DI ITEK skyder forslag om forsyningspligt for bredbånd ned

24. januar 2013 kl. 15:4221
Staten skal ikke kunne tvinge internetudbydere til at lægge kabler ned i Udkantsdanmark. Der findes allerede et bredt udbud af bredbånd, lyder det fra brancheforeningen DI ITEK oven på socialdemokratisk udspil.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Staten skal aldrig kunne tvinge TDC eller andre internetudbydere til at lægge bredbånd ned i jorden i de dele af Danmark, hvor dækningen i dag er ringe eller ikke-eksisterende.

Den udmelding kommer nu fra brancheforeningen DI ITEK oven på otte nye forslag fra Socialdemokraterne om at sikre god bredbåndsdækning til Udkantsdanmark.

Et af budskaberne fra socialdemokraternes it-ordfører Trine Bramsen går nemlig på, at staten skal kunne tvinge internetudbydere som TDC, Waoo og andre til forsyne familier og virksomheder i yderområderne med en hurtig internetforbindelse.

Direktør for DI ITEK, Tom Togsverd følger op:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Nu må socialdemokraterne droppe tanken om, at staten pludselig skal til at diktere, hvor og af hvem, der skal lægges bredbånd i jorden. Den tankegang holder ingen steder. Faktisk viser de seneste tal for bredbåndsdækning, at det går godt i Danmark,« siger Tom Togsverd til Version2.

De tal, som Tom Togsverd henviser til, skal hentes i Erhvervsstyrelsens seneste kortlægning af bredbånd 2012, som viser, at 65 procent af alle husstande og virksomheder har mulighed for at få en hastighed på 100 Mbit/s.

En hastighed, som er målsætningen for regeringens 2020-plan for den digitale infrastruktur.

Udbuddet ER til stede

Samtidig deler Tom Togsverd heller ikke socialdemokraternes udmelding om, at der slet ikke findes et reelt udbud af bredbånd til store del af befolkningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et ny EU-måling viser ellers, at hver 7. danske hjem stadig står uden bredbånd- selv når man medregner teknologierne xDSL-linjer og mobile netforbindelser over 3G og 4G/LTE-nettet.

»Udbuddet er altså til stede. Faktisk har det aldrig været lettere at få adgang til en internetforbindelse. Den behøver jo ikke nødvendigvis at komme fra kabler i jorden, men den kan også komme fra det mobile bredbånd,« fortæller Tom Togsverd til Version2.

På den måde mener DI ITEK-direktøren, at både socialdemokraterne og de øvrige politikere har misforstået sagens kerne - især når socialdemokraterne lufter tanker om statsstyring.

»Jeg medgiver, at det nuværende teleforlig, som er fra 1999, ikke er tidssvarende. Men hvad der var helt rigtigt set i 1999 var, at markedet selv kunne regulere udbredelsen af bredbånd. Og med Erhvervsstyrelsens seneste måling, så er min klare udlægning, at det frie telemarked har været utrolig gavnligt for både borgere og bredbåndsselskaberne,« siger Tom Togsverd til Version2.

Garantifond ikke nødvendig

Læser man videre i Socialdemokraternes otte forslag til et forbedret marked for bredbånd, står der også, at partiet ønsker en garantifond for bredbånd - ligesom den man kender det fra rejsebranchen.

Det forslag bygger især på begivenhederne i kølvandet på internetudbyderen Skylines konkurs, hvilket betød, at 40.000 kunder blev ladt tilbage uden internet.

Men en sådan garantiordning er det ifølge direktøren fra DI ITEK slet ikke brug for i telebranchen.

»Forslaget om en garantiordning er en total overdrivelse af sagen om Skyline. Jeg medgiver, at de mange kunder blev efterladt i en uholdbar situation. Men en garantifond er at gå et skridt for langt,« sigerTom Togsverd.

21 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
Indsendt af Henrik B Sørensen (ikke efterprøvet) den fre, 01/25/2013 - 08:43

Jeg kontaktede for noget tid siden TDC for at høre om fiber :

Selvfølgelig kunne jeg det : 15K i tilslutning og 3k per løbende meter, som skulle graves til centralen ( ca. 200 m ). Så for en lette sum af 615.000 kr kunne jeg sagtens få en 20/20 linje.. I stedet for den 4/2, jeg har nu, som ofte falder ud..

Mobilt bredbånd duer ikke, hvis man ønsker at have en server stående..

9
24. januar 2013 kl. 22:36

den kan også komme fra det mobile bredbånd,« fortæller Tom Togsverd til Version2.

Hvilket mobilabonnement skal jeg vælge hvis jeg har en familie med børn som ser Netflix 4 timer om dagen foruden de andre sædvanlige internet-aktiviteter?

Det er vel mindst 500 GB/måned man kommer op på.

Når jeg ser på TDCs "TDC Mobilt bredbånd ekstra stor" så er den på 25 GB/måned. Så er det fedt nok at de lover mig 80/5. Det gør det jo kun til en ekstra stor joke når man udregner hvor hurtigt man kan brænde 25 GB af med 80 Mbit/s.

7
24. januar 2013 kl. 19:37

Hvad nu hvis en overvejende stor del af dem uden internet ikke vil have internet?

Har man overhovedet undersøgt kundesegmentet før man begynder at råbe højt om at de mangler et produkt?

Kan jeg lave et lige så stort påstyr over at en given procentdel ikke har en pose m&m's liggende?

Når det er sagt mener jeg at der skal være en menneskelig chance for at få internet selvom man bor på landet, men jeg mener ikke man skal tvinges.

6
24. januar 2013 kl. 17:24

Forsyningspligt af internet er en god ide nu da internet i fremtiden blive lige så vittigt som elektricitet.

