Digital Post sendes ud med forkert afsender – løsning kommer ikke før 2016

Det er uklart, hvem der er afsender på Digitale Post. Fejlen bringer systemet på kant med forvaltningsloven, men Digitaliseringsstyrelsen vil først ændre fejlen i 2016.

En digital besked fra det offentlig kan havne i E-boksen med forkert afsender. Digital Post får nu kritik af Ombudsmanden, for ikke at leve op til kraven i forvaltningsloven. Det skriver Information.

I Digital Post kan kun myndigheder med CVR-nummer stå som afsender. Det vil sige for eksempel kommuner, regioner og Rigspolitiet. Derfor er afsenderen forkert, hvis man kommunikerer med en undermyndighed.

En digital besked fra Glostrup Sygehus, vil således fremstå med afsenderen Region Hovedstaden, mens en mail fra Københavns Politi vil komme frem med Rigspolitiet som afsender.

Læs også: Ombudsmanden undersøger om Digital Post er i strid med loven - for anden gang på fire måneder

I et brev fra Folketingets Ombudsmand til Digitaliseringsstyrelsen, som Ritzau har fået indsigt i, fremgår det, at Digital Post ikke overholder forvaltningsloven. Den kræver nemlig, at det skal være tydeligt for borgeren, hvem de kommunikerer med, lyder det.

Trods kritikken er Digitaliseringsstyrelsen ikke klar på at rette fejlen foreløbigt.

»Problemet er selve den måde, som Digital Post løsningen er konstrueret på. Hvis vi skulle ændre det nu, vil det kræve en helt fundamental ændring af systemet. Det vil være både omfangsrigt og dyrt, og da det er skatteborgernes penge, vi har med at gøre, mener vi, det er bedre at vente, til vi alligevel skal implementere et nyt system,« siger Lone Berglykke, der er kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen.

Læs også: Ombudsmanden frikender kritiseret funktion i Digital Post

Det skal nu være et krav i udbuddet til den næste Digitale Post-løsning, at det fremgår klart, hvem der er afsenderen. Det opdaterede system forventes at være i drift i 2016.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anders Hybertz

Jeg fatter det ikke - har forvaltningsloven ikke eksisteret på det tispunkt at kravspecifikationen til Digital Post blev skrevet. Nu overholder et helt nyt system ikke lovgivningen og den eneste kommentar er - det var vel nok ærgeligt, vi er lidt ligeglade, for det er evt. kun borgernes retssikkerhed etc. som står på spil.

Vi venter til næste version, vi skulle jo nødigt spilde skatteborgernes penge - kom nu ind i kampen - det har I allerede gjort, så det rigtige statement skulle være - "Vi skulle nødig spilde skatteborgernes penge IGEN".

Æv, æv, æv

  • 24
  • 0
Ken Petersen

Da vi som privat person så ikke kan verificere om det er en "lovlig" mail, burde vi jo kunne ignorere indholdet og bare tolke det som spam.

Går nok ikke, men alle burde, når de første gang får en mail, de ikke kan identificere afsender, melde dette til politiet for brug på forvaltningsloven og/eller forbrugsombudsmanden for spam.

  • 11
  • 0
Jacob Mathiasen

ting ikke er iorden - og systemet ikke overholder gældende lovgivning, hvordan kan man så tvinges til at bruge det skrammel?

Jeg mangler også at se at de har fjernet muligheden for at rette i allerede læste og afsendte breve. - Det kan umuligt være en lovlig praksis. Især da lovgivningen er så ufatteligt arrogant udformet at man per definition har modtaget og læst brevet når det er ankommet i "postkassen".

Loven er lige for alle - staten er bare mere lige end alle andre. - Det har vi jo set talrige eksempler på de sidste 10-15 år.

Hvordan er det lykkedes staten at fremmedgøre sig så meget fra befolkningen? Magtarrogancen vil ingen ende tage tilsyneladende.

Jeg væmmes.

  • 17
  • 2
Mogens Engsig-Karup

Hvis man vil vide, hvem man kommunikerer med, er det en god ide at åbne brevet. Det gælder både papirpost og digital post.

I digital post har man en indbakke med en oversigt over brevene. Der er ingen præcise regler for, hvordan overskriften skal formuleres. Men det er efter Ombudsmandens mening åbenbart ikke er godt nok at skrive f.eks. "Indkaldelse fra Region Midtjylland".

Så kan man skrive
"Indkaldelse fra hospitalsenheden Midt"
"Indkaldelse fra Regionshospitalen Viborg"
"Indkaldelses fra Urologisk Afdeling"
"Indkaldelse fra Uroligisk Ambulatorium"
o.s.v.

Artiklen hævder, at kun myndigheder med CVR-nummer kan stå som afsender. Det er ikke rigtigt! Emnelinjen eller overskriften kan bestemmes i de metadata, man sender med sine digitale breve, og af hvordan man har konfigureret snitfladen til e-Boks/Digital Post.

I Region Midtjylland har vi valgt en standard-formulering, der indeholder afdelingsnavnet.

Digital Post kan kritiseres på mange punkter, men her er kritikken skudt helt forbi

Forresten: Hvad vil Ombudsmanden gøre med alle de papirbreve fra offentlige myndigheder, som i stigende omfang bliver fjernprintet og udsendt i mere eller mindre anonyme kuverter? Er de også i strid med Forvaltningsloven?

  • 6
  • 3
Erik Jacobsen

Artiklen hævder, at kun myndigheder med CVR-nummer kan stå som afsender. Det er ikke rigtigt! Emnelinjen eller overskriften kan bestemmes i de metadata, man sender med sine digitale breve, og af hvordan man har konfigureret snitfladen til e-Boks/Digital Post.


Den fik jeg ikke lige. Er der ikke forskel på afsender og emnelinie? Jeg læser det du skriver, som at man får et stk digital post fra "Region Midtjylland", hvor der i emnefeltet står "Indkaldelse fra Ulogisk Ambulatorium".

I så fald er afsenderen vel heller ikke den rigtige, ifølge loven. Men I har bestemt lavet et fint hack til systemet.

  • 5
  • 0
Jesper Jepsen

Så istedet for at overholde loven så omgåes den? Uanset om du er blind eller ej er det stadig ulovligt at køre over for rødt.

Nu er det jo sådan at afsenderen kan og må ændre i brevene således hjælper det jo ikke at lave en bestemt formel for emnefeltet som ikke engang bygger på noget fælles inden for det offentlige. så om igen dur ikke.

Jeg finder det egentlig utroligt at man i det offentlige ser stort på at overholde loven når det er til egen fordel og den med at det vil koste så og så mange penge den går ikke, for der smides nemt milioner ud til et nyt smart IT-system der kan et eller andet som det gamle i forvejen kan om lidt mere besværligt. Så der er kun en ting at sige, luk digital post ned og lav det om med det samme, overholder det ikke lovgivningen så må kravet være at det ikke bruges før disse ting er rettet, husk at i er til for borgerne og ikke omvendt.

  • 5
  • 0
Mogens Engsig-Karup

Afsender og emnelinje er sammenhængende i e-Boks, rent visuelt. Det giver derfor ikke mening at skelne, når man skal vurdere, hvilke information modtager får.
Man kan ikke se det ene uden at se det andet.
Det afgørende må være at modtager får den information, som han har krav på.
Man kan ikke vurdere den forvaltningsretlige kvalitet af digital post udelukkende ud fra teksten i Indbakken.

  • 1
  • 1
Jesper B. Berger

Det er godt når der er nogen, der tager systematisk greb om tingene - og det er meget prisværdigt, at den centrale IT-enhed sørger for at "lappe på" det uheldige design af Digital Post i denne sammenhæng, godt gået! Nu er IT noget komplekst noget og en række elementer skal spille sammen for at tingene går op i en højere enhed. Derfor er det helt afgørende, at Digital Post som system - for alle myndigheder - er i stand til at håndtere korrekt visning af afsender, det skal ikke være op til den enkelte myndigheds It-chef at få det til at spille. Det er helt uhørt og uden respekt for befolkningen, at Digital Post får lov til at fortsætte med forkert afsender i endnu et år - det har allerede stået på i 4 år!

