Digital Post: Ambitionsniveauet for brug af egne email-klienter skrues ned

Efter en stor høringsperiode af næste generation Digital Post bliver der justeret på løsningen på flere områder.

Virksomheder som havde drømt om at kunne anvende deres egne interne og private e-mailsystemer, f.eks. Outlook eller gmail, til at fordele og vise post fra den officielle Digital Post må væbne sig med tålmodighed. Det har ikke længere højeste prioritet, lyder det fra Digitaliseringsstyrelsen.

Det fremgår af en rapport, der opsummerer høringen for næste generation digital post, som Version2 har modtaget fra Digitaliseringsstyrelsen. 34 parter har afgivet høringssvar.

Oprindeligt ville styrelsen 'sikre anvendelse af markedsudbredte åbne og standardiserede snitflader, der vil gøre det nemmere for virksomheder at anvende deres eksisterende faciliteter til intern postfordeling eller anskaffe sådanne billigt.'

Virksomheder, der ønsker at modtage post i egne systemer skulle derfor nemt kunne afhente post via ét afhentningssystem, lød det. Faktisk kom styrelsen allerede i september med den udmelding, at virksomheder fremover skulle kunne besvare mails fra Digital Post fra deres egne systemer.

Læs også: Digital Post forbedres, men kun for virksomheder

I den nye høringsrapport skriver man, at man har besluttet at udvide scopet for den virksomhedsrettede funktionalitet i løsningen.

Alligevel er ambitionsniveauet dog reelt skruet ned, endog temmelig kraftigt:

»Digitaliseringsstyrelsen arbejder fortsat i retning af, at visningen under kontrollerede forhold skal åbnes mere op. Det er Digitaliseringsstyrelsens vurdering, at en åbning af flere visningsklienter ikke behøver have topprioritet ifht. etablering af løsningen, men at det er en vigtig retning for Digital Post på sigt,« skriver Digitaliseringsstyrelsen.

Med andre ord vil styrelsen først afklare, 'under hvilke vilkår, sådanne leverandører må vise Digital Post.'

Et issue er, at brug af private klienter kan åbne for problemer med supporten:

»Det er vigtigt for myndighederne, at de ikke pålægges at skulle supportere visninger, som ikke er etableret i fællesoffentlig regi,« slår man fast.

Hvor virksomheder altså ikke sådan lige får lov til at vise Digital Post i deres egne systemer, får andre myndigheder derimod lov til at bruge deres egne it-systemer til at vise Digital Post til borgere og virksomheder. Netop fordi borgere og virksomheder ofte alligevel er logget ind i andre offentlige systemer. Her kan man forestille sig skat.dk, borger.dk og cvr.dk som eksempler.

»Der vil være standardiserede snitflader til visning af post fra Digital Postløsningen, så udvalgt post kan vises,« skriver styrelsen.

Skal private kunne sende post til andre private? Nej!

Et andet diskussionspunkt har været det forhold, at Digital Post er forbeholdt myndighedernes kommunikation med borgere og virksomheder, som kan tilgå posten på borger.dk eller i e-Boks.dk.

Det har derfor været røster, som ønskede at Digital Post skulle kunne anvendes af private virksomheder til at sende post til borgerne og andre virksomheder. Bl.a. fordi den nuværende model betyder en monopolsituation og mange forskellige proprietære løsninger.

»Digitaliseringsstyrelsen sætter stor pris på bemærkningerne, der dog ligger uden for høringens scope, og vil tage disse med i det videre afklaringsarbejde,« skriver man.

Læs også: Kommentar: Gode nyheder i Ny Digital Post - men også mangler, der undrer

Phishing via Digital Post

En nyskabelse som i første omgang virker rigtig, men som måske kan være problematisk i en tid med stadig flere phisingangreb, er åbningen for links i postmeddelelserne:

»Næste generation Digital Post [vil] fokusere på, at det via links i meddelelserne skal være nemt, trygt og sømløst for modtagere af en meddelelse, at komme fra postkassen til en selvbetjeningsløsning, hvis meddelelsens indhold opfordrer til dette.«

Især kan man forestille sig, at hvis det bliver muligt at vise Digital Post i egen e-mail klient, kan det at åbne for links have en bagside - for det kan være vanskeligere at afgøre om post er falsk i en privat klient med øget risiko for phishing via emails til følge.

Et forhold, styrelsen også tidligere har været opmærksom på over for Version2:

»Det er relativt nemt at lave en mail, der ser ud til, at den kommer fra digital post, og det vi helt sikkert ved, er at det er personfølsomt materiale, der går igennem postkanalen,« sagde Lise Ebbensgaard, kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen.

Betaling pr. post

Det er også kommet frem at betaling pr. meddelelse kræver meget uforholdsmæssig meget tid til at opgøre forbrug. Brugerne efterspørger derfor en mere simpel prismodel, fx en fast betaling for at anvende løsningen, hvilket også kan medvirke til at øge anvendelsen af løsningen.

Noget tyder på at afregningen bliver ændret:

»Digitaliseringsstyrelsen er enig i behovet og arbejder mod en simpel, effektiv og fair prismodel,« lyder svaret.

Høringen om Næste generation Digital post blev gennemført d. 9. september til d. 12. oktober 2016, men det er altså først nu, at resultatet af høringen er samlet op og kommenteret.

Digitaliseringensstyrelsen forventer, at ny Digital Post vil overgå til anskaffelsesfasen i 1. kvartal 2017.

201216 Høringsrapport NgDP by Ingenioeren on Scribd

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (4)

Jørgen L. Sørensen

--- men jeg kan ikke forstå hvor Digitaliseringsstyrelsen skal bestemme hvad der skal ske med min post når jeg har hentet den.

Det fysiske brev bliver afleveret i min blik-postkasse, og så er brevet afleveret, og i mange tilfælde kan afsender juridisk betragte det som afleveret uanset om jeg straks smider det over i min affaldscontainer (ja, de står en armslængde fra hinanden :-) eller om jeg læser det og handler ud fra indholdet.

Hvorfor kan man ikke blot sige at når jeg har brugt min nøgle til at åbne den digitale postkasse og hentet brevet er det op til mig om det skal slettes, flyttes, læses osv.?

Er det "kun" en politisk beslutning, eller er der tekniske forhold der gør sig gældende?

Christian Nobel

... om man her i landet fik indført noget så smart som en ægte digital signatur?

Det er trods alt ikke nogen ny opfindelse, teknologien har været kendt i over 25 år, så måske det ville være på tide at digitaliseringsforstyrrelsen kom ud af firserne, og ind i dette årtusinde.

Det ville jo også passende kunne råde bod på den eksorbitant flabede afvisning af at private også gerne vil kunne kommunikere sikkert indbyrdes.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017

Welcome to Free course to learn about the combined power of Alteryx and Qlik!

Affecto invites to a free course, where we want to share our knowledge of this self-service analysis platform together with the power of Qlik.
20. apr 2017

Robotics Process Automation (RPA) changes the way organizations think about and perform work at a reduced cost, higher efficiency and greater productivity

Join us for this exiting seminar, which Affecto hosts with our business partner SmartRPA May 3rd, 2017 at 13.00 in Copenhagen.
30. mar 2017