Det skal også bemærkes at for at digitaliseringen af borgerens kommunikation med offentlige skal lykkedes, så skal fundamentet, bredbånd til alle, naturligvis også være plads.

Dermed bliver internet på en bredbånd (lad os sige - mindst 5 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload til at starte med) til alle lige så vigtigt som elektricitet, vand, varme, og sanitet.

Over tid øges så kravene til større hastighed (både download og upload), samtidigt med at der kræves kortere og kortere latency.

Bemærk at de omtalte båndbredde hastigheder ikke er op-til, men at det er det som netværket skal kunne levere med garanti.

3
24. januar 2013 kl. 15:58

Jeg bor et sted, hvor det hurtigste vi kan få er 5 mbit / 512 kbit. Mobil dækning er der ikke noget af (0-1 streg på mobilen)

Vi vil gerne have bedre dækning.

8
24. januar 2013 kl. 21:09

Hvad er chancen for at man kan få en fornuftig mobilforbindelse med lav lantency med fast IP men med en trafik behov der ligger + 500 gb mdr. når man ikke engang er dækning til at tale i mobiltelefon fra ardessen :( TDC kan ikke tilbyde adsl på adressen.... fiber er der ikke noget af i nærheden...

Sådan er det desværre flere steder i landet, jeg bor selv af de områder hvor det ikke er rentabel lægge fiber ca 1 km mellem hver "mulig" kunde.

Fastnet Telefon og Internetforbindelse... Det er noget der foregår via en piratsender...

12
25. januar 2013 kl. 08:52

Der er ingen dækning overhovedet, Skyline kunne heller ikke levere noget brugbart da de eksisterede.

14
25. januar 2013 kl. 09:52

Mellem Dronninglund (8 km) og Flauenskjold(6 km) (Nordjylland)

Kører man mellem de 2 byer, så ryger man også ind i et sort hul, dvs. signalet er helt væk på mobilen, og det gælder 3 (Oister), Telenor(CBB), Telia, Call Me, TDC osv. nul dækning.

17
25. januar 2013 kl. 11:26

Månedligt data forbrug max.: 8 GB

15
25. januar 2013 kl. 10:29

Ja, det er jo klart at det er samfundets (=skatteydernes) opgave at sørge for bredbådsforbindelser, 4G-dækning, motorveje og højhastighedstog til gadedøren hos ALLE uanset hvor på Lars Tyndskids marker de vælger at bosætte sig for at få glæde af de billige boliger (sarkasme kan forekomme). Eller sagt på en anden måde: Ethvert valg indebærer et fravalg...

19
25. januar 2013 kl. 14:32

Jeg kan ikke helt se sammenhængen. De er de færreste mennesker i dag der kan have en basal tilværelse uden elektricitet, og det er svært at klare sig helt uden internetforbindelse - men det er bestemt ikke umuligt at klare sig uden højhastighedsinternetforbindelse; det er et af de aspekter man må tage med når man overvejer hvor man bosætter sig. Helt på linje med muligheder for f.eks. offentlig transport og kvaliteten af øvrig infrastruktur.

21
25. januar 2013 kl. 15:12

Argumenterne for forsyningspligt på internetforbindelser er stort set de samme som for elektricitet. Det er ikke et spørgsmål om, men hvornår, en internetforbindelse bliver så vigtig for deltagelse i samfundet, at der skal etableres forsyningspligt.

Det bliver simpelthen en god forretning at gøre det. Så kan vi altid sidenhen skændes om hvilken minimumskvalitet den skal have.

20
25. januar 2013 kl. 14:39

Så skal jeg i hvert fald ikke bo i København... :) Ingen fiber, nej tak

2
24. januar 2013 kl. 15:51

De tal, som Tom Togsverd henviser til, skal hentes i Erhvervsstyrelsens seneste kortlægning af bredbånd 2012, som viser, at 65 procent af alle husstande og virksomheder har mulighed for at få en hastighed på 100 Mbit/s.

Nogen der ved om boliger hvor der bare mangler de sidste 10 meter fra vejen til huset er talt med?

4
24. januar 2013 kl. 16:17

"Nogen der ved om boliger hvor der bare mangler de sidste 10 meter fra vejen til huset er talt med?"

svar:

De er talt med, idet de har mulighed for at få fiberen ind. På samme måde er "passed homes" talt med for kabel-tv.

Den store fremgang i 2012 skyldes kabel-tv, der simpelthen har indmeldt 100 Mbit/s for alle anlæg, selv om der ikke er kunder og selv om anlæggene slet ikke kan klare det, hvis blot få kunder bruger 100 Mbit/s.

Men det helt katastrofale ved kortlægningen er metoden, hvormed man tæller teknologier sammen.

Lad os sige, at 80% i et postnummer kan få 10 Mbit/s via XDSL. 50% kan få det via mobil, og 50 % kan få det via kabel-tv.

Så udregner man dækningen i postnummeret som følger:

Af restgruppen for XDSL kan halvdelen få det via mobil. Så er vi oppe på en dækning på 90 %.

Af de sidste 10 % kan halvdelen få bredbånd via kabel-tv.

Ergo er dækningen i postnummeret 95 % ifølge erhversstyrelsens rapport.

I virkeligheden er dækningen nok kun marginalt over 80%, da det helt overvejende er de samme, der dækkes med forskellige teknologier.

Metoden indebærer også, at den beregnede dækning automatisk øges i takt med introduktionen af flere teknologier.

Derfor foreslår S også en ny metode til kortlægning. Så det er lidt morsomt, at ITEK bruger netop den rapport i sin kritik af forslaget.