For nu at se, hvordan det spiller i Region Midtjylland sendte jeg en digital post til regionssygehuset i Randers. I min sendt post mappe i Digital Post står der, at jeg har sendt en digital post til Region Midtjylland - dét kan it-chefen ikke ændre på. Det venlige svar kom fra - Region Midtjylland - idag, med emnefelt "Sv. Adresse", desværre ikke nogen angivelse af Regionshospitalet Randers. Ærgerligt, det var ellers en god ide og det skal nok komme til at fungere på et tidspunkt. Desværre er det netop sådan noget, der gør det her farligt, at teknologi optimistiske embedsmænd langt væk fra virkeligheden giver udtryk for, at teknologien fungerer og ikke gør sig de nødvendige anstrengelser for at sikre, at det rent faktisk er rigtigt.

Jeg vil gerne opfordre andre til at teste deres regioner, så vi kan se om de forskellige sygehuse rent faktisk har fået det til at fungere - ellers må vi have politikerne på banen, så vi kan få ændret Digital Post nu. (kan vi misbruge sekretærernes tid på sådan noget? Ja, det kan vi godt, hvis vi kan forhindre en fejl i at ske fordi borgerne forveksler afsendere, så er det berettiget).

  • 2
  • 0
Leif Neland

Hvis det endelig skal køre op imod CVR, så kan man måske bruge P-numre, produktionsstednumre.
Region Syddanmark har 4 sider med P-numre, OUH (Odense Universitetshospital) forekommer 6 gange, hvis det ikke er opløsning nok, kan man vel lave flere.

  • 1
  • 0
Henrik Christensen

Selv uden at henføre til diverse regler er det da "imponerende" at så forholdsvis enkle elementer som email afsender og modtager giver anledning til problemer
- det er jo ikke internationale postadresser uden gps koordinater
- det er jo blot en entydig email adresse, som blot har en domain reference og en unik id idenfor det domæne
- flere domæner har hver sin unikke reference

Hvor svært skal det gøres?

  • 1
  • 0
Jesper B. Berger

Det er faktisk endnu mere simpelt. Der er ikke involverer e-mail adresser da vi (jo) er i digital post miljøet, så CVR og CPR fungerer som e-mail adresser. Der er simpelthen alene tale om, at myndigheden anfører sit navn på "kuverten", som er den måde beskeden fremstår på inden i borgeren indbakke. Min påstand er, at der er en risiko for, at borgeren overser vigtig post fra fx Regionssygehuset fordi han tror, at det er en besked fra Regionen - der er i hvert fald en risiko, som ikke er hensigtsmæssig når der er tale om meddelelser ifm. sundhedsområdet.

  • 0
  • 1
Henrik Christensen

Arh, vi har simpelthen overset en velfungerende model fra de sidste 25+ år, hvor en Party kan tildeles en sågar flere Kontakt-Adresse, Kommunikations-Adresse eller hvad der nu er behov for, herunder også i en periode have en ændret af slagsen...

Det betyder så måske også, at der er et alvorligt problem i de situationer, hvor nogen har en værge eller på anden måde er 'under administration', fordi man dermed ikke blot ændrer kontaktadressen men er nødt til at ændre modtageren? Og i sådant tilfælde modtager kun den ene den digitale post - ægte umyndiggørelse?

Vedrørende overvågning er det sikkert ikke noget praktisk problem, der får overvågningsmagten nok bare fuld adgang til det hele, uden særlig tidsbegrænsning eller modtagerbegrænsning - det kører sikkert rent igennem bagdøren...

Spændende tanke, om jeg så må sige...

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere