DI: Umuligt i praksis altid at sikre overholdelse af ophavsret

Illustration: maxxyustas/Bigstock
Rettighedshavere skal fortsat have ansvaret for at give platforme besked om de indeholder ophavsbeskyttet indhold, lyder det fra DI

Dansk Industri generelt positivt på de omstridte fælles EU-regler for ophavsret, som i nat nåede sin endelige form efter flere afstemninger og trilogforhandlinger - dvs. uformelle trepartsmøder mellem Ministerrådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.

Det nye direktiv pålægger, at digitale platforme, som indeholder eksempelvis nyheder, film og musik, skal være sikre på at have tilladelse fra rettighedshaverne, hvis de videreformidler indholdet.

»Det, mener vi, er helt rimeligt. Vi støtter også formålet med at forbedre rettighedshavernes forhandlingsposition i forhold til de store platforme, når rettighederne skal forhandles,« siger seniorchefkonsulent Søren Cajus, Dansk Industri, ifølge en meddelelse.

Læs også: EU’s copyright-direktiv går ind i næste fase: »Endnu værre end det oprindelige forslag«

Men DI er samtidig skeptisk over for rækkevidden af kravene:

»Vi er dog bekymret for, om direktivet rammer for bredt og pålægger alle typer af digitale platforme – som for eksempel online-dating, crowdfunding og deletjenester - nye krav om at overvåge og fjerne indhold fra brugere, der bryder med de nye ophavsretsregler. Vi havde hellere set, at reglerne fokuserede på de platforme, der er skabt med henblik på at vise indhold såsom musik, film og nyheder med ophavsret,« lyder det.

Hvis en domstol finder, at en platform ikke har gjort nok, for at sikre sig imod upload af ophavsretsbeskyttet materiale, vil de under det nye copyright-direktiv være ansvarlige for alle brud på ophavsretten, som om de selv havde gjort materialet tilgængeligt.

»EU vil have, at platformene får ansvaret for, at ophavsretten overholdes. Men det er i praksis en umulig opgave for platformene fuldstændigt at sikre, at intet ophavsret-beskyttet indhold slipper igennem. Derfor at det vigtigt, at håndhævelsen af de nye regler kommer til at ske på et grundlag, som også praktisk kan håndteres af parterne. Vi mener, at rettighedshaverne fortsat skal have ansvaret for at give platformene besked om ophavsbeskyttet indhold,« lyder det fra Dansk Industri.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Nielsen

Det kan virkeligt blive noget rod.

Hvis man bare linker til et sted uden for EU, eller opbevare dem uden for EU, og sikkert også USA. Så er man vel nogenlunde sikkert.

Firma, service og ansatte skal nok også binde finde sig uden for EU.

Men det kan da godt være at retighedeshaverne tror at de nu vinder, men i sidste ende er det vel dem som bliver kan blive de store tabere.

  • Hvis man vil piratkopiere, så betyder denne lovgivning intet. det er jo lige så uloveligt i dag.

  • I fremtiden kan film, aviser og andre miste rigigt meget "gratis" reklame og omtale. Hvis facebook-Yourtube sletter link eller henvisninger til fim, så bliver omtalen mindre. Visning af traler og andet bliver ikke delt. De kan så i stedet betale for link og reklamer, men de forsvinder jo i de fleste add blockere.

  • Tror ikke de skal regne med de store indtægter. De kan serfølge godt prøve at komme efter mennesker der deler indhold. Men hvis de er for aggressive kan de hurtigt miste flere kunder i butiken, på grund af dålig omtale. Som med LEGO der ville forhindre små stopmotions filmmed kloserene, og andet kunstrisk udnyttelse. Dårlig omtale og shitstorme kan hutigt ødelægge mere.

  • Desuden kan loven jo nemt omgåes. Man laver bare et firma i hvert enkelt land. Hvis et firma bliver for "stor", så lukker man det og laver et andet, hvert 3 år. Eller man spitter firma om i 2 nye, med hvert deres specale hvis man bliver for store. Desuden hvordan vil man håndre denne lovgivning angående hits og bruger. Det er vel foretningshemmelikgheder, og de kan nemt manipuleres.

  • Og alt i alt, så ser jeg ikke at rettighedshaver mistere noget som det er u. Hvis denne lov kommer til at virke som mange frygter. Så vil optale, snak eller sjov med figuer, video og klip helt forsvinde, og dermed også kenskabet til produkterne og den meget store reklame . Tror ikke helt de har forstået hvad der kan ske med deres produkt.
    Som i . Hvad taler du om.

Så jeg vil stille mig op i køen af kritikere. Som loven er udformet, løser den ikke mange problemmer. Heller ikke foreretighedshaverne.

De enste vindere bliver advokaterne, mens censuren kan få lov til at brede sig.

Per Larsen

Der skal laves en lovgivning. Det er politikernes ansvar. Ikke DI eller andre - Heldigvis... så blir' man ikke færdig.
Det er p.t. slemt nok med det "ene" forum der hedder de folkevalgte.

Domstolene er helt rigtigt dem der i sidste ende tolker en tvist - også hvis den skulle involvere DI som part.

Mvh.

Lars Christensen

Med bare en anelse af en skarp vinkling, kan man nemt komme til at tro at DI bifalder tyveri, blot ingen opdager dette!

I en globaliseret verden hvor rettighedshavere, dvs idefolk skal tage stadig skrappere midler ibrug løbende for at undgå misbrug af rettigheder. Så er det sørme meget lidt betryggende at DI mener, at man som rettighedshaver selv skal tjekke enhver IT-platform (altså en maskine der rimelig nemt kan indstilles til at tjekke lovligheden af indsendt materiale)

Spørgsmålet er, hvem beskytter DI? Er det de kreative folk som det danske samfund skal leve af på sigt - eller er det de overfladiske forretningsfolk, der jo ikke skal have det for svært?

Mvh Lars Christensen. direktør og stifter af opfinderorganisationen PL Brake

Jesper Lund

Så er det sørme meget lidt betryggende at DI mener, at man som rettighedshaver selv skal tjekke enhver IT-platform (altså en maskine der rimelig nemt kan indstilles til at tjekke lovligheden af indsendt materiale)

Hvad er det for en maskine, som rimeligt nemt kan checke lovligheden af indsendt materiale?

På YouTube finder du en masse bruger-uploadet materiale, som gør brug af andres ophavsretsligt beskyttede materiale i større eller mindre omfang, herunder mashups.

Er det lovligt? Måske.. ophavsretten er ikke absolut, og der kan være undtagelser fra ophavsretsloven, som gør det lovligt, men nu bliver det meget meget kompliceret, især inden for EU hvor der er en meget fragmenteret implementering af Infosoc-direktivet. Se The Copyright Joke fra Communia

How many European lawyers does it take to explain copyright? Start with 28 and add another dozen, because opinions vary. Even a basic project of explaining key copyright issues to EU citizens in 15 Q&As demonstrates that not only is European copyright fragmented into 28 incompatible systems but also that explaining the law is time-consuming and sometimes plainly ridiculous.

Når advokater har svært ved at afgøre det, vil jeg have min skepsis over for om en maskine (selv med patenteret machine learning..) nemt kan checke lovligheden.

Her er fx en YouTube video med "TOP TEN Movie Sniper scenes", hvor brugeren Lazy Wizard skriver at videoen er blevet redigeret flere gange, fordi algoritmer har blokeret den.

Kan vi så gå ud fra, at den nu kun indeholder klip som er licenseret til brug på YouTube? Næppe.. vi kan formentlig ikke konkludere andet end at den er sluppet gennem det arbitrære uploadfilter på YouTube.

Jesper Lund
IT-Politisk Forening

Log ind eller Opret konto for at kommentere