Digital corona-test skal aflaste presset på Akuttelefonen 1813

20. marts 2020 kl. 10:061
Digital corona-test skal aflaste presset på Akuttelefonen 1813
Illustration: Screenshot.
Dobbelt så mange borgere som normalt har de seneste uger ringet til Akuttelefonen 1813 med spørgsmål om corona. Nu lancerer Region Hovedstaden en online corona-test, der skal lette presset og ventetiderne, så de akut syge kan komme hurtigere igennem til 1813 eller 112.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Akuttelefonen 1813 modtager i disse dage ekstraordinært mange opkald fra borgere med spørgsmål om coronavirus, og det har betydet, at de, der virkelig har brug for hjælp, venter længere i telefonen.

Derfor har Region Hovedstaden lanceret en online corona-test, der kan tages på 1813.dk, som skal hjælpe borgerne med at finde ud af, om de skal forholde sig i ro eller kontakte egen læge.

Testen, som er taget af næsten 80.000 mennesker inden for de første døgn, er udviklet som et supplement til Akuttelefonen 1813, der gennem de seneste uger har modtaget dobbelt så mange opkald som normalt fra bekymrede borgere.

Derfor håber Akutberedskabets direktør, Freddy Lippert, at testen kan være en hjælp til de borgerne, som har brug for information om coronavirus men ikke nødvendigvis akuthjælp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi ønsker at hjælpe borgerne bedst muligt, og vi har derfor tænkt ud af boksen med denne test. Testen er et nyt værktøj, der skal hjælpe borgere med at få svar på, om de har behov for at opsøge akuthjælp. Det skal være med til at sikre, at de borgere, der er akut syge, kan komme hurtigere igennem til Akuttelefonen 1813 eller 1-1-2,« siger Freddy Lippert i en pressemeddelelse.

Region Hovedstaden understreger, at testen ikke er en erstatning for den professionelle sundhedsfaglige vurdering og rådgivning, som borgerne får af personalet ved Akuttelefonen 1813.

»Testen er et supplement til vores professionelle sundhedsfaglig vurdering og rådgivning, og den er ikke en erstatning for akuthjælp. Vi er som altid klar til at hjælpe akut syge borgere, og online-testen er en ny måde at hjælpe borgere med selv at vurdere deres situation,« siger Freddy Lippert.

Testen henviser samtidig til den fælles myndighedsside coronasmitte.dk samt Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor borgerne kan finde de seneste anbefalinger om corona.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger