DI Digital: Ny digitaliseringsminister bør fokusere på EU's massive detailregulering
Med et nyt digitaliseringsministerium og en ny digitaliseringsminister, Venstres Marie Bjerre, bør det politiske fokus være på, at den »massive detailregulering fra EU« ikke hæmmer virksomhedernes konkurrenceevne og innovations- og vækstmuligheder.
Sådan lyder det i en kommentar fra branchedirektør i DI Digital, Rikke Hougaard Zeberg.
Læs også: Nyt digitaliseringsudvalg på vej til Folketinget
»I de kommende år kommer der massiv regulering fra Bruxelles – AI-regulering, Dataact, Cloudact blot for at nævne nogle få. Regulering er nødvendig, men i øjeblikket sker der en massiv detailregulering fra EU, som går ud over virksomhedernes konkurrenceevne og muligheder for innovation og vækst. Vi skal have en balanceret regulering – og det kræver politisk fokus,« skriver hun.
Læs også: Forsvaret ikke bekendt med datalæk i forbindelse med cyberangrebet
Samtidig spår Rikke Hougaard Zeberg, at Marie Bjerres største udfordring bliver at få koordineret indsatsen på tværs af de øvrige ministerområder og i samarbejde med det private erhvervsliv.
For at imødekomme denne udfordring var DI Digital tidligere ude med ønsket om, at ministeren skulle sidde i et centralt magtfuldt ministerium, hvilket ikke blev indfriet.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.