville se en del flere kommercielt tilgængelige computere med Linux præinstalleret i stedet for Windows, hvis et sådant program blev gennemført på EU-plan?

Lige nu ser vi desværre den modsatte udvikling, hvor børnene udelukkende lærer de mest simple operativsystemer at kender(iOS, Android og ChromeOS), som gemmer mange af de nødvendige kompleksiteter langt væk fra brugeren. Da jeg var barn havde vi en Windows 3.11 maskine i klasselokalet. Noget gammelt lort allerede dengang, men det gjorde da at mine kammerater og jeg tidligt havde noget at lege med, som vi kunne bruge til at forstå hvordan computere egentlig fungerer.

14
21. juli kl. 23:23

Principielt set tror jeg faktisk godt, at man kunne køre med MacOS (uden Apple ID, men med Home Brew installeret) eller iPads koblet op på Nextcloud og muligvis holde sig inden for rammerne af GDPR.

Der er naturligvis ingen der selv skal sidde at rode med at installerer Linux (Chromebooks er også Linux), det skal naturligvis bare køre uden krav til lærer eller elevers IT kundskaber.

Jeg har dog ofte oplevet at funktioner i MS Office for Mac især macroer i Excel heller ikke virker på MS egen udgave til Mac. Så står vi jo lidt i en prikær situation hvor man skal vælge enten, at man kun kan benytte Windows og MS produkter eller benytte alle andre operativsystemer i verden (mere end 1000) og alle andre produkter der bygger på åbne og fælles standarder.

MIT-ID er noget l... (Jeg har dog ingen problemer med Mit-ID på Linux), men det har ikke rigtigt noget med Linux at gøre. At der aktivt sidder nogen et sted i det offentlige og spænder ben for at man kan benytte andre telefoner end Google og Apple telefoner, er mere end bare forrygt det er forargeligt. Da det offentlige gerne skulle omfavne og nå ud til alle grupper i samfundet, samt hindre monopoldannelse (og ikke altid arbejde så ihærdigt for det modsatte).

15
22. juli kl. 10:30

Der er naturligvis ingen der selv skal sidde at rode med at installerer Linux (Chromebooks er også Linux), det skal naturligvis bare køre uden krav til lærer eller elevers IT kundskaber.

"Fortæl mig du ikke har prøvet at køre Linux de sidste ti år, uden at sige at du ikke har prøvet at køre linux de sidste ti år" ?

17
22. juli kl. 11:38

Ja, lidt i den stil. :)

12
21. juli kl. 08:03

Vi er simpelthen på vildspor....med den amokløbne digitalisering. I Folkeskolen og andre steder. Politiken havde i går en tankevækkende artikel om, hvordan denne ukritiske digitalisering undergraver velfærdssamfundet, og lægger mere og mere ansvar over på individet og familien:

"Tusindvis af borgere har været i vildrede over skiftet fra NemID til MitID, og der har været ugelange ventetider for at få hjælp i mange kommuners borgerservice. Forsøget på en løsning fra Digitaliseringsstyrelsen blev at give de pårørende bedre mulighed for at hjælpe dem, der ikke selv kan installere det nye id-system. I det hele taget har regeringen, regioner og kommuner med sin nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi lagt et øget ansvar over på de pårørende: »Et vigtigt element« for at inkludere de digitalt udsatte er, at det skal være »let, trygt og lovligt« at lade støttepersoner og familiemedlemmer repræsentere dem i mødet med den digitale velfærdsstat, for eksempel med digitale fuldmagter. »Vi ser nu elementer, der i virkeligheden går tilbage til tiden før velfærdsstaten, hvor familien var ansvarlig for at klare sig selv og tage sig af hinanden«, siger Morten Hjelholt, som lektor ved IT-Universitet og leder af forskningsgruppen ’Digitale samfund og deltagelse’. "

"»Der er reelt tale om en delvis afmontering af velfærdssamfundet som den primære serviceyder. Logikken bag den digitale selvbetjening er, at borgerne selv skal finde frem til ydelser, ansøgninger og alle offentlige kontakter. Men nu har staten så erkendt, at det kan en stor del af befolkningen ikke finde ud af, og så opfinder man en strategi om at engagere de pårørende«, siger Morten Hjelholt."

"»Der vil altid være huller i sikkerhedsnettet, men de er blevet større og har ændret karakter med digitaliseringen. Og som altid er det civilsamfundet og pårørende, der skal holde hånden under dem, der er faldet igennem. Og det er der jo vilkårlighed og manglende retssikkerhed i, for hvad så med dem, der ikke har familie, venner, et værested eller lignende til at hjælpe sig?«, siger hun. "

"Som eksempel peger hun på, at der i sundhedslovens paragraf 2 står, at borgerne skal sikres »let og lige adgang til sundhedsvæsenet«. Men det har borgerne ikke, siger hun, for det digitale sundhedsvæsen snævrer adgangsvejen ind for dem, der i forvejen havde svært ved at komme ind."

"Politiken har efterspurgt kommentarer fra S-regeringen om, hvordan det stadig større ansvar på pårørende hænger sammen med partiets velfærdspolitik og idealet om et fintmasket socialt sikkerhedsnet. Den digitaliseringsansvarlige finansminister, Nicolai Wammen, har ingen kommentarer. Det samme gælder beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med henvisning til ferie. "

Artiklen fortsætter med at forsøge at få S og DigitaliseringsForstyrrelsen til at forholde sig til problemet....Det lykkes ikke, det bliver børstet af. S er nogen af Silicon Valleys mest trofaste tilhængere. Gid vi kunne få lov at kigge ordentligt i parti- og kandidatstøtteregnskaberne og VL-klubbernes medlemslister.

"Digitaliseringsstyrelsen skriver til Politiken, at man inden for de seneste år har erfaret, at nogle borgere aldrig bliver helt digitalt selvhjulpne, og at udfordringer med digital inklusion er kommet for at blive. "https://politiken.dk/indland/art8871686/%C2%BBVi-ser-nu-elementer-der-g%C3%A5r-tilbage-til-tiden-f%C3%B8r-velf%C3%A6rdsstaten-hvor-familien-var-ansvarlig-for-at-klare-sig-selv-og-tage-sig-af-hinanden%C2%AB

"kommet for at blive...".... som givet fra Vorherre, noget vi ikke kan gøre noget ved?

Silicon Valley er lykkedes med via smurte/bestukne/forførte/smigrede trojanske heste i det offentlige system at undergrave vores velfærdssamfund og demokrati - og nu er der (ifølge samme trojanske heste) bare ikke noget at gøre.

BigTech-problemerne i skolen er udslag af samme landsforræderiske sælgen ud af borgerne til BigTech - vi har mistet vores selvbestemmelse, og ødelagt vores sammenhængende samfund, hvor der ikke er for langt fra top til bund.

Det burde være ansvarspådragende et eller andet sted i systemet på den måde at sælge vores samfundsindretning og demokrati til højestbydende. Silicon Valley og deres proselytter er blevet en kræftsvulst i velfærdssamfundet - og lige så svær at bekæmpe. De sidder på magtfulde poster i systemet, hvorfra de aktivt kan undergrave demokratiet og bremse alle forsøg på at tæmme BigTech.

Datatilsynets dom over Helsingør er et lille lyspunkt - men jeg frygter for, hvornår de bliver banket på plads.

7
20. juli kl. 12:57

Jeg vil sige at den bedste alternativ, hvis det ikke skal være Googles ChromeOS, Microsoft Windows eller Apple's IOS, så er der mulighed for at kigge ind på Linux Distributionerne, da de er mangfoldige og forskellige.

Derudover, det bedste ved Linux Distributionerne, er at DU, som system-ansvarlig, styrer dine egne data og bestemmer opsætningen. Ja der er ting som kan gå galt hvis man taster noget forkert ind i konsollen eller kommer til at glemme sin kode til systemet. Så vil jeg bare påpege, at laver de ikke de fejl tidligt i deres liv og lærer af dem, hvordan skal de så kunne lære at interagere med Open-Source systemer. Desuden er det gratis, så det kræver bare en gammel bærbar eller stationær maskine at installere dem.

5
20. juli kl. 12:16

Det er desværre ikke lige sådan at erstatte Google. De har oparbejdet en ekspertise og en infrastruktur som er helt unik. Hverken MS eller Apple når dem til knæene når det drejer sig om at håndtere og systematisere data.

6
20. juli kl. 12:32

Hverken MS eller Apple når dem til knæene når det drejer sig om at håndtere og systematisere data.

Men er det den opgave, Google løser i Folkeskolen? Hvilke data? Jeg troede, at Google Workspace var noget, der svarede til en kontorpakke til børn?

Desuden klarer halvdelen af kommunerne sig jo altså uden Google, så det er lidt svært at argumentere for, at det ikke lader sig gøre..

8
20. juli kl. 13:13

Men er det den opgave, Google løser i Folkeskolen?

Håndtere og systematisere data? Er det ikke meningen, at børn skal lære noget?

I øvrigt helt uansvarligt når kommuner har afskaffet bogsæt i digitaliseringens hellige navn.

En lingvistikprofessor har skrevet en artikel i TheConversation om læringsformer:

https://theconversation.com/why-we-remember-more-by-reading-especially-print-than-from-audio-or-video-159522

Jeg har endnu til gode at se en undersøgelse, som sidestiller udbyttet af digital læsning med print - alle jeg har kunnet opsnuse, indikerer det modsatte. Et interessant forsøg kunne være at finde en kontrolgruppe, der ikke er på sociale medier og lignende og således ikke er disponeret for entertainment mindset. De må naturligvis ikke være digitalt udfordrede, da det skal være et informeret valg, de har truffet.

16
22. juli kl. 10:33

Er det ikke meningen, at børn skal lære noget?

Nej da, vi risikerer jo at de lærer at forholde sig kritisk til tingenes tilstand. De skal bare opdrages til at overlade hele deres tilværelse til google, og at lade google løse alle deres problemer.

9
20. juli kl. 13:49

Håndtere og systematisere data? Er det ikke meningen, at børn skal lære noget?

Tak for svar, Mogens Bluhme.

Det er muligt, at det er mig, der ikke forstår, hvad der foregår på de apparater . det er længe siden, jeg har sat mine ben i en folkeskole, ej heller har jeg aktuelt børn, som benytter disse helvedesmaskiner - men hvad er det, Google Workspace "gør"?

Hvis det er børnene, der skal lære at håndtere og systematisere data, hvad er så Google Workspaces rolle i den indlæring? Det er vel børnene, der skal håndtere og systematisere - ikke Google Workspace?

Men altså: Det er jo kommet frem, at opgaven kan løses uden Google Workspace...

4
20. juli kl. 11:33

jeg købte en Pixel 6 med tanke på at installere GrapheneOS - google ned i en sandkasse og generel overvågning ud af min telefon!

det endelige dødsstød til den plan kom efter et par dages kamp og adskillige geninstallationer - MitID nægtede, som den sidste og eneste App af de offentlige og banker osv. at køre.

kontakter deres helpdesk og bliver vare ramt med "af sikkerhedshensyn tillader vi kun originale google android enheder at køre appen"

vores stat har givet sig selv til google og forventer at vi andre følger trop. godt at se at nogle tager kampen på den lidt større klinge.

19
26. juli kl. 12:29

Få dig en hardware-nøgle. Fungerer også bare bedre.

3
20. juli kl. 11:03

Jeg vil lige tilføje at alternativerne til Google & Co ikke kun består af open source. Der findes traditionelle, kommercielle alternativer indenfor mange områder.

10
21. juli kl. 06:57

helt enig står osse et andetsted i politiken artiklen

2
20. juli kl. 11:03

Det er jo ikke anderledes end generationer er opdraget med at man kun kan leve ved at køre Microsoft og Apple hhv. Nu har nogen så fravalgt dette til fordel for Google. Same shit.

1
20. juli kl. 10:42

"Datatilsynet bør have en mere støttende tilgang, siger branchedirektør i DI Digital Rikke Hougaard Zeberg. »Vi er ved at være derhenne, hvor det er umuligt at leve op til GDPR-reglerne, selvom man er meget omhyggelig med at vurdere alle tænkte situationer, der kan opstå i fremtiden."

Jammerkommode! BigTech-hjernevask! Løsningen findes jo lige her i Pernille Tranbergs svar:

"I Tyskland bruger man hverken Google eller Microsoft, og Frankrig er på samme vej. Der er masser af open source derude."

Mon ikke det er viljen, der skorter på i DI? Lidt for mange vanedannende lækre rejser og konferencer og middage med BigTech og Singularity University? Nu har Datatilsynet så sat ind med en intervention mod kult-tænkningen i BegTech-lobbyist-kulten: "Hallooo! Rehab!!!! Virkeligheden kalder!!!! Virkeligheden er herude... Det gør ondt på kort sigt, men I vil takke os på langt sigt..."

11
21. juli kl. 07:15

"I Tyskland bruger man hverken Google eller Microsoft, og Frankrig er på samme vej. Der er masser af open source derude."

Dette er et problem i hele EU. Der er masser af åben source, men jeg syntes desværre at kvaliteten, og især sammen hængen mellem systemerne er 'alt godt fra GitHub'.

Der er 447Milioner indbyggere i EU, heraf er ca. 70Mio. under uddandelse. Og et ligende antal har arbejdsfunktioner hvor de bruger noget der minder om Teams, Outlook, og Office.

Jeg ser det som et ligeså stort problem at hovedparten af virksomhederne i EU gemmer data i Amerikanske clouds. Hvis vi i EU brugte nogle hundrede kr pr kontor medarbejder over nogle år, så kunne EU have nogle open source produkter der matchede Microsoft og Google.

Skoler og virksomhedder kan så vælge at enten drifte systerne selv, eller gå til EU hosting firmaer. Det skal så være et krav at systemerne skal driftes i EU, og at firmaerne kun lever af drift af systemer, og ikke af 'analytics